Be quiet, and don't wake my big brother up ~Kyle

Sted: Hende og Maleks hjem
Tid: Tidlig morgen
Omgivelser: Ja, der er kun hende og Malek hjemme
Vejr: Der er ret køligt udenfor

Luzy var et morgenmenneske, det var derfor at hun nu var tidligt oppe iført en sort tanktop og et par løse joggingbukser med bare tær. Det hele var fuldstændig overplettet af maling i mange forskellige farver, og hendes sorte hår med de blå spidser var sat op i en høj hestehale, for at skåne det for maling, og så bare for at fjerne det fra ansigtet. Men det særerest var nok hendes ansigt. Hendes læber havde en let rosa farve og hendes blå øjne strålede. Hun havde ingen make up på, hvilket fik hende til at se ung og uskyldig ud. Lige nu sad hun ved sit skrivebord inde på sit værelse og var igang med en tegning af en ung mand med flotte grønne øjne og pjusket hår. Tegningen var flot, og utrolig livagtig og ekstrem detaljeret, da Luzy havde en fantastisk hukommelse, hvilket var både en gave og en forbandelse.

Der gik et lille sæt igennem Luzy da hun hørte sin mobil ringe, hurtigt var hun oppe og tog den da hun så KYLE stå på den med store bokstaver. "Hey, hvorfor ringer du så tidligt?" spurgte hun med et smil i stemmen, dog med en dæmpet stemme og en stemme, der tydede på, at hun havde været vågen i lang tid. Hun lod sig dumpe ned i sin seng imens hun ventede på hans svar og kunne mærke sit hjerte banke hurtigt over at han havde ringet til hende, og et kort øjeblik spekulerede hun om, om han kunne høre hendes hjerte banke.

//Helt okay, mit er nu også ret kort xD

Luzy lo lavmælt over ham og rystede let på hovedet, selvom han ikke kunne se det. "Så du står udenfor? Lige nu?" spurgte hun, lettere vantro, men alligevel med et stort smil på læben. Hun havde rejst sig op og var på vej ud ad sit værelse og mod hoveddøren. "Jeg er på vej," hviskede hun drilsk og afsluttede opkaldet og lagde mobilen ned i sin lomme inden hun åbnede døren. Da hun åbnede døren og så ham stå der med et bredt og drillende smil, kunne hun ikke lade være med at gengælde det med et bredt og varmt smil. "Hey," sagde hun og mærkede så den kolde vind slå ind imod sig. Hun gøs kort og lagde armene over kors og holdte om sig selv for at holde lidt på varmen. Hun tøvede kort. "Vil du ikke med ind i varmen?" spurgte hun med et lille grin og trådte til siden så han kunne komme med ind. Hun havde mørke mærker af bly på hænder og arme og malepletter overalt på sit tøj, men tog sig ikke rigtig af det.

//Skal til Sverige idag, så ved ikke hvor meget mere jeg er på ^^'

Lucy holdte en hånd over sin mund for at dæmpe sin latter da hun hørte hans ord. "Det er altså ikke fair at du har superhørelse!" Udbrød hun lavmælt, men havde dog et smil i stemmen. Da hun åbnede døren og så ham, sprang hendes hjerte et slag over, noget hun var pinlig bevidst om at han kunne høre. Dog smilede hun stadig og klukkede blidt over ham og hans ord. "Stadig, kom med ind," sagde hun i et blidt tonefald og med et varmt smil. Hendes kinder blev rødglødende da han lagde sin jakke om hendes skuldre, og hun rystede smilende på hovedet over ham. Hun strejfede korts hans underarm, lige under hans albue idet hun lukkede og låste døren efter ham. "Husk at smide skoene," smilede hun skævt til ham og så på ham imens hendes kinder endnu en gang fik en endnu varmere kulør. "Jeg maler ikke, ikke idag, jeg tegner," sagde hun og viste ham sine hænder og underarme med mørke mærker fra bly. "Og kom, så kan du se hvad," sagde hun med et lille grin inden hun tog hans hånd, som om det ikke var noget specielt, og trak ham blidt med sig imod hendes værelse og åbnede døren endnu en gang inden hun trak ham med ind og lukkede den efter dem. Hun smed hans jakke på sin seng og så sig lidt omkring inden hun så på ham med et forsigtigt smil. Hendes værelse var utrolig lyst, dog dækket med en masse mere eller mindre gruopvækkende tegninger og malerier på væggene, dog var nogle af dem helt normale.

//Ja hun har

Luzy rystede på hovedet over ham og en lille latter gled ud over hendes læber. "Næppe," sagde hun med et grin og så smilende på ham. Hendes kinder blussede op da hun kunne høre, at han skulle til at kommentere hvorfor hendes hjerte sprang det slag over, men åndede lettet op da han slog det hen. Hendes kinder fik langsomt deres normale kulør igen og hun bed sig let i underlæben og sugede den lidt ind i munden nu da hun ikke havde læbestift på. Hun følte sig en anelse nøgen ved at være i selskab med en anden uden at have make up på. Hun rystede let på hovedet. "Nope, men du må gerne se det," sagde hun lettere drillende og rødmede over hans reaktion, men kunne stadig mørke stoltheden give hende en varm fornemmelse i maven. "Synes du?" spurgte hun og smilede bredt og strålende til ham. Hans mening betød rent faktisk mere end hun havde troet, og hans ord fik hendes kinder til at blusse og hendes blå øjne til at skinne. "Øhm ... tak, Kyle, det betyder meget at du kan lide hvad jeg laver," mumlede hun lidt genert og lo lidt over sig selv. "Tegningen ligger på mit skrivebord," sagde hun og nikkede imod sit skrivebord med den halvfærdige tegning. "Den er ikke helt færdig ... men jeg tror nu, at du ville kunne lide den." Hun smilede lidt skævt til ham og lod sig dumpe ned på sin seng. Tegningen forestillede ham, den var ikke helt færdig endnu, men man kunne stadig godt se hvem det var og at hun var begyndt at tegne de helt små detaljer i hans ansigt.

Luzys kinder blev kun rødere over hans kommentar. "Jeg har normalt ikke make up på når jeg er hjemme, og især ikke om morgenen," forklarede hun med en genert stemme og betragtede ham imens han nærmere sig hende. Hun prøvede at tvinge sit hjerte til at holde et normalt tempo, men slagene kom hurtigere og hurtigere, jo nærmere han kom. "Kyle ... jeg ..." Hun kunne ikke få en ordentlig sætning ud over sine læber, dog smilede hun varmt og så på ham med et strålende blik, som tydeligere end ord sagde, at hans mening betød meget for hende.
Da hun så hvordan hans skuldre stivnede da han tog tegningen op, og et kort øjeblik troede hun, at han ikke kunne lide den, eller at han ikke brød sig om, at hun var ved at tegne ham. Hun åndede dog let ud da han komplimenterede den, og hun gik over imod ham. "Nej, jeg har bare fanget det, som allerede var der, dine øjne," sagde hun og løftede forsigtigt sin hånd og lod pegefingeren glide hen over under hans øjne. "Dit uredelige morgenhår." Hun brugte samme hånd til at purre op i hans ord med et lille smil. "Og dine kindben." Til sidst brugte hun begge hænder og lod langsomt og utrolig blidt sine fingre følge hans kindben på hver side ned ad hans ansigt. Hun smilede til ham samtidig og da hun tog sine hænder til sig, var der kommet en lille rødlig kulør i hendes kinder.

Luzys kinder blev knaldrøde over hans ord, og hun smilede drilsk til ham. "Du er nu heller ikke så slem endda," sagde hun og blinkede til ham, bare for sjov, men kort efter smilede hun stort og varmt til ham. Hun var glad for at han kunne gøre hende så glad, det havde hun ikke oplevet at der var andre end Malek der kunne.
Hun smilede over hvordan han trak vejret i små stød og hvordan han sukkede. "Kan du lide det?" spurgte hun forsigtigt og med en blid, drillende undertone, og kunne generelt bare ikke lade være med at spørge. Hun var, ja, nysgerrig, især fordi at han reagerede sådan. Hun klukkede blidt over ham. "Jeg siger jo bare sandheden," forklarede hun sig og smilede sødt og uskyldigt til ham. Hun stod egentlig ret tæt op ad ham, ikke hvor de rørte hinanden, men hvor de var tæt på at gøre det, og hun tænkte heller ikke på, at hun ikke havde noget andet end sin tanktop på, hun havde ingen bh på indenunder da hun jo var hjemme og det ikke var særlig godt for en piges bryster at have bh 24/7.

Luzy klukkede blidt over ham og nikkede lidt. "Det er lang tid siden," sagde hun med et lille grin og smilede varmt til ham. Der var et tilfreds glimt i hendes blå øjne, der sagde, at hun var glad for at han kunne lide hendes berøring. Da hun så hvordan han stivnede da han så ned, lagde hun i en hurtig bevægelse armene over brystet, selvom hendes skjulte tanktop det hele, blev hun stadig rød i kinderne og hun skulede et kort øjeblik af ham, men vidste samtidig godt, at de fleste drenge ikke kunne stå sig for at stirre en pige ned ad hendes kavalergang, det var derfor hun bare slog det hen når det var Kyle, for han kiggede hende i det mindste i øjnene istedet for nedad.
Da hun mærkede hans kinder imod sin kind, sugede hun luften ind i munden med en lille lyd og stod helt stille imens han rørte hende. Hun skælvede ganske svagt og veklede imellem trangen til at skubbe hans hånd væk og stikke ham en på kinden, og så at hun rent faktisk nød det. Den indre kamp kunne ses i hendes blik og hun bed sig lettere hårdt i underlæben og tøvede ved hans ord. Men da han kørte hånden igennem hendes hår udstødte hun en lille suk og slappede helt af. Hvis man skulle få hende til at slappe af, skulle man bare nusse hende i håret, for så blev hun stille og nærmest helt salig. "Det der gør ikke noget," mumlede hun lavmælt og havde lukket øjnene halvt og havde et lille smil om læben. Alt i alt, kunne man tydeligt se, at hun nød det.

Luzy blev lidt på vagt da han stillede sig om bag hende, men da han endnu en gang begyndte at nusse hende i håret og bare generelt røre hendes hår, sukkede hun igen og smilede ganske stille imens hun slappede helt af i kroppen, og, uden at tænke over det, lænede hun sig ind til ham og overlod sig nærmest helt til ham. Hun elskede virkelig at blive nusset i håret, og det var nok den af hendes kropslige svagheder der var størst, altså, af dem hun kendte til, hun var jo virkelig uerfaren omkring det at være sammen med en dreng.
Hun strittede ikke imod da han lagde armene om hendes liv og trak hende blidt bagud, heller ikke da han satte sig ned i hendes seng og lod hende sidde imellem hans ben. Det ... det gjorde hende faktisk intet, hun opdagede, til sin egen overraskelse, at hun intet havde imod det, hun kunne rent faktisk godt lide at mærke hans stærke bryst imod sin ryg når hun lænede sig ind til ham. Hun grinede lidt over hans ord og gøs over at mærke hans varme ånde imod sit øre. "Jeg kan i hvert fald specielt godt lide det når du gør det," hviskede hun drillende igen og puttede sig lidt ind til ham.

//Det er helt okay

Luzy kunne ikke gøre for det, når hun blev nusset i håret blev hun utrolig putteglad, noget som var sjældent at se hos hende. Hun trak lidt på skuldrene over hans spørgsmål. "Jeg ved det ikke, det er bare ekstra dejligt når du gør det," forklarede hun med et lille forfjamsket grin og så lidt op på ham med en let rosa farve i kinderne. Hun blev slet ikke generet af hans kolde hud, det var rart, på en eller anden sær måde. "Du ... du har ikke noget imod at jeg bliver putteglad, vel?" spurgte hun lidt genert og så op på ham med et blidt blik og et lille, sødt smil spillende om hendes læber. Hun så virkelig yngre ud når hun ikke havde make up på, meget mere sårbar.

//Skidt xD