Old memories.. Old histories.. Alot of secrets.. - Anja

S:: Den gamle Kirkegård.
T:: Lige efter mørkets frembrud.
O:: Gravsten, skygger.. Mystik.
V:: Overskyet og Koldt.
P:: http://1.bp.blogspot.com/-KksmVqwwf14/UIq07uhutUI/AAAAAAAAFjU/JXP2CfFH_ds/s1600/keira-knightley-ksubi-2.jpg

Skyerne dækkede for halvmånens lys, hvilket gjorde at gravstenenes skygger strakte sig længere end de plejede at gøre. Det undrede Zoey, som gik mellem alle de mange gravstene. Hun var der for at se til sin forfaders grav. Ham havde hun før lagt roser ved hans gravsten. Det var noget hun gjorde hvert år. Men det var ikke idag hun skulle gøre det. Nej, hun ville bare se til det sted. Efter lidt tid fandt hun endeligt stedet. Hun satte sig på knæ foran gravstenen og lod en finger glide over det indskarverede navn; Edward Black Bird. Med et lille suk lukkede hun øjnene og bed sig i læben. Hun vidste det var dumt at bevæge sig ud om natten, men hun var ikke bange for at noget ville ske, for hun havde kræfter nok til at beskytte sig selv. Med et lod hun sig fordybe i tanker om at være et normalt menneske. Ikke ville kende til noget af alt det overnaturlige. Ikke være en del af det hele. Hendes tanker blev draget mod den man hun elskede, men ikke havde set i en evighed. Hun brød af og rejste sig. Hun måtte ikke tænke på ham, for så ville alt det dumme hun havde lavet også komme tilbage. Hun lod blikket glide rundt for at sikre sig at hun var helt alene.

p: en sort skjorte herre model, og et par stamme jeans lige ledes i sort, helt falde sko der imod i rød..

Anja, der ligesom alle andre aftenerne var ret fortabt. Listede stille rundt i byens gader, uden noget formål. Månen var ikke og se nogle steder, jo en gang i mellem kom halv månen frem fra dens skjul bag skygerne. Hun sukkede og lage stille hovedet på skrå, inden hun så mod himlen. "Her er smukt" Hun var helt forelsket i natten. Måske var det også derfor en del af hende gik mod den gamle kirkegård. Hun var egentlig lidt sulten, bare sådan lidt. Hun listede langsomt af sted, måske kunne hun finde noget på vejen? *ej det lyder altså bare forkert, finde noget på vejen som om jeg ville samle noget der var kørt over op og spise det, ej ellers tænk* Hun sukkede og nød og være ude om natten, Dagen tiltalte hende ikke på samme måde, da hun ligesom ret meget ville brænde op, hvis hun gik ud i solen. Selvom hun måske savnede det lidt. Vidste hun også at det ville aldrig blive det samme igen. Hun stoppede op ved indgangen og kiggede langsomt rundt. Da der ikke så ud til at være nogen gik hun ind. Men hvem ved måske var der nogen på kirkegården? Anja listede stille afsted og selvom der kun ikke var nogen grund. Hun havde ikke helt vænnet sig til det og være vampyr... Hun stoppede dog med at liste da hun kom til at gå mellem gravene, hun lagde ikke mærke til den anden pige, eller uge dame som nok var det rigtige ord.

» The Secrets will always be there. - Helena min elskede<3