Beach Party ^^ (alle der vil) ^^

Tid: aften
Sted: Stranden
Vejr: let overskyet med lidt aften sol
På klædning:

Chase havde ikke noget at lave så han gik ned til
sit strand hus. Han sad på terrasen og kikkede ud på vandet.
Han ventede på at nogen ville komme forbi.
Men han havde jo ikke nogen at vente på så han var ret ensom.
Chase ville bare gerne have nogle venner og måske en kæreste.
Han havde en stor formue men viste ikke hvad han skulle gøre ved den.
Chase havde alt det han ville have og en hel del mere.

Irene var på vej ned mod Drowning Creek. Hun havde ingen kunder haft denne dag, da vejret havde været vampyrvenligt og havde fået hende lokket frem fra hendes skjul. Om dagen arbejdede hun som psykolog og havde derfor en grund til at opholde sig indedøre. Hun sørgede for at have noget at beskæftige sig med i dagstimerne, så hun kunne bevæge sig udenfor og finde noget underholdning efter solnedgang. Hun håbede dog at solen ville blive bag skyerne, da hun havde bevæget sig et stykke fra sit hjem. Men hun ville nok ikke få problemer med at få inviteret sig selv ind hos et menneske.

Hendes lange hår bølgede ned af hendes ryg og svajede let for hvert skridt hun tog. Hendes blå øjne var rettet mod vandet, mens hun lyttede til lydende som var omkring hende. Hun overvejede mulighederne for en jagt, men hun følte sig ikke tørstig på nuværende tidspunkt så hun ville prøve at slappe af. Hun gik helt ned til vandet og stod kun stille i nogle få sekunder, inden hun langsomt begynde at gå rundt om Drowning Creek. Hun pillede ved hendes mange ringe som pyntede hendes slanke fingre.

Chase så at en pige gå rundt. Chase låste døren og hoppede ned fra terrasen.
Han løb ned til pigen. Pigen udviste en aura der lignede en vampyr's
Chase løb hen op foran hende. "Hej. Jeg hedder Chase Ravenhood.
Hvad med dig?"

Irene hørte lyden af et par fødder som løb imod hende. Hun var med det samme klar over hvad det var, og vende sig først om da der blev talt til hende. Hun betragtede ham og frembragte et venligt smil. Han så ud til at være ung, men det var jo kun hans udseende som var det. Hende selv så lidt ældre ud end ham, omkring de tyve.
Hun nikkede en enkelt gang som en høflig gestus, noget hun altid gjorde når hun mødte en fremmed. "Goddag Chase Ravenhood" sagde hun med en melodisk feminin stemme og lod de blå øjne hvile på hans ansigt imens. Hun var ikke typen som var videre imødekommende som andre, hun have ikke noget imod at en samtale gik stille for sig. Men nogle havde lidt travlt med at få kontakt med andre. "Mit navn er Irene Moore" præsenterede hun sig kort efter og strøg håret om bag den venstre skulder.

"Hej Irene. hvad laver du her ude så sent."
Chase havde nogle anelser om at hun Irene
var en vampyr. Hendes aura var ligesom Chase's
og hendes blodtørst kunne man lige præcis nænne.
//unskyld hvis jeg skriver for lidt. Min krea er døde lige nu xC//

//Jeg går ikke op i hvor meget du skriver, så det er okay med mig


Irene betragtede kort vandets svagt bølgende overflade mens hun overvejede hendes svar. Hun tænkte også på om hvor længe han havde været vampyr, da det ikke lod til at havde regnet ud hvad hun var. Men for hende udgjorde han ingen trussel, så det kunne være ligemeget for hende. "Jeg er blot ude på en lille gå tur. Hvad med dem selv?"spurgte hun og smilede kort venligt med tænderne. Hun drejede sig så hun havde hele hendes front mod ham og kunne se ham lige i øjnene, i stedet for hun halvt var vendt mod vandet. Hendes stiletter gjorde hende 175 centimeter høj, 7 centimeter højere end hun rigtig var. Hun kunne godt lide stiletter og alt der var feminin, en rigtig kvinde var hun og hendes kønne udseende havde hun fået efter hendes forvandling til vampyr. Inden havde hun haft hudproblemer som så mange andre havde, og andre skevanker som vandaliserede hendes udseende. Men efter forvandlingen havde hun ingen problemer haft og måtte indrømme at det var en af de gode ting ved at være vampyr. Men dog var der også mange dårlige grunde ved at være det.

Da Irene smilte så Chase hendes hugtænder.
"Hvor mange år har du været vampyr."
Chase's hugtænder blev stører. Typer som hende
havde overfaldet og prøvet at nakke ham. For det
meste for hans formue. Chase gjorde sine våben parate
for en sikkerhedskyld.

Irene smilede et muntert charmerende smil og slog en let forfinet latter op. "Jamen dog, fik killingen klør?"sagde hun drillende. Hun var fordet meste kun fjendtlig når hun var vred eller tørstig. Men så længe hun ikke var det, opførte hun sig næsten altid pænt sammen med andre.
"Bare rolig knægt, jeg har ikke tænkt mig at røre dig"sagde hun med et venligt smil. Hun havde ikke tænkt sig at skabe fjender lige med det samme. Hun skulle først lære de andre i byen og kende, så hun vidste hvem det var mest klogt at holde med. Hun var ikke ond, men hun gjorde hvad der skulle til for at hun overlevede. Hun havde aldrig skulle tænke på andre end hende selv, og havde ikke nogen grund til at tænke på andre, endnu. Hun begyndte lige så stille at gå langs vandet, hun ønskede kun en fredelig samtale indtil videre.

Chase holdte dem stadig parat for en sikkerheds skyld.
Han stollede ikke rigtigt på Irene. Hendes tale måde.
Hun var en af de typer der gør alt for at vinde eller overleve.
Chase havde prøvet alt for mange gange at blive stukket i
ryggen efter de var blevet venner. Han ville aldrig lade
det ske igen.

Irene så kort tilbage på ham, mens hun i meget langsomt tempo gik langs vandkanten. Hun kunne se at han var forsigtig og på vagt. Han så lidt grøn ud, men det kunne måske bare være udseendet, men dog at han endnu var på vagt viste at han var bange for at hun skulle angribe. Men hvorfor skulle hun spilde sin tid på den slags, hun havde aldrig været glad for at slås, men havde dog gennemtiden været i slåskamp et par gange, men normalt var hun god til at tale sig ud af problemer.
Hun vendte blikket frem ad og ville ikke sige noget til ham, blev han ved som han gjorde ville det være stort set umuligt at have en samtale med ham. Men det overraskede hende lidt at han reagerede som han gjorde, hun blev tit set som en lille trussel fordi hun ikke lignede en som ville kaste sig ud i slåskamp. Men det kom an på hendes humør.

Chase fik sin knive til at forsvinde op i ærmet.
Chase løb efter hende. "Undskyld. Jeg har
bare været igennem et meget."

Irene lod kort blikket falde på ham, da han løb op til hende. Hun nikkede en enkelt gang som tegn på at hun havde accepteret undskyldningen. "Mange har forskellige oplevelser, gode og dårlige. Nogle har flest gode, andre flest dårlige og så dem som har lige mange af hvert. Man reagere forskelligt" sagde hun da psykologen gik op i hende. Hun havde hørt så mange menneskers problemer, som hun ikke ville kalde problemer. Nogle kom med rigtige problemer og dem som kom med selvmordstanker eller andet i den stil, og som ikke kunne få andre tanker. Ja kan kan sige hun hjalp dem med at få tankerne opfyldt.

Chase gættede lidt på at hun var en psykolog.
Den sætning hun lige sagde mindede meget om
hvad en psykolog ville sige.

Irene fortsatte uden et ord. Hun vidste ikke engang om hun gad at snakke med ham, han virkede for ung til hende. Men desuden plejede hun at holde andre fra sig. Hun delte aldrig sine problemer, og lyttede kun til andre for at kunne få del i deres blod. Hun kunne let forføre en klient og tage noget af deres blod og derefter fjerne sine spor. Andre, dem med selvmords tankerne, slog hun ihjel. Nogle tænkte ofte at hun var godhjertet at hun hjalp andre ved at lytte, men at være psykolog var en let måde at få bragt maden hjem til sig.