i know you! //Kestrel//

Tid 20:59.
Sted Mystic Bar.
Omgivelser en masse halvfulde teenagere.
Vejr det er mørkt uden for, månen står højt og det er små køligt.
Påklædning en sort habit

efter en lang diskussion med Gideon om hvad der var sket de sidste par dage, James havde fundet hans opførsel uansvarlig og utilgiveligt, han havde sat sig selv i farer på den måde, traumatiseret sig selv fuldkommen...det var virkelig ved at slå ham ihjel af ren vrede. så til sidst havde han vendt sig om og var gået sin vej, han havde taget bilen og fuldt bevæbnet havde han kørt ned mod baren og parkede hurtigt bilen, sådan noget som fartbøder betød intet for ham, hans FBI skilt fik dem til at holde mund også kørte han hurtigt, men godt stadig væk.
han åbnede hurtgit døren og gik op mod baren "noget tørt og meget stærkt" bjæffede han og så kold ud, ja som altid havde han den her, neutrale maske på og han var følelseskold helt ind til knoglerne

//undskyld den virkelig korte længde

Det var koldt. Sent og koldt. Månen hang som en funklende juvel højt på himlen, hvor den skinnede om kap med de omkringstående diamanter. Stjernerne. Blot ved synet op mod himlen, var det en utrolig smuk aften. Kestrel havde blot ikke tid. Tid betød meget for en som hende. Havde man ryggen vendt mod verden i blot få minutter, kunne alt ramle på få sekunder. Uforsigtighed var hun meget påpasselig med, og fik gerne straffet sig selv, hvis hun var endte i problemer en dag. Et smil prydede hendes læber, som hun spankulerede mod Mystic Bar. Hun passede på med ikke at svinge for meget med sine fingre, der svageligt var smurt ind i blod.
Døren til Mystic Bar blev åbnet med en selvsikkerhed, ikke mange kunne formå at sætte op. Blikket gled hurtigt mod toiletterne, så hun kunne få vasket sine beskidte hænder. Der var ingen problemer i at komme derud. Alle var alligevel fulde nok til kun at bemærke sig selv og egen vennegruppe. Hvor dumt. Faren kunne lure, og de ville ikke være beredt. På toilettet fik hun hurtigt vasket sine hænder, kastet et selvtilfreds blik på sig selv, inden smilet voksede. Et mindre blodsugende bæst gik rundt på denne jord nu.
"En whisky!" Bestilte den unge heks, der var ankommet til barskrænken, med en silkeblød stemme, der aldrig ville forveksle med en jægers. Det var snarere stemmeføringen af hende den populære pige i highschool, der havde udset sig en ny dreng, hun ville have. Den var på mange måder lig en kats afslappede måde at gøre tingene på, skønt man ikke skulle afbryde deres satte plan. Hun smilte venligt til bartenderen, der satte glasset med den forgyldte væske foran hende. Den var efterhånden blevet en sikker tradition.

han tog imod drinken og selvom han måske så ud til at slappe af, var han ikke så meget som et sekund afslappet, han var altid på vagt og han våben var nok gemt godt væk, men de var alle afsikrede og klar til brug, lige ved hans hænder.
han lod sit glas glide rundt i hans hænder så bare hvordan det funklede smukt og ja faktisk bare smukt, men på trods af han koncentrede sig om denne drink ja så havde han øjne stort set over alt, så da den alt for bekendte pige kom ind, vidste han ude mærket godt at hun ikke var en normal pige og at hun gik mod toilettet for at vaske hænder, han fulgte hende faktisk med øjnene også selvom hans øjne faktisk aldrig forlod glasset så meget som et sekund.
han sukkede og tog en tår af sin drink, smilede ikke så meget som et sekund, ja det var en ting han havde lært sig selv, hvis du viser følelser ender du med at blive dræbt eller værre at få din chef dræbt, men sådan var denne branche jo, dit liv betød intet, nej det var chefen eller hyrens liv der var mere værd, du var i sandhed ingenting bare en beskytter og en der kun var til for at lade dit eget liv tages for dem, hvis det kom så vidt.
han skævede svagt til hende da hun satte sig ned for at bede om en whisky, hendes stemme, hun havde lavet så meget om på den så ingen ville få mistanke om hvad hun var og hvad hun gjorde normalt, han kørte sugerøret rundt og tog endnu en slurk, alt i mens han holdte stærkt øje med hende, hvor havde han ser hende før

Med en sikker hånd blev glasset kørt i små cirkler, så den gyldne væske slikkede siderne, den ellers ikke kunne nå. I barens knapt så skarpe lys virkede væsken mere gylden og speciel, end den egentlig var. Ikke desto mindre den guld værd for denne unge heks. Kestrel løftede glasset til sine læber, hvor hun nød den bitre smag, der hurtigt ramte smagsløgene. Smagens stærke fornemmelse på tungen havde samme effekt på halsen, da den ubesværet gled ned igennem her. Det var det mest beroligende, Kestrel kunne nævne.

"Ser du noget spændende?" Kestrel havde mærket det blotte blik, men ikke givet vedkommende et ordentligt kig endnu. Hun vidste han var af hankøn, hvilket tydeligt fremgik ved blot at se ud af øjenkrogen. Hun drejede sig langsomt med front imod ham. Havde hun ikke været så påpasselig, havde hun sikkert tabt underkæben. Overraskelsen stod kun i et hurtigt glimt tydeligt i de elektrisk brungrønne øjne, inden det blev erstattet af en stålfast vilje. Et fornøjet smil bølgede om de let fyldige læber.

"Jamen dog. James!" Der lå triumf og en genkendelse i stemmen. Da Kestrel selv var stukket af den nat, ladet denne herre være alene tilbage. De havde samarbejdet på en måde, Kestrel ikke var van til. Hun var ganske rigtigt en vampyrjæger, men hun var typen der arbejdede alene. Samme triumf glimtede i øjnene, der hurtigt antog dele af hendes almindelige arrogance.

Med et let greb om glasset førte hun det op til læberne og tog en tår. Den stærke væske gled ubesværet ned gennem svælget på hende, smurte den med alkohollens sødme og tiltrængte evner. Blikket veg ikke fra den unge herre foran sig. Lettere udfordrende gled det ene øjenbryn i vejret.

han hævede sit ene øjenbryn over hendes spørgsmål, havde han været som alle andre drenge, ville han nok havde grinet, men det var han bare ikke, både på race og af sind, ingen af disse patetiske mennsker, ville kunne gøre tilnærmelsesvis det samme som han kunne og han vidste at ingen af kvinderne kunne gøre det samme som hun kunne, som Kestrel kunne.
han rystede kort på hoved "det gør jeg aldrig" sagde han og i første omgang ville det første der slog en når man hørte han stemme, var hvor blød den var, den var jo smeltet op med den australske accent samt den engelske, men derefter var det nok også hvor kold hans stemme var, fuldkommen blottet for evt. følelser.
han tog en tår af sin drink og nikkede "hvad er der galt miss Kastrel, tænk jeg troede de havde glemt mig, sidst stak de jo bare af efter jeg var kommt og hjulpet dem" pointerede han, med en svag trækken i mundvigen, dog forsvandt det hurtigt, han brød sig ikke om at smile, gjorde man det engang forventede folk automatisk at man altid smilede når man så dem, hvilket jo bare var naivt, ingen kunne gøre sådan, det var tåbeligt

Et let lyd undslap hendes læber, der var trukket i et svagt, sædvandligt arrogant smil. Hans svar kom ikke synderligt bag på hende. Det morede til gengæld. Hovedet blev lagt let på skrå. Blikket vandrede langsomt fra hendes drikkevare og hen på den unge herre, op til hans ansigt og forblev her.

"Det må være trist." Kommenterede Kestrel på de få ord, han havde at sige. Hun trak meget sigende på skuldrene lige så meget af James, som det var af egne ord. Hun lod en let, blid latter slippe over sine læber. Den var langt fra hverken latteren man ville stemple på en lært heks eller en vampyrjæger. - "Jeg mener, der er vel altid noget i verden, der er spændende. Kast blot et enkelt blik på din drikkevare. Fortsatte Kestrel, der med stor koncentration prøvede at påtage sig hans stemmeføring. Det var ikke nemt, for det var ikke sådan bare lige til at kaste arrogancen på porten.

Kestrel kneb pludseligt øjenbrynene sammen. Ganske vist havde hun opsnappet hans navn. Det havde ikke været videre nemt, men der havde været snak om en James, der passede til punkt og prikke på denne unge herre. Men hvor skulle hendes navn dog ende? Kestrel havde altid følt sig så forsig, så påpasselig med hvem der fik hendes navn. Missionen var tydeligvis ikke lykkedes.

"Jeg ville ikke kalde det at stikke af. Det er snarere et spørgsmål om at tage sine forhåndregler. Sikkerhed er en dyd." Kulden havde sneget sig ind i tonefaldet. Smilet var blevet en anelse mere anstrengt, men der var ikke just nogle vampyrer til stede. Ingen decideret fare på færde. Denne herre, James, havde jo blot hjulpet hende, skønt hun egentlig arbejdede bedst alene. Ting kunne ændre sig. - "Jeg glemmer ikke bare sådan et ansigt. De er ikke nem at glemme." Fortsatte Kestrel, der pludselig havde vendt blikket mod sin whisky, hvor hun kørte en let pegefinger rundt i kanten på sit glas.

han fnyste "hvis man er ligeglad er der intet at være trist over" han trak på skulderne og lagde benene over kors, tog sit glas op og betragtede det stille, jo vidst var der en masse spændende, men man så det bare aldrig på ham, igennem hans tid havde hans følelser ødelagt alt for ham, så nu nægtede han rent faktisk bare at vise dem, hvis der ingen følelser var, var der ingen der blev såret...så alt i lat var han faktisk umulig at læse, vidste aldrig frygt, kærlighed, smerte eller generelt bare følelser "hvorfor dog synes noget er spændende når det så let forsvinder" han tømte glasset og knuste det derefter, uden så meget som at fortrække en mine, lod han glasset glide ud af hænderne og ned på gulvet.
hans øjne lå igen på hende og han hævede øjnebrynet "de ved måske hvad jeg hedder, men aldrig mit sande navn, ser de kære, når man lever et farligt liv såsom de selv og jeg gør, brænder man sin gamle identitet, den eksistere ikke længere, de for alle beviser på at de engang levede til at forsvinde, således at folk som mig ikke kan finde frem til deres yndige navn" pointerede han uden at lyde den mindste smule arrogant, han var bare vant til at sådan var livet, i følge alt, faktisk bare generelt alt i verden, så levede han ikke, han eksisterede ikke, så ingen kunne søge på ham eller noget.
hendes sidste kommentar fik ham til at fnyse "skulle det forestille en score replik, jamen fint da, jeg har hørt værre, jeg plejer bare ikke at gide det, kærlighed er ikke noget der liger mig ind og da slet ikke i dette arbejde" han trak på skulderne, sådan levede han bare, han var ikke i stand til at elske, det havde han lukket af for længe siden, folk troede de elskede ham, men det gjorde de bare ikke