Nu sidder jeg så her.. Hvad er der sket med mit liv? Alle er velkommen

Sted: I Skoven.
Tid: Midt på dagen.
Omgivelser: Ikke nogen, andre end mig.
Vejr: Varmt og solrigt.
Påklædning: http://www.get-free-wallpapers.com/wallpaper/preview/p2938-1202164592/keira-knightley.jpg

Det var midt på dagen, og Lamia var taget ud i skoven for at tænke. Der sad hun egentlig ret tit, under det samme træ. Hun var gået derud for at få kontrol over sig selv, og tænke det hele igennem. Hendes bedste veninde der næsten lige var død, hun tænkte også på om hun mon egentlig havde nogen familie tilbage. Hun var flyttet til Mystic Falls for at komme væk fra alle sine fjender og måske få sig nogle nye venner.. Nu sad hun lænet op ad det store træ og kiggede rundt. Måske skulle hun tage hen til grillen og snakke med de folk der er der, men det orkede hun bare ikke. Hun havde for meget at tænke på for tiden.. Hun kunne også tage ud og jage en smule.. Nej hun ville bare blive siddende her et stykke tid. Måske kom der snart nogen forbi hun kunne snakke med, så hun ikke var helt alene..

Daniel havde fået samme idé som Lamia. Han havde brug for at tænke lidt, så han var også taget en tur i skoven. Han gik og nød vejret mens han lød sine tanker løbe rundt i hovedet på ham. Det var ikke fordi at der var noget galt siden at han havde brug for at tænke. Der var bare sket så meget på det sidste at det var ret overvældende for ham, og derfor havde han brug for at lade sine tanker løbe løs. Han gik og tænkte på den første dag Kristen og ham havde tilbragt i deres nye hus, og han kunne ikke lade være med at smile ved tanken om den.
Daniel standsede op da han fik øje på en anden person ikke så lang fra ham. Han smillte stort og gik hen i mod hende. "Zoey! Hej, hvad laver du her ude" spurgte han og lo lidt. Hvad han ikke vidste var at det ikke var Zoey, men en helt anden. Han vidste godt at der fandtes dobbelgænger, men det hjælp ham jo ikke med at kende forskel på dem, og så vidste han slet ikke at Zoey var en af dem. Så Daniel gik hen til pigen i den tro at det var Zoey.

//Håber ikke at du har noget i mod at jeg svarer Very Happy

Lamia kiggede op da hun hørte nogen sige noget. Der kom en ung fyr gående over imod hende. Zoey? Nåå han måtte tro hun var en anden, og ikke en hvilken som helst anden. Men hendes dobbeltgænger, Zoey Black Bird, som var en Heks.. Hun smilede til ham. Et menneske. Han var helt klart et menneske. "Heys. Jeg er ked af at sige det til dig, men jeg er desværre ikke Zoey. Du må forveksle mig med en der ligner mig." Hun vidste ikke om han kendte til dobbeltgængere, eftersom han var et menneske. Så hun besluttede sig for ikke at sige noget om det, for en sikkerheds skyld. "Men hvad jeg laver her ude er; jeg tænker. Der sker ret meget i mit liv for tiden, så jeg kommer tit herud for at tænke. Jeg hedder forresten Lamia." Hun smilede venligt til ham. Det var godt at hun var blevet siddende. Nu fik hun sig måske en ny ven, eller i det mindste ikke nogle nye fjender..

// Nej det er helt fint ^^.

Daniel så overrasket på hende da hun sagde at hun ikke var Zoey. Han syntes ellers at det lignede hende på en prik, så hvordan kunne det være. Det kunne være en dobbelgænger, men havde Zoey sådan en? Han havde aldrig hørt hende snakke om hende eller noget. Da det rigtigt gik op for ham at det ikke var Zoey så han en smile flovt på hende. "Det må du meget undskylde, du ligner en af mine venner meget! Faktisk ret skræmmende meget" sagde han og smilte til hende. Var hun mon menneske eller hvad var hun? Det var svært for ham at finde ud af, en af de ting der irritererede ham som menneske. Han ville aldrig kunne være sikker på hvilken race hans venner hørte til. Daniel nikkede venligt til hende, da hun præssenterede sig selv. "Hyggeligt at møde dig Lamia, jeg hedder Daniel" sagde han og smilte til hende. "Det er også et godt sted at tænkte. Det lyder til at der sker en masse for tiden så" sagde han og lo lidt. Han kendte godt det hvis der skete alt for store forandringer at man havde brug for at tænke en smule i fred og ro. "Hvis du gerne vil være alene skal du bare sige til, jeg ville ikke forstyrre dig" sagde han med et venligt smil på læben.

Lamia smilte til ham. "Når.. Det er da mærkeligt.." Hun lød oprigtig undrende da han sagde at hun lignede Zoey meget. Han skulle jo helst ikke blive mistænksom. "Og det er okay. Hey Daniel." Hun kiggede på ham. Ja, her er meget smukt. Hvad med dig? Hvad laver du herude?" Hun smilede nysgerrigt til ham. Så skyndte hun sig at sige "Nej, nej. Det er skam helt fint at du kom. Det kan godt bllive lidt kedeligt at sidde herude helt alene. Så bliv endelig siddende." Hun smilte venligt til Daniel.

"ja meget" sagde Daniel en smule mistænksomt. Men efter lidt smilede han venligt til hende, og lod sig ikke undre mere over dette. "Det er jeg glad for" svarede han da hun sagde at han ikke forstyrrede hende. "Hvd jeg laver her ude? Stort set det samme som dig. Tænker. Det er sket så meget her på det sidste. Jeg er flyttet sammen med min kæreste, som faktisk kyssede med sin bedste ven" sagde han og så en smule såret ud, men skubbede hurtigt det væk igen, for det skulle ikke ødelægge hans humør mere. "Min eks vil have mig tilbage og så har jeg fået min søster tilbage i mit liv" Daniel lo lidt. "Undskyld at jeg bare sådan hælder det ud på dig, du kender mig jo ikke2 sagde han undskyldende, han ville ikke belaste hende med hans problemer. Faktisk vidste han ikke hvorfor han bare kunne sige det så lige ud.

Lamia smilte til ham. " Ja som du sagde; Det er et godt sted at tænke. Det var dog forfærdeligt! Hvordan har du det så?" Hun kiggede medfølende på ham. Hun kunne se at det havde såret ham, det med hans kæreste. Hun var selv blevet såret dybt af sin gamle kæreste, og ville med glæde lytte til ham og prøve at hjælpe ham med at få det bedre. " Det lyder som om der også sker rigtig meget i dit liv for tiden. Dét har vi i hvert fald tilfælles. Og er det godt eller skidt? At din søster er inde i dit liv?" Hun smilte venligt til ham. Hun ville helst ikke snage, men hun ville gerne lytte, hvis han ville fortælle hende det. Hun hørte hvad han sagde. "Nej nej, det er skam helt okay. Jeg har intet imod at lytte. Og jeg er ret god til det." Hun smilte venligt og opfordrende til ham. Hun prøvede at skrue ned for sin overnatulige charme. Han skulle helst ikke finde ud af at hun var en Vampyr. Og slet ikke at hun var en Oprindelig.

Daniel gengældte hendes smil. Hun virkede til at være rigtig sød. Han trak lidt på skulderne. Han havde været helt vildt vred da hun fortalte ham det, men med tiden var han faldet lidt til ro, så han var bare trist og skuffet. "Hun fortalte mig at hun ikke kunne leve uden mig, så hun lovede at hun ikke ville gøre det igen. Men hvordan skal jeg kunne stole på at hun ikke vil gære det igen næste gang hun er sammen med ham" spurgte han stille.
"Ja, der sker da lidt" lo han. "Min søster har ikke været en del af mit liv i næsten 3 år. Hun forsvand da mine forældre døde og siden har jeg ikke hørt fra hende, men så løb jeg tilfældigt ind i hende den anden dag." sagde han og kunne ikke lade være med at smilte ved tanken om sin søster. "Hun er lige flyttet til byen. Hun hedder Tanya, hvis du kender hende" spurgte han.
"Hvad har du så brug for at tænke over, siden at du er her ude" spurgte han lidt efter.

//kunne det ikke være sjovt hvis der var to af os? xD ej ville bare spørge om jeg måtte være med ^^'//

//Kom du bare Zoey. Du er altid velkommen xD

//Yaii!! Happiness xD//

Zoey kom langsomt gående. Hun var stukket af fra en eller anden der havde forfuldt hende herud i skoven. Hun havde kun et par meget korte cowboyshorts og en stroptrøje på. Mere havde hun ikke haft på da hun løb hjemme fra. Hun gik langsomt og konsentret videre. Pludseligt hørte hun en velkendt stemme.. Nej to velkendte stemmer. Hun gik lydløst hen til dem. Hun fik først jeg op Daniel. Hun begyndte at smile. "Daniel!" sagde hun og vinkede lidt. Hun gik hen mod ham. Så fik hun øje på Lamia. "Heys Lamy" smilte hun. Hun var stoppet op. "Så.. Du har mødt min dobbeltgænger Lamia?" sagde hun til Daniel med et lille smil. Hun vidste ikke om hun havde fortalt ham det, men han kunne vel også se det. Hun vidste i det hele taget ikke om de havde fortalt hinanden hvem og hvad de var. Hun kiggede kort rundt også på dem igen.

Daniel hørte Zoeys stemme og smilte stort da han fik øje på hende. Han kunne ikke lade være med at blive overvældet af at se hvor meget Lamia og Zoey lignede hinanden. Han havde aldrig set to dobbelgænger ved siden af hinanden, det var ret vildt.
Daniel nikkede. "Så er det ikke så underligt at jeg troede at du var Zoey" sagde han til Lamie med et lille smil. "Jeg vidste slet ikke at du havde en dobbelgænger" sagde han og lo lidt til Zoey. HVer gang hun var i nærheden fik han det meget bedre. Hun var helt klart en af hans bedste venner. "Men hvor er det vildt at i ligner hinanden så meget" sagde han og lo lidt.

//Ikke så langt :/

Zoey gik hen og gav ham et stort kram. Hun kunne ikke lade vær. Det var blevet en lille ting hun ikke kunne lade vær med. Hun holde meget af Daniel. Bagefter rode hun ham for sjovt i håret.

Zoey smilede lidt forsigtigt. "En lille ting jeg hellere ikke vidste før jeg mødte Lamia," sagde hun til Daniel og så på Lamia med et smil. Hun lo lidt over ham. "Det er derfor det bliver kaldt dobbeltgænger søde skat," sagde hun drillende. Det gik først op for hende bagefter at hun havde kaldt ham søde skat. Hun ville ikke rette det, for så lød det bare dumt. Men Daniel burde også vide at det var venskabeligt ment.

//Okay.. Men Kreativitet er væk Ö

Lamia gik hen og gav Zoey et kram. "Hey Zo. Hvad laver du herude?" Hun smilte til hende. "Nej. Det ville jo være mærkeligt hvis vi ikke lignede hinanden så meget. Vi er jo dobbeltgængere" Hun smilte til Daniel. Det måtte være meget mærkeligt for ham. Han var jo trods alt kun et menneske, og højst sandsynligt ikke så vant til overnaturlige væsner. Lamia kiggede på Zoey. Det virkede som om at Daniel og Zoey var meget gode venner. Så smilte hun til dem begge. "Har i lyst til at lave noget? Måske tage hen på Cafféen eller noget? Vi kan også bare blive her. Had har i lyst til?" Hun tænkte at det måske ville blive en smule kedeligt i længden, bare at sidde der, midt i skoven. Hun kiggede på dem og smilte, mens hun ventede på deres svar..

Daniel besvarede hende kram ved at give hende et blidt klem. Han havde selvfølgelig den ring, hun havde givet ham, på. Den veg ikke fra hans finger, for det første havde han fået den af Zoey - det betød ret meget- og for det andet så ville den kunne beskytte ham. Daniel lo lidt og nikkede. "Ja okay det var lige dumt sagt, men jeg har bare aldrig set dobbelgænger før. I er de første, og jeg blev bare lidt overvældet. Jeg har kort hørt om dem, men det er også det" sagde han med et lille smil, og lagde ikke noget i det med at hun sagde søde skat til ham, for han vidste at hun mente det på en venskabeligmåde.
Daniel så på Lamia og nikkede. "Jeg er frisk, jeg har ikke rigtigt nogen planer for i dag, så i bestemmer bare hvad vi skal lave, og jeg er på" sagde han og smilte til dem begge.

Lamia smilte til ham. "Okay. Hvad har du lyst til at lave Zoey?" Hun kiggede over på Zoey og smilte spørgende til hende. Lamia satte sig igen op ad træet og ventede på at Zoey svarede. Hun kiggede lidt rundt i skoven. Hun begyndte at tænke lidt over hvad de mon kunne lave. Hun vidste det ikke. Hun skulle jo huske at de begge to var mennesker og ikke vampyrer. Måske skulle de bare gå hen til Cafféen og snakke sammen.

» En aften på bar *Alle er velkommen*
» Tillykke mor.. (Alle er velkommen)
» Hedeslag? :o ~Alle er mere end velkommen ^^

Nu sidder jeg så her.. Hvad er der sket med mit liv? *Alle er velkommen*

Nu sidder jeg så her.. Hvad er der sket med mit liv? Alle er velkommen