I don't think I know you, and I really don't care about that ~Eve

Sted: Biblioteket
Tid: Formiddag
Omgivelser: Meget få mennesker og en masse bøger
Vejr: Overskyet og bidende koldt koldt

Da Luzy gik ind på biblioteket, fik hun et hårdt og overvågent blik fra bibliotekaren. Hun fik selv en voldsom trang til at række tunge af den ældre dame, men vidste samtidig, at hun så bare ville blive smidt ud ad biblioteket, og det var ikke det hun ville, så hun beherskede sig, rettede ryggen, hvilket var lettere sagt end gjort, og gik med faste skridt længere ind i den fantastiske verden af bøger og indåndede den støvede lugt af gamle og nye bøger. Et let smil gled over hendes sortmalede læber og der kom lidt liv i de blå øjne, der var gemt bag al eyelineren og mascaren. Hun var klædt i en skovmandsskjorte der var ternet med mørkeblå og sorte farver. Den var åbnet så man kunne se den sorte tanktop hun havde på indenunder. Hendes bukser var tætsiddende og helt sorte og ligeledes havde hendes converse den samme farve. Og lige nu skridtede hun videre igennem biblioteket, mest bare for at finde ro for alt og alle. Hun hadede alle folk, der var få som hun rent faktisk kunne holde ud at være sammen med, ikke fordi at det var deres skyld, det var på grund af noget der var sket for lang tid siden. Et lille smil lå om hendes læber, et ægte ét, for en gangs skyld. Det var et sjældent fænomenet.

Luzy lagde kort mærke til at skarpere blik i nakken, men vendte sig ikke om for at se hvem det var der nu valgte at nidstirre hende, hun orkede det ikke. Det var et bibliotek, med andre ord, et sted hvor der skulle herske ro og orden, fred. Noget hun ikke fandt de fleste andre steder. Hun var egentlig ikke kommet til biblioteket for at læse eller finde en bog, hun var kommet for roen, og den tøs hun kunne mærke stirrede på hende, irriterede hende, selvom hun prøvede at ignorerede hende. Men da det tydeligvis ikke virkede, vendte hun sig om og så på pigen med den udfordrende udstråling og hævede selv let det ene øjenbryn. "Hvad glor du på?" spurgte hun roligt og så koldt på tøsen.

//Kreasvigt ^^'

Hun lod igen opmærksomheden falde på nogle bøger, vendte pigen ryggen, mens hun betragtede de mange bøger der nu engang var på der her bibliotek. Englelig interesserede det hende ikke en meter, men et eller andet måtte hun jo lave ud over at ødelægge hendes brors liv, det var kedeligt i længden og hun blev træt af det....eller faktisk nej, nu havde hun bare brug for også at lave noget andet. hun lod blikket glide fra bøgerne og over på pigen som hun nu havde øjenkontakt til "uhh det kommer an på hvordan du ser dig selv" svarede hun og hævede øjenbrynet, hendes blik sagde intet om hvad hun måtte føle faktisk sagde det intet

Luzy betragtede koldt og en anelse hånligt pigen og hævede det ene øjenbryn. "Det svarer stadig ikke på mit spørgsmål, tøs," sagde hun med en kølig rolighed imens hun så på hende. Hun lagde armene over kors og så op og ned på pigen. Hun var nu egentlig ret køn, men det betød jo egentlig ikke en skid. Kønne fyrer og tøser var oftes dem man skulle stole mindst på. Det var i hvert fald sådan at det altid havde været for hende selv. Dog var Luzy faktisk ret køn, bag al den sorte make up, og hendes krop var velskabt, hun havde en flot timeglas figur og hun var slank, men det viste hun aldrig. Hendes øjne var store og blå, i en ret flot farve rent faktisk, men også de var skjult bag et lag mørkt make up. Hun var ikke typen der viste sig, men den type som skjulte al det kønne ved hende selv, fordi at hun ikke troede på, at hun var køn på den mindste måde. Hun hadede sig selv, sin krop og alt ved den, takket være hendes forældre og alle dem der havde mobbet hende i skolen, takket været alle dem, havde hun ubevist skabt en hård og uigennemtrængelig barrikade omkring hendes sind og tanker.

Hun klukkede og gik stille hen til hende, nok var Eve smuk, men hver skridt kunne man næsten føle den fare der lå bag hende, den styrke hun besad "og du har ikke svaret mig, for ser du dig selv som en fed ko, så står jeg og betragter en fed ko, men hvem tror du jeg "glor på" som du så smukt kalder det" spurte hun og trådte hen mod hende. Hun smilede og lagde hoved på skrå, men meget sagde at lige netop dette smil ikke var ægte, men selvfølgelig hun ville under ingen omstændigheder smile ægte til nogen og da slet ikke et simpelt menneske, det lå under hendes standarter, langt langt neder

Luzy var ligeglad med hvad det var den tøs udstrålede, hun var ikke bange, hun havde mødt ting som så virkede langt mere farligt end den tøs, men samtidig vidste hun godt, at man aldrig skulle dømme bogen på omslaget. En lille trækken viste sig i hendes mundvige over tøsens svar og hun nikkede en anelse anderkendende. "Det kan da være ligemeget, jeg spurgte om din mening," svarede hun og så roligt på pigen og lagde hovedet let på skrå imens hun bed sig i underlæben inden i munden, en dårlig vane hun ikke kunne komme af med.

//Undskyld det er lidt kort ^^'

Hun så udmærket trækningen i hendes mundvige, men kommenterede den ikke, at denne tøs gav sin anerkendelse til hende, gjorde hende intet. Hun lagde armene over kors og hævede øjenbrynet "nej det gjorde du måske ikke, men jeg gav heller ikke min mening ud, jeg svarede så ment bare på dit spørgsmål, men hvad kunne du ikke regne det ud" spurte hun og grinede kort og koldt, en latter som fik det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste mennesker, men okay de var også bare simple mennesker, dumme også en masse, masse andet

//helt fint

Luzy rystede bare kort på hovedet over tøsen og trak ligegyldigt på skuldrene. "Måske var jeg bare nysgerrig?" spurgte hun roligt og så ligegyldigt på tøsen og trak ikke en mine da hun grinede. Hun reagerede ikke rigtigt på det andet end med at løfte sit ene øjenbryn en anelse. Hvad var der med den der tøs og en kold latter? Det var virkelig bare ... kliche.

//Har seriøst ingen krea xD

hun trak på skulderne "selvfølgelig, det ligger jo indkodet i den menneskelige natur at være nysgerrig på sine omgivelser, så hvorfor skulle du ikke være det" pointerede hun og satte hænderne mod sine hofter, hun frygtede hende nu ikke, hvorfor skulle hun, den tøs kunne være død i løbet af ingen tid, hun kunne ligge på gulvet uden et hjerte på under tre sekunder og måske endda mindre igen, uden at vide det selv havde hun flyttet blikket fra pigens øjne ned til hendes hals, men hun blev dog hurtigt opmærksom på det og rettede sine øjne mod hendes hals