The Secrets will always be there. - Helena min elskede<3

Sted: Hulen, eller mit palæ. Midt i skoven, et sted.
Tid: 23.03.
Omkreds: Gamle unikke ting, mine hemmeligheder og skoven lige udenfor døren.
Vejr: Rolig vind, som alligevel ville virke hård for mennesker.
Humør: I'm Matthew? xD (Altid det samme.)

Matthew lå på sofaen med en ung pige en over sig. Det mindede godt nok mere om et lig end en pige, hun var ikke i gang med at tilfredsstille ham, ved at give frivilligt blod, nej det løb var kørt. Hvilket også tydeligt kunne ses på hendes utallige bidemærker på arme, hals og bryst. Pigen var smurt ind i blod fra top til tå og var også smittet af på Mattews fine mørke skjorte. Pigen lå død, eller hun var ikke helt død. Hvis man lyttede, som kun en udødelig kunne, var det nemt at høre at hjertet stadig kæmpede under pigens bryst.
Matthew gjorde intet for at hjælpe den stakkels unge pige, som kun lige var noget op i tyverne. Han sad bare godt lænet tilbage i sin store røde sofa, som han så fint havde fået da hans datter, Cat, havde smadret den anden sammen med resten af hans hjem. Det blik der sad, som fastgjort i hans ansigt gjorde alle og en hver klar over at han var skyld i pigens død. Et lille ondskabsfuldt smil gled hen over hans læber, hvorefter han lod sin tunge finde, og slikke resterne, af blodet væk. Med en let og hurtig bevægelse skubbede han pigen ned fra sofaen, så hun landede hårdt på gulvet, hvorefter hendes ellers kæmpende hjerte, gav op.

P:: http://d20sfnglhw75f3.cloudfront.net/images/outfits/5570875/call-me-katherine-katherine-pierce_web.jpg

Elena gik roligt igennem skoven med langsomme skridt. Hun var på vej ud til hulen. Hun havde ikke været der længe, så hun syntes det var på tide, at tage sig sammen og opsøge stedet, med lidt held mødte hun ham igen. Hun nåede op til døren og bankede hun på. Hun gad ikke vente på at han åbnede døren, så hun skubbede den ind. Først tøvede hun lidt med at gå ind, men da hun havde taget det første indenfor forsvandt hun med et smæld fra døren. Hun dukkede op igen stående lænet op af væggen overfor sofaen. Hendes blik vandrede rundt. "Der er noget forandret," sagde hun, som om hun var dum som et menneske. Hun vendte endeligt blikket mod ham. "Var du sulten?" Hun lagde hovedet let på skrå, med et svagt smil.

Selv med det klistrede blodige lig på gulvet og alt det Matthew havde drukket, var det ikke svært for ham at opdage Helena. Han kunne tydeligt mærke hendes fært, selv et stykke væk fra palæet, i skoven. Ikke det stå mindre, så havde han ihvertfald ikke noget imod den fært. Han lod et lille smil glide over læberne i det han mærkede færten, var ganske tæt på. Lige i det døren gik op. En let vind kom blæsende mod hans ansigt og døren blev hurtigt smækkede i derefter. "Har du savnede mig?" spurgte han en smule lumsk og ignorerede hende fine entré. Han kunne ikke lige bide mærke i om det ville genere hende, men det var sådan han var, han kom altid med en kæk lille kommentar, som om han styrede det hele. Det var sådan han levede livet.
"Nu du spørger, må jeg hellere svare ærligt.." han lod en smilet trække blive skævt, da hans ene mundvig træk lidt op ad. Han havde ikke nogen grund til at lyve, men det ville han heller ikke gøre. Han kunne godt lide at tale om døde mennesker, og drab som han havde begået. Det gav ham en følelse af stolthed dybt inden i, uden at det var noget som tydeligt kunne ses på ydersiden. "Jeg fik lyst til hende" fortsatte han med et lille glimt i øjet. Han rettede lidt på sig i sofaen og foldede sine arme bag sit hoved, mens han blot betragtede hende.

Elena lavede en lille håndbevægelse og fejede hans spørgsmål væk, som om hun ikke havde nogen hensigt i at svare på det. Dog sendte hun ham et lumsk og forførende smil. "Jeg kan da ikke leve uden min lille dosis Matthew," sagde hun. Hun kastede med en skødesløs bevægelse mit hår tilbage over skulderen. Hun betragtede ham og derefter liget. "Hm.. Hun ser ud til at have fået en ordenlig tur." Et skævt smil fandt kort hendes læber og forsvandt hurtigt igen. Hun lod igen blikket glide rundt. "Så.. Du har trang til menneskepiger?" Hun skubbede sig ud fra væggen og gav sig til at gå lidt rundt. Hendes blik var alle andre steder en lige på ham. Hendes hoved var tomt og hendes følelser fanget et sted hvor hun ikke ville lade dem komme frem. Sidst hun havde set som var det ikke endt godt, fordi hun havde været følelsesmæssig svag. Denne gang havde hun styre på alt. Hun vendte så mod ham og sendte ham et blik der ikke kunne aflæses. Hun sad pludseligt ved hans side, og skubbede til liget af pigen, med sin hæl. På hendes læber var der et skævt smil.

» Ro eller kamp min kære? Dit valg *Helena*
» Old memories.. Old histories.. Alot of secrets.. - Anja