Vandet falder og falder, risler og risler. Det stopper aldrig.. Er det også sådan for mig? Alle er velkommen

Hun stirrede på dem alle, og fnøs lidt. "Navnet er Roxanna, og resten ja det rager ikke jer. Jeg drikker af andre i stedet for mennesker, fordi de er kraftløse og kedelige". Hun studerede dem hver og en, men forholdt sig utroligt rolig. Ikke en muskel rørte sig. Hun sendte lidt til den oprindelige *Det rager mig, hvor meget du har været ude i. Jeg vil ikke dømmes. Jeg er sulten, og medmindre han betyder hele verden for dig. Ser jeg ingen grund til at du skulle komme i mellem os*. Hun smiler køligt til dem alle, og går i rundt i små cirkler omkring dem.

Taemin's mærker på hænderne begyndte at gløde intenst.
Når han aktiverede dem kunne han dræbe 100 vampyre bare med et slag.
Men til gendgæld når han havde brugt det ville han ligge i koma i cirka 10 dage.
*alkymi* tænkte taemin. Det røde i midten af mærkerne skiftede farve til blå.
Han klappede hænderne sammen og da han trak dem fra hinanden kom der et spyd frem.
"Du skal hellere ikke undervudere os." Taemin kunne mærke alt den kræft der kom ud af Zoey.
Han var lidt skræmt af hvor meget kræft hun havde.

Zoey morede sig over det kaos der var opspillet. Hun elskede fare.. Hun kunne finde på at opsøge det, bare for at mærke at hun var i live. Hun så på Lamia. Hun syntes hun var ret sej. Hun så bagefter på Taemin og smilede skævt. Hun måtte erkende at Matt havde en varulv han kunne være stolt af. Hun så på Roxanna igen. Hun puttede hænderne i baglommerne på sine bukser. Hendes øjne næsten lyste. Hun elskede det bare! En spændende og nervepirrende situation og hun stod på en måde i midten. "Hvorfor er det egentligt du bare står og kigger på os? Var du ikke sulten?" Hun opdagede ikke ordene kom fra hende, før hun efter et stykke tid havde tænkt over det. Hun bed sig kort i læben. Hun var stærk nok til at kunne klare sig selv om det ikke så sådan ud. Hun lignede uskylden selv.. Især som hun stod der, med hænderne i lommerne. Hun lignede et ganske normal forsvarløs pige, der ikke ville kunne gør modstand. Det var kun hendes aura der fortalte at hun ikke var et menneske. Hun bed sig forsigtigt i læben. Hun kørte en hånd gennem sit hår, af ren og skær vane.

Roxanna gik stadig rundt om dem, som et rovdyr der betragtede sit bytte. Hun skulede lidt mod dem, og standsede op foran dem og lagde hovedet på skrå. "Ganske vist var jeg sulten. Men jeg kan mærke hvor meget kræft i har, og hvor meget i nyder situationen. Især dig heks" Hun så over på Zoey "Så jeg ville da ikke ødelægge den dejlige stemning" Hun smilede koldt, og så over på Taemin. "Og pas nu på vovse. Jeg har knækket nakkerne, på sådan nogle som dig i årevis" Hun stod afslappet, og strakte sig dovent. Så satte hun tommelfingerne i lommerne, og blev stående roligt.

Lamia prøvede at lade være med at smile, forgæves, af situationen. Det var sjovt som Roxanna havde været sikker på at hun kunne ligge dem ned. Se bare nu, vi stod alle tre oprejst og meget stærke. Lamia kunne ikke komme udenom at det var dette her hun var født til. At kæmpe og at dræbe. Hun elskede fare og det kunne hun mærke at også Zoey gjorde. Hun blev lidt overrasket over hvor stærk Taemin egentlig var. Det var heldigt at hun ikke var Roxanna. Roxanna ville dø på under et minut, hvis hun prøvede på noget. Og det behøvedest ikke engang at være dem alle tre der dræbte hende. De var stærke nok hver for sig også. Lamia smilte ondskabsfuldt. Hun kunne ikke gøre for det. I sådanne situationer blev hendes sande jeg sat i spil og det havde hun egentlig ikke noget imod. Hun havde stadig fuld konrol over sig selv, så hun ikke kom til at gøre Taemin eller Zoey noget. Det var egentlig utroligt hvor meget Zoey lignede Lamia, og ikke bare på udseendet. Også på hendes kræfter og tankegang. Hun skulle skam nok blive godt selskab. Måske ville Lamia gøre hende til vampyr en dag. Men det skulle selfølgelig være op til Zoey om hun ville det. *Forsvind nu, og jeg gør dig ikke noget. Du burde selv kunne se, at du er gået for vidt. Du kan umuligt vinde dette slag. Jeg er ked af at det skulle gå så vidt, men hvis du ikke forsvinder snart, er jeg bange for at vi bliver nødt til at dræbe dig.* Sagde Lamia med tanketale til Roxanna. Så fortsatte hun, henvendt til Taemin og Zoey *Gør jer klar. Jeg tror ikke at hun bare sådan lige forsvinder. Og selv hvis hun gør, vil hun komme tilbage efter os. Denne gang enten med forstærkninger eller bare komme efter os en for en.*

Roxanna stirrede roligt på dem. Hun var selvfølgelig en smule en imponeret over deres kræfter, men så var den da hellere ikke længere. Hun brød sig slet ikke om måden de undervuderede hende på, det var der alt for tit blevet gjort, og dem der havde undervuderet hende, havde lidt en grim skæbne. Enten psykisk eller fysisk. Hun stirrede roligt på Lamia. *Jeg bryder mig ikke om din tankegang. Du undervudere mig på det kraftigste. Jeg er måske ung, men stærk og ganske kampdygtig af min alder. Jeg ved du kommunikere med de andre, så sig lige at køteren og den gamle heks skal til at tage sig lidt sammen* sendte hun roligt, men med kraft og en mørk kulde. Roxanna vidste at alle disse år, med rent blod fra stærke og kraftfulde væsner ville give hende en chance hvis noget skete. Hun havde stort set aldrig drukket dyreblod eller spist normalt mad. Kun rent og kraftfuld, fra andre stærke væsner.

Taemin var træt af at hybriden ikke bare gik.
Han kastede sine fjer knive og sigtede efter hovedet.
Han klappede sine hænder sammen og lagde dem på jorden.
Med et kom der fem spyd flyvende op fra jorden og fløj i retning i mod Roxanna.
Taemin hanlede hurtigt og brugte det parkour han havde lært og sprang 20 midter ommebag Roxanna og lavede 2 sværd ud af den blå luft. Han løb i mod hende med en ualmindelig fart.
Da han var 10 meter fra hende samlede han energi til et supersonisk hyl. Det ville lamme hende i 10 sekunder. det ville være nok for taemin til at smadre hende ned i jorden.

Roxanna så efter ulven. Hun blev dog overrasket over fjer knivene, og når kun lige at dukke sig mens en af dem snitter lidt af hendes hår. Hun stirre vredt hen mod den, men opdager den er væk. Roxanna vender sig og når lige at smyge uden om spydende, men et af dem snitter hendes arm. Hun giver et vredt fnys fra sig, og får øje på ulven. Hun styrter frem i v-fart, og braser ind i maven på ham. De flyver begge ind i et træ, et godt stykke længere væk.

Taemin Udløste sit super soniske hyl og sparkede Roxanna væk.
Brugte sin alkymi igen og fem næver af sten kom op af jorden og angreb hende fra alle retningner.
Han kastede sine sværd med så stor præcision at han kunne ramme en flue uden at dræbe den.
Han hylede med et til supersonisk hyl. Han brugte sin alkymim og fik 5 nye spyd til at flyve i mod hende. "Subayai kasoku" // betyder lyn Acceleration// Da han havde sagt det bevægede han sig så hurtigt at det lignede at han var 3 steder på en gang. Hans energi var ved at slippe op så han måtte handle hurtigt.

Zoey sukkede lidt irriteret over dem. Hun løftede hænderne, så hendes ene håndflade var vendt mod Tæmino og hendes anden var vendt mod Roxanna. Hun så på dem og mumlede lydløst. Hun sprang blodårene i deres hoveder, og påførte dem en så store smerte at de begge ville falde besvidstløse om i et godt stykke tid. Hun ville ikke lade dem slåse på den måde. "i er virkeligt for meget," sagde hun opgivende, mens hun konsentrede sig. Hun vidste det var dumdristigt at påføre dem den smerte, da de jo kunne blive vrede. Men det rørte hende ikke, de helede jo igen, og hun var vagtsom som altid.

Smerten i Taemin's hovede voksede.
Den sidste mængde af energi han havde tilbage brugte han på at heale sine skader og lave en barrierer for magi i hans hovede. Da han havde gjort det forsvandt hans vinger og gløden på mærkerne. Næverne blev til støv og spydende brandte til aske. Han faldt til jorden og lå i koma.
Der var en chance for at han skulle dø fordi han havde opbrugt sin energi og aktiverede han segl.
Hans hjerte stoppede næsten med at pumpe og hans aura blev langsomt mindre. Alle hans livs tegn forsvandt langsomt. Han nåede akkurat at se Zoey. For første gang så ahn rigtigt på Zoey og opdagede hvor smuk hun rigtigt var. Da han havde set dette lukkede hans øjne i.

Roxanna var hurtigt på benene, og fløj næsten i v-fart uden om forhindringer. Hun nåede dog lige og se over mod Zoey, og fornemmer tingene omkring hende blive til støv. Hun satte af over mod Zoey og sprang med tænderne blottet i en snerren, og neglene fremme i det hun mærkede smerten i hobvedet. Hun faldt halvt bevidstløs ind i Zoey, med både tænder og "klør" og så det hele sortne. "Forbandede heksekunster.." nåede hun at mumle inden alt blev sort.

Lamia kiggede irriteret på dem begge. Hvor var de dog bare stædige. Hun skyndte sig over for at blokere Roxannas slag mod Zoey. Hun slyngede Roxanna mod jorden og kiggede derefter på Taemin. Var han mon død? Det kunne godt se sådan ud.. Hun søgte ud mod hans bevidsthed for at mærke om han var død eller ej. Så spurgte hun Zoey "Vil du dræbe dem? For ellers må vi hellere skynde os at hjælpe dem." Så gik hun hen til Roxanna og smilte af hende. Det fik man ud af at være så irriterende og dumdristig. Det ærgrede hende faktisk lidt at hun ikke selv havde gjort det mod den lille møg Hybrid.

Zoey så på Taemin da han faldt sammen. Hun stoppede smerten da hun så alle tingene forsvinde. Hun blive overrasket over Roxanna. Et par for Roxanna's 'klør' havde snittet hendes skulder, før Lamia nådede hende til undsætning. Hun tvang sig selv til ikke at kigge på det. Hun så på Lamia. "Jeg vil hjælpe Taemin, mens Roxanna kan sunde sig.." Hun mumlede noget en ring af flammer dukkede op omkring Roxanna. "uden din hjælp tak.. Hun vil ikke gøre det igen," sagde hun roligt og gik hen til Taemin. Hun satte sig hos ham. Hun begyndte at mumle en latinsk besværelse, mens hun trak hans hoved op på hendes skød. Hun havde det med at ville hjælpe alle. Om de havde prøvet at dræbe hende eller ej. Hun lukkede øjnene og fortsatte sin mumlen. Hun løftede hænderne over hans hoved. Besvægelsen kunne hele de sårede. Hun havde aldrig prøvet den, efter som at hendes bedste altid sagde at man ikke måtte bruge den, hvis man ikke kunne styre sine kræfter. Det kunne Zoey og derfor syntes hun det var tid. Hun fortsatte sin mumlen og startede forfra.

Er ikke ved rigtig bevidsthed, men kan småt fornemme ting omkring mig og høre svage ord. Mærker en pludselig varme, og ville flygte hvis ikke alting var mørkt. Har det som om sindet er fanget, og kroppen er bly. Giver nogle ufrivillige spjæt fra mig, i forsøget på at vågne. Skære ansigt over varmen og at det ikke lykkeds. Ligger helt stille igen.

[i]Lamia gik hen til Zoey. Hun sagde en formular til at dulme smerten imens hun helede såret på hendes arm. Så gik hun hen til Taemin. Han var ikke død, men det kunne han meget hurtigt blive, hvis de ikke skyndte sig at hjælpe ham. "Zoey. Det kan være du skulle hvile dig en smule. Du har gjort det godt, men det trækker på dine kræfter. Og du skal helst være frisk når vi går herfra. Hvis Taemin ikke får det bedre tror jeg altså at det bliver en smule svært at bære jer begge. Derfor skulle du måske tage og hvile dig." Hun talte stille og roligt. Hun var vant til kaos og hektiske miljøer.

Taemins puls blev mindre og mindre.
Hans Aura kunne næsten ikke mærkes mere.
Hans lunger bukkede under og han kunne ikke trække vejret.

Zoey rystede på hovedet. "Nej.. Jeg har det fint.. du skal ikke bekymre dig om mig.. Jeg er altid okay," sagde hun fjernt. Hun så ned på Taemin og gik i panik da han stoppede mod at trække vejret. "Taemin! Du må ikke forlade mig," hviskede hun panisk. Hun var sikker på at han var helt helet, så det var ikke det der var galt. Hun rystede. *Hvad skal jeg gøre!? Konstit åndedrag? Nja... Det er jeg ikke god til.. Hvad ellers!?* Hendes hjerne arbejdede på højtryk. "La-amia?" stammede hun. "Hvad skal jeg gøre!?" spurgte hun usikkert. Hun mærkede noget løbe ned af hendes overlæbe. Hun lukkede øjnene. Det kunne bare ikke være rigtigt.. Hun var opbrugt. Hun bed tænderne sammen og tørrede næsen og overlæben med sin håndryg. Hun kiggede på den. Den mørkerøde væske på hende håndryg var ikke til at tage fejl af. Blod. Hun havde fået næseblod, af at udmattelse. Hun tvang sig selv til at fokusere på noget andet. Det virkede lidt, men svimmelheden var virkelig slem denne gang. Endnu en rystelse tog til i hendes krop.

Roxanna gjorder endnu et forsøg på at vågne, hun kunne dufte blodet og mærke frygt. Varmen omkring hende, og smerten i hendes hovede slog hende dog ud af balance hele tiden. Hun gjorder nogle ufrivillige krampeagtige bevægelser, uden selv at være bevidst om det. Smerten gjorder at hun fik lyst til at skrige, men det forblev inde i hendes hovede. Hun mærkede at denne smerte, og bevidstløsheden ikke kunne holde på hende meget længere. Sulten og stædigheden gjorder at hun ganske langsomt samlede kræfter, og prøvede at komme til bevidsthed. Hun lå helt stille men med et ansigt der tydeligt fortalte om smerterne.

Lamia kiggede på Zoey. selvom hun sagde at hun havde det fint, kunne hun mærke at Zoey var helt opbrugt. Så kunne hun lugte blod. Hun så over på Zoey, der havde fået næseblod. " Zoey! Sæt dig derhen" Hun pegede på et træ ca. tre meter væk. " Prøv at stoppe næseblodet. Jeg skal nok tage mig af Taemin." Hun hjalp forsigtigt Zoey op og stå, og puffede hende så stille hen mod træet. " Taemin? Kan du høre mig?" Lamia overvejede hvad hun skulle gøre. Hun kunne godt finde ud af kunstigt åndedræt, men det ville nok ikke være specielt effektivt lige nu. Taemin var for tæt på at dø. Hun besluttede sig for at flytte smerten til sig selv, mens hun forsøgte at hele ham. Hun satte sig ned på knæ, ved siden af Taemin. Hun flyttede smerten over til sig selv. Den var utrolig skarp, men hun var vant til smerte, og skulle nok klare det. Lamia brugte sine heksekræfter til at ordne hans hoved, så han ikke havde ondt i det mere. Hun kunne mære at lidt af smerten forsvandt. Så brugte hun hendes kræfter til at reparere hans lunger, så de igen fungerede som de skulle. Men han skulle stadig have hjælp til at sætte vejrtrækningen i gang igen. Hun satte sine hænder på hans bryst og begyndte at give ham hjertemassage. En, to, tre og så gav hun ham kunstigt åndedræt. Hun blev ved med at holde den rytme. Hun trykkede ham i brystet; en, to og tre gange og gav ham derefter mere luft i lungerne. Nu måtte hun bare passe på ikke at presse for hårdt. Hvis hun gjorde det, og kom til at sprænge hans milt, ville han nok dø. Det var en smule underligt at være så tæt på én. Specielt når den 'én' var en fyr. Efter at hun havde fået knust sit hjerte for et par måneder siden, havde hun ikke været tæt på nogen som helst. Godt nok havde hun fået sin hævn over ham, men hun var stadig ikke helet helt efter det. Det var også derfor hun ikke havde været tæt på nogen. Hun var bange for at blive såret igen, hvis hun begyndte at stole på nogen og holde af nogen. Mens Lamia sad og tænkte blev hun ved med at holde rytmen. Hun spurgte Zoey med tanketale; *Har du det bedre? Jeg er sikker på at Taemin klarer den. Men hvad angår Hybriden, er jeg ikke så sikker. Det er næsten synd. Men hvis hun er stærk nok skal hun nok overleve. Jeg tror jeg går over og kigger til hende bagefter. Bare for at afgøre hendes tilstand.* Hun tænkte stille for sig selv *Det er ikke heldigt for os hvis hun overlever. Og specielt ikke for Zoey, egentlig heller ikke for Taemin. Måske skal jeg holde øje med de to. For en sikkerheds skyld.* Hun havde ikke kunne tale almindeligt til Zoey, fordi hun stadig gav Taemin kunstigt åndedræt. Hun måtte hllere live ved til han bevægede sig, eller reagerede.

//Jaeh Krea!

Zoey kunne mærke Roxanna komme til bevidsthed. Hun mumlede noget, så cirklen af ild omkring hende blev større, men hvis hun nærmede sig den ville den rejse sig. Kun en renracet heks ville kunne fjerne den igen. Hun sukkede og så ned på Taemin.

Zoey så på Lamia. "Jeg. Er. Okay!" sagde hun sammenbidt. Hun kom hurtigt på benene og så lidt fornærmet på hende. Hun gik hen og satte sig op af træet. Hun tørrede igen næsen. Hvorfor skete det altid? Lige om lidt flad hun vil også om.. Hun så på sin hånd. Hun gik i stå. Blod! Hendes krop reagerede voldsomt. Kvalmen kunne mærkes, svimmelheden gjorde det slørede for hendes øjne. Hun sad stille lidt og prøvede at fokusere på Lamia. Det fungerede ikke. Det blev værre og værre. Hun sank højlydt og væltede om på siden. Ligefør hendes hoved ramte jorden, sortnede alt for hendes øjne. Hun var bevidstløs.

Lamia mærkede Zoey besvime. Åh nej ikke også hende! Hun mærkede også at Roxanna var ved at vågne. Hun var tadig igang med at puste luft i Taemins lunger. Hun håbede at han snart ville komme til sig selv, så hun kunne koncentrere sig om Zoey og Roxanna. Hun brugte igen sine heksekræfter til at stoppe Zoey næseblod. Så lammede hun Roxanna og lavede en usynlig barriere rundt om ilden, for at være sikker på at hun ikke kunne komme væk hvis hun vågnede. Hun kunne se at Taemin's aura var kommet tilbage og hun vidste at han snart ville vågne. Eller i det mindste kunne trække vejret selv. Hun håbede virkelig på at han ikke ville blive sur på hende over at hendes mund var så tæt på hans. Godt nok var det ikke det hun gjorde men det lignede at hun kyssede ham. Men hvis han blev sur og sagde at hun ikke skulle kysse ham, ville hun jo bare sige det som det var: at hun gav ham kunstigt åndedræt, for at holde hans lunger igang. Så hun prøvede jo bare at redde hans liv. Men det ville virkelig være surt, hvis han blev så sur, at hun blev nødt til at dræbe ham. Hun havde jo lige brugt så lang tid på at prøve at redde ham. Nå hun måtte bare vente og se, hvad der skete..

Taemin var på randen til at dø men pludselig så begyndte hans lunger at virke igen.

Roxanna kæmpede stadig for at komme til bevidstheden, det sorte mørke og smerten i hendes sind, var næsten ulidelig. Og da hun mærkede flere heksekræfter, prøve at lamme hende, blev hun bare rasende. Eller så rasende man nu kunne blive som halvdød/bevidstløs. Hun kunne føle omkring sig, men knap høre længere. Hun mærkede heksen blive svag, og nærmest slået ud. Det var chancen. Hun kæmpede af alle kræfter, og prøvede så det brændte i hende at bevæge sig eller vågne. Ilden omkring hende, var hidsig og skræmmende. Men det skulle ikke stoppe hende. Hun havde for nygeligt fået en del stærkt blod, og det hjalp hende en smule på kræfterne. Hun bevægede sin hånd i små spjæt, i et forsøg på at nå op til hendes hovede. Den nåede dog kun halvvejs, og faldt til jorden igen. Hendes vejrtrækning var ophidset, af vrede og frustration. Blodets duft, gjorder hende også opmærksom på omgivelserne, og nuet. Hun åbnede småt munden, med hugtænderne helt synlige, i et lille lydløst skrig af vrede.

Zoey var langt væk. Blodet løbe langsomt ned af hendes kind, da hun var væltet om på siden. Hun kunne ikke mærke eller høre noget som helst. Alligevel rystede hun svagt. Hendes krop gav nogle kramp-agtige-træk. Det var meget normalt for hende krop at reagere sådan, men det skræmte oftest livet af mennesker - eller nogen der holde af hende - når de fandt hende sådan. Hendes vejrtrækning var langsom og sløv, samtidig med at den kunne høres.

» En aften på bar *Alle er velkommen*
» Tillykke mor.. (Alle er velkommen)
» Hedeslag? :o ~Alle er mere end velkommen ^^

Vandet falder og falder, risler og risler. Det stopper aldrig.. Er det også sådan for mig? *Alle er velkommen*

Vandet falder og falder, risler og risler. Det stopper aldrig.. Er det også sådan for mig? Alle er velkommen