Oh ... you. Long time, no see ~Gideon

Cataleya lo blidt over ham og nød at han kaldte hende kære og hans latter. Hun var virkelig begyndt at elske hans latter, den var så dejlig smittende og bare vidunderlig. Som et stykke af himlen, hendes helt eget stykke af himlen. Hendes skuldre sank og hendes smil forsvandt på grund af det næste han sagde. "Så holder vi det hemmeligt, jeg kan sagtens have jer begge," sagde hun stille, selvom hun vidste at det var dumt, barnligt og umuligt.
Hun så blidt på ham. "Det er jeg ked af, min egen," hviskede hun blidt og kærtegnede blidt hans kind. Hun nød at han trykkede hende ind til sig og hun kunne ikke lade være med at smile til ham. Hun lo blidt over ham og kyssede ham kærligt på kinden. "Du har fat i noget," hviskede hun kært og smilede til ham alt imens hun nød at han strøg hende ned langs lænden. Hun gøs kort af fryd da hun mærkede hvordan hans hånd rørte hendes bare hud da hendes tanktop var røget lidt op da hun havde ligget ned.

Cataleya smilede varmt over ham og lod ham hellere end gerne trække sig op i hans skød hvor hun varmt gengældte hans kys. Hendes ene hånd fandt hans nakke hvor hun begyndte at tegne små mønstre alt imens hun bare så på ham med et lille, varmt smil. Men så sukkede hun stille og blev atter trist. "Jeg ved det, jeg ved det," sukkede hun stille og så blidt på ham. "Jeg ville bare ønske at det var muligt." Hun smilede blidt til ham og sukkede så stille.
Hun lo over ham da han trak lidt mere op i hendes top, men havde egentlig intet imod det. "Tsk," sagde hun bare med en lille latter og nød da han kyssede hende ned langs halsen. Hendes åndedræt ændrede sig en anelse og blev mere tung, men kun en anelse, så lidt at det dårligt nok kunne mærkes eller ses på hende.
Hun så blidt på ham. "Selvfølgelig vil jeg ikke gøre det, og Gideon," sagde hun blidt og nussede ham stadig i nakken. "Jeg kan sagtens tage vare på mig selv." Hun så roligt på ham.

Cataleya sukkede stille, både af at mærke hans fingre mod sin hud, men også fordi at hun vidste, at hun kun kunne have den ene af tvillingerne i sit liv. "Jamen ... Blay har jeg lige fået ind i mit liv igen, og jeg kan ikke miste ham igen, det ville jeg ikke kunne klare," hviskede hun stille og lagde sit hoved mod hans skulder med et lille suk. "Og dig ..." Hun tøvede imens hun prøvede at finde ordene. "Du begynder at betyde mere og mere for mig." Hun lukkede sine øjne og nød i sit stille sind at mærke hvordan hans hånd bevægede sig længere op ad hendes ryg.
Hun klukkede blidt over ham. "Så sandt, så sandt," hviskede hun blidt og med et varmt smil. Hun gøs stille af fryd over hans fingre og hun følte sig tryg i hans arme, hvilket var en sjældent ting. Det var egentlig sjældent at hun åbnede sig op for andre, men se engang, det var hun ved at gøre alt imens hun lå i Gideons favn.
Hun lå bare stille og stirrede ud i luften. Dét havde hun ikke tænkt over, at Blay ville forlade hende hvis Paige bad ham om det. Hun lukkede sine øjne og puttede sig tættere ind til ham, hvilket sagde det hele. Hun ville ikke overleve hvis Blayne blev trukket ud ad hendes liv endnu en gang.

Cataleya så overrasket på ham og trak sig væk fra ham. "Jeg er ikke Blaynes," sagde hun hårdere end det var ment. Hvorfor sagde alle at hun var hans? Hun var sin egen. "Hvorfor ville det ikke ende godt?" spurgte hun så, mere roligt den her gang og så på ham med et trist og en anelse såret blik.
Hun lod ham bare holde om hende og hun lænede sig ind imod ham og sukkede stille. "Han er som en bror for mig," sagde hun roligt og så væk fra ham. Hun mente det, han var som en bror nu, og hun elskede ham, som var hun hans søster. Han havde altid været den bror hun aldrig havde kunne få.

Cataleya så bare trist på ham inden hun så væk. "Jeg vil ikke være nogens, som ikke kan være min," sagde hun bare og hadede at han havde ret, men hun ville ikke være Blays, ikke længere, hun havde virkelig prøvet at ligge det fra sig.
"Han cutter ikke kontakten," sagde hun stædigt, selvom hun vidste at det var sandt. "Det ville han ikke kunne finde på, han lovede mig, at han altid ville være her." Hun rynkede brynet og så ned. "Han lovede mig det." Ordene var kun en lav hvisken, og det lod mere som om hun snakkede til sig selv end til Gideon.

Cataleya sad bare og så trist og modløs på ham. Hun ville for alt i verden ikke miste Blay, hun ville ganske enkelt ikke kunne klare at miste ham endnu en gang, det var hårdt nok første gang. Hun nikkede bare lidt til Gideons ord og sukkede trist.
Hans ord gjorde bare det hele værre. "Men jeg vil ikke have at du gør, Gideon," hviskede hun blidt og nærmest sårbart. Det var virkelig ikke godt for hende at være sammen med nogen af drengene, de gjorde hende følsom, fik hende til at føle mere end godt var.

Cataleya sukkede lidt over ham og flyttede sig så væk fra ham og så roligt på ham. Hun rodede lidt op i sit hår og bed sig let i underlæben. "Han har ikke nøglen til mit sted, selvom han ved hvor jeg bor," sagde hun blidt og stille og så på ham imens.
Hun tænkte sig lidt om inden hun rejste sig op med et lille smil. "Jeg havde tænkt mig at lave noget natmad," sagde hun med et lille grin og smilede så varmt til ham. "Vil du selv have noget?" Hun så blidt på ham, en anelse nysgerrigt. Hun havde selv en mærkelig hobby, hun elskede at lave mad. Okay, så mærkelig var den dog heller ikke, men når man tænke på hendes profession, så var den sgu alligevel lidt mærkelig.

Cataleya trak stille på skuldrene. "Jeg kan ikke se hvorfor han alligevel ville kunne få lyst til at komme her, han har jo sin forlovede," sagde hun stille og roligt og så så på ham med et lille grin. "Det er helt fint med mig." Hun smilede varmt til ham inden hun gik ud i køkkenet og rodede lidt rundt. Køkkenet var nymoderne og ikke så lille endda. Kort efter havde hun fundet ting frem til noget brød med smør og varm the. "The?" spurgte hun blidt og så på ham med et blidt blik. Hun elskede selv the utrolig meget, det gav en dejlig varm følelse i kroppen efter man havde drukket det.

Cataleya klukkede lidt og nikkede lidt. "Jo, det gør han jo," sagde hun med et lille grin. "Men jeg kan stadig ikke forstå hvorfor han skulle gøre det." Hun trak lidt på skuldrene og fortsatte med at smøre brødstykkerne. Hun smilede over hans høflighed og satte derfor kun vand over til en kop. Hun nikkede lidt over ham. "Det ville være utrolig slemt hvis de var sammen så, eller hvad?" spurgte hun roligt og så blidt på ham.

Cataleya lyttede bare og nikkede stille. "Ingen er perfekt," sagde hun blidt og så så på ham med et lille smil. "Tro mig, jeg ved godt at Blay ikke er perfekt." Hun smilede varmt til ham og begyndte så at spise de tre rundstykker hun havde lavet.
Hun tøvede kort med et rynket bryn imens hun hældte vandet op i et glas og tog så et thebrev med hjemmedyrkede urter og lagde det i blød i vandet. "Du ved godt at der er en måde at skade vampyrer og andre bloddrikkere når de drikker ens blod, ikke?" spurgte hun blidt og så på ham med et lettere bekymret blik. Hun ville ikke have at han kom til skade.

Cataleya stoppede fuldstændig op imens han snakkede og så stod hun bare der og lyttede til hans ord. Hun blev kun mere og mere trist jo længere tid han snakkede. "Du har mig," sagde hun stille inden hun vendte sig om og spiste færdigt og tog brevet op ad theen og smed det ud og tog en lille tår ad den og var stort set ligeglad om den var brændende varm eller ej. Det gjorde hende godt og så kunne hun alligevel næsten ikke mærke det. Hun blev ved med at stå med ryggen til ham indtil hun havde styr på tårene igen.

Cataleya sukkede over ham. "Jeg har ikke lyst til at vælge imellem nogen, det er ikke fair at I beder mig om det," sagde hun irriteret og rykkede sig ikke da hun hørte ham kommer over mod sig og ligge hænderne mod hendes skuldre. "Jeg ved det, men jeg prøver stadig at glemme det, bare for en tid," mumlede hun trist og lænede sig indtil ham og stillede theen fra sig på køkkenbordet. Hun sukkede og lagde sine arme over hans og nød bare at han holdte om hende.

Cataleya nikkede stille og sukkede. "Vi krydser fingre," sagde hun blidt og så op på ham og så hans mislykkede smil, og kunne ikke lade være med at le over ham, da han så utrolig sød ud da han gjorde det.
Hun nød hans berøringer og sukkede lidt. "Nej, men jeg gør et forsøg," sagde hun med et svagt smil og gøs lidt af fryd da hun mærkede hans ånde og næsetip imod hendes hals. Det var en rar følelse, der kildede ganske lidt, så hendes smil blev større af den grund.