It's late..... ~ Ivy Jane.

Zoey skrev:

S: Mystic Grill
T: Efter mørkets frembrud.
O: Mennesker der går ind og ud af grillen, nogen der spiser, andre der drikker.
V: himlen er fyldt med skygger og der er meget mørket.
P: En blå lidt nedringet t-shirt med grillens logo over det højre bryst, et par sorte lårkorte shorts, et brunt forklæde til ting og sager og så sorte højhælede.
H: Lidt glad.

En sen aften, grillen var stadig fyldt. Overraskende nok på en hverdag. En flok unge sad og drak nogle øl og nogle sodavander. En anden flok sad og snakkede øredøvende højt. Andre små grupper var helt tavse. Et par ansatte løb frem og tilbage mellem grupperne og tog imod bestillingerne.
Ude i mørket omme bag ved på personale parkeringen, sad en pige og røg. Hun var iført den sædvandlige uniform, som de andre også gik rundt med. Hun sad med døren åben, i en gammel rusten pick-up. Hun havde sat der i det der lignede to cigaretters ryge tid. Hun slukkede den hun havde i hånden og rejste sig endeligt op. Hun lod blikket gled omkring, før hun gik indenfor igen. Hun gik ind i grillen og stillede sig bag disken og begyndte at tørrer den af.
"Zoey!", blev der nævnt fra den anden ende af grillen.
Hun reagerede med det samme. Det var en af de ansatte der stod med cola dryppende ned af armene. Hun skyndte sig hen til hende og sendte hende et roligt smil. "Jeg tager overfor dig, så kan du skifte", sagde hun roligt og så på dem foran hende. "Det var en cola i manglede. Jeg kommer tilbage om lidt".
Zoey hgik roligt tilbage for at hente en nu cola.

påklædning: et par stramme jeans (der fremhæver hendes lange slanke ben), en svag blå ærmeløs t-shirt (der fremhæver hendes slanke smidige krop) og et par sorte stiletter

humør: der er et charmerende smil på hendes læber, men dog er hun en smule træt efter hendes lange rejse

Ivy stod ved sit vindue og skuede ud over alle de unge, der først var på vej ud nu, sikkert på vej ud for at feste eller noget i den stil, som hun stille sad og betragtede dem drak hun stille af sit glas med blod, det varmede hende næsten op og slukkede ilden i halsen, dejligt og behageligt. hun kørte en hånd igennem håret og gik til sidst hen og stillede det tomme glas, hun tørrede sig om munden og forlod derefter sin lejelighed, med elegange og ynde gik hun hen ad gaden, og på vejen tiltrak hun sig også en del opmærksomhed fra de unge fyre, hvis bare de vidste hvad hun var og hvad hun var i stand til.
Hun smilede blændende og trådte ind på Mystic Grill, en dejlig lugt af menneske dukkede op, hvilket jo også gav menning eftersom at stedet var fuldt af små mennesker. Hun trak let på skulderne og gik stille hen mod et bord hvor hun stille satte sig og så stedet an, det var nu ikke synderligt slemt, da det jo kunne havde været værre i den forstand og hun havde prøvet værre, hun så en ung pige, højst 17-18 år gå rundt og servere for de andre, hun smilede og hæved det ene øjenbryn

Zoey skrev:

Zoey gik roligt tilbage med en ny cola. Hun sendte personerne ved bordet et venligt smil, som ikke kunne få andre til andet end selv at smile tilbage til hende. Hun så i øjenkrogen at endnu en kom indenfor.
"Kald hvis i mangler noget", sagde hun og gik mod bordet med den ny ankommende. Med sine hænder trak hun sin blok og kuglepen op, af sit forklæde, i en vant bevægelse. Hun trykkede på knappen foroven af kuglepen, da hun stoppede op foran bordet. Hendes blik rettede sig mod pigen ved bordet. Hun var usædvanligt smuk, en rigtig drenge magnet. Der var der selvfølgelig også en grund til. Hun var vampyr. Zoey vidste det, med det samme hun skænkede pigen et rigtigt blik.
"Ønsker du at bestille?", spurgte hun. Hendes måde at sige det på virkede mekanisk, men ikke så slemt at man lade mærke til det. Hun satte kuglepennens tip på papiret klar til at skrive.

hun smilede og hæved det ene øjenbryn, stillede lukkede hun øjnene og indsnussede duften af pigen der var på vej hen mod hende, da pigen spurte åbnede hun øjnene og så på hende med et par unaturlige og direkte elektriske blå øjne "oui je voudrais bien faire, petite sorcière" hviskede hun og den tydelige franske accent var næsten som en smuk sang idet det kom ud af hendes mund "ja det vil jeg meget gerne, kunne de give mig en kom te" spurte hun og smilede blændende til hende. Hun hæved kort det ene øjenbryn og lagde hoved på skrå, hvilket kun forøgede hendes vampyr skønhed. hun betragtede stille den varmblodede pige og kørte en hånd igennem håret "hvilket smuk by, synes de ikke" spurte hun ganske svagt og betragtede pigen med varme øjne

Zoey skrev:

Zoey hørte hvad hun sagde og sendte hende et lille smil. Hun forstod svagt hvad der blev sagt. Pigen vidste det. Hun vidste hvad hun var. Men hvorfor afsløre det? Det forstod hun dog ikke. Hun nikkede lidt og skrev det ned. "Det kan sagtens lade sig gøre. Vi har et bredt udvalg. Så hvad ønsker du, at få for en slags?", spurgte hun, med en tilpas venlig stemme. Hun lagde vægten over på det andet ben.
Zoey lagde hovedet på skrå da hun spurgte hende om byen. Hun gjorde et lille skuldertræk. "Den er vel smuk hvis man ikke kender dens hemmeligheder", sagde hun, med en meget dæmpet stemme. Der var nødigt nogen der skulle høre hende. Mange mennesker i byen var udvidende og af godgrund. Det var ikke godt for mennesker, at vide alt hvad der skete i verdenen omkring dem. Hun havde selv fortalt en hvad hun var. Han tog det pænt, men da hun fortalte sine forældre det, blev de chokerede og de havde ikke rigtigt snakket med hende siden.
Zoey så ud af vinduet i mørket hvor nogle unge flokkes for at gå i byen og drikke hjernen ud. Selvom Zoey kun var på alder med dem, så så hun på dem med et blik der var mere modent og bevidst. Måske var det fordi der var mere ansvar på hendes skuldre end på deres. Hun ejede stedet her sammen med Matt og baren havde hun alene. Kun fordi hun havde overskud til at gør det. Og selvfølgeligt havde hun også pengene til det. Hun løsrev sig fra sine tanker og så på pigen foran sig.

hun smilede pg nikkede "Je vois qu'ils comprennent le français sorcière très bon jeune" hviskede hun med en smuk klang over sin stemme, som kunne få selv den hårdereste mand til at falde på knæ for hendes fødder "åhh overraks mig, det er så længe siden der er nogen der har kunne overraske mig" hun smilede svagt og et par minder dukkede op, minder som hun troede hun havde fortrængt for længst, det var rigtigt hvad hun havde sagt om at det var længe siden nogen havde overrasket hende, ikke siden hun havde ste sin elskede skaber Shane dø, hvorefter hendes bedste veninde Laila døde et par hundred år senere.
hun nikkede og så ud mod byen "tit ser mennesker kun skønheden ved overfladen, men skønheden er også under overfladen, samt savn, der er ingen der ved hvilken betydning sådan en sol har, den er der bare og giver varme, men det giver også minder og trykhed" hun så kort på sine hænder og derefter op på pigen, i få sekunder var der en blandet følelse af tristhed, sorg og savn i dem, men det forsvandt lige så hurtigt som det var kommet igen, kort kørte hun hånden igennem håret og sukkede stille

Zoey skrev:

Zoey gjorde et kort nik. Hun kunne fransk, ja, men kun forstå det. Snakke det kunne hun ikke. Eller hun kunne, men hun gjorde det aldrig, fordi hun ikke ville lyde amatøragtigt. Hun så ned på blokken og nikkede lidt igen. "Jamen, jeg vil så overraske Dem... Jeg mener dig", rettede hun hurtigt. Hun havde været sammen med alt for mange gamle vampyre og nu smittede det altså af på hende, så når hun mødte en vampyr der var gammel og snakkede høfligt til hende, begyndte hun også at snakke høfligt til dem. Hun ville bare ikke gøre det et sted som nu, hvor der var så mange ny moderne mennesker, der næsten ikke gang forstod hvorfor man talte sådan.
Zoey bemærkede hurtigt Pigens ord om skønhed og solen. "Du gemmer dig", hviskede hun lavt, og så studerende på hendes hals, håndlede og fingre. Ingen Lapis Lazuli sten at se. Hun mødte hendes blik med en form for medlidenhed i øjnene. Hun havde set hvor pinefuld solen kunne være for vampyre der ikke havde et solsmykke.
Zoey tøvede. Hun kunne ikke blive ved det samme bord hele tiden uden at få andet end en bestilling. Det ville få de andre til at undre sig. Hun lagde vægten over på det andet ben. "Var der egentligt andet du skulle have inden jeg gå igen?", spurgte hun roligt og slog blidt kuglepennen mod blokken som en spørgsmål om der var andet hun skulle skrive ned.

hun nikkede stille "merci mon petit" hviskede hun og nikkede med hoved, hun hæved det ene øjnbryn da pigen ændred sit fine svar til et mindre formelt et, det var hun nu ikke direkte vant til at de gjorde. hun lagde hoved på skrå ig smilede varmt til hende "oui, men jeg savner at føle solen mod min hud, mærke varmen, i min mennesketid elskede jeg at løbe og lege i solen" hviskede hun og sukkede ved erindringerne.
hun stirrede kort ned i bordet, som hun genlevede alle minderne fra da hun var barn til hun så sine forældre do, en efter en. hun blev revet ud af fortiden og så på pigen, stille tog hun en umådelig smuk halskæde frem og vidste hende den, hun havde fået den af Shane kort 50 år før han døde, det havde været hans gave til hende, for at fortælle hende at han elskede hende "ingen chance for at de kunne gøre sådan så denne kunne beskytte mig mod solen" spurte hun stille og så på hende med et forsigtigt smil

Zoey skrev:

Zoey sendte hende et undrende blik. "Merci?" Ordet lød som om det kom fra en anden, selvom det kom fra hende. Hun forstod ikke sammen sætningen i det. For det hun havde sagt før og det hun sagde nu, gav ingen mening i hendes hoved.
Zoey så kort trist på hende. "Det gør mig ondt", hviskede hun. Hun kun forstille sig hvordan det var at give afkald på noget man holde kært. Noget der altid var der, men man pludseligt ikke kunne se eller mærke uden at det gjorde ondt.
Da pigen rev smykket frem kiggede Zoey på det og bed sig i læben. "Det.. ved jeg ikke. Jeg.. Jeg tjekker det når jeg kommer igen", sagde hun og sendte smykket et sidste blik inden hun vente sig og gik mod køkkenet. Hun hviskede noget til kokken og gik om bag ved. Hun fandt en af de ansatte på personale parkerings pladsen - eller P-P-Pladsen som Matt kaldte den.

Efter at have spurgt den ansatte, om hun kunne tage over for hende, da hun havde 'et møde' ind på grillen - som hende den ansatte selvfølgeligt godt kunne tage - gik Zoey ind på sit kontor og smed sit forklæde og skiftede sin bluse til en hvid t-shirt der var en smule nedringet.. På vej ud i køkkenet løsnede hun sit hår og lod det falde ned over skulderne. Hun lignede nu en rigtig 17 årig pige. Hun gik hen og tog den færdig lavede te og gik ud i grillen igen. Hun satte kurs mod pigens bord. Der satte hun koppen og nikkede mod pladsen ved overfor pigen. "Må jeg tage plads?", spurgte hun venligt.

hun smilede og nikkede "smukt, perfekt" roste hun og klappede kort, selvom det pigen havde sagt ingen rigtig accent havde over sig, havde Ivy altid fra da hun var menneske også til nu været en rosende person.
hun trak på skulderne "jeg fik min kærlighed gav afsked på solen, jeg mistede min bedste venninde og min kærlighed, men lærte at tage vare på mig selv" hun smilede kort.
hun smilede og nikkede, kort lagde hun smykket om halsen og lod hånden glide hen over smykket, det smykke som hun havde elsket fra det øjeblik han havde givet hende det og til det øjeblik hun så hans øjne glide i.
stille fulgte hun pigen med øjnene som hun forsvandt og kom tilbage lidt efter med en kop te og iført nyt tøj, et blændende smil dukkede op på hendes læber og hun nikkede kort"oui slå dem ned" hviskede hun og lagde fingrene om koppen, nød varmen og sukkede afslappet