Hej i'm prette much new, so could you help me

Frederik smilede skævt... "I lige måde Claudia." Sagde han, og nikkede. Han slap skuldertaskens rem, og lagde armene over kors. "Det er okay..." Han rynkede panden lidt. "Den første som rigtig... hvad?" Spurgte han, og så undersøgende på hende. Hun virkede mere glad, og ikke så... Ja, det hun nu var før.. Trist? Ja, det var nok det hun havde været.

hun smilede og nikkede, han var nok en af de få mennesker, hun faktisk ikke havde noget imod, han virkede hverken skræmt eller overglad, han var vel bare et sted imellem "du er den første som ikke bare stikker af, råber ikke "åhh se en vampyr, lad mig stikke af før hun suger alt mit blod" sagde hun og lavede en parodi på en der blev bange "du står her jo stadig og ja hvis du går nu er det vel okay, du blev bare en smule...så mange tak" hun smilede og lagde selv armene over kors

Frederik grinede af hendes grimasse... "Jeg er en heks... Eller troldmand, så... Jeg bliver ikke så bange af mig. Jeg har vel høje forventninger af mig selv." Sagde han, og trak lidt på den ene skulder. "Jeg går ingen steder... Eller ja, på et tidspunkt skal jeg jo smutte." Han grinede kort.

hun nikkede og smilede blidere "ja det bliver du nok og jeg har hele tiden vidst du var heks eller troldmand, det ligger i din lugt, men mange tak fordi du bliver...det er længe siden jeg har haft en samtale med nogen som ikke bare løb skrigende væk efter at havde fået af vide hvad jeg er" hun så rundt og derefter på ham "måske er det bare sådan denne by er...men forandringer fryder og hvis det er være her, betyder jeg kan føle mig accepteret, så har jeg intet imod at blive" hun trak på skulderne og kløede sig på armen

Lå i hans lugt...? Jamen, han havde jo været i bad..? Åh, nu forstod han. "Æh... Lugter hekse, eller troldmand godt?" Han grinede, og havde et uskyldigt, og skævt smil fremme. "Hvorfor løbe? I er vampyrer, i er hurtige som lynet." Han grinede igen, og rystede på hovedet af ham selv. "Denne by... Den er mærkelig. Den drager væsner til sig... Men det er nu et godt hjem." Han smilede igen.

hun grinede og pegede på ham "det er ikke fordi du lugter, det er din sent der afsløre hvad du er, præcis som min gør over for dyrene" forklarede hun og fjernede igen sin finger, lagde hænderne om på ryggen og smilede til ham med et stort varmt smil, hun var virkelig glad for at hun havde mødt Frederik, han virkede så sød og rar, slet ikke som hun havde regnet med. hun trak på skulderne "måske, men på en eller anden måde tror de bare at de kan løbe fra os, fordi de er specielle, du ved det er overlevelsesgenet der træder i kraft" hun lagde hoved på skrå og smilede strålende

Frederik forstod ikke så meget af det, men han smilede skævt. "Puha, det var godt." Sagde han, og grinede. Han kløede sig på nakken, og trippede lidt.
Hun var meget mere sjov at være sammen med når hun ikke tog hans bog...
"Overlevelsesgenet... HA! Vi hekse er nu mere kloge..." Han grinede.

//Kort svar. Sorry.//