Bare dejligt...Gideon

"Indtil videre foragter jeg dig ikke og derfor kan jeg ikke se hvorfor du selv skulle gøre det, men du må jo havde en meget, helt utrolig god grund til det"sagde hun med et venligt smil og drak noget af colaen, den var forfriskende kold, og dens kulde gjorde intet eftersom hun havde fået varmen i kroppen igen og ikke længtes efter noget som var varmt mere.
"Men nu mente jeg det ikke helt sådan"påpejede hun med et strengt blik og ville egentlig ikke ind på vampyrer. Hun kunne klare drenge med vinger, men ikke nogen som slog ihjel, det måtte vente til en anden god gang mente hun. Desuden ville det ikke være så godt hvis hun igen flippede ud, hun ville helst ikke blive kendt i byen som pigen der går i panik og bare flipper ud.

Hun fik et bekymret medlidenhed udtryk i hendes øjne, da han snakkede om at blive tæsket af hans far og bror. Det med at blive hakket på kunne hun godt sætte sig ind i, men hun var nu aldrig blevet slået. Kun en enkelt gang havde hun fået hendes mor så meget op at koge at hun havde tilegnet sig en lussing, men andet havde det ikke været.
"Hvordan ville du ellers have mig til at reagere på den slags? Ikke alle tager det roligt"forsvarede hun sig selv og sank sammen i stolen, da hendes dårlige humør sneg sig ind på hende igen og begyndte at trække hende ned.
"Du er jo ikke menneske som sådan...du er jo en engel? Eller det som det kaldes, jeg mente ikke noget med om du var et misfoster eller for den sags skyld ond eller god" sagde hun med surmulende stemme og lod blikket falde til tallerknen.

Kim så bare surmulende på ham mens han snakkede. Hun kunne meget bedre lide ham når han legede hest. Men han kunne jo heller ikke altid opfører sig som hendes hest. "Gideon, der er en som du skal møde"sagde hun pludselig med en utrolig rolig og neautral stemme, som om alt havde været helt normalt. Hun rejste sig op fra stolen og skubbede pænt stolen på plads ind til bordet. Hun så bare på ham, hun ventede egentlig ikke at han sagde noget, bare at han rejse sig op og fulgte efter hende.
Hun havde nu ikke haft planer om at slæbe ham med hjem, men var hun heldig var hendes mor godt i gang med at arbejde foran hendes computer til at opdage at hun kom hjem med en.

"Du skal møde manden i mit liv"svarede hun bare og så kort tilbage på ham, hen over skuldren og blinkede drillende med det ene øje. Hun ignorrede at han havde givet sig til at drikke, hvis det var det han var i humør til måtte han selv styrer det. Hun åbnede døren og skubede den nok op til at han ville kunne nå med ud efter hende. Hendes hænder søgte hurtigt ned i hendes lommer og hendes skulder skød op mod hendes øre, som en reaktion på kulden. Der var et lille stykke hjem til hende, men i rask travl ville det ikke tage så lang tid igen.

"Du får at se"sagde hun med et muntert smil spillende på hendes læber. Når hendes gåture ikke virkede på hendes humør, så hjalp Bulldog hende altid. Lige nu kunne Gideon godt bruge Bulldog, han var altid dejlig at snakke med. Han dømte ikke, han lyttede bare til det man havde på hjertet. Hun havde forkælet ham siden hun fik ham.

Husene var tydeligt dyre, men ikke alt for prangende. Hun gik langtsomt ned ad vejen uden at kigge på husene. Hendes opmærksomhed faldt på et hus bygget i røde mursten med 2 etager. Haven som hørte til huset var grøn og der stod kun en potteplante på den lille terrasse, dog var den vissen på grund af kulden. Hun gik op til døren og så kort tilbage på Gideon for at se om han fulgte med. Hun åbnede forsigtig døren og lyttede efter hvor i huset hendes mor befandt sig. Hun kunne tydelig høre lyden af hendes mor som skrev på sin computer inde fra stuen.

"Nej!" skyndte hun sig at hviske halv højt og greb fat i hans t-shirt ved skulderen. "det må vente"sagde hun halv strengt og lyttede efter om hendes mor var stadig i gang med at arbejde. Hun smilede da hendes mor ikke havde opdaget det mindste. "Da jeg gik hjemmefra i dag var vi ikke venner, så nej du må møde hende en anden gang" sagde hun mens hun trap ham hen mod trappen som ville føre dem ovenpå hvor hendes værelse var. Hun slap ham og listede op ad trappen og gik hen ad den lille gang, hvor der stadig stod uåbnede flyttekasser. Hun åbnede døren til hendes værelse og gik ind. Hun lod den stå åben så han selv kunne gå ind.
Man kunne ikke se de hvide vægge for alle tegningerne som hang rundt omkring, ibland tegningerne var der også akvarel tegninger og malerier. Alt var lavet på papir da hun inden lærreder havde haft til at male på. Alle slags motiver fandtes på hendes væg, mennesker, dyr og landskaber.
Hun havde et sort skrivebord placeret under vinduet, overfor døren. Hendes seng var placeret op ad venstre væg og hendes skab og en reol var placeret op ad den højre væh. I mellem skrivebrodet og den ende af sengen hvor hendes hovedpude lå, var der placeret et fuglestativ, hvor en lille fugl ville kunne sidde og synge. På væggen over hang der et stort fuglehus som hun selv havde lavet og dekoreret med mange farver. "Kom frem Bulldog"kaldte hun med et stort smil og gik hen mod fugle huset, samtidig med at en lille blå undulat kom frem fra det. Den satte af og satte sig straks pippende på hendes fremstrakte hånd.

Hun aede den lille blå undulat på hovedet og kyssede den på hovedet, mens hun lavt roste den for den søde undulat den var. Hun vendte sig endelig mdo Gideon med et smil og satte sig ved siden af ham på sengen. "Spilder du gør du selv rent"sagde hun med et halv strengt muntert blik og rakte Bulldog frem mod ham. Bulldog lettede med det samme og satte sig i Gideons hår, den havde altid haft et eller andet med at udforske fremmedes hår og den elskede at gemme sig i Kim's.
"Vidste du at undulater ikke er blå fra naturens side? Det er faktisk kun den grønne farve som kommer fra naturen, de andre farver har mennesker tvunget frem for at give købere flere valgmuligheder"sagde hun med et smil og lænede sig op ad væggen, hun passede dog på, da der også hang tegninger på den væg.

Kim sukkede opgivende af ham og rystede svagt på hovedet af ham. Hun rakte ud og tog Bulldog fra ham og satte ham på sit eget hår, han gik med det samme i gang med at kravle rundt i det og lege Tarzan.
"Gideon du er altså ikke til at blive klog på. Du vil meget gerne have ondt af dig selv og du er ikke meget for at man vil overbevise dig om at du ikke skal have ondt af dig selv. Men være lidt mere glad for dig selv"sagde hun og rejste sig forsigtigt op, så hun ikke risikerede at Bulldog faldt ud af hendes hår. Hun satte sig på den sorte kontorstol og lænede sig ind over skrivebordet, støttede albuerne i bordpladen og hvilede hagen i hænderne, mens hendes blik blev rettet mod den tomme gade, hvor nogle stykker havde sat julelys op.

Kim's blik var fæstnen på vejen mens hun lyttede til hans stemme, mens hans snakkede. Et muntert smil voksede frem på hendes læber ved det sidste han sagde. Hun vendte sig halvt mod ham og rakte tunge af ham. "Tro mig skat du er uskyldig i forhold til mig. Når jeg er fuld er piger og drenge det samme for mig"sagde hun muntert og tænkte på alle de gange hun var vågnet med fremmede ved sin side. Det var ikke noget hun var videre stolt over, men hun kunne ikke andet end at se muntert på det. Hun var dog kommet fra det igen, og hun tillod sjældent at hun blev fuld. Hendes dømmekraft døde totalt efter et par drinks og så kunne man få hende til alt stort set.
Bulldog kravede frem på hendes skuldre og pressede sit lille hoved mod hendes kind. Hun smilede til den og rejste sig fra og satte sig over til Gideon, helt op ad ham. "Men tak, for at du fortæller mig det også selvom det er fordi du er lidt fuld"sagde hun med et smil og kyssede ham venskabeligt på kinden, samtidig med at Bulldog lettede og fløj tilbage til dens fuglehus for at tage en lur, som den egentlig havde gjort hele dagen.

Hun smilede stille da han lagde en hånd mod hendes kind, hun havde dog ikke regnet med at han ville kysse hende, men hun trak sig ikke væk. Hun gengældte det forsigtigt og lod kort hendes hånd søge op i hans hår og nusse det. Men hun vidste dog at det var for tideligt at sige om det var på denne måde hun kunne lide ham, og skete der for meget nu kunne det ødelægge et muligt venskab. Forsigtigt trak hun sig væk fra ham igen, med et lille kønt smil spillende i hendes mundvig. Han havde nogle dejlige bløde læber. "Har du fået lidt for meget at drikke?"spurgte hun med et muntert glimt i øjet, men hendes lille smil forblev kønt og gemte sig ved hendes mundvig hele tiden. Hun regnede kun med at han havde kysset hende fordi han havde fået for meget, andet ville være absurt.

Hendes smil forandrede sig ikke, men hun fik et muntert glimt i øjet. "Hvem er William?" spurgte hun dæmpet og lagde sig ned på ryggen ved siden af ham. Hendes seng kunne ikke kaldes for en dobbelt seng, men der var plads til at de kunne ligge ved siden af hinanden når de jo ikke var de største mennesker i verden. Hun drejede hovedet så hun kunne se på ham i mens. Hendes smil var for svundet, da hun var bange for at han skulle blive vred eller lignende, for at hun spurgte ind til det. Han tog det meget personligt når det kom til hans familie, det forstod hun også godt. Selvom hun kun ikke tog det så tung hvis folk snakkede om hendes familie, hun så ikke engang hendes forældre som en rigtig familie.

Kim lyttede med et trist udtryk i de grå øjne. "Det gør mig ondt at han forsvandt" sagde hun stille og lod blikket søge op til loftet. Hun havde altid gerne ville have søskende, så hun ikke alene skulle lytte til hendes forældre råbe af hinanden, så havde hendes barndomsminder nok ikke kun gået ud på råb, skrig og skæld ud. Men alligevel ønskede hun ikke at andre skulle opleve det, det var ikke rart og man påtog sig alt skylden for det. Hun vidste jo at hendes forældre kun havde fået hende for at rede ægteskabet, ikke for at vise deres kærlighed. Havde de ikke fået hende havde de måske fundet ud af det og levet sammen.
"Jeg ville ønske at havde haft sådan en bror"sagde hun stille og trak vejret dybt. "Det ville være lige meget om han også forsvandt, bare tanken om at have haft sådan en bror ville være nok" sagde hun lavt til sig selv og lukkede sine øjne.