Bare skønt.. ;Dimitri;

Påklædning En smuk sort kjole, med bar ryg også et par flade ballerinaer.

hun gik for en gang skyld rundt og slog ikke ihjel, hun var heller ikke synderlig glad, men okay hvornår var hun glad...sådan ca. aldrig, hun smilede aldrig medmindre det var et følelseskold et, et hvor man virkelig kunne mærke, hvor sjæleløs hun englelig var. ja hun så ud som en normal 16-årig lige nu, kunne måske forveksles med en engel, med de flotte sorte slange krøller, det smukke ansigt og de flotte sorte øjne, dog sagde udtrykket i dem noget andet, det var kulde og meget mere ondskab gemt bag dem, man skulle ikke være så dum at tro på facaden, for det kunne ende med at koste en livet.
hun gik op på hver gren, hoppede bogstaveligt fra gren til gren, hvilket kun var hyggeligt i sin forstand, men hun sprang ned og landede som altid lydløst på fødderne, da hun nåede udkanten af skoven og starten af søen. hun rettede sig op og hævede øjenbrynet da hun fik øje på en ung kvinde, nok hendes egen alder

hun hævede øjenbrynet da pigen var oppe og knurrede af hende, en ting hun ikke brød sig om folk gjorde af hende, ja nok gjorde hun det sel af dem, men de kunne bare pisse af i stedet for at pisse hende af "ja det er jeg og ja jeg er gammel, så pas på søde før jeg flår din halspulsåre ud, jeg bryder mig ikke om at blive knurret af" hun trådte et advarende skridt frem mod hende og bare måden hun gik på afslørede hvilken umenneskelig væsen hun var, men det var vel også takket være at se Amanda blive myrdet, at leve ude i en kold skov i hvad 8 år, til sidst mister man sin menneskelighed og man kan sgu ikke bare lige få sådan en tilbage. hun lagde armene over kors og trak på skulderne "Luna...Luna nej det siger mig ikke noget...vent lidt, jeg tror der var en i min landsby der hed Luna, stakkels pige døde af blodmangel" hun trak på skulderne og trådte igen frem "men jeg kan se at din skæbne ikke er så fin, hvad forvandlede kære Matthew dig til en vampyr mod din vilje og hvad nu vil din mor ikke snakke med dig" spurte hun og lagde hoved på skrå

hun hævede øjenbrynet og smilede, et overraskende oprigtigt smil "hvis det ikke var fordi Matthew hade dig så meget ville jeg sige vi kunne blive gode venner...du har noget i dig jeg godt kan lide" hun grinede og rystede på hoved "mit navn er forresten Dimitri, spørg ikke hvorfor det er et drenge navn...jeg har virkelig ingen ide" hun trak på skulderne og betragtede hende svagt. da historien om hendes familie kom, hævede hun øjenbrynet og nikkede "så du er datter af en alfa varulv og en oprigtigt som er Matthews bror, det ser nu fint ud" hun trak på skulderne og smilede skævt til hende, dette kunne let blive meget sjovt

hun grinede "det siger jo nok også sig selv, jeg er gammel og Amanda var meget glad for navnet, det betyder vidst efterfølger tror jeg..jeg kan ikke huske det" hu trak på skulderne og lod sin hånd glide hen over medaljonen hvor der var et billed af Amanda siddene, smilende og smuk som altid, savnet efter hende var stort og det gjorde somme tider ondt bare at tænke på hende.
hun klukkede og klappede hendes skulder "nok er jeg gammel, men tror mig min "levende tid" er ikke meget bedre, du skulle havde set mig kort efter min forvandling, jeg slagtede hele min landsby" hun kløede sig i nakken og smilede skævt "følelserne bliver lidt forstøret og jeg var virkelig sur kan man sige" hun trak på skulderne, der var jo ikke så meget hun kunne gøre ved det nu, men hun havde nydt at dræne dem alle fuldkommen for blod, efter alt hvad de havde gjort mod hende og Amanda, fortjente de at dø