Vandet falder og falder, risler og risler. Det stopper aldrig.. Er det også sådan for mig? Alle er velkommen

S: Ved Mystic Falls.
T: Eftermiddag.
O: Tja.. I skoven? ^^'
V: solen skinder.
P: http://img2.timeinc.net/instyle/images/2007/lookforless/061807_knightley_200X400.jpg

Zoey lå på et tæppe, ikke langt fra vandfaldet, Mystic Falls. Hendes øjne var lukket og det lignede at hun sov. Hendes vejrtrækning var dyb og rolig. Hun var helt afslappet, mens hun lyttede. Den plaskende, brusende, og rislende lyd virkede meget beroligelig. Hun havde fat sig meget at lave på det sidste at hun havde taget en hel dags fri, bare for at slappe af. Hun var ikke vantil det, så derfor var hun gået her hen. Hun sukkede og åbnede øjnene. Hun satte sig op og så rundt. Hun smilede for sig selv. Hun så på vandfaldet. *Hvor er det egentligt smukt* tænkte hun, og trak benene indtil sig. Hun så beundrende på det.

Lamia kom gående da hun så nogen ligge i græsset. Hun gik hen for at sige hej, og så at det var en ung pige på alder med hende selv. " Hej. Mit navn er Lamia Silverblade." Jeg kiggede ned på hende og satte mig så ned ved siden af hende. " Gør det noget jeg sidder her? Jeg kan godt gå hvis det er.."

Taemin kom hoppende ned fra vandfaldet.
Da han landede samlede han sin energi og hylede et super sonisk's hyl.
15 mænd med geværer ladt med sølv kugler faldt ned fra vand faldet.
Taemin faldt om da han havde hylet færdigt. En af jægerne havde ramt ham med en kobber kugle i lungen. Taemin fik lige stønnet frem "hjælp"

Zoey sad helt stille. Hun havde opdaget at der var nogen, men hun bevægede sig ikke. Hun så op da en kvindestemme sagde noget. Et smil bredte sig på Zoeys læber. "Heys.. Jeg hedder Zoey Black Bird," sagde hun. Hun rystede lidt på hovedet og lo blidt. "Nej nej.. Her er også plads til dig," sagde hun venligt og så på vandfaldet. Hun blev overrasket over at se nogen hoppe ned fra vandfaldet. Hun vidste ikke helt om hun skulle rejse sig og løbe hen for at se hvad eller hvem det var, eller om hun bare skulle sidde og lade som ingenting. Hendes samvigtighed plagede hende igen. Hun så på Lamia. "Undskyld.. Men så du også noget hoppe ned fra vandfaldet?" spurgte hun forsigtigt. Hun rejste sig. "Undskyld mig, men jeg bliver altså lige nødt til at kigge," sagde hun, med et smil. "Vil du med?" Hun så lidt på Lamia, før hun gik. Lamia måtte vel bare følge med. Hun små løbe der hen. Hun fik hurtigt øje på mændene der var faldet ned. Hun kunne ikke vuderer om de levede eller om de var døde, ved faldet. Derefter fik hun øje på en ulv. Hun listede langsom hen til den. Hun stoppede en meter fra den. Levede den eller var den død? Svimelheden tog til. Hun kunne ser noget blodigt. Hun vendte ryggen til og fokuserede på træerne.

Taemin begyndte at hoste.
Med kun den ene lunge kunne han næsten ikke trække vejret.
Han hylede et til hyl."hjælp" stønnede han akurat frem.

" Tak.. " Lamia kiggede lidt på pigen-Zoey. Så hørte hun noget.. " Ja det gjorde jeg.. Gad vide hvad det var..? Ja vi må hellere se hvad der foregår." Hun fulgte med Zoey hen til der hvorfra lyden kom. Der lå en ulv og hylede. Hun satte sig på knæ og hørte så at den lespede hjælp.. Det måtte være en vareulv. Nu hun tænkte over det var den faktisk også en smule stor af en ulv at være. Så lagde hun mærke til kuglen den var blevt skudt med og så var hun helt sikker på at det var en vareulv.

Taemin kunne kun akkurat holde sine øjne åbne.
"Hjælp" fik ah lige sagt frem

Zoey lod Lamia komme til varulven. Hun kunne ikke selv tage sig sammen lige nu. Hun lukkede øjnene, tog en dyb indånding og vendte sig mod ulven og Lamia. "er det slemt?" Hun gik hen til dem. Hun knælede ved siden af dem. Hun ignorererede blodet, som med lethed, kunne få hende til at besvime. Hun lagde forsigtigt en hånd ovenpå det sted ulven var blevet ramt, og lukkede øjnene. "Asc'inta Mulaf Hinto!" sagde hun igen og igen for at dumle smerten, så kuglen kunne blive trukket ud. Hun åbnede øjnene og flyttede sin ene hånd lidt. Hun så på Lamia. "Kan du trække den ud? Jeg holde smerten væk imens," sagde hun, med et uskyldigt smil. Skulle hun først til at pille kuglen ud og blodet ville begynde at pible frem, så ville hun for alvor være kastet ud af kampen. Hendes hånd forblev liggende på ulvens side.

Taemin hev kuglen ud.
Desværre ramte noget af blodet elena.
Taemin's sår healede hurtigt.

Roxanna kom spadserende gennem skoven. Hun benyttede ofte em tur gennem skoven til, at samle tankerne og lede efter et muligt bytte. Hun standsede op et kort øjeblik, og kigger lidt ud over skoven. Der fangede færten af ulveblod hende, og hun anede nogle skikkelser længere fremme. Hun luntede lydløst over, og gemte sig bag et træ. Hun smilede for sig selv da hun så dem. Nogle ganske nemme ofre. Bortset fra heksen. Magi var hun ikke godt kendt med, men hun overvågede dem forsigtigt. Og ventede på det rette øjeblik.

Lamia fik et chok over at Varulven selv hev kuglen ud. Hun havde ikke regnet med at den var i stand til det, for det så ud til at gøre for ondt.. Men så gik det op for hende at hun stod med åben mund og skyndte sig at lukke den. " Er du okay?" Hun vidste godt at den måske ville gøre hende noget, men selvom hun var vampyr, lå det til hendes natur at hjælpe andre.. Så følte hun noget der fik hende til at vende hovedet og kigge rundt. Det var som om nogen holdt øje med hende.. Hun vidste at det var sandt, spørgsmålet var bare hvem og hvorfra? Lamia fik altid en slags fornemmelse når nogen holdt øje med hende. Det var vel en slags særlig evne..

//Taemin.. Elena er ikke med i emnet ^^'//

Zoey stirrede på blodet. Hele hendes krop reagerede, ved at begynde at skælve. Hun opdagede ikke engang nogen holdte øje med dem. Det flimrede for hendes øjne. Hun så op i himlen. Hun ville ikke lade blodet overvinde. Først da hun gjorde det, fik hun fornemmelsen af at blive udspioneret. Hun så rundt og forsøgte at glemme blodet, selvom det var svært nu var hun havde det dårligt og det hele svimlede for hende.

Lamia så hen på Zoey og spurgte hende " er du ok?" Hun virkede som en rigtig sød pige, men hun var måske ikke specielt hårdfør..? Så kunne hun lugte det.. Blodet. Den dejlige lugt af blod. Hun havde været så optaget af at finde frem til personen der kiggede på dem, at hun helt havde glemt at Varulven stadig blødte. Godt nok var såret ikke så slemt mere, for Varulve helede- ligesom hende selv- rigtig hurtigt. Hun spurgte med tanketale Zoey " Jeg føler nogen holder øje med os. Og det virker ikke som en person der vil os gode ting.. Hvad med dig?" Hekse havde nemlig også en slags sjette sans, ligesom vampyrer. Men det skyldtes nok mest at de havde lært at lytte til deres intuition og stole på dere kræfter/evner. Faktisk havde Lamia kendt mange hekse gennem tiden. Hendes bedste ven havde været en heks, indtil hun blev dræbt. Hun savnede hende meget..

Roxanna gemte sig stadig bag træet, og så på dem. Hun fornemmede at de svagt vidste at hun var der, så hun så ingen grund til at trække tiden ud mere. Hun kom langsomt og selvsikkert gående frem fra træet. Hun nød færten af ulveblodet, og vidste at han ikke var svag meget længere. Hun stillede sig blot en meter fra dem, og satte hænderne i siden. "Hvem har nu været uartig?" Hun så rundt på dem, og ned på den knap så sårede ulv. Hun smilede koldt.

Zoey tørrede hurtigt blodet af sin hånd, og så på Lamia. "jeg har det fint... Intet galt," sagde hun en smule sammenbidt. Hun hade at være svag, på den måde. Hun nikkede svagt da hun hørte Lamia's stemme i hendes hoved. *Der er nogen. Og det er rigtigt personen har bestemt ikke nogen gode hensigter* tænkte hun til Lamia. Hendes svimmelhed havde fortaget sig en smule. Hun rejste sig op og vendte sig om. Hun så på hybriden. "ingen.. Pånær hvis du altså har været det," sagde hun roligt. Hun var ikke bange overhovedet. Når det kom til sådan noget, var hun ekstrem hård og på vagt. Hun stod beskyttende foran Taemin. Hele hendes opmærksomhed lå ellers på den hybride pige.

//lol jeg skrev forkert xD//

Taemin kom hurtigt på benene igen.
"Nej jeg er ok." Da Taemin så Hybriden blottede han sine tænder.
Han kunne mære hendes blod tørst. "Forsvind Hybrid." Snerrede han.
Med et kom der 2 englevinger ud af Taemin's varulve krop.

Lamia, der ellers havde siddet ved siden af Varulven, kom hurtigt på benene. Når alt kom til alt kunne de nok godt klare hybriden hvis hun prøvede på noget.. " Hvem er du?" spurgte Lamia hybriden. Hun var på vagt nu. Hun lænede sig beskytttende ind over Varulven, som stadig var en smule svag. Hun forstod ikke at hybriden var så dumdristig at prøve på at gøre en oprindelig til hendes bytte.. Hun måtte ikke være særlig gammel.. Måske vidste hun ikke engang noget om oprindelige. Og Lamia var altid blevet betragtet som ekstra farlig fordi hun også havde en heks kræfter. Og selvom hun ikke var meget for det, kunne hun slå ihjel på virkelig kort tid. Hun kiggede kort til siden og så at også Zoey stod og beskyttede Varulven. *vær parat.. Jeg har en fornemmelse af at hybriden snart tager sit første skridt. * Denne gang tænkte hun det både til Varulven og til Zoey..

Taemin's Tog nogle fjer af sine vinger.
Han Gjorde dem Stive og skarpe.
"Kom ikke tættere på Hyrbrid."
Han samlede energi til et super sonisk hyl
"Hold jer for ørene."

Lamia så Varulven tag nogle fjer af hans vinger og gøre dem til en slags skarpe knive. Hun hørte hvad han sagde og holdt sig så for ørene. Hun kunne se på ham at han gjorde klar til at hyle..

Roxanna gloede olmt på dem alle sammen. Hun fornemmede at de var utrygge ved hendes tilstedeværelse og det passede hende fint, men folk skulle ikke underuderer hende. Så var de selv ude om det. Hun skævede fra Heksen til den oprindelige, og sidst ulven. "Tal ikke sådan til mig køter" hun snerrede nærmest ordene, og rakte dog hænderne oppe. "Du behøves ikke hyle, jeg kom jo bare forbi" Hun stod afslappet, men var klar hvis de slog til mod hende. "Man behøves ikke være så pokkers fordømmende mod os Hybrider, det er jo netop det der gør os sure" Hun lagde hovedet på skrå, og stirrede køligt på dem alle. Hun mærkede hugtænderne skyde frem, men gjorder ingen mine til at vise det.

Lamia så på hybriden og sagde så hurtigt med tanketale til de to andre *Sænk ikke paraderne, men lad være med at angribe.. okay?!* Hun så hurtigt over på dem og så igen på hybriden. "Vi dømmer dig skam ikke, men eftersom jeg selv er vampyr kan jeg mærke din blodtørst og jeg kan også mærke at den er meget stærk.. Efter hvad jeg kan dømme er det rimelig lang tid siden du sidst har taget næring til dig, og jeg er ked af at skuffe dig men ingen af os her bliver dit næste bytte." Hun tilføjede til Hybriden alene med tanketale *Jeg er ked af at du føler sådan. Og jeg kan mærke at du føler dig undervuderet, men jeg må desværre sige, at du også undervuderer mig. Og endda enormt meget.. Jeg har levet meget længe og har derfor også kæmpet mod mange fjender. Og tro mig når jeg siger at de ville ønske at de ikke havde taget kampen op mod mig. Plus at jeg har en heks' kræfter og kan derfor sagtens beskytte både mig selv og andre, mens jeg kæmper.. Jeg vil ikke slås mod dig, men hvis du prøver på noget, ser jeg ingen anden udvej, end at dræbe dig..* Lamia så oprigtig ærgeligt på Hybriden. Men man kunne tydeligt se at hun var på vagt og at hun mente hvad hun sagde.

Zoey så roligt på hende. Hun havde ingen hensigt i at angribe. Hun satte en hånd for munden af Taemin. "Det er ikke nødvendigt.. Ikke før hun begynder," hviskede hun lavt. Hun holde hele tiden øje med hende. Hun trådte lidt frem og forsvandt. Hun dukkede op bag pigen. "Jeg hedder Zoey," sagde hun roligt og nærstuderede hende kort, før hun gik tilbage til de andre to. "Og du er?" sagde hun, mens hun gik meget langsomt. Hun så sig over skulderne. Der var intet frygt i hende. Hun var hellere ikke anspændt. Dette var hendes stærke side. Hun havde kæmpet så meget for sit liv det sidste år, at hun næsten ikke kendte til andet end at bringe sig selv i fare og så komme helskindet i gennem det. Hun var nået tilbage til de andre, før hun vente sig helt om. Hun smilede lidt. "Vi fordømmer dig ikke.. Alle fordømmer mig.. Jeg er en heks.. Hvis du husker hekse brændingerne.. Så ved du også hvorfor jeg bliver fordømt," sagde hun roligt. Hendes smil var venligt og roligt lige som hendes stemme.

[i]Lamia kiggede smilende på Zoey. Hun kunne mærke at hun ikke var den mindste smule bange og det havde hun stor respekt for.. Det var ikke tit man mødte et menneske som ikke ville være bange i sådan en situation. Hun måtte have været meget igennem. Hun kiggede kort på Varulven for at afgøre om han kunne klare sig selv et kort øjeblik. Det kunne han nok godt. Hun gik op ved siden af Zoey og sagde '' Og mit navn er Lamia. '' Hun kiggede over mod de mennesker der var mere eller mindre døde. Så sagde hun. ''Og hvorfor drikker du ikke bare de menneskers blod? De dør alligevel om lidt.. ''

Taemin forvandlet sig til sin menneske form.
Han havde stadig fjer knivene.
Vingerne var også stadig fremme.
"Mit navn er taemin."
Han svævede lige akkurat over jorden.
Et mærke han havdepå begge hænder begyndte at gløde.
Vandet falder og falder, risler og risler. Det stopper aldrig.. Er det også sådan for mig? *Alle er velkommen* Sharingan_Tattoo_by_Sharingan_Shaun

Vandet falder og falder, risler og risler. Det stopper aldrig.. Er det også sådan for mig? *Alle er velkommen* Sharingan_Tattoo_by_Sharingan_Shaun

Lamia kiggede tilbage og så Varulven skifte form. Han så ud til at være 18 eller 19. Nå så det var Taemin han hed. Godt at vide. Hun smilte til ham. Så kiggede hun igen på Hybriden. ''Nå, hvad hedder du så?'' Hun fik et spørgende udtryk i ansigtet.

» En aften på bar *Alle er velkommen*
» Tillykke mor.. (Alle er velkommen)
» Hedeslag? :o ~Alle er mere end velkommen ^^