Blot en tur i kirke... -Gideon-

Han lo lidt over hans ordvalg. "Selvdustruktiv.. Det ser ud til vi har ret meget tilfældes" Han tænkte på sine underarme der lignede noget der var løgn, men af vane lagde han armene om på ryggen. Han var ikke ligerem stolt af hvordan de så ud. "Hvis vi andre bare havde muligheden for at slippe for det hele en gang imellem.." Hans blik vendte op imod himlen og han smilede en smule. Han ville virkelig give alt for bare at kunne stikke af, eller for at blive en anden person.
Drengen snakkede virkelig anderledes end han var vant til, men hans bedste ven var også en tidligere stripper, så hun havde et lidt andet sprog. "Igen, vane. Jeg er vant til folk flygter. Jeg havde folk der havde kendt mig hele mit liv, der næsten gik i store cirkler uden om mig da de fandt ud af jeg var homoseksuel. Jeg havde ingen venner, for min far havde banket mig i lang tid, og folk troede jeg var lige så voldig. Det var en befrielse at komme hertil. Ingen kendte mig.." Han snakkede nærmest drømmende og så sig omkring. Alligevel var han ikke lsuppet for fordomme her i byen, hans venindes kæreste kunne ikke lide ham for det han var. Han så igen ind i drengens blk og smilede lidt. "Jeg forstår ikke hvordan du kan være så optimistisk hele tiden.. det gør jeg virkelig ikke.."

"Jep, endnu mere vi har til fælles... Selvhad.. Det er dumt, ikke? Jeg mener, at vi hader os selv så meget?" Det var sjældent har snakkede så meget, Mike var en mand af få ord. Han prøvede altid at svare folks så kort og præcist som muligt så han slap for at sige for meget. Normalt brød han sig ikke om at snakke, men han kunne godt lide at snakke med Gideon. Han var flink og roligt, det var rart med en der ikke var fyldt med fordomme for en gangs skyld.
"Jeg er kun afhængig af.. Ja, smerte kan man vel kalde det" Om Gideon havde set hans arme da han var kommet ind i kirken var ham uvidst, men han vidste Gideon havde lagt mærke til det måde han skjulte sine arme på, og regnede med han havde lagt to og to sammen. "Problemet er bare jeg ikke har nogle venner.. Ikke nogen der selv har overskud. Jeg har én, men hun er ene mor og har noget med stoffer.. Så" Igen kunne han ikke lade vær med at le lidt og imens så han ned i jorden. Det var for dumt så sølle hans liv var, man kunne næsten ikke andet end at le.
Han lyttede til Gideons fortælling og nikkede lidt. "Jeg forstår bare ikke hvordan du så kan stå så meget fast ved din seksualitet. Jeg er rædselsslagen for at folk finder ud af hvem jeg er, hvad jeg er. Jeg er bange for at møde folk som min far og din bror. Hvordan kan du være så sikker?" Mike trådte et skridt videre på englen, for han var ivrig efter svar. Hvis han på nogen måde kunne få det bedre med sig selv ville han gør det. "Og, hvis jeg må tillade mig at spørger, har du nogensinde været sammen med en dreng? Du har kun nævnt piger indtil nu. Du skal ikke svare hvis du ikke vil" Det var ikke for at snage, men han undrede sig bare. Han havde ikke selv meget erfaring uud i forhold og kærlighed.

Hans så på Gideon da han tog hans hånd og vidste ikke lige helt hvordan han skulle reagere. Han havde mest lyst til bare at trække den til sig, sidst en tog hans hånd rev hun hans ærmer op, og han havde nærmest følt sig angrebet. Han nikkede en smuler. "Jeg skal prøve, men det er vane.. Jeg er virkelig bange for at folk opdager det og tror jeg er underlig" sagde han forklarende. Da drengen gav slip trak ahn sin hånd til sig og holdte igen sine arme ind mod kroppen. Gideons tilbud om at være hans ven gjorde ham glad og han nikkede en smule. "Hvis du gider.. Det kunne være rart at kunne snakke med en der ikke hele tiden skulle passe et barn, eller snakker om hendes eks kæreste.." Han elskede Kristen som en søster, men hun var ikke en særlig god lytter. "Jeg opdagede det da jeg var 13, og jeg har stort set været alene lige siden.. Jeg forstår ikke hvordan du kan have så meget tiltro til verden."
At Gideon svarede på hans spørgsmål overraskede ham, da han selv ikke altid var så åben omkring hans tidligere liv, men han lyttede til svaret med et smil og nikkede lidt. Da han blev spurgt om grunden til hans spørgsmål trak han på skuldrene og så lidt ned. "Fordi jeg heller ikke selv har været sammen med en fyr.. Jo, min eks kæreste, men det var ikke rigtig andet end tantekys.. Jeg ved ikke, jeg vil bare gerne hører fra andre hvordan det er, men, du kan ikke give mig et svar, og det er i orden." Han så rligt på ham og smilede blidt. Det havde altid interesseret ham at finde ud af hvordan det var at have en der virkelig holdte af en.

Han nikekde en msule og så ned. "Jeg havde en overgang vor jeg altid havde en kniv på mig.. Hvis jeg skulle blive i dårligt humør.." Han rystede på hovedet over sig selv. "Du er virkeligsød, men jeg har opgivet den eneste ene.. Eller.. Jeg har aldrig rigtig troet på det, bare se mine forældre" forklarede han roligt og smilede blidt til ham. Det var ikke fordi han ikke stolede på at Gideon havde ret, du kunne sagtens være han en dag fandt en, men han tvivlede.
"Du har ret, det er som at snakke til en væg. Og hvis de så endelig siger noget sidder de alligevel og snakker om sig selv.. Sådan er du ikke, ikke på samme mpde" sagde han, lidt som ros, da andre han havde mødt typisk begyndte at snakke om deres egne problemer, næstens om om han var en slags magnet hvad det angik. Det var sjældent de prøvede athjælpe ham.
"Nja, lidt begge dele faktisk. Jeg er bare nysgerrig. Det kunne være rart at føle kærlighed bare en gang" forklarede han og trak på skuldrene. Han erindrede ikke et virkelig lidenskabeligt kys med hans ekskæreste. Men efter som hans eks havde forladt ham var det måske godt nok, så havde han intet at savne. "Du må ikke tage det personligt.. Det var bare.. Du var lige den jeg bedst kunne spørger" sagde han undskyldende. Det var ikke for at træde i det.

Han så på ham og lo en smule da han fandt den lille flaske frem. Han nikkede en smule og lagde selv hånden i lommen. Hans hånd lukkede sig om lommekniven, men han tog den ikke op. Den var mere en slags ekstra sikkerhed, som Gideon sagde. "Du har fuldstændig ret.. Du er virkelig den eneste der har nogen forståelse for det her.." Det var helt nyt for ham at en eprson forstod ham. Ingen havde nogensinde gidet at prøve.
Han smilede lidt og nikkede. "Dit bedste er så sandeligt godt nok. Bedre end nogen anden jeg har mødt for at være ærlig" Det var ikek for at være underlig og klam at han roste ham på den måde, men han var virkelig glad for at have fundet en der forstod ham, og en der lyttede. Han kommenterede ikke hans kløen i nakken, men han kendte andre folk der gjorde det samme. Han var nu ikke helt sikker på hvordan han skulle tolke det, om det var godt eller skidt.
Hans interesse blev vækket over hans sidste kommentar. "Hvordan, helt præcist? eller jeg mener jo gerne, men.. hvordan?" Han forstod ikke helt hvor englen ville hen, han havde jo lige sagt han ikke havde erfaring, hvordan kunne det pludseligt ændre sig?

Han himlede med øjnene og lo lidt. "Jeg ved det, jeg ved det.. Men du er ikke så fremmed nu som for en halv time siden" sagde han og lagde kniven godt til rette i lommen. Han havde ikke tænkt sig at bruge den foreløbig.
"Tak.. Af en fremmed at være kan jeg ret godt lide dig. Du er virkelig flink, tusind tak." Normalt plejede han ikke at takke så meget, men han følte allerede han skyldte ham det. Han havde formået at gøre Mike glad, i hvert fald bare lidt gladere end da de mødtes, og det var sjældent, så han følte virkelig han burde takke for venligheden. Lidt opdragen var han vel. "Jeg forstår ikke din bror ikek kan lide dig, men han er måske knap så god en lytter?" Han gættede forsigtig da han ikke ville krænke hans grænser, måske vile han ikek snakke om hans bror mere.
For Mike gik det hele ret hurtigt og han havde ingen anelse om hvad han skulle gøre. For det første vidste han ikke rigtigt hvad det her betød, for det andet regnede han ligesom med at han gjorde det af medlidenhed, og for det tredje havde han ingen erfaring i det her. Alligevel endte han med, efter en smule tøven, at gengælde kysset, men meget forsigtigt og meget prøvende da han ikke rigtig vidste hvad han skulle tænke og tro.

Han nikkede lidt med et smil. "okay, den fremmed dreng havde ret, bare gnid salt i såret" sagde han drillende til ham med et amil. Faktisk var han glad for at Gideon havde haft ret. Det havde reddet hele hans aften at der var en der ligesom havde taget fat i ham og fået ham rettet lidt ind. Det burde være sket for meget lang tid siden, men der var sikkert en grund til det skete nu.
"Nja, jeg ved ikke.. Det kom ret naturligt efter du ligesom fortalte om dig selv. Så var der taget hul, og jeg følte det ikke så grænseoverskridende som jeg før har følt det. Endnu engang din fortjeneste. Er du klar over hvor træslt det er at du bare kan alt?" Igen snakkede han drillende til Gideon. Han var selvfølgelig glad for at gideon var som han var.
Mike nikkede lidt og rystede på hovedet. "Jep.. Nogle folk er virkelig bare idioter.. Utroligt i er tvillinger, og så forskellige på en gang" sagde han tænksomt. Han var selv enebarn og havde ingen familie relationer mere.
Efter kysset bevægede Mike sig ikke rigtigt. Han stod bare og så på Gideon med et meget specielt blik. Det var både undrende, overrasket og lidt tvivlsomt. Han åbnede munden for at sige noget men opgav så igen. Han løftede hånden som for at pege på ham, bare uden at pege. "Hvorfor?" Det var det eneste han kunne få frem. Han følte sig en smule ydmyget, da han uden videre bare havde kysset med og Gideon ikke engang følte noget for ham. På den anden side var han også glad, så han havde det meget underligt.

Han så op mod sit hår da Gideon rodede i det. Kristen gjorde altid det samme og han smilede en smule. Han trak lidt på skuldrene. "Jeg stoler på dig, åbenbart. Uden rigitigt at tænke over det. Kan engle hjernevaske folk?" Det var igen ment i sjov, men han havde det lidt som om han var hjernevasket. Det var meget unormalt for ham bare at stole på nogen, men siden Gideon selv var så åben overfor ham, følte han det trygt at gengælde den tillid.
"Jeg lover jeg ikke skal være den dømmene med fordomme om at enæggede er helt ens. Jeg kender et sæt der ikke er" Hans blik faldt på hans tatoveringer, specielt på den med teksten. Han kunne virkelig godt lide den af en eller anden grund, slevom det kun var to ord. To stærke ord. Han nikkede fortående og så op på Gideons stærke blå blik igen. "Ja, jeg kan ikke lige sige jeg kender den følelse, men det må være træls for dig.. Det er jeg ked af" sagde han medfølende.
"Jeg ville virkelig sætte pris på det hvis du ikke fucker up med mit hovede, min eks kæreste spøger stadigvæk, og jeg har ikke brug for at du.. ja misbruger mig.. Jeg er meget følsom for tiden, du må ikke lave sjov med det her" Han lød næsten uhyggeligt bedende, og lignede en der snart gik i panik. Han var rædselsslagen for at det her bare var en joke fra Gideons side, og det ville han helst ikke have, for han havde ærligt talt følt noget da de kyssede, men at indrømme det og bagefter opdage han bare lavede sjov ville være for meget for ham. "Jeg ber dig, du må ikke kysse mig igen med mindre du mener noget med det.." Hans sidste ord var tæt på at væren en hvisken, men et hjerteskærende bedende hvisken.


//Smutter i seng, sov godt

Han så på ham og nikkede en smule. "Mm.. Ja det har jeg hørt noget om. Jeg plejer for det meste bare at undgå vampyrer" Efter hans erfaringer var vampyre kun dårligt selskab, men på den anden side havde han ikke særlig meget erfaring. Faktisk, kendte han kun mennesker, en enkelt varulv og nu englen.
"Det er ikke sikkert jeg ligge så meget mærke til stemmen, men jeg skal nok se på hans arme. Men jeg ved nu alligevel ikke hvor galt det ville gå" Han trak en smule på skuldrene. Hvis han endelig mødte hans tvilling, ville tvillingen sikkert overse ham, og det var ikke fordi Mike selv var god til at starte samtaler, så egentlig ville det vel gå. Men alligevel skulle han nok gøre som Gideon sagde, for en sikkerheds skyld.
Hans hjerte sad næsten helt oppe i halsen på ham. Det her var meget underligt for ham det her og han havde virkelig ikke lyst til at blive såret igen. "Men ved aldrig.." hviskede han og så ind i drengens blå øjne. Kans berøring var rar men hun vidste ikke hvordan han skulle reagere. Da drengen kyssede ham igen var han en smule mere okay med det. Han gengældte forsigtigt kysset og trådte helt tæt på den anden dreng. "Så.. du mener det?" Han var stadig usikker og så lidt spørgende på den anden dreng.

Gideons ordvalg var en smule pusigt, i hvert fald i Mikes verden. Han nikkede uden et ord, han ville ikke kommenterer hans måde at omtale broderens piger på, selvom han altid selv havde haft meget respekt for andre.
"Så tror jeg godt jeg kunne tænke mig ikke at rende ind i din bror" sagde han en smule tænksomt. Hvis han kunne undgå en tur på hospitalet, ville det gøre ham glad. Han kunne dog ikke forstå hvordan Gideon kunne holde en bror som ham ud, men det lød heller ikke til at de så meget til hinanden. Alvoren i Gideons ord skræmte ham en smule, og han blev ret bange for at møde tvillingen.
Mike så ned og var virkelig forvirret. Det hele var meget pludseligt, og det var ret overvældende for ham at nogen bekymrede sig om ham og faktisk lod til at ville ham det bedste. Han hævede blikket og så ind i drengens øjne. Han havde ingen anelse om hvad han skulle sige eller gøre. Ord kunne ikke rigtig beskrive hvad han følte og tænkte. Det hele var bare meget, han var forvirret, men samtidig også meget glad. Han endte med at ryste lidt på hovedet "Jeg ved ikke... hvad jeg skal sige. Det er meget.. Det er ikke dig, det er bare.. Meget på en gang" Han håbede at han forstod ham, bare en smule. Han rystede på hovedet da han sagde han bare skulle sige nej. "ej, jeg ville ikke sige.." Han opgav at forklarer sig, han var virkelig dårlig til ord. Istedet for strakte han sig en smule og kyssede Gideon.

"Det er okay.. jeg er bare ikke vant til den slags ordvalg fra andre end min far, og ja.. Det er ikke ligefrem de fedeste relationer" sagde han roligt og trak på skuldrene. Han ville ikke bestemme over andres sprog, og slet ikke dømme det. Han havde sine holdninger, men holdte dem pænt for sig selv som han var opdraget til.
Mike lo en smule over ham og rystede blidt på hovedet. "Lad vær med at undskylde, det er i orden. Vi har alle sammen brug for at lette hjertet en gang i mellem, ikke?" Han sagde det tålmodig og roligt. Hans stemme var klar og dæmpet på samme tid. Det avr tydeligt at det ikke gjorde ham noget at høre på Gideon og hans problemer med hans familie, faktisk var det lidt rart at komme væk fra sine egne elendigheder på en eller anden måde.
Han rystede på hovedet. "Det var ikke det jeg ville sige, jeg ville siger at det ikke var dig jeg var i tvivl om" Han håbede virkelig ikke havde havde sgat noget dumt nu, for Gideons interesse for ham havde faktisk vækket noget i ham. Han var ikke sikker på hvad det var der havde ændret sig. Han så ind i drengens øjne med et smil. "Jeg er bare bange for at hvis jeg venter for længe får jeg ødelagt det hele for mig selv.. Og hvad er grunden også til at vente?" Han snakkede vist mere til sig selv en Gideon, men det fik ham også overbevist om at det var okay det her.

//Jeg må komplimenterer dit billede/tegningen på din profil af folkene fra Skins xD

"Bare tag det roligt, det var heller ikke for at give dig dårlig samvittighed. Min far var et svin, du kan ikke gøre for at forskellige ting minder mig om ham. Jeg lære nok at fortrænger det" sagde han roligt og bare ikke nag. Gideon kunne jo helt årligt ikke vide hvad der fik Mike til at tænke på sin far, og det forventede han heller ikke. Flere gange havde Mike været skrækslagen for at hans far ville finde ham igen når han blev løsladt fra fængslet, men ikke noget han delte med nogen. Det var en smule pinligt.
Han nikkede lidt og fangede hentydningen, men sagde ikke noget. Han havde det dårligt med at skulle snakke om sig selv og vende opmærksomheden derhen, han følte sig simpelthen ikke det værd.
Det var stadig underligt for ham med den pludselige interesse, men på en måde var han lidt mere okay med det. Han trak lidt på skuldrene. "Jeg ved stadigvæk ikke helt hvad alt det her betyder.. Jeg ved stadigvæk ikke helt om jeg ligepludseligt vågner eller noget.." Han så lidt rundt som om han forventede en drømmeboble bristede. Kort efter fandt han dog Gideons øjne igen og smilede lidt. "Jeg ved ikke.. Jeg kan stadig ikke helt forstå hvorfor du overhovedet finder den her slags interesse i mig.. Jeg mener, jeg ligner ikke ligefrem prinsen på den hvide hest" sagde han undrende og så stadig ind i hans øjne som om han ville finde en forklaring der. Han blev stående tæt på Gideon med et smil, for det var faktisk rart at være tæt på andre.

//I det mindste er det de rigtig folk.. Effy-halløjet er bare ikke det samme som de første sæsoner xD