en stille aften-Tayler

Tid 22:40
Sted Mystic Bar
Omgivelser en masse mennesker
Vejr det er mørkt udenfor, men det er lunt i vejret
Påklædning en lang sort kjole, som både virker moderne og gammeldags
Vejr i overraskende godt humør

Hun stod længe og betragtede alle sine kjoler, ville vælge den rigtige også selvom det var svært og måske umuligt, men efter mange minutter fik hun valgt den rigtige og fik den på. minder om de gamle dage, kom frem da hun tog den smukke halskæde på, det satte virkelig prikken over i'et.
hun forlod sin lejelighed smuk og elegant som altid, stille bevægede hun sig ned mod byens bar. efter mange uger hun nu havde boet her, havde hun endelig fundet stedet her som et smukt og behageligt sted at være, her kendte de til det overnaturlige, men ikke mange gjorde noget ved det, så man var nu bare i fred og ru,
stillede åbnede hun døren og gik op mod baren, hvor hun satte sig, lagde benene over kors og bestilte noget at drikke, bare et eller andet, hun var englelig ligeglad med hvad det var, hun blev ikke så fuld af dette. da hun fik sin drink, lod hun sine øjne glide rundt i det store lokale med en nysgerrig mine

Taylor skrev:

Taylor sad ved et bor lidt væk fra selve baren. Han sad, som han gjorde så tit, med en bog i hånden. Han havde lige noget skolearbejde han ikke havde fået lavet, men han gad ikke sidde hjemme. derfor var hen taget på bar. Ikke fordi det var noget han havde stor lyst til, men der var altid roligt på baren, mellem slås kampene, og så kunne han jo være blandt andre og endda få noget at drikke hvis det var det han fik lyst til.
Taylor lod sin bog ligge på bordet, mens han gik op til baren. Han skulle lige slukke tørsten inden han arbejdede videre og tænkte at der nok ikke var nogen som var interesseret i hans skolebøger, så han lod dem ligge. "Må jeg bede om en cola?" spurgte han med rolig og sød stemme. Han lænede sig en smule ind over bordet, med albuerne mod bordpladen. Han var ikke kommet for at drikke sig fuld som så mange andre, han havde noget han skulle koncentrere sig om. Og selv hvis det var han havde lyst til at drikke, ville han aldrig overdrive, han ville måske tage imod en eller 2 øl. Han drak kun sammen med vennerne, eller kun hans menneske venner, for han vidste aldrig hvordan de, stadig lidt fremmede væsner, ville reagere når de blev beroset. Desuden var Taylor en fin fyr, han ville aldrig miste kontrollen over sig selv, for han kendte alt for godt til, at det ville gå galt. Ikke at han selv havde prøvet det, det havde han aldrig. Men han havde kontakter, som f.eks. hans kære "kusine" Kris. Hun havde oplevet det et par gange, havde lavet en stor fejl, og var så kommet grædende hjem til ham, for at få et godt råd, uden at blive dømt for det hun havde gjort. Sådan var Taylor nemlig også, han dømte aldrig folk, for der var jo også altid en grund til at tingene skete, og det var altid kun en del af del man fik at vide. Så nej, han var ikke sådan, selv ikke overfor de fremmede væsner, som stadig skremte ham lidt.

hun smilede og legde lidt med sit sugerør, kede sig en smule, hvis der var nogen der sagde det udødelige liv var interessant, så var de enten meget underlig, midt i en blodrus eller også var de bare ganske almenelige dødelig, som troede det at være forevigt en speciel alder var interessant, men det var det så til tider ikke altid. hun rullede kort med øjnene og stoppede sin tankestrøm for at tage en tår af sin drink, selvom dette menneske sprut, det de unge åbenbart fandt så pokkers spændende at drikke, ja det var vel i bund og grund ikke så meget, bare en masse sprit. hun sukkede og drak stille af sin drink og skævede til den ny ankommende dreng, han så ung ud, men hvor ung, ja det var et godt spørgsmål, med et måske lidt drillende smil drejede hun sin stol mod hans "ingen alkohol, sikke dog en sund politik, hvis bare alle unge gjorde det" hun smilede og hvis man kun så på hendes udseende, ville man tror hun var som alle andre teenagere, der bare var smukkere, men hendes stemme, den var for fin og formel, til at det kunne være en teenager, eller i hvert faldt ikke nogen normal en