Fulde navn : Elena Julia Maria Madeline Swann URL Alder : Jeg ligner en 19 årig.. Men jeg er ældre end du nogensinde kan forstille dig :} Antal indlæg : 117 Geografisk sted : Jeg bor her xD Job/hobbies : At jage, Forfører mænd på stripklubben og være vildt ond!!!! :} Humør : You can't switch your humanity off for ever... When you get older you just have to pretend, that you can't feel anything.
Emne: Helena Julia Maria Madeline Swann's Past Tors Mar 20, 2014 8:23 am
Elenas fortid er skrevet i små historie, fordi det er sådan hun husker dem. Hun husker kun på nogle af tingene, som er de ting der sker i historierne. Historierne er skrevet i en alviden- eller tredjepersons-fortæller. Der er spring mellem historierne som kan vær rimligt lange tidsperioder. __________________________________________ Her Past
The begning of the end. (Det er skrevet som en historie. Sproget de taler er Latinsk)
Helena rundt i kolonien. Alle kvinder var igang med et lave med at lave mad, som mændene havde nedlagt og brakt til dem. Helena var den eneste der ikke hjalp til. Hun gik og drømte om hvad der mon var på den anden side af bjerget, ikke langt fra kolonien. Hendes moder havde sagt at det var et forbudt at begive sig derhen. Hun havde fået fortalt at der var dæmoner der forvandlede sig til ulve. Dukkede op nu og da i udkanten af af træerne, der grænsede op til kolonien. Hun havde en eller anden idé om at der ville være noget nyt for hende, for i kolonien hørte hun ikke til. Hun så sig over skulderen og løb mod skoven grænsen, så hurtigt hendes menneskeben kunne klare. Hun nåede grænsen, men en hånd tog fat i hendes overarm og hun blev slynget tilbage. Hun trillede hen af jorden og blev stoppet da hun rullede ind i et par ben. Hun kiggede op på personen. Det var Felix. Hendes moder havde gjort ham til en sjæleløs person, der drak af kolonien blod. Han blev kaldt 'Protector, hvilket var latinsk og betød 'beskytteren'. Han rystede på hovedet og pegede mod grænsen. "Nulla!"(nej) sagde han med et hårdt udtryk. Hun satte sig op og ømmede sig lidt. Kort efter rejste hun sig op og så ham i øjnene. "EGO iustus volo video"(jeg vil bare gerne se). Hendes stemme var fast. I denne tid gjorde kvinderne som de fik besked på. Helena var meget atypisk for en kvinde. Han greb fat i hendes hår, så hårdt at et skrig undslap hendes læber og hun faldt i knæ. "Nulla!" Gentog han vredt. "Bene paenitet!"(nå, undskyld!) Hun så skrækslagen på ham. Han slap hende og forsvandt. Hun fald om på jorden og klynkede stille. Det havde gjort så forfærdelig ondt i hendes lange hår. To mænd kom hen til hende og hjalp hende. Det var Ennie og Robert. De så sigende på hende, da de havde tjekket om hun var okay. Hun sukkede og kiggede på dem og pegede mod grænsen. "EGO iustus volo video". Hendes brødre rystede på hovedet og gik videre. De ville ikke engang diskutere det med hende. Hun sukkede og så mod grænsen og så omkring. Felix var ikke i nærheden, så hun tog chancen og prøvede igen, denne gang mere forsigtigt. Det lykkedes hendes denne gang, men hun nåede ikke langt før hun hørte en kvindestemme bag sig. "Helena, quid agis?"(Helena, hvad gør du?) Det var Victoria, en kvinde på hendes egen alder, som hun normalt altid gjorde alting sammen med. Helena vinkede hende bare med, og efter lidt tøven gjorde hun det. De gik sammen videre ind i skoven. Træerne over dem sluttede mere og mere til, så der tilsidst næsten ingen lys nåede ned til bunden hvor de bevægede sig. De havde gået i noget der virkede for dem som en evighed, da de kom til udkanten af en lysning. Tusmørket havde lagt sig over lysningen og månen stod højt på himlen. Et kæmpe bål lyste det hele op. Flammernes skær strakte sig over græsset og nåede næsten pigerne. En flok mennesker lå i græsset og snakkede. Det undrede Helena hvad der var så farlig ved dem. Victoria tog fat i hendes arm og hev lidt i hende "Nunc ergo eamus illuc, Helena"(nu går vi tilbage, Helena.) hviskede hun nervøst og bakkede. Hun trådte på en nedfalden gren og de begge stivnede. En af mændene i flokken løftede hoved. Hans øjne fandt dem og han rejste sig. Victoria slap Helenas arm, og Helena tydeligt høre de hurtige fodtrin, da Victoria løb sin vej. Helena var fast frosset på stedet. Det eneste hun kunne var at stirre på manden, der med lange skridt gik mod hende. Hun var forblændet over hans skønhed. Det var utroligt. Felix var smuk, men ham her havde noget over sig som stoppede fra at flygte. Først da manden stop lige foran hende tøede hun op. Hun bakkede lidt tilbage og så nervøst på ham. Han satte fingeren mod læberne i et lydløst 'shh'. Kommer mere.
Her Parents death. Kommer.
Her biggest mistake. Kommer.
The day she met Matthew and Eric. Kommer.
The day left them both. Kommer.
Jaqueline's birth and the day Elena turned Andy into a vampire. Kommer.
Her last time with Andy. Kommer.
The she said goodbye to Japueline. Kommer.
The day she turned Drago and then lost him. Kommer.
The day she turned Traves. Kommer.
The day she found Traves dead. Kommer.
Catherine's birth. Kommer.
The day she turnede Patrick. Kommer.
The day she saw Patrick die. Kommer.
Her confrontation with her brothers. Kommer.
The day she met Reifarim.
Elena kom løbene. Hun bevægede sig så hurtigt at intet menneske kunne se hende. Hun var på flugt, efter hendes konfrontation med sine brødre, selvom det var et årti siden. Hun kom ud på en kaj og stoppede op. Hun så et skib komme ind mod kajen. "Min billet væk," mumlede hun og løb væk fra kajen og gemt sig bag et af de nærmeste huse. Hun trak en hætte længere ned, så den skyggede hendes øjne. Hun holdte øje med mændene der steg af skibet, som lige var blevet lagt til kaj. Hun kunne tydeligt se at det var pirater der steg af. Deres kaptajn fangede hendes opmærksomhed. Hans dybblå øjne skinnede i månens skær og smilet på hans læber var fyldt med stolthed. Vinden drog hans fært med sig mod hende og hun fandt hurtigt ud af hvad han var. Han var en af hendes egen art. Hun tøvede lidt da de alle havde forlad kajen og var forsvundet. Hun vidste hun ville blive opdaget hvis hun gemte sig på skibet, men hun havde intet andet valg ind at tage chancen. Hun listede ud på kajen, mens hun holdte øje med om nogen kom og overrumlede hende. Hun kravlede ombord på skib og lugten af vampyr ramte hende. Kaptajnen havde ikke været ene på båden. Hun listede lidt rundt for at finde et sted hun kunne gemme sig. Efter lidt tid med at kigge rundt i skibets under dæk, fandt hun lagerummet og så valgte at blive der. Hun slog hætten tilbage og knappede sin kappe op og lod den falde ned på jorden. Hun kiggede rundt i deres lager. De havde gemt rom og lidt mad i rummet. Hun tog en flask rom og samlede sin kappe op. Hun gik ned i det fjerne hjørne af lageret og krøllede sin kappe sammen, som en slags hovedpude, til når hun skulle sove. Så satte hun sig på gulvet med ryggen mod væggen og åbnede rommen. Hun tog en slurk som slukkede lidt af den sult hun havde. Hun havde ikke jaget i dage, da alle hendes drab, før havde ført hendes brødre til hende.
Efter en lille time havde hun tømt rommen og hun kunne mærke hun var ved at blive fuld. Hun fik et chok da hun kunne høre piraterne hoppe ombord. Hun så rundt i det mørke rum. Hun bede bare til at ingen skulle bruge noget fra laget. Det var der heller ikke. Efter yderligere nogle timer blev skibet stille. Alle var krøbet til køjs, på nær en. Nogle fodtrin kunne engang imellem høres. Hun gættede på at det var kaptajnen, der holdte øje med sit skib. Hun sukkede og lagde så ned med hovedet liggende på hendes sammen rullede kappe. Hun lukkede øjnene og faldt hen i en let drømmeløs søvn.
Elena lå dagevis nede i lagerummet uden af indtage næring. Hun skjulte i mørket når mandskabet kom ned i lagerummet, men en dag gik det galt for hende. Em mand kom ned i lagerummet og han havde en rift. Hun stod i mørket og lugtede den hurtigt. Hun ventede til han havde lukket døren. I et tempo manden overhovedet ikke ville kunne følge med i stillede hun sig foran døren. Hun lænede sig tilbage mod døren, så det gav et svagt bump. Manden hoppede og trak sin pistol. Hun lo hæst. Hans øjne vidste en mere rolighed, da han så hun var en pige. Skæret fra sterinlyset hjalp ham. Han satte pistolen tilbage hvor han havde taget den og sendte hende det kendte skæve smil. "Du er vist en blindpasser, ma'm." Han gik tættere på hende og hun vidste udemærket at han ville kaste hende over skulderen og bære hende op til kaptajnen. Hun smilede flirtende til så ham og tog roligt fat i hans skuldre. Hun ville ikke forblænde ham, for det ville deres kaptajn opdage, og på den anden side var hun slet ikke stærk nok lige nu. Hun trak ham blidt ind til ham og stillede sig let på tå. "Kan det ikke være vores hemmelighed?" Hendes stemme var lokkende og forførende. Hans hænder lade sig på hendes hofter. Hun vidste præcis hvordan hun skulle forføre sømænd. Men ham her var en anden sag. Han lo let over hende og rystede på hovedet. "Nej, ma'm. Det kan det ikke." Hun kunne mærke han skulle til at løfte hende så hun så ingen anden udvej. Hun vendte dem rundt, så han stod med ryggen mod døren, og satte tænderne i halsen på. Hun drak det søde blod og mærkede hvordan blodet løb ind i munden på hende og ned i halsen. Pludselig begyndte hendes hals at brænde og det var som om hendes krop brændte indvendigt. Hun slap sit tag i ham og vaklede tilbage. Hun så frygten i hans øjne og hvordan han skyndte sig ud af døren. Hun greb om sin hals og faldt om på gulvet. Der var jernurt i hans blod. Hun lå bevidstløst på gulvet.
Da hun vågnede trillede hun ud af en seng og endte på gulvet. Hun gispede da det slog luften ud af hende. Hun trillede om på ryggen og kiggede op. Hun så omridset af et ansigt. Jernurten svækkede hendes krop og sanser. Hun blikkede og fokuserede på ansigtet. Da hun opdagede det var Kaptajnen rullede hun om på maven og kæmpede sig op at stå. En hånd greb om hende ene arm og hjalp hende op at stå. Hun vaklede ind og ham og greb fat i hans jakke. Hun lukkede øjnene hårdt sammen og stod lidt og ventede på hun havde balancen tilbage. Det skete forholdsvist hurtigt. Jernurten var ud af hendes system. Hun åbnede øjnene og så på ham. Hans blik var foruroligende roligt. Han gjorde ikke en grimasse. Hun slap ham og bakkede tilbage. "Jeg.. Jeg kan forklare." Hun bakkede ind i sengekanten og satte sig ned med et bump. Hun så rundt og opdagede et spejl ikke langt fra hende. Hun rejste sig og gik over og så i det. Hun havde fået svage rander under øjnene og hendes kindben var svagt blevet tydeligere. Hun rystede forfærdet på hovedet. "Åh nej. Jeg.." Hun sukkede og rettede sig op. Hun vendte sig mod Kaptajnen. "Jeg hedder Elena. Jeg kravlede ombord i sidste havn." Hun så på ham med et næsten bedende blik. "De må ikke smide mig af.. Kaptajn.. Jeg kan være Dem nyttig." Hun nægtede at smide sig i støvet på en vampyr der meget yngre end hende. Hun var ret ligeglad. Han vidste hvad hun var. Han kunne sikkert ikke vurdere hendes alder eller styrke, efter som hun ikke havde indtaget næring. Han rystede på hovedet og et sørøver smil dukkede op. "Jeg smider dig ikke af, Milady. Du ligner en der kunne bruge en hjælpende hånd. Jeg hedder Reifarim Fuego, men mandskabet kalder mig Ray." Han tog blidt hende hånd og kyssede den.
Kommer mere
The day she thought Reifarim dead. Kommer.
Charmaine's birth and the night she was taken from Elena. Kommer
The day she found out that Reifarim wasn't dead. Kommer.
Forumforside 
Søg 
Nyeste billeder 
Tilmeld 
Log ind 
Fre Jan 22, 2016 6:26 pm af 
Emne: Helena Julia Maria Madeline Swann's Past 
