It can't be you ... ~Dimitri

Hun sukkede "jeg ville være knust og jeg ved de er det...men det er som når jeg står over for et menneske er jeg en helt anden, jeg er ligeglad med dem, de er intet for mig" hun rynkede brynet og knyttede næverne, det var virkelig svært, nåh man var vant til noget andet, var vant til en anden tone, at man gerne måtte flå sine ofre fuldkommen til ukendeligheder hvis man var for meget ude af kontrol, sådan som hun var nogle gange, eller hun var ikke ude af kontrol hun holdte bare af at gøre det. hun nikkede stille og puttede sig ind mod sin mor "jeg ved det godt mamma, men jeg kan ikke gøre for det, det er sådan jeg er...sådan han ville have jeg skulle være" hviskede hun og så igen op på moderen. hun lukkede øjnene da moderens læber berørte hendes pande og stille nikkede hun "må jeg se hvor du bor mamma" spurte hun og kørte rundt med sin ring på fingeren, den lille ting der gjorde det muligt for hende at bevæge sig i dagslys, den ring hun havde fået i fødselsdags gave af Amanda, den som hun fik en heks til at fortryle således at hun kunne bevæge sig rundt i dagslys.

//Hvad gør vi her, efter at du har skiftet ava? Fortsætter vi eller?

//vi kan da godt fortsætte hvis du har lyst eller skal vi lave et nyt. f. eks hjemme hos dig ?

//Nyt emne :3 Skal jeg bare lave igen?

okay, jamen det kan du jo godt