Til festen og alle er inviteret på vise bekostninger. Ingen må blive ædt eller drænet!!! (Alle må svare xD)

T: Om eftermiddag under oppyntning.
S: I Gumnastik salen ^_^
O: Ikke så meget skal først stilles på, men ellers venner som hjælper ^_^
V: Kan ikke ser det. Vinduerne er dækket xD Men det lyder som om det regner
P: Mørke Jeans, med en Rød bluse ^_^
__________________________________________________

Zoey stod og snakkede med sin eks. Stefen.
Det var et siden de havde snakket sammen.
Zoey havde inviteret ham, og han havde tilbudt at hjælpe.
"Så hvad skal jeg lave Zo?" spurgte han, klar til hvad som helst.
"Du kan hjælpe med borden derover, jeg skal lige her over. Jeg kommer," sagde hun,
hurtigt da hun så hans udtryk. Han smilte og gik hen og hjalp.
Zoey gik hen til bordet med drinks.
"Hov der mangler nogen," sagde hun, og kiggede rundt.
Ingen havde dem. *Mærkeligt* tænkte hun.
Zoey gik tilbage til bordene, for at stille dem op, til dem som altid sad ned
(Som hun gjorde) til festerne....

Gæst

Alison kom gående ind i gymnastiksalen, med et tomt velkomstdrink-glas i hånden, og vippede lidt med det. Hun så rosende på Zoey, med et fjollet grin om munden. "De her smager fantastisk, det må jeg sige, det må jeg sige!" grinede hun og vippede faretruende med det, selvom alkohol ikke virkede på hende.
Hun så sig omkring, med klare, mørke øjne og smilede det der fjogede smil som var ret charmerende. "Det er sørme hyggeligt." sagde hun, henvendt til Zoey.

Zoey rystede med et smil.
"så det var dig der stjal en af velkomstdrinksne," sagde hun.
"Det er jo ikke startet endnu, vi pynter kun op. Det skal nok blive sjovere."
Zoey forsatte ned det irreterene bord.
Det ville ikke rykkes.
Hun hadede bord med meninger!
"Søde bord kom nu, være lidt samarbejdsvillig," sagde hun bildt.
Hun gik uden om bord, men det skulle hun ikke have gjort.
Der lå noget vand på gulvet, som Zoey gled i.
"Av," sagde hun, da hun landede på gulvet....

Gæst

Alison slog en hjertelig latter op, og rakte sin hånd frem imod Zoey. "Du slog dig vel ikke?" spurgte hun med et bekymret tonefald, men lød alligevel som om hun havde det sjovt nok i forvejen. Zoey var sjov. Og lidt klodset ^^
Da hun havde hjulpet hende op, bukkede hun sig ned for at se hvad det var som Zoey var gledet i.

Sidst rettet af Natalie Søn Okt 17, 2010 8:07 pm, rettet 1 gang

Natalie kom ind i lokalet.
"Hey hvad sker der." Smilte Natalie.
Natalie så bedre ud end nogensinde før.
"Jeg havde tænkt mig at hjælpe. Du ved jo at vores slags altid er gode at have ved hånden." Hviskede Natalie uden at bruge ordet vampyr.

Zoey skulede til hende, men lod sin opmærksomhed falde på sin våde bagdel/Jeans.
"Det gjorde Fanme ondt det der," sagde hun, og kiggede ned for at se hvad hun var gledet i.
Det var vand som hun havde troet. Hun kiggede igen på Natalie.
Denne gang med et mere venligt blik.
"Nu ikke så meget snakken! Du skal i gang... Og Nata..." Hun gik i stå.
"Pas på hvad du gør og siger! Husk lad de andre hjælpe,
og for guds skyld nu ikke de hurtigt bevægelser," hviskede hun så lavt at ingen menneske øre kunne høre det.
"Du kan hjælpe Stefen med bordene," sagde hun i et nomalt tonfald, og kiggede hen på ham.
Han løftede hovedet da hun sagde hans navn....

"Du må være Stefan." Sagde Natalie da hun så at han reagerede.
"Jeg skal hjælpe dig med borderne." Sagde Natalie og gik i slow motion (efter hendes mening XD) hen til Stefan.
"Hej jeg hedder Natalie." Sagde Natalie og tog hånden frem.
Han tog den og sagde "Stefan men det ved du jo allerede."
Natalie smilte til Zoey og mimede "jeg gik ikke hurtigt"

Zoey smilte tilbage.
"Godt," mimede hun tilbage.
Hun rakte tunge af det meningsfulde bord, og gik fornærmet videre.
Hun kunne høre Stefen's latter bag hende.
Hun så sig over skulderne.
Rigtigt nok han rystede let på hovdet, og lo kærligt af hende....

Natalie løb hen til zoey.
"Er han din kæreste." Spurgte Natalie.
"Eller hvad." Smilte Natalie.

Zoey kiggede forvirret på hende, og så forstod hun.
"Nej... Ikke længere ihvertfald. Men i hvor er han dog sød."
Hun kiggede drømmende på ham.
"Han er min Eks. Vi har ikke set hinanden længere.
Bonnie boede stadig hjemme på det tidspunkt," sagde hun og kiggede over på Natalie.
"Hvorfor da?" spurgte hun nygerrigt....

"Tja.... Han er jo lækker og sød så.... Hvis han er fri." Smilte Natalie.
"Jeg må hellere gå igen." Smilte Natalie og løb over til Stefan.
"Hej igen." Smilte hun.
Hun fik ham til at grine og kiggede over på Zoey.
Da hun fik øjenkontakt med Zoey blikkede hun til hende.
De snakede længe sammen og blev gode venner.

Zoey havde været igang med at pynte, og dekurere at hun helt havde glemt tid.
"Zoey? Vi er færdige," sagde en bag hende.
Hun fik et chok, og vendte sig hurtigt om.
Det var Charlie, en af hendes klasse kammerater.
Han havde hjulpet med bordene.
"Tak... Øhm Charlie hvad er klokken?" spurgte hun, og kiggede rundt.
alt var færdigt.
"Den er fem," sagde han.
"Fem!? OMFG.... jeg... jeg troede kun den var fire! Det starter om en time," sagde hun panisk.
"Tag det nu roligt Zoe, vi har klaret det altsammen for dig," sagde han.
"Tak Charls, det er jeg glad for," sagde hun me det smil.
Zoey løb ned til Stefen og Natalie.
"Hej undskyld jeg afbryder men Stef, øhm...." Hun glemte hvad det var hun skulle sige.
"Ja!?" sagde han ventene.
Så kom Zoey i tanke om det.
"Jo jeg skal lige og have skiftet. Vi ses."
Hun gav ham et hurtigt kindkys og så var vi løbet....

"Wow. Det var hurtigt." Løj Natalie.
Det var hurtigt for mennesker men hun var jo ikke menneske.
Hun snakkede videre med Stefan.

Zoey kom tilbage lidt efter.
Hun var rimelig sur.
Hun tog en af stolene, og satte sig på den.
Som sædvandlig var det Stefen der opdagede hende,
selvom han snakkede med Natalie.
"Hvad er der Zoe?" spurgte han, og kiggede kort på hende,
før han kiggede tilbage på Natalie.
"Ikke noget særligt, ikke andet end min skrammelkasse af en bil er brudt sammen!"
Zoey kyllede nøglerne hen af jorden.
*Lort bil* Tænkte hun.
Det til trak dog Stefen's opmærksomhed, at nøglerne fløg hen ad jorden og ind i væggen.
"Zoey du kan da ikke bare kaste dine nøgler afsted," sagde han alvorligt.
"Det kan du da se jeg kan!"
Stefen havde altid haft sine egne meninger.
Det var det der havde skildt dem ad.
Han gik hen og hentede dem.
"Jeg ved godt du er sur, men det skal ikke gå ud over os andre," sagde han, stadigt meget alvorligt.
"Ej gider du! Du bruger altid den maske, når du er ved at le af mig!" sagde hun, meget bevidst.
Hun havde kendt ham i evigheder, så hun kendte ham bedre end nogen anden.
"Zoey hør..."
"Nej! Jeg giver min bil skylden!"
"Jamen den er jo ikke levende," sagde han.
"Søde skat, jeg er da lige glad," sagde hun bestemt.
Der var glimt af håb i hans øjne, da hun sagde Søde skat.
Hun vidste godt hvorfor......

//Undskyld det er langt ^_^//

//NEJ........... Han vil have dig tilbage Mad

//

Natalie blev lidt trist da hun så at Stefan håbede på at få Zoey tilbage.
Nå jeg må finde en ny tænkte Natalie.
Da Stefan kom tilbage gik Natalie.
"Hvorfor går du." Spurgte han.
"Hvorfor skulle jeg ikke. Du er forelskede i Zoe. Gør dog noget ved det Stefan." Sagde Natalie vredt.
"Kæmp for hende Stefan." Hviskede Natalie til stefan og gik over til Zoey.

//JUBII Der kommer andre Nata, måske for du ham alligevel ^^//

Zoey kiggede forvirret på Nata.
Så forstod hun.
Et smil bredte sig.
Nata var misunderlig, på Zoey.
Zoey gik hen til Nata.
"Han er ikke noget for dig, og hvis han skulle være din...
Ja så skulle du forvandle ham, og ville du vel ikke kunne nenne," hviskede hun, med et smil.
De andre skulle nødigt høre hvad hun sagde.
Hun kiggede ned af sit ødelagte tøj.
Så sukkede hun.
"Åh nej nu skal jeg gå hjem!" sagde hun opgivende.
Hun havde ingen idé om hvad hun hun skulle gøre....

//Jeg er ikke jaloux tongue

//

"Eller jeg kunne hente det." Smilte Natalie.
Hun var jo vampyr og meget hurtigere.
"Så kan du skifte herover og jeg ville med glæde forvandle ham." Hviskede Natalie med et frækt smil.
"Men han elsker dig Zoey og.... Hvad stopper dig. Jeg tror stadig godt du kan lide ham." Sagde Natalie stille.
"Zoe tag ham før det er for sent. Nåh men må jeg få nøglerne til dit hjem." Spurgte Natallie.
"Og må jeg gerne komme ind i dit hus. Du ved nok jeg skal have en invitation." Smilte Natalie.
"Og Zoe husk nu der er ikke mange som ham og.... Prøv at få ham tilbage. For din egen skyld." Hviskede Natalie.

//Er du sikker? xD//

Zoey smilte.
"Vil du det, åh tak Nata, så kan jeg kigge på min skrammelkasse imens," sagde hun, med et smil.
Hendes smil belegnede.
"Så jeg du en ufølsom vampyr!" hviskede hun.
Hun fandt sine nøgler frem, og kastede dem hen til Nata.
"Selfølgelig må du det, eller skal du have det på skrift?" spurgte hun.
Hun sukkede.
"Okay jeg vil prøve," hviskede hun, og så ned i jorden...

Natalie var hurtigt tilbage med Zoey's tøj.
"Her." Sagde Natalie og kastede tøjet til Zoey.
"Har du snakket med Stefan." Spurgte Natalie.
Hvis man ville kunne man godt høre hvad Natalie sagde.
Stefan hørte det og kom hen til dem.
"Stefan. Husk hvad jeg sagde." Smilte Natalie til Stefan og gik forbi ham.
Da hun gik forbi ham hviskede hun "kæmp for hende."

og jeg er ikke jaloux Mad

Zoey slog sig i panden.
"Øh Okay..." sagde Stefen tøvende.
Zoey vendte sig om og så at han var tætter på end beregnet.
Det gav et ryk i hende.
"Jeg skal ud og have lavet min bil," sagde hun, og lagde tøjet på et af bordene.
Så vendt hun om, samtidig med at hun sendt Nata dræber blikket.
Da hun kom ud åbnede hun klappen.
"Er du sikker på at jeg ikke skal hjælpe?" spurgte Stefen.
"Øhm jeg prøver lige selv, og så råber jeg eller kommer løbene ind og henter dig."
Han sukkede.
"Som du vil. jeg stå lige her inde."
Han gik ind igen.
Zoey gik igang.
Hendes først gang som mekaniker.
Hun grinte lidt for sig selv.
Det var godt at hendes far havde lagt værktøj i selvom hendes mor ville flippe hvis hun fandt ud af det.
Hun tog det frem, og gik i krig.
Der gik et stykke tid før hende kom ind i salen, smurt ind i olie.
Hendes tøj var ødelagt, men hun troede da hun havde fikset bilen.
"Stefen vil du prøve at starte den," spurgte hun. "Jeg kan ikke sætte mig ind i den!"
Han nikkede, og gik med.
Han satte sig ind, og tændte den.
Den startede let, og han kørte den let, op ad vejen og tilbage igen.
Hun satte sig lettet op jorden.
Stefen stig ud, og så meget inpuneret ud.
"Det må jeg sige, det er godt lavet," sagde han, og de gik tilbage til salen sammen...

Natalie smilte da hun så dem komme ind sammen.
Hun kiggede på dem for at minde dem om hvad hun havde sagt til dem.
De vidste ikke at hun havde sagt noget til dem begge.
"Hey Zoe kan vi lige snakke sammen." Sagde Natalie.
Zoey og Natalie gik lidt væk fra Stefan.
"Hvad skal han gøre for at vinde dig tilbage." Hviskede Natalie.
"Og hvis han er perfekt lige nu så gå hen og kys ham eller sådan noget." Hviskede Natalie.

Zoey rystede på hovedet.
"Nata vi kan ikke sammen, det har vi jo bevidst," sagde hun.
"Kysse ham! Nata prøv lige og se på mig!
Det går jo ikke, jeg ville jo bare plette hans skjorte så!"
Hun rystede på hovedet.
"Nå, jeg skal have skiftet til min kjole," sagde hun, og vendte sig om.
Et spørgsmål slog hende.
Hun gik tilbage til Nata.
"Og hvorfor er du ved at fører os sammen igen?" spurgte hun nysgerrigt.
Nysgerrige Zoey var på vej.
Hun ville vide det!!!!

Nu var der en historie på vej.
"Der var et tidspunkt hvor jeg mødte mit livs kærelighed. Han var den mest.... Fantastiske person nogensinde. Så en dag da vi gik sammen kørte en bil ham ned. Han mistede meget blod og jeg vidste jeg måtte gøre ham til vampyr. Så det gjorde jeg. Vi havde delt blod før men jeg havde ikke givet ham nok til at han blev forvandlet. Lidt senere slog vi op fordi han ikke kunnne være tæt på mig uden at han ville dræbe mig. Han havde en kæmpe trang til at dræbe mig da han var blevet forvandlet og den eneste grund til han ikke havde prøvet at dræbe mig endnu var fordi han elskede mig. Vi havde været sammen i 149 år da han sagde at han ikke kunne klare det længere. Jeg gjorde intet for at få ham tilbage. Jeg fuglte efter ham men hver gang opdagede han mig og jeg kunne se at han stadig elskede mig men ikke ville gøre noget ved det. Han begyndte at råbe ad mig og jeg vidste det var forbi. Han ville stadig være her sammen med mig hvis jeg havde prøvet igen og igen men jeg stoppede med at holde på ham. Hvis han havde kæmpet for mig så ville vi også stadig være sammen. Men.... Vi gjorde intet." Hviskede Natalie.
Natalie græd.
"Det må ikke ske for dig og Stefan. Inden du siger noget så har jeg set hvordan i kigger på hinanden. I elsker hinanden men hvorfor så stoppe med at være sammen. Jeg vil redde jer før det er for sent. Ellers... Ville du kunne huske det resten af dit liv og du vil fortrøde at de ikke tog ham der elskede dig." Græd Natalie.
"Plet bare hans skjorte. Jeg tror gerne at han vil bytte sin skjorte for et Zoey kys."
Natalie græd.
Det var hårdt at skulle genopleve det minde.

Gæst

Alison sad op af vægen, stadig med velkomstglasset i hånden. Hun havde været helt stille, og betragtet hele sceneriet. Al den kærlighed, og alt den sorg. Stakkels Natalie. Hun viste hvordan det var.. Altså ikke at opgive kærligheden, men at miste den. Måske var alle vampyrer dømt til at leve et liv med et forfærdeligt kærlighedsliv. Hun skulle aldrig finde kærligheden igen, men det var okay for hende.
Hun ville aldrig kunne elske en anden.

» Fødselsdagsfest!!! Alle er inviteret, men ingen slåskampe tak!! - Alle der har lyst xD
» Her vil ingen andre komme - Bella
» Wills polderarben ~Alle drenge der er inviteret