Wouldn't it be fun if I stayed here with you? - Ivy

Tid: 17:23
Sted: Mystic Falls
Vejr: Koldt, sne, blæst og skyet
Omgivelser: Sneen er ved at tø og er helt grødet, gråt og halv trist
Påklædning: Sort hættetrøje, pink top, lyseblå jeans og sorte sneakers

Taxien lugtede af røg, og luften var tyk og klam. Cherry havde med det samme dømt chaufføren som stor rygger, da det jo måtte komme fra ham af. Hendes hoved lænede sig op af vinduet, mens hendes klare blågrå øjne dovent så ud på husene som fløj forbi taxien. Det var ikke så længe siden de var kørt ind i byen, men Cherry følte sig endnu ikke i humør til at følge med i omgivelserne de passerede. Musikken i taxien var på et sprog hun ikke kendte, hun havde i starten forsøgt at gætte sig til teksten, men havde hurtigt opgivet. Chaufføren havde flere gange synges med, men hver gang havde han kort efter kommet i tanke om at han ikke var alene. De var da en form for underholdning, så Cherry havde bare smilt venligt til ham i bagspejlet hver gang han tjekkede om hun havde hørt ham.

Taxien drejede op på fortorvet, og fik Cherry til at hoppe i sædet, da hun ikke havde været forberedt på det. "Så er vi fremme"lød chaufførens dybe stemme, som tydeligt havde en sydlandsk accent. "Tak" sagde hun og satte sig frem på sædet så hun kunne give ham penge for turen. Taxien havde slugt hendes sidste penge, og hun kunne kun håbe at Ivy ikke ville sende hende væk igen lige med det samme.

Påklædning Et par afslappende bukser, en sort stram tanktop, et par hjemmesko og et par sorte solbriller.

"min lille skat" hviskede hun, mens hun sad med sin søn i gyngestolen inde i den store hal, hun smilede, mens de gyngede roligt frem og tilbage "du bliver altså nød til at spise, madam" lød det fra en af hendes tjeneste folk, men et blik fra Ivy fik hende til at tie stille og forsvinde igen, så Alex og Ivy var alene. Hun så på den lille dreng med varme øjne, mens hun strøg ham beroligende ned over kinden "jeg elsker dig min lille Alex, mere end du aner" hviskede hun blidt. Hun rejste sig op, da en af tjenerne sagde at der var en bil ude foran, hun nikkede kort og med sin søn i armene, gik hun ud til døren. I et år havde hun lidt af anoreksi, hun havde løjet for sin familie omkring sin mulige depression og så det faktum hun var anorektiker, men heldigvis, var det ikke rigtig til at se på hende, undtaget armene, maven også måden hun var overformad, hun spiste sort set ikke, men hun var også en god skuespiller, så man kunne ikke se det på hende ellers, mest fordi hun før hun var blevet gravid også var åle slank.
Hun sukkede og åbnede døren, rynkede brynet da hun fik øje på Cherry der steg ud af bilen, hun trykkede Alex ind mod sit bryst efter tryghed, men gik alligevel hen mod hende efter at havde taget en lang beige trøje på "Cherry kære, ved dine forældre godt du er her" spurte hun blidt, mens hun strøg Alex ned over håret.

Cherry steg ud af bilen og smilede kort til chaufføren som gik om til bagagerummet, for at tage hende tro kufferter og store sportstaske ud af bilen. Hendes øjne gled så op på det store imponerende hus og en kort fløjten understregede det. Et stort smil sprang frem på hendes læber ved synet af Ivy, som hun ikke havde set i lang tid. Hun opdagede at Ivy holdte en lille yndig dreng, men det stoppede hende ikke i at opfører sig som det sædvanlige sprudlende barn hun havde været alt for længe nu.
"Ivy min skat! Min mor gav mig adressen så hun ved at jeg er her" sagde hun med med et ubekymret stemme, og gik hende hurtigt i møde. "Og hvem er det vi har her!" udbrød hun med et glad stemme, og klappede hænderne sammen i glæde, da hun så nærmere på den lille dreng. Hun havde altid elsket børn, hendes egen mor mente at det var fordi at hun var på bølgelængde med dem. Cherry vidste godt at det var ment mere som en fornærmelse end en kompliment.

Den største af kufferterne fik chaufføren til at stønne højlydt, da den skulle løftes ud af taxien. Hun havde pakket alle sine ting, som det havde været muligt for hende at tage med. Alt tøjet, nogle nips ting og make-up. Cherry smilede vendte sig mod chaufføren. "Vil du have hjælp?"spurgte hun højt, selvom han kun manglede hendes sporttaske som ikke var videre tung.

Hun rynkede brynet da hun så smilet, hun havde skam intet imod Cherry, men lige nu havde hun mange problemer i sit liv og den glæde hun udviste var direkte skræmmende, hvilket ALex også lagde mærke til, da han begyndte at klage og sige lyde fra hendes arm, hvilket fjernede hendes opmærksomhed var hende og til sin søn. Hun smilede blidt til ham, fik ham til at grine sødt og smukt, før hun så op på Cherry og et smil formede sig på hendes læber "Jamen hvad laver du her søde, burde du ikke være der hjemme i gang med at tage din uddannelse" spurte hun og hade det faktum at hun nu skulle til at forklare igen at Damen ikke var her, for nok havde de ikke set hinanden i 3 år, men i den tid havde han også været omkring, da han havde forladt hende for 2 år siden. Af ren instinkt, trykkede hun Alex md sit bryst "det her er Alex, han er min søn" hun smilede fuldkommen oprigtigt, da hun igen så ned på ham, strøg ham over de sorte hår, han kunne altid få smilet frem på hendes læber

"Burde jeg.."svarede Cherry og beholdte det store smil på læberne, selvom hendes stemme var en smule tøvende. Hun vidste godt at hun skulle til at blive voksen, men hendes forældre havde altid forsøgt at gøre hende til en fin ung dame og hun havde altid haft en træng til at gå i mod dem, selvom det de sagde hun skulle var mere modent og voksent end det hun så rent faktisk gjorde.

"Men de gamle har smidt mig ud"sagde hun og lod stemmen fyldes med glæde som om det ikke rørte hende det mindste. Det havde selvfølgelig ikke været meningen at drive hendes forældre til hen beslutning. "Han er jo en rigtig lille guldklump!" fortsatte hun med ægte glæde i sin stemme nu og lavede kort en muntert grimasse til ham. "Hvad med...?" spurgte hun halvt tøvende. Hun vidste ikke om der var en far inde i billedet og så hun mente at Ivy havde haft en kæreste sidst de havde set hinanden, men der kunne jo ske emget på 2-3 år og det var Alex jo et godt eksempel på.

Hun nikkede stille og så mod døren "kom ind så snakker vi om det, jeg vil ikke have Alex skal blive syg" sagde hun kort, før hun vendte sig om og gik op mod huset, hun regnede med at Cherry fulgte med, da hun lukkede døren bag dem, hun trykkede ham ind mod sit bryst og strøg ham ned af ryggen, hun knipsede med fingeren og en ung stærk mand gik ud for at hente hendes ting.
Hun rynkede brynet, men nikkede lidt efter "det lyder ikke for godt og hvad så nu, har du intet sted at være" spurte hun stille, både lød hun ligeglad, men også bekymret, hendes mor og Cherry's mor var gamle klasse kamerater og nu også gode veninder, måske var hende og Cherry ikke de bedste veninder, men hun var familie og man tog sig af sin familie "du kan godt...være her" sagde hun lidt efter og sukkede. Hun kneb øjne sammen da hun skulle til at snakke om hans far "hver sød at forstår hvis du skal være her, nævner du aldrig nogensinde den idiot til Damen, han forlod mig, mens jeg havde mest brug for ham, men det har jeg ikke mere, jeg klare mig fint, så nævn ham ikke" advarede hun og rynkede brynet. Dt drastiske endring i hendes humør fik Alex til at brokke sig, men da hun begyndte at nynne smukt, slappede han af i hendes arme