I don't think that I have seen you here before ~Louis

han nikkede forstående "jeg forstår dig godt, det er svært at stole på andre, efter alt hvad du må havde oplevet, bare rolig jeg forstår dig godt" han smilede svagt og indåndede hendes duft, den var så dejlig og varmede på en god måde i halsen, ikke så han blev sulten, nej det var noget helt andet og fremmed for ham. han lagde en hånd på hendes kind og så hende dybt i øjnene "du har så smukke øjne, jeg har ikke set noget lignende, de er ufattelige" hviskede han og smilede blidt, han vidste ikke hvad han.
han smilede drømmende "det var det, at stå oppe på bjerget, så ud over udsigten, at være i templet, sammen med alle munkene, som virkelig overraskede mig da de bare tog sig af mig også selvom de vidste jeg ikke var et menneske" han trak på skulderne og huskede tydeligt himalaya bjergene, det var et af de smukkeste syn han havde set. da hun gemte sit ansigt mod hans hals brummede han dybt nede fra brystet, det kunne minde om en stor spindende løve, eller noget der var tæt på det, men det var dybt og lød englelig i bund og grund sødt eller sjovt. da han blev klar over hvilken lyd han lavede smilede han forlegen og så væk i skam, hvilken lyd han dog lavede

Desmadonna smilede over ham og fik en varm fornemmelse i maven. "Tak," sagde hun og smilede varmt, men genert til ham. Hun havde en varm fornemmelse i brystet, noget som var så mærkeligt for hende at føle, men alligevel bekendt, som en gammel ven, hun ikke havde set længe. Hun så op på ham da hun mærkede hans hånd imod sin kind. Hun gispede let over hans ord, mest af overraskelse og hun så forbløffet op på ham. "Jeg ... jeg," sagde hun, men kun e ikke få flere ord ud over sine læber, hun så bare forbløffet på ham med let adskilte læber.
Hun så op på ham og smilede lidt. "Du må vise mig templet en dag," sagde hun og blinkede til han med det ene øje og smilede drilsk til ham, selvom hun virkelig var interesseret i at se det sted han snakkede om, det lød som om det var utrolig smukt, og hun troede på hans ord, for en gangs skyld.
Hun smilede over hans brummen og spand selv lidt over det og nød hans duft, hun kunne ikke helt beskrive den, den gjorde hende bare rolig og gjorde hende behagelig tilfreds. Hun så op på ham og smilede blidt over hans forlegne smil. "Ingen grund til at være forlegen, min egen," hviskede hun drillende og stillede sig på tær, tøvede kort inden hun plantede sine læber imod hans kind og gav ham et lille kys. "Især ikke når jeg selv kommer med den slags lyde en gang imellem." Hun smilede drillende til ham og klikkede blidt.

//Hvis der er fejl, er det fordi at jeg er på iPhone

han så hvordan hun gispede, lod blidt sin finger glide ned over hendes læber, strøg dem blidt mens hen betragtede hende "jeg sagde noget forkert gjorde jeg ikke" spurte han og lod hånden glide ned af hendes hals og om på hendes ryg, hvor den anden også lå fint og strøg rundt på hoften. det var ikke fordi han ville sige noget forkert til hende, det var bare svært for ham at sige noget uden det kunne forveksles med noget helt andet og meget forkert.
han nikkede og smilede "med glæde, du vil elske det, udsigten er smuk og man elsker det bare ved første øjekast" hviskede han blidt og grinede over hendes lille blink med det ene øje.
da hun næsten indhalerede hans fært, grinede han svagt, men kiggede stadig ikke, det var kun det sekund hun snakkede at han vende hoved, og de læber der skulle havde på hans kind landede i stedet mod hans læber, hvilket kun fik ham til at stivne og se overrasket på hende, men alligevel lod han sine hænder glide op på hendes kinder, havde svært ved at vide præcist om han skulle gengælde det eller flytte sig. han gispede og fjernede sig, så overrasket på hende "wow øhh" hvis han havde kunne rødme, ville hans kinder være brænd røde lige i dette sekund.

//det gør ikke noget, du må undskylde hvis det er kort

Desmadonna stod fuldstændig stille imens hun mærkede hans finger glide ned over sine læber, men hun var ikke stivnet som før, hun stod mere afslappet og så på ham med et uugrundelig blik. "Nej," sagde hun imens et lille smil begyndte at spille om hendes læber. "Jeg er bare ikke vant til at andre komplimentere mig, og slet ikke sådan." Hendes kinder blussede svagt op, så hun så genert ned og bed sig let i underlæben inden hun så op på ham med den orange røde ring omkring hendes pupil skinnede klarere end normalt.
Hun klukkede blidt og nikkede lidt. "Det tvivler jeg ikke på," sagde hun med et blidt smil og så på ham med et forsigtigt, men varmt blik.
Da han vendte hovedet imod hende og hendes læber ramte hans istedet for hans kind, stivnede hun let, men fjernede sig ikke eller skubbede ham væk. Hun gispede bare svagt og let imod hans læber, mærkede hvordan hendes hjerte sprang et slag over, og blinkede så overrasket da han fjernede sig. En lille del af hende var ked af at han havde trukket sig væk, imens resten af hende kun kunne fokusere på hendes varme kinder og den brændende fornemmelse der lå over hendes læber. Det var dog ikke noget dårligt, det var godt, så godt at hendes hjerte spurtede af sted, hvilket kun fik hendes kinder til at blusse endnu mere op, da han jo kunne høre det. Hun bakkede lidt væk og lod sine fingre strejfe sine læber. "Jeg, øhm ..." begyndte hun, men kludrede med ordene. "Hvad skete der lige?" Det var tydeligt at høre på hende hvor åndeløs hun var blevet over det korte kys, hvis man da kunne kalde det dét.

//Det er slet ikke kort :3 Og jeg svarer nok først igen imorgen, får alt for lidt søvn her på det sidste, så vil gerne tidligere i seng end normalt xD

han gispede over kysset også næsten ånde løst på hende, det var helt ufatteligt at et kys så kort som dette kunne være så passioneret, det havde været fantastisk, uforglemmeligt som hans mange ture, men dette var over noget han nogensinde havde prøvet før. han lod sin hænder strøg hende over kinderne og så længe på hende, lod dem glide ned på hendes hofter, trykkede hende ind mod sig "jeg ved det ikke, men jeg vil genre prøve igen" spontant kyssede han hende, trykkede hende ind mod sig som han trykkede sig mod hende, strøg hende samtidig rundt på ryggen. hvis han havde et hjerte der bankede, ville det slå flere slag i sekundet, selv nu kunne han mærke hvordan dette lille simpel kys gjorde ham fuldkommen kuldrede efter mere, han hungrede næsten efter det, men han måtte holde snor på sig selv og trak sig væk efter noget tid, hvilede sine læber mod hendes pande, mens han prøvede at samle sig "wow det var...jeg kan ikke beskrive det" hviskede han og strøg hende på kinden, det havde virkelig været anderledes, nyt for ham

//okay ses senere så

Af alle dem Desmadonna havde kysset i hele sit lange liv, så overgik det lille, bitte kys dem alle. Det var helt ufatteligt. Hun så på ham med et varmt blik der viste hendes slet skjulte vildskab og hunger efter mere. Hun havde lært at styre sine behov med tiden, men det kys ... det lille, korte kys, var tæt på at bryde det hele ned. Da hun mærkede hans hænder imod hendes kinder endnu en gang, lukkede hun sine øjne halvt i og så på ham med et blidt blik. Han var ved at komme helt under huden på hende, og hun kunne ikke gøre noget for at stoppe ham, ikke det mindste, og det ville hun heller ikke. Hun stoppede ham ikke da han trak hende ind til sig, tværtimod, hun stillede sig selv tættere på ham og skulle til at svare, at han ikke var alene om det, da hans læber ramte hendes igen. Et eller andet smeltede inden i hende og hun lagde sine arme om halsen på ham, holdte sig indtil ham og gengældte lidenskabeligt hans kys, bevægede sine læber imod hans og lod langsomt sin tunge presse sig ind imellem hans læber og finde hans og begynde en blid leg med den. Hendes fingre kærtegnende ham i nakken og hans skuldre og det øverste af hans bryst, overalt hvor hun kunne komme til. Man kunne mærke at hun bevægede sig langsomt frem, nærmest forsigtigt, men samtidig vidste lige hvad hun skulle gøre.
Langsomt mærkede hun hvordan alle tanker forsvandt fra hendes hoved indtil der kun var de to tilbage. Hun gispede let efter vejret da han slap hendes læber, og hun lo lavmælt over hans ord, det var en glad latter, en lykkelig latter. "Det må du nok sige," hviskede hun hæst og måtte rømme sig lidt inden hun så på ham med blide og varme øjne. Det føltes nyt, anderledes at kysse ham, som om hans læber vaskede alle andres berøringer bort. Det var en utrolig følelse!

//Ja, godnat

han brummede, trykkede hende ind mod det nærmeste træ, da det gav ham mulighed for at være tættere på hende end før. da hun pressede sin tunge mellem hans læber, åbnede han med glæde op for hende, han lod sine tunge røre hendes, legede selv med hendes som hun legede med hans, det var helt ufattelig, hvilken passion dette kys indebar, han ville aldrig lade nogen mand røre hende sådan her. han brummede dybt fra brystet, mens han lod sine løber vandre ned af hendes hals. han trak hendes ben op mod hans liv, holdte om hende mens han strøg hende op af benet, lod igen sine læber lande på hendes. han nappede hendes underlæbe, fangede underlæbe mellem sine egne læber. han stønnede svagt og smilede "jeg kan godt lide den måde du rør ved mig" hviskede han og elskede følelsen af hendes hænder mod hans nakke, skuldre og hans bryst, det var som magiske berøreinger der viskede krigende væk, tabet af hans familie, hans had til drab og alt der satte sig mod hans samvittighed, det forsvandt...alt var væk som hendes læber berørte hans, det var fantastisk og helt ufatteligt

//jepper

Desmadonna kom med et gisp da han pressede hende op ad træet, selvom hun faktisk ikke rigtig mærkede selve træet, men dets energi og det liv det udstrålede. Det var et fantastisk syn, for hvert træ havde sine egne kendetræk, nærmest som mennesker har sit eget fingeraftryk, som hvert især var individuelt, så var det det samme med træer og alle andre planter og dyr. Der gik en skælven igennem hende da hun mærkede hans tunge imod sin og der kom en lille stønnen fra hende. Af alle de forhold hun havde haft, havde hun aldrig prøvet at blive kysset med sådan her passion og lidenskab. Hun lagde sit hoved let bagover og lidt til siden da han kyssede hende ned ad halsen. Hendes åndedræt blev kun mere og mere uregelmæssigt og lod ham gøre som han ville da an trak hendes ben op om livet på ham. Hun lagde sine arme om halsen på ham og pressede sig tæt ind til ham. Hun smilede svagt over da han nappede hendes underlæbe og da hun hørte hans ord. "Og jeg elsker når du rør ved mig," hviskede hun hæst og smilede lidt imod hans læber.

han smilede over hendes skælven og strøg hende over kinden "wow se på mig, jeg ville hjælpe dig og i stedet ender jeg med at presse dig op mod et træ, mens jeg invadere din kønne lille mund" han grinede og rystede på hoved, lod hende komme ned på jorden igen, hvorefter han trådte et lille skridt bagud, dog så han stadig var ganske tæt på hende. han kyssede blidt hendes pande og strøg hende ned af kinden "det var ikke lige det jeg havde forstilet mig, men det var nok det bedste kys jeg har haft i mit liv"" hviskede han og kyssede hendes pande blidt. han lagde armene om hende liv, som hun lagde dem om hans hals, det var virkelig dejligt at kunne være så tæt på en, der faktisk var så fantastisk som hende. han strøg hende ned af siden og smilede "jeg kan røre dig så meget du ønsker" brummede han dybt nede fra brystet og smilede skævt

Desmadonna så på ham og kunne ikke lade være med at le en smule over ham og hans ord. "Jeg havde nu ikke noget imod det," sagde hun, stadig lidt forpustet og prøvede at få vejret uden at det kunne ses at hun var blevet så åndeløs af det kys. Hun lænede sig op ad træet da han slap hende og indåndede dens særlige duft og så op på træet, som hun kunne mærke, var et kastanje træ. Hun smilede over hans ord, men man kunne nærmest se hvordan hun lukkede sig inde i sig selv igen, hun kunne ikke gøre for det. De burde ikke have kysset, selvom selve kysset havde følt så rigtigt. Hun sagde intet til det, hun koncentrerede sig bare om at få sit hjerte ned ved at trække roen fra selve træet da træer generelt bare havde en rolig effekt på hende. Hun lænede sig lidt ind til ham da han lagde sine arme om hendes liv og sukkede lidt. Hun smilede over hans ord og nød at mærke den brummen der kom fra hans bryst. Hun skjulte frygten der lå dybt i hendes indre, den sædvanlige frygt for at blive såret eller efterladt.

han grinede og nikkede stille, strøg hende ned af ryggen, hun passede perfekt ind i hans arme, med hoved mod hans skulder, havde han armene om hendes liv, helt perfekt. han så ned på hende og virkede en smule genert "jeg har lyst til at spørge om noget, jeg ved jeg ikke burde, men jeg gør det og jeg kan godt forstå hvis du siger nej og vil gå, men har du lyst til at...hvad kalder man det nu...har du lyst til at gå på en date med mig, så kan jeg fortælle dig alle de ting om mig som jeg aldrig fortælle andre end min bror, d kan se at jeg ikke vil forlade dig eller svigtet dig" han smilede svagt og så på hende, gjorde sig næsten klar inden i et til at få et nej stemplet i hoved, han håbede så bare at hun ville sige ja "jeg kunne godt tænke mig at være mere sammen med dig...hvis du giver mig lov, så må jeg det" spurte han og hævede øjenbrynet, igen kunne man se på ham, hvordan han gjorde sig klar til at hun ville vride sig ud af hans arme og storme væk

Desmadonna gøs kort over hans kærtegn og nød dem mere end noget andet. Hun måtte sige, at hun nød at stå i hans favntag, det virkede virkelig som om deres kroppe var skabt til hinanden og at hun hele sit liv havde ventet på ham ... men så var der dét, hun troede ikke på skæbnen, eller kærlighed og alt det indebar, hun troede bare ikke på det.
Hun så op på ham og lyttede til hans ord og bed sig let i underlæben imens han nåede læben. Hun svarede ikke da hun kunne mærke at der var flere ord på vej. Hun smilede over hans ord, men det var kun et lille og forsigtigt smil, og hun nikkede lidt da han var færdig. Man kunne se på hende, at hun var rørt over hans ord, men ikke turde at vise præcis hvor meget. Hun tøvede kort inden hun sagde; "Jeg vil meget gerne tilbringe mere tid sammen med dig, Louis," sagde hun lavmælt og så genert ned. Hun puttede sig ind til ham og lukkede sine øjne. Hendes hjerte bankede stadig af sted lidt hurtigere end normalt, selvom hun prøvede at dæmpe det.

han så på hende med glæde i øjnene, blidt kyssede han hende "tak, du aner ikke hvor meget det betyder for mig" hviskede han og nussede sin næse mod hendes, at hun ville, det var fuldkommen overraskende, men det var en god overraskelse, en der hvis han havde levet, ville havde gjort at han lige nu sikkert ville have et hjertestop, eller så ville det banke med flere km i minutter, så glad blev han "hvor og hvornår skal jeg hente dig" spurte han og strøg hende ned af kinden. i hans øjne var hun simpelthen perfekt, ingen ville kunne måle sig med hende og hendes perfektion. hans glæde blev kun større da hun svarede på hans spørgsmål, blidt lagde han en hånd under hendes hage, løftede hendes hoved op og igen lå hans læber kort på hendes "du har ingen ide om hvor glad jeg er lige nu" hviskede han og lagde armene tæt om hende, da hun igen puttede sig ind mod ham

//det blev lidt kort

Desmadonna kyssede ham forsigtigt igen og rødmede over hans ord, men hun smilede glad til ham og lo blidt over ham. Hun kæmpede stadig med at holde sit hjerte i ro og holde nogle af sine følelser inde i sig selv, men det var så svært, han gjorde hende så glad, nærmest lykkelig. Hun så varmt op på ham da han spurgte hvornår han skulle hente hende, og hvor. Et lille og drilsk smil begyndte at forme hendes læber imens hun tænkte. "Jeg kan vise dig hvor, hvis du vil," sagde hun med et blidt smil og blinkede drilsk til ham. "Men jeg advarer dig, der er sat mange fælder rundt omkring mit hus." Hun smilede uskyldigt og kyssede ham så kort. "Så du er nødt til at følge præcis den vej jeg viser dig, så skal du nok komme sikkert hen til mig." Hun klukkede stille og krammede ham kort og tæt.
Hun smilede over ham og holdte sig tæt ind til ham og nussede sin kind imod hans skulder endnu en gang. Hun var blevet så glad for ham på så kort tid.

han nikkede og lagde hoved på skrå "hvis jeg kunne rødme, ville mine kinder være lige så røde som dine" han strøg hende ned over hendes varme kind og smilede svagt, det var sjovt, han var en person der holdte af stort set alle, men aldrig havde han følt sådan her ved en anden pige, det var anderledes og faktisk meget behageligt "dette er meget underligt for mig...men jeg må indrømme at jeg godt kan lide det" konstaterede han og trak på skulderne, han trykkede hende ind mod sig og hævede øjenbrynet, men til sidst nikkede han "okay det ser jeg frem til, bare der ikke er et eller andet monster der springer op i ansigtet på mig også slår mig ihjel" han grinede og kløede sig i nakken, mens han skar en grimasse. men han kunne dog ikke afholde sig fra at brumme dybt som en stor kat da hun nussede sin kind mod hans skulder "jeg har en underlig lyst til at bade, vil du gøre mig den store ære at bade med mig" spurte han og så ned på hende

Desmadonna smilede over ham og rystede let på hovedet over ham. "Det er jeg faktisk glad for at vide," hviskede hun blidt og smilede lidt til ham. Hun kunne mærke hvordan glæden fik det til at varme hendes krop op og gav hende fortællingen om, at hun kunne klare alt med ham, at alt var muligt. Men hun vidste samtidig, at hun aldrig skulle stole på den fornemmelse, det var et fatamorgana.
Hun smilede over ham og klukkede blidt. "Så er vi to," hviskede hun blidt og puttede sig ind til ham.
Hun lo over ham. "Ikke monstre, bare fælder, træer med et morderisk sind," forklarede hun med blidt og med indestængt morskab. Hun elskede de store og nærmest uhyggelige træer der lå omkring hendes hus. Hun smilede over hans brummen og blev bare ved med at nusse sin kind imod hans skulder. Hun så op på ham og klukkede blidt inden hun skubbede ham blidt væk fra sig. "Det vil jeg meget gerne," sagde hun med et drilsk blik og smil. Hun gik over til bredden med elegante og glidende bevægelser. Da hun stod nogle meter fra bredden smed hun tanktoppen og shortsene og stod tilbage i en sort bikini og så tilbage på ham. "Kommer du?" spurgte hun drilsk og nærmest udfordrende.

han lagde armene tæt om hende og smilede "det glæder mig kun, meget faktisk" hans smil blev roligt større, mens han lagde hånden under hendes kind, fik hende til at se op på ham "du er englelig ufattelig smuk, ved du godt det" spurte han kort, nysgerrig om andre mon opfattede den skønhed hun virkelig besad, hun var i sandhed noget unikt og det burde han vide eftersom han havde set mange smukke steder.
han klukkede sammen med hende "uhh som om det bliver meget bedre, men vil det hjælpe at jeg siger, jeg er en stor fan af naturen, jeg støtter en forening der prøver at få folk til at stoppe med at fælde træer, bevare naturen som den er her" han slog armene ud og så rundt, men lagde igen armene tæt om hende. Han gav dog slip på hende da hun drillende skubbede til ham, han fulgte hende med øjnene som hun gik hen til kanten, smed tøjet og så tilbage på ham. Han smilede stort, smed sin vest, skjorte, t-shirt, skoende, sokker også hans slidte jeans, hvor på han stod i et par sorte boxershorts. Stille gik han mod hende og strøg hende over kinden "jeg er lige her" hviskede han og smilede bredt, hvad man ikke kunne se under hans mange lag tøj var at han var okay muskuløs, ikke overdrivende, men han var en smule stærk

Desmadonna rødmede over hans ord og gemte hans ansigt ind imod hans hals og skulder. Hun smilede stort over hans ord og så op på ham da han fik hende til det. Hun smilede over ham endnu en gang og hendes kinder fik en mørkere kulør. "Ja, det ved jeg faktisk godt," sagde hun i en drilsk tone og smilede blidt over ham, men man kunne se i hendes blik, at hans ord virkelig betød noget for hende.
Smilet om hendes læber blev kun større og bredere da han nævnte hvor stor fan han var af naturen og at han støttede foreningen. "Virkelig?" spurgte hun og kunne ikke helt fatte hvor fantastisk en fyr han var, vampyr eller ej. Hun betragtede ham og smilede over ham og skjulte slet ikke hvor meget hun åd ham med blikket. Han havde helt bestemt en smuk krop og det kildrede let i hende for at mærke den imod sig, bare at mærke hans hud imod sin. Hun smilede varmt til ham da han gik imod hende og strøg hende over kinden, hendes øjne lukkede sig halvt i da hun mærkede hans fingre imod hendes kind. "Dejligt," hviskede hun blidt igen og smilede bredt til ham inden hun begyndte at gå ud i vandet og gøs kort over dets kulde, men nød det samtidig.

Da hun begyndte at rødme igen, gemte sit ansigt væk i hans hals, strøg han hende ned af ryggen "det overrasker mig heller ikke at du gør" hans smil blev kun større, da hans blik faldt ned på hende, han så hvilken effekt hans ord havde på hende, bare tanken om at gøre hende glad, fik ham til at smile større.
han nikkede "jeg bor hjemme hos min bror, jeg ved det lyder bøsset, men jeg har det her virkelig smukke træ inde på mit værelse, det er ligesom plantet ned i jorden, med græs rundt om også hver eneste dag, vander jeg det, det er som om det her træ har sit ejede liv og når jeg vander det eller sørge for at det har det godt, så bliver jeg mere glad" hviskede han og kløede sig i nakken, det var faktisk rigtigt, han havde det her store træ i midten af sit værelse, hvor uden om var der en bænk, der gik hele vejen rundt om det, så han kunne side om det, tegne det eller mere.
Han klukkede over måden hun næsten åd ham med øjnene "det er jeg glad for at høre, for jeg går ingen steder, du vil snart finde ud af at jeg er en del svære at slippe af med end man lige skulle tro" han smilede stort og blændende og fulgte hende med øjnene som hun gik i vandet, han kunne ikke også holde tilbage at han beundrede hendes krop, så da hun var i, gik han hurtigt efter hende, lagde armene om hende

Desmadonna kunne ikke lade være med at slippe en lille latter ud ad hendes læber og hun holdte Louis tæt. Hun havde savnet den følelse det gav hende at blive holdt om og den boblende fornemmelse i maven af at føle sig elsket og holdt af. "Nej, vel?" sagde hun med et drilsk smil og så på ham med et varmt smil.
Hun så på ham da han begyndte at tale, og kunne ikke lade være med at grine lidt over hans bøsse-kommentar. Hun nikkede lidt og smilede bredere til ham. "Hvert et træ har sit eget liv, sin egen sjæl og sin helt egen historie," forklarede hun blidt og ret overrasket over at han nærmest havde sådan et forhold til et træ, selvom han var vampyr. "Og træer kan gøre sådan noget, jeg kan ikke forklare helt hvordan eller hvorfor, men det kan de bare." Hun klukkede blidt og smilede derefter varmt og sødt til ham.
Hun lo blidt og varmt over ham og rystede lidt på hovedet over dem begge. "Jamen, så kan jeg kun glæde dig ved at sige, at du aldrig vil slippe af med mig, min kære," sagde hun med et drillende blik og et sødt smil om læben. Hun lagde armene om hans hals da han lagde sine om hendes liv. Hun smilede op til ham og nød bare at være tæt på ham, det var rart, anderledes ... præcis som hun kunne lide det.

//Undskyld tiden! Jeg svarede på emnet for lang tid siden, eller lavede et svar, men da jeg ville sende det, koksede min computer og slettede svaret, så har ikke taget mig sammen før nu ^^'