En trist og kedelig tur ~ Anna

Percy kiggede rundt i køkkenet. Han stirrede nærmest. Han satte sig forsigtigt ned overfor hende på en stol. Han lagde gameboyen i sit skød og kiggede på pizza æskerne, der blev åbnet. Han kiggede på sodavandet og de to glas. Der var rigtig fint dækket op. "Du behøvede da ikke, at dække så fint op," sagde han og lo, "det er kun mig." Han kiggede sultent mod pizzaerne.

"Det her er da ikke særlig fint. Hvis du kalder det her fint skulle du se bordækningen til det bal jeg engang holdte her i min villa. De syntes jeg var helt vildt flot dækket op. Men nok om det spis du bare løs min ven." Sagde hun og smilede til ham. Hun overvejede faktisk at holde et bal igen men var der mon nogle der gad at komme til sådan noget nu om dage?

Percy kiggede på hende med løftet øjenbryn. Et bal ligefrem? "Wauw, har du holdt et bal her?" spurgte han fascineret. Han fik noget pizza over på sin egen tallerken, hvor han lænede sig op af bordkanten og tog fat om pizzastykket med begge hænder og begyndte at spise. Han tænkte ikke over, nu hvor han ikke spiste derhjemme, han måske burde spise med kniv og gaffel og ikke med fingrene.

Anna smilede sødt til ham. "Ja det har jeg. Et rigtigt bal. Der kom ret mange mennesker og sådan noget og der var en masse lækkert mad. Jeg overvejer faktisk at lave et igen men jeg ved ikke om folk gider det nu om dage." Sagde hun og tog om et stykke pizza og begyndte at spise med fingrene som Percy nu også gjorde. Hun tog en bid og ville så lade ham svare og derefter havde hun tænkt sig at fortælle ham den gode nyhed.

Percy kiggede på hende, imens han spiste af sin pizza. Den smagte rigtig godt, det måtte han nu sige. Han havde ikke fået pizza længe pga. han lige var kommet til byen og alt sådan noget. Nu ville han bare nyde den.
Han nikkede kort, efter hun havde talt færdig. "Fedt!" sagde han, da han havde tygget af munden. Han smilede bredt til hende, inden han spiste videre af sin pizza. Han fik endnu en gang tygget af munden. "Det er der sikkert nok." tilføjede han og smilede venligt til hende.

"Tjhaa måske." Sagde hun så og nu skulle den store nyhed altså komme. "Percy jeg har en nyhed til dig som du nok vil syntes rigtig godt om og du vil sikkert bruge det hver eneste evigste dag men nu spørger jeg dig lige om noget inden. Kan du godt lide det spillerum jeg har?" Spurgte hun så og smilede stort og bredt til ham.

Percy kiggede på hende, samtidig med han spiste af et nyt stykke pizza. Han sad krybet sammen på stolen og lå nærmest henover bordet. Han tyggede, samtidig med hun fortalte. Han lagde så pizzaen fra sig på tallerkenen og rettede sig straks op, da hun stillede spørgsmålet.
"Ja, man!" svarede han og nikkede ivrigt. Han rakte ud og tog glasset med sodavand i op til læberne, hvor han tog et par slurke. Han stillede glasset fra sig og spiste videre, mens han kiggede nysgerrigt på hende.

Anna tog en bid af sin pizza og var så klar på at fortælle det. "Du må gerne få det. Altså hvis du har lyst til at havde det." Sagde hun og tog så noget at drikke. Hun ventede på at se hans reaktion. Hun var sikker på han ville være overvældet men sikkert også utrolig glad for den gode nyhed.

Percy spærrede øjnene op. Han fik næsten sit pizza galt i halsen. "Få det?!" udbrød han, gentog han. Han lagde pizzaen fra sig på tallerkenen. Han hostede for, at få pizzaen ordentlig ned, da han fik det galt i halsen. Han tog fat om glasset og løftede det op til sine læber og drak et par slurke. Han stillede glasset fra sig og kiggede på Anna med de store øjne. "Men.. jeg kan ikke få det med hjem."

"Det ved jeg... Du kan få et af mine gæsteværelser som dit eget og indrette det som du vil. Så du kan komme når du har lyst og sådan spille i dit nye spillerum." Sagde hun og smilede til ham og begyndte at lave en brainstorm om hvilket af de mange gæsteværelser hun havde der ville passe bedst til Percy's stil.

Percy kiggede stort smilende på hende. "Ej, hvor fedt, ej, hvor fedt, ej, hvor fedt!" udbrød han og lagde pizzaen fra sig, selvom der kun var én mundfuld tilbage af stykket. Han bed sig i underlæben. "Mener du det virkelig?" psurgte han og bestirrede hende. Hun mente det vel. Ellers ville hun vel ikke nævnte det for ham? Og kunne han virkelig bare komme og gå som han ville?

"Nej nu du nævner det kan jeg faktisk godt selv lide det så jeg beholder det." Sagde hun og grinte. "Self mener jeg det. Du må gerne få det. Det hele er kun dit... Og kvart delen er mit. Der er nok nogle pigede spil du ikke ville bryde dig særlig meget om." Sagde hun og drak noget af sin cola mens hun smilede til Percy. Hun var virkelig glad for hans reaktion. Han var å glad og tilfreds og det var lige det hun ville havde han skulle være. Glad og tilfreds. Det var som hun ville havde det.

Percy kiggede på hende med et stort smil over sine læber. Hun mente det faktisk! "Ej, hvor sejt!! Det' mega fedt! Mange, mange, mange tusind tak, Anna!" Han kunne næsten løbe over og kysse hende til døde. Hvilket han rent faktisk gjorde; han rejste sig hurtigt op og løb over, hvor han møvede sig op at sidde på hendes skød og lagde armene om halsen på hende og kyssede hende op til flere gange på kinden. Han trak dog hovedet tilbage og skar ansigt over, han havde kysset hende.

Anna grinte da han rejste sig op og hun grinte endnu mere da han begyndte at kysse hende. "Skal vi så designe dit værelse med det samme eller skal vi vente til imorgen? Du kan designe det som du vil." Sagde hun og smilede til ham. Hvor vr det dejligt at hvide at han var glad for at på spille rummet.

Percy, der bare sad på hendes skød, kneb øjnene sammen. "Øh.. i morgen.. så.." mumlede han og kiggede over på sin tallerken igen. Han orkede ingenting lige nu, han var kun en smule mere sulten, ret så tørstig og så var han egentlig også træt. Hvad måtte klokken ikke lige være? Han lænede sig opad hende.

Anna smilte til ham. "Som du vil." Sagde hun og rakte ham hans glas med cola i. Hun var meget glad for den reaktion der kom og at han ikke ville designe rummet idag da hun også selv var meget træt. Det havde været en lang dag og Percy havde fået hende til at glemme alt om det opkald som skræmte livet af hende.

Percy sad bare lænet op af hende. Helt stille og roligt. Han kiggede på hende med sammenknebne øjne, da hun rakte ham hans glas. Han tog dog imod det og drak resten i glasset. Han stillede det på bordet igen og kiggede på hende. Han hvilede sit hoved mod hendes hoved. Han lukkede øjnene i. Klokken måtte altså være rimelig meget.. det havde jo næsten været aften, da de havde mødtes.

*Gad hvide om jeg kan bære ham?* Tænkte hun men rejste sig så op og begyndte at gå mod det værelse der nu var Percy's. Han var faktisk ikke så tung som hun havde regnet med så der var ingen problemer. Hun lagde ham i den seng der var derinde og tog dynen over ham. Hun satte sig ved sengekanten og betragtede ham ellers bare.

Percy var faldet halvt hen. Han lavede små pibelyd, der nok med tiden, ville blive højere og højere til en voldsom snorken. Han sad lænet op af hende, lige ind til, hun løftede ham op og bar ham. Det lagde han slet ikke mærke til, da han faldt længere og længere hen.
Han brummede lidt, da han lagde mærke til, han blev lagt ned. Han strakte sig lidt i sengen, da dynen blev trukket op om ham. Han åbnede langsomt og træt øjnene op. Han kiggede op på hende med et blik af forvirrelse og træthed.

Anna smilede til ham. "Du er faktisk ikke særlig tung så jeg tog mig den frihed at bære dig ind på dit værelse. Eller dit kommende værelse. Du så ud til at være meget trær og sådan." Sagde hun og strøg ham over håret. Han så virkelig nuttet ud med hans pjuskede hår også med dynen over sig. Som en lille dreng der lige kom ud efter at havde været i bad. Percy var bare ikke våd. Hun smilte til ham og begyndte så at tænke på sin storebror som hun plejede at stryge over håret. Hun havde faktisk gjordt det ubevidst på Percy. Det var en slag refleks.

Percy gabte højlydt. Han var skam også træt. Meget træt. Han følte sig helt svag i kroppen. Han blinkede med øjnene, som for ikke, at lukke dem i. Han vidste, han ville falde i søvn med det samme. Han kiggede træt smilende op på hende, da hun strøg ham over håret. Han lo kort.
"Nåeh.. jeg troede, jeg var tung.." Han smilede stort op til hende, idet han krøb lidt mere under dynen. Det generede ham ikke, han ikke havde nattøj på. Desuden, havde han jo bare en T-shirt på og et par bukser og sokker. Han kunne jo bare smide bukserne, når Anna var gået. Sådan sov han altid.

"Thjaa... Jeg træner ret meget så det var ikke særlig svært at bære dig. Ret nemt faktisk. Men sov du nu. Jeg skal lige ned og hjælpe Jethro inden han begynder at gøre det hele selv. Han vil så gerne hjælpe og nogle gange går det over gevind og så tænker han ikke rigtig på ham selv og hvor hårdt det faktisk er at løbe frem og tilbage utalige gange. Den stakkels mand har virkelig brug for en pause." Sagde hun og kiggede ned på sengen. "Sengen er ikke for hår vel?" Sagde hun og begyndte at hoppe lidt op og ned for at teste det.

Percy kiggede smilende op på hende. Mens han lyttede, tillod han, at lukke øjnene i et øjeblik, men åbnede dem igen, da hun stoppede med, at snakke. Han smilede træt og gabte endnu en gang. "Okay, jeg falder nok også i søvn med det samme," sagde han og lagde sig bedre tilrette på siden. Han trak dynen godt over sig, "og nej, det er den ikke," sagde han lidt efter og lukkede øjnene i, "Godnat." Selv som han havde sagt, faldt han i søvn med det samme..

"Godnat Percy." Hviskede hun da hun kunne se han var faldet i søvn. Hun rejste sig stille op og kyssede ham kærligt og søsterligt på panden. Hun havde det virkelig som om Percy var hendes lillebror som hun skulle passe meget godt på. Han var jo så sårbar og det var meget nemt at finde hans blødepunkter. Hun havde det næsten som om at hun havde et hvis ansvar for Percy. Som når ens mor er død så er man nød til at tage sig af sin lillebror og når det udvikler sig er du en søster for ham men på samme opfører du dig som en mor. Og har ansvar som en. Det var det hun følte med Percy. Hun gik ud af døren og lukkede den stille og roligt i så man næsten ikke kunne høre at hun lukkede døren. Hun gik ned i køkkenet og heldigvis var Jethro der ikke og der var stadig rodet. Hun fik et smil på læberne og begyndte så at rode op.

// Nurh. c:

Percy lå og sov. Han lå på siden med hovedet godt nede i hovedpuden og dynen trukket godt om ham. Han var næsten allerede kommet ind i det lille drømmeland, hvor han så godt kunne lide, at være. Der var ingen problemer. Ikke, at han havde problemer sådan rigtigt, men alligevel. Han begyndte, at drømme om alt muligt sært, men det hørte jo til i drømme..