den ensomme vandring..

Emne: den ensomme vandring.. Fre Okt 28, 2011 9:19 pm

Sted • Ved søen tror jeg.. Men jeg er ikke sikker.. Men hvad skulle den store vand-ting sså være hvis det ikke er en sø?
Tid • Tidligt om morgenen
Omgivelser • Tja, natur?
Vejr • Solen er ved at stå op, så skyerne er en smule lyserøde, men ellers bliver der kastet mange lange skygger.
Humør • Forvirret og tænkende.
Årstid • Starten af sommeren.
Påklædning • Et par - måske lidt for - korte cowboyblå shorts, en lidt for stor grå t-shirt, nogle løbesko og ellers mine sædvandlige smukke - så som: halskæde, armbånd og øreringe. Har også en ipod på mig.

En brunette kom løbende. Hun havde musik i ørene og løb i et ganske normalt menneske-tempo. Hun virkede som et ganske normalt menneske, der var på løbetur. Hun nynnede med på musikken, uden så meget som at lyde forpudstet. Hun var lige kommet til byen og kendte derfor ikke nogen. Hun var egentligt kun kommet for at finde sin mor og hævne ham som kidnappede hende som helt lille. Hun vidste jo overhovedet intet på grund af ham. Hun vidste ikke engang hvem han var og det gjorde hende vred hvergang hun tænkte på det. Hun løb nynnende videre.

Pigens navn var Charmaine men hun var altid blevet kaldt Case. Hendes navn og hendes mors stemme var det eneste hun kunne huske fra dengang hun var en meget lille pige. Hun hade ikke at kunne sætte ansigt på folk. Hun stoppede langsomt op med at løbe. Hun gik lidt videre, og kom ud af skoven. Hun stod længe bare og kiggede. *Er det søen? Wauh* tænkte hun. Hun smilte lidt. Hun gik hen til kanten og satte sig ned. Hun så ud over vandet og sukkede.

Emne: Sv: den ensomme vandring.. Man Okt 31, 2011 1:03 pm

På; http://shessmart.com/wp-content/uploads/2010/09/nina-dobrev-style-guide.jpg
_____________

Elena kom langsomt gående. Hun tænkte. Denne gang var det ikke på hvem hun snart skulle pine og dræbe. Nej, det var om Robert og det barn han første gang stjal fra hende. Hun havde aldrig fortalt Matthew eller Cat noget. Det var idag 7443 år siden Robert havde stjålet det lille barn der var en dag gammelt. Hun huskede tydeligt pigens navn. Det lå altid lige på hendes tunge. Hun kunne ikke alt bære tanken. Hun var sikker på allerede dengang at barnet skulle dø og nu var dødt. Hun sukkede trist og dybt. Hvordan kunne hendes egen bror gør det mod hende?
Noget stoppede Elena. Hun havde gået og kigget ned i jorden hele tiden, men nu så hun op. Hun stod cirka fem meter bag pigen. Hun stirrede på hende. Hvem var den pige? Hvorfor sad hun bare der? Elena lukkede kort øjnene, før hun så på pigen igen. "Hvad sidder du og kigger på? Har du ikke noget bedre at give dig til?" spurgte hun lidt hæst, men meget roligt. Der var noget over den pigen der fik Elena til at blive blød. Var det dét faktum at pigen bagfra lignede hendes mor? Eller var det bare det i det at hun menede om hende selv da hun var yngre. Hun blev helt fjern. Hun huskede pludseligt hendes mor der sad og lavede mad til hendes og hendes ene brors far. Den konsentrerede måde hun sig om at det skulle blive helt perfekt. Hun huskede da hvordan hendes mors hår blafrede i vinden. Elena sukkede lydløst og fokuserede på pigen igen.

//Hopper lige ind