En ny begyndelse - Lucas-James (og åbent for andre)

Sted : Haileys hus

Omgivelser : En masse kasser og noget der minder om flytterod og mindre kaos
Tid: Eftermiddag ved 16 tiden.
Vejr: Diset og tåget.
Påklædning: Sort top og sorte veloursweatpants med guldstriber i siden og håret i en ponytail.

Hendes gæsteværelse var netop blevet tømt for møbler og malet i en råhvid farve,neutral, således at det kunne indrettes lige som man ønskede det.
Hailey rystede opgivende på hovedet, og hestehalen fløj ivrigt fra side til side omme i hendes nakke. Hun strøg en løsrevet hårlok væk fra sin kind

Det var i dag at Lucas-James skulle komme på besøg hos hende, se huset og beslutte om han ville have Hailey.... ville bo hos hende.
Hailet var rystende nervøs, hun elskede den lille fyr med den røde kappe,trods det var længe siden hun havde set ham.Hun huskede LJ som en lille gut der vidste hvad han ville-og ikke ville!
Mon han ville befinde sig godt og lade hende tage vare på ham og give ham en tryk opvækst, så tryk som hun k....,men lige nu var hun nød til at koncentrerer sig om Lucas-James. Hun så på uret,det var ved at være tid til han skulle komme

Lucas-James, som kaldte sig selv Jamie, blev kørt af en af de voksne fra børnehjemmet, ud til Hailey's hus. Det var længe siden at han havde set hende, men han kunne tydeligt huske hende, for hvordan skulle han kunne glemme hende. De havde haft det så sjovt sammen, før i tiden, men nu var det hele anderledes. Hans mor og far var væk og han ville ikke komme til at se dem igen, hvordan skulle han blive glad igen, var hans endeste tanke lige nu. Men når alt kom til alt ville han helt være sammen med Hailey, han var tryg hos hende.

Jamie sad på bagsædet af den sorte bil da den standsede foran huset og han så op mod det. Han var nervøs, det var længe siden at han havde set hende, men han havde savnet hende. Bildøren blev åbnet af den vokse og han hoppede ud af bilen. Han havde sine mørke blå træningsbukser og en lyseblå t-shirt på og selvfølgelig sin røde kappe. Han så forventningsfuldt efter Hailey.

Hailey hørte en bil standse udenfor huset, det må være dem .tænkte hun og forsøgte febrilsk at tørre et stink maling væk fra hendes næse.
Hun hastede ud for at åbne døren, og så snart den gik op fik hun øje på den skønneste og dejligeste lille dreng i verdenen...og måske også den ulykkeligeste? Hailey fik en tåre i øjet, hun knælede ned på hendes dørmåtte ,bredte sine arme ud klar til ham og hendes stemme var tyk af følelser da hun sagde " Åh...Jamie "

Jamie rettede hurtigt sit barneblik på Hailey og da hun spredte armene ud, kunne han ikke gøre andet end at løbe hen til hende og kaste sig i hendes arme, det var i hvertfald hvad han havde lyst til og det var lige hvadhan gjorde.
Jamie havde savnet hende så meget og hun havde da også forandret sig lidt siden sidst han så hende, men han genkendte hurtigt hendes dejlige duft. Han kastede armene om hende og trykkede sig ind til hende. Og i det øjeblik savnede han sine forældre helt vildt, ikke at han ikke gøre det hele tiden, men den følelse at blive modtaget så varm hjertet mindede ham så meget om sin forældre. "jeg har savnet dig" var det eneste han kunne få frem lige nu, og han stemme var helt grødet og hans øjene var fyldt med tårer da han så på hende. Han lagde hovedet på Haileys skulder og trykkede sig stadig ind til hende.

Haileys hjerte var ved at slå koldbøtter da Jamie rendte ind i hendes favn.Hvor havde hun dog savnet ham og hvor var det godt at se ham.omstændighedderne var forfærdelige,men det var ikke i hendes magt at ændre på dette,så havde hun for alt i verdenen gjort det.Hvor mange søvnløse nætter havde hun ikke haft,hvor L J 's trist ansigt havde hjemsøgt og holdt hende vågen,men ingen vidste noget om det.
Hun knugede ham tæt til sig, kyssede hans våde kind blidt flere gange og sagde med kærlighed i stemmen " Jamie, skat...du kan tro jeg også har savnet dig " imens hun roede lidt i hans skønne strit hår.

Den voksne mand, der havde kørt Jamie derhen stod henne ved den sorte bil og betragtede dem med et lille smil. Han havde ondt af den lille dreng det var tydeligt. Han rødmede sig. "Jeg kører igen, og kommer tilbage om et par timer, så kan i få noget tid for jer selv. Så kan du bestemme om han skal blive eller om du har brug for mere tid til at tænke over det" sagde han.
Jamie ikke så meget som så på manden da han satte sig ind og kørte igen. Han var alt for optaget af At betragte Hailey. Han havde løsrevet sig fra hendes skulder, så han kunne se hendes ansigt, men dog havde han holdt dog stadig fast i hende, som om han var bange for at der lige pludselig skulle ske hende noget og han var alene igen. Han gennemsøgte hendes ansigt for forandringer. Der var ikke mange, men hun virkede dog mere ældre, ikke noget med rynke eller noget. Bare moden og ansvarlig, hun var ikke en dum teenager der brugte tiden på druk og danse letpåklædt rundt, ikke at han kendte til sådan noget. Hun virkede som den person han kunne få rigtigt meget brug for her i den svære tid.

Da chaufføren rømmede sig, så Hailey op på ham med et bedende udtryk i hendes øjne og hun tænkte Åh,nej..ikke tage ham nu, hun kunne mærke Jamies små hænder havde et solidt greb i hende,det var nok udtryk for at han ej heller ville væk, nu ihvert fald , så hun ånede lettet op ved mandens ord " nogle timer" hun smilede og gav ham et lille accepterende nik.
Hendes øjne kærtegnede LJ, han var vokset både i højde og charmen, selv nu hvor så mange følelser a forskellig karakter måtte have et hold i ham, kunne hun se den specielle ,skønne og elskelige knægt havde noget helt særligt over sig.
Hailey fulgte hendes lyst og gav ham endnu et kram og et kys på hans kind,stadig på hug og med hovedet lidt på sned spurgte hun med en stemme der klang af forventning og ægte omsorg "hva siger du Jamie skat, skal vi gå indenfor ? " Hun holdt en fremstrakt hånd ud mod ham.

Jamie nikkede til hende. Han ville ikke tilbage til det børnehjem nu, det var et forfærdelig sted. Ikke fordi at de var onde eller noget, men der var ikke så meget tid til omsorg og nærhver, med de voksne, og det mindede ham om at han ikke havde nogen til at putte om om natten og sige at de elskede ham. Ingen der fortalte ham hvor speciel han var og at han nok en dag skulle blive til noget stort, der var ingen der var som hans mor og far.
Jamies blik så nysgerrigt bagved hende og ind ad døren, han kunne kun se ind i det første rum, og han var spændt på at se hvordan hun boede, men hans nik virkede en anelse tøvende og nervøst. Og det var han på en måde også, det var nyt for ham. Alt var nyt og han havde brug for tid til at vænne sig til det, men han vidste at Hailey var den eneste der kunne hjælpe ham. Den eneste han ville have til at hjælpe ham, så da hans svarede hende var hans stemme ærlig og blid, men dog fuldt med alt hans styrke. "jeg vil gerne med ind"

Hailey kunne læse hans kvaler ,som stod de skrevet i hans ansigt med blæk.
Hun fik mavekneb og mærkede savnet af hendes søster og svoget .
Hun kiggede Jamie i øjnene og vidste hun måtte holde deres forhold ægte og sandfærdigt ,hvis han skulle komme over denne tragedie, nogen lunde hel uden for store psykiske skader i hans sjæl.Følelserne kunne derfor høres da hun sagde " jeg ved det lille skat...jeg savner dem også ".
Tårer fyldte hendes blå øjne,men kun kæmpede dem væk,hun måtte forsøge at være stærk, for ham..for Jamie.
Hun tog hans hånd,rejste sig og sammen gik de ind i det lille hus.
Huset var holdt i lyse farvet,men emmede stadig hygge og varme ,da Hailey havde masser af kulørte og små skøre nips.
entren var spartansk med knagerækker med engle figurer og en lille gammel hvid kommode,med Haileys hjemmemalede rosernknupper på.køkkenet holdt i hvidt og moderne stål med et rundt spisebord og 4 stole.
Haileys lille kontor var præget af hendes interesse for den græske mytologi og der var flere hvide figurer a afrodite,apollon og achilles,for bare at nævn nogen.
Haileys eget rum,soveværelse, var ligeledes rimelig enkelt indrettet,der var hendes kæmpedobbeltseng,puder,et spejl,klædeskab og nogle friske blomster hun selv havde plukket.
Der var et badeværelse,men kun med karbad,ønskede man brud skulle man stå oppe i karret.
Så åbnede hun døren til det nymalede rum.Der var et stort vindue og i karmen havde hun sat den nye supermanaction dukke, den havde mindet hende om LJ med den fine røde kappe.hun håbede han ville kunne lide dén.Hun smilede da hun sagde " jeg tænkte ,at det hér skulle være dit og vi kan indrette det lige som du synes Jamie "

Jamie hulkede let da hun sagde at hun også savnede dem. Han græd ikke, for det føltes som om at han ikke havde flere tårer tilbage, han kunne slet ikke forstå det, for han var jo kun et lille barn. Han var skabt fyldt med tårer, så hvorfor han ikke kunne få flere frem nu, undrede ham. Men som sagt så var han et barn og tænkte derfor ikke mere over det. han var nok stadig lidt i chok, og han vågnede stadig om natten og kaldte på hans forældre. Den mærkelige læge (psykolog) der snakkede istedet for at undersøge ham, sagde at det var helt normalt. Jamie var ligeglad med hvad der var helt normalt, han ville bare have sine forældre.
Med en hånd gned han sig i øjene og stoppede med at hulke, men hans ansigt var stadig vredet i en sorgmodigtudtryk. Han nikkede og fulgte hende med ind i huset. Han havde aldrig set huset før, så han kiggede på den flotte indretning. Da de kom til det værelse, som Hailey sagde at de kunne lave om til ham, smilte han til hende. "Det kunne være dejligt" svare han hende venligt og gik hen til den supermanaction dukke, hun havde sat i vindueskarmen. Han tog i hånden og så lidt smilene på den. Jamie havde jo sin fine røde kappe på og den minede om den superman havde på, så han kunne ikke lade være med at smile lidt. "Er den til mig" spurgte han og så på Hailey.

Hailey kiggede undersøgende på ham.Det var tydeligt at Jamie stadig havde mange uforløste følelser indespærret i den lille krop, og havde grædt al for mange tårer i forhold til hans meget unge alder.Det var ikke kun sorg der trængte sig på når dem man elskede gik bordt , men måske også vrede , mistillid, spørgsmål om døden og om der fandtes et eftetliv.Det kunne jo være være så meget der hobede sig op og formørkede hans lille sjæl.Mon han havde talt med nogen om al det her? ellers ville Hailey i hvertfald gøre sit bedste, når tiden var ret og Jamie måske ville.
Hun vinkede indvendig, i sin egen sjæl, der som Jamie, kunne være lidt ...måske naiv og sårbar, men nu var hun bare glad over at " Supermand " så ud til at kunne bruges. "Ja, den er til dig skat"Hun smilede kærligt til ham ," det var kappen......den fik mig til at tænke på dig ".
"Jamie, jeg tænker på om du er sulten? Skal jeg lave noget at spise til os ?"

/hun vinkede ikke indvendig....men boblede ! Pokkers til mobil..beklager sådanne livlige fejl /

Jamie så igen på superman med et lille smil. Han havde ønsket sig sådan en i fødselsdags gave i et stykke tid, og han havde slet ikke tænkt på om hans forældre måske havde købt en til ham, for det var jo kun en månedstid til han blev 5.
Jamie så hen på sin moster, han nikkede roligt til hende. Han var faktisk lidt sulten, han havde ikke spist særlig meget af sin morgenmad på børnehjemmet, men han kunne bare ikke få en bid ned, når han var der. Derfor så han også ret skrøbelig ud. Jamie gik hen til Hailey mens han stadig havde superman i hånden. "Må jeg tage ham med til at spise" spurgte han stille med et lille bedende blik.

-Du må godt nok undskylde at jeg ikke har været så meget på :/

// bare ok...jeg tager på ferie nu, kigger ind lige så snart jeg er på dansk grund igen ....store smil fra mig til dig //

Hailey smilede til Jamie og strøg ham hurtigt men kærligt over hans hår.
"Du må gerne tage ham med...og han kan enda få sin egen tallerken mad hvis han har lyst " sagde hun med et smil om læberne.
Hun puffede blidt LJ mod det lille runde spisebord i køkkenet og tænkte sig om hvad hun kunne bikse sammen.Desværre var hun håbløs i et køkken, men måske en god hjemmelavet burger med salat kunne bruges?"Jamie, skat....spiser du burgere?" Spurgte Hailey ...og unaset om det skulle være burgere eller noget helt andet, kunne hun mærke en indvendig boblende glæde ved at skulle lave mad til ham. Hun smilede kæmpe stort.

» Hey med jer ^^ * Enrique & Lucas *
» Men du døde jo.. Gjorde du ikke..? - Lucas
» Som mange andre..