Dejligt vejr

Tid: Eftermiddag.
Vejr: Skyfrit, lunt og smukt.
Sted: Et bord i Caféen.
Omgivelser: Et par andre mennesker.

Simon havde bestemt sig for at tage ud til caféen, bare fordi han ikke havde et bedre sted at gå hen. Han havde tænkt på at gå en tur fordi vejret var så godt, men han skiftede mening.
Der lå en bog foran ham, på bordet, men han havde ikke åbnet den endnu. Han kunne bare godt lide bøger, og ventede på det rigtige sted at starte på den, senere.

Simon så op fra bordet, og ind i et par mørke øjne. "Et glas vand, hvis jeg bare kan få det." sagde han så, med et forsigtigt smil.
Det brede smil på - undskyld ordet ^^ - tjenerens læber, fik ham til at føle sig lidt mindre nervøs.

//Zoey beklager men nu kommer der en vampyr//

Natalie kom hen på cafeen.
Hun ville besøge Zoey.
Hun kunne også hjælpe hvis det var.
Natalie gik hen til Zoey.
Hun så at Zoey snakkede med en dreng.
Natalie kunne lugte at drengen var menneske.
Øv hvorfor var der så mange kedelige mennesker og ikke flere vampyrer (Undskyld Simon).

"Burger? Jo, det lyder okay." Han bed sig diskret i læben, og sendte hende et lidt bredere smil. Hun virkede helt okay. Faktisk ret venlig. Måske var det alligevel ikke så slemt at flytte, som han troede.
Simon lagde mærket til at der kom en ny pige ind, en rødhåret en. Hun ville tydeligvis noget med Zoey.

Natalie gik hen til dem.
Natalie hilste pænt på Simon.
"Hej jeg hedder Natalie. Hvad er dit navn?" Smilte Natalie.



//No krea T____T//

"Er det så forkert at ville besøge dig?" Spurgte Natalie med et smil.
Natalie var vred den ene dag og glad den næste.
Man skulle bare give hende tid til at køle ned en dag eller to.
"og tak for at du fik min kæreste til at komme." Sagde Natalie stille.


//Fedt Zoe♥//

Simon var helt sikker på at pigerne havde et kontrovers, som måske var ret alvorligt. De virkede lidt fjendtlige over for hinanden. Han ville ikke være ond eller blande sig i deres sager, men han havde altid været forbandet nysgerrig, og prøvede at lytte lidt til deres snak.
"Mange tak." sagde han til Zoey, og sendte hende et skævt smil. Det så ud til at hun havde travlt, men havde åbenbart lige fået pause. Det så ud som om de havde virkeligt travl, og der var også mange mennesker på caféen.
"Er der et problem?" spurgte han nysgerrigt, med munden fyldt med burger. Den smagte vildt godt! ♥

// Min kreativitet har det også okay..

//Min krea er forsvundet og jeg kan ikke finde den T___T//


"Har du brug for hjælp i cafeen Zoey?" Spurgte Natalie for at være venlig.
Natalie ville også fjerne den lidt akavet stemning.
Hun kiggede på ham drengen ud af øjenkrogen.
Hun smilte til ham og rettede sine øjne tilbage på Zoey.

"Ja undskyld for det og snakker du om min sore kærligheds navn?" Spurgte Natalie med et undskyldende smil.
"Hans navn er (Skal lige finde på noget hmmm...) Zack." Smilte Natalie

Simon kunne ikke lade være med at smile lidt. Servetrissen og hendes veninde som hun muligvis var lidt sur på, sad og snakkede om fyrer ved hans bor. Det skabte - tro det eller ej - en normal og tryg stemning omkring ham. Han var vant til at pigerne omkring ham snakkede som tv-skærme.
Han så på hende med sine lyseblå øjne, da hun tiltalte ham. "Mit navn er Simon." præsenterede han sig, og så på Natalie. Han kendte ikke den anden piges navn, selvom det sikkert var blevet nævnt i kævleriet.

"Jeg sagde da mit navn lige før. Og jeg kan godt præsentere mig selv Zoey." Sagde Natalie.
"Nåh... Simon er du ny i byen?" Spurgte Natalie.
"Men det mig og Zoey snakkede om var en fest der var for et stykke tid siden. Vi blev uvenner men Zoey havde fået mit livs kærlighed med til festen og jeg havde ikke set ham i lang tid. Og hvorfor fotæller jeg dig alt det her?" Vrøvlede Natalie videre.

"Nej nej det er okay. Det er jo rigtigt." Smilte Natalie.
"Simon tror du på overnaturlige ting?" Spurgte Natalie.
Zoey kiggede på Natalie med et lidt ondt blik.
"Jeg spurgte bare." Sagde Natalie uskyldigt.

Simon så fra den ene til den anden, med et lidt forvirret blik. "Hvad snakker i om? Hvad er der at afsløre?" Hans stemme skiftede langsomt klang til noget interesseret. Hvad end det var de snakkede om, ville han gerne vide hvad det var. Han elskede hemmeligheder.
Simon så en smule overasket på Natalie. "Overnaturlige ting..? Muligvis."

"Zoey mener at jeg først lige har mødt dig og at du næsten allerede ved alt om mig." Smilte Natalie.
"Jeg tror på ånder." Sagde Natalie.
Det gjorde hun men det var ikke kun derfor hun sagde det.
Det var også fordi hun ville væk fra det hun selv var inden det kom på banen.
"Nåh Simon. Din tur til at fortælle." Smilte Natalie varmt og venligt.