Det er nu engang et smukt sted ~Chase Ravenhood

"Jeg blev bidt for 3 år siden. Jeg har nedlagt en masse vampyrer inden jeg
blev bidt. Jeg blev smidt ud af min familie. De jagtede mig igennem skoven jeg boede i.
Jeg nåede lige here til Mystic Fall's for 3 uger siden. Alle mine venner gad ikke
at se mig mere." Chase var blevet trist. "Jeg mistede alt. Jeg har tjent penge på at
nedlægge vampyrer og vareulve. Kom med mig." Chase gik stille og roligt
hen i mod en dør. Chase åbnede en dør. Døren førte til en kæmpe trænnings
sal. Der er var våben over alt op af væggene. Der var en kasse med våben nogle
steder. "Tag et våben. Jeg vil se hvad du kan." Chase smilte roligt til Cata.

Cataleya fulgte opmærksomt med i hans historie, hun rynkede let på panden. "Det er jeg ked af, Chase," sagde hun blidt og skulle til at stryge ham over håret igen da han rejste sig. Hun rejste sig op igen og fulgte efter ham og så vurderede rundt i trænings lokalet og nikkede så let. Hun så på ham og smilede smørret. "Er du sikker på at du tør, lille vampyr?" spurgte hun drillende og gik ind i rummet, men tog ingen af våbene. Hun var halvvejs inde i lokalet og vendte sig om mod ham mens hun stillede sig i position. Hun smilede drillende til ham.

"Vent lidt." Chase gik ind i omklædnings rummet.
Han kom tilbage han havde hvide karate bukser på
og nogle kamp handsker.

"klar?"

Cataleya slappede lidt af imens hun ventede på han og smilede så let til ham da han kom tilbage.
Hun klukkede blidt og stillede sig klar igen. "Jeg blev født klar," sagde hun drillende og iagttog ham for hans træk. Hun havde selv ikke brug for mere end hvad hun allerede havde på.

Chase tog det første træk. Han løb stille og roligt hen i mod hende.
Pludselig med et øede han farten. Han hoppede op i luften og pludselig hoppede der
5 af ham rundt. "Hvis du kender til japansk ninjutsu så ved du hvad det er."
Chase kom hen i mod Cata med en høj fart. Han kom fra 5
forskellige retninger. Han kom med en salve med spark og slag.

Cataleya klukkede over ham og smilede overbærende. Hun kendte trikket. Hun hoppede let og elegant op i luften kort før hans slag ramte hende. Men hun kom ikke ned igen, hun havde vendt sig om så hun havde hænder og knæ mod loftet og hans fast derved. Hun lo og så ned på ham.

//Skal i biffen med min far ^^'

Chase kikkede op i mod hende. Han vidste fra starten af at
hun ikke var en normal person. Chase forsvandt pludselig.
Pludselig stod han om bag Cataleya. Han kom med endnu en
combo af slag og spark. Denne gang bevægede han sig hurtigt og adræt.
Chase havde startet en af sine vampyr egenskaber. Chase's fart blev hurtiger og hurtiger.
Til sidst havde han nået overmenneskelig fart. "Senpu!" Chase Hvirlede rund som en orkan
i mens han lavede en serie af spark.

//senpu er japans//

Cataleya smilede ned til ham inden hun hoppede ned på gulvet igen. Hendes bevægelser var lette og smidige. Hun hoppede bagud da han satte mod hende og gik baglæns inden hun pludselig løb mod ham, tog fat i hans skuldre og svang sig om bag ham samtidig med at hun lagde armene om hans hals og benene om hans liv. Hun holdte sig fast samtidig mens at der var to bittesmå træ nålespidser mod hans hals, det eneste hun skulle gøre, var at trykke lidt til, så sprøjtede de jernurt ind i hans system. "Har du gættet hvad jeg er endnu, lille vampyr?" Hviskede hun drillende i hans øre.

//Okay ^^ Er hjemme igen nu

Chase smilte. Der kom en kopi af Chase frem og sparkede Cataleya væk.
"Så du bruger våben." Chase fik sin mekanisme til at springe ud.
2 knive kom til syne. Chase bevægede sig lyn hurtigt bag Cataleya.
Han havde den ene kniv liggende på hendes hals og den anden pegede ind
på hendes hofte. "Jeg gætter på at du er en lejemorder eller specialist i typer som mig."
Chase fjernede knivene fra Cataleya og snurre-de Cataleya rundt og holdte hende foran
Chase. Han betragtede Cataleya. Af en eller anden grund følte han at Cataleya var attraktiv.

For en gangs skyld blev Cataleya og hun endte på gulvet, men var dog hurtigt oppe at stå igen, dog ikke hurtigt nok da hun mærkede kniven mod hendes hals og hofte. Hun lænede sig forsigtigt ind til Chase og sank engang. Det var længe siden hun havde været i sådan en situation. Hun kunne ikke lade være med at smile en smule over hans gæt. "En del af bege, faktisk," hviskede hun lavmælt. Da hun blev vendt sig om mod ham stirrede hun på ham med et småvildt blik. "Cataleya," sagde hun halvkvalt. "Mit rigtige navn er Cataleya." Hun anede ikke hvorfor hun sagde det, det brasede bare ud ad hende. Hun trak vejret en anelse for hurtigt, men hendes hjertes rytme var normalt.

"Cataleya. Sikke et unikt navn. Ligesom blomsten ikke?"
Chase smilte varmt til hende. Chase havde en underlig følelse
inden i. En han aldrig havde haft før. Chase stillede Cataleya på benene igen.
han gik ud af rummet. "Kommer du med?" Chase var blevet tør i halsen
så han ville have noget at drikke. Chase åbnede køleskabet og tog en
Flaske hvid vin frem. Han hældte det op i et vin glas. Han gik ind i stuen og satte sig på sofaen.
Chase tændte for tv'et.

Cataleya rødmede ganske svagt og et smil viste sig på hendes læber og hendes blå øjne fik en mørkere farve. "Faktisk, jah," sagde hun og kunne dårligt nok skjule sin overraskelse. Hun tog glædelig imod hans hjælp og kom op at stå. Hun så efter ham og undrede sig nu over at hendes hjerte begyndte at banke hurtigere ved synet af ham. Hun kunne ikke finde ud af hvad den følelse betød, hun havde aldrig følt det før. En smule i vildrede gik hun efter ham uden at sige et ord. Hendes skridt var ganske lydløse og hun lod sig let dumpe ned ved siden af ham og så på ham endnu en gang inden hun så forlegen væk. "Du er en god kriger og kæmper," sagde hun lidt tøvende og så på tv'et istedet for ham.

"Vil du have noget?" Chase åbnede et lille panel i
armlænet. Chase tastede noget. Der kom en lille hylde
frem ved siden af Cataleya. "Og tak. Du er også en god specialist."
"Og ved du også hvad jeg er god til." Chase kikkede på Cataleya.
Han rettede hendes ansigt i mod hans. han lænede sig stille og roligt
frem. Til sidst ramte Chase's læber Cataleya's.

Cataleya kunne ikke lade være med at se på ham. Hun smilede en smule. "Nej, tak," sagde hun og klukkede lidt. "Jeg takker, Chase," det glimtrede let i hendes øjne og hun rødmede.
Hun så lidt undrende på ham og skulle lige til at spørge om hvad da hun så hvad han var ved. Hun stivnede fuldstændig og svarede ikke på hans kys, hun sad bare stiv som en støtte.

Chase fjernede sine læber fra hendes.
"Føler du det samme for mig?" Chase nippede til sin vin.
"Sikker på at du ikke vil have noget at drikke?"
Chase kikkede undrende på Cataleya.
Han lagde armen om Cataleya. Han kikkede
hende dybt inde i øjnene og smilede varmt til hende.

Cataleya stirrede bare nærmest forskræmt på ham, mundlam, for en gangs skyld. Hun glippede med øjnene og rystede sig kort. "Nej, tak," kvækkede hun lavt, uden at svare på hans første spørgsmål. Hun gengældte tøvende hans blik og mærkede hans arm om sig. Men Cataleya sad stadig bare stiv som en støtte, uden at vide hvad hun skulle gøre med sig selv.

Chase kikkede undrende på Cataleya.
Chase var bange for at hun syntes at han var underlig.
"Du kan ikke lide mig vel." sagde Chase med en trist tone
"Undskyld hvis det er." Chase rejste sig og gik ud i køkkenet igen.
Han kikkede ud af vinduet. *Jeg fejlede igen. Det går aldrig* Tænkte Chase.
Chase var blevet trist.

Cataleya fik endelig blikket væk fra ham og så ned, hun så ned og blev ved med det indtil han havde rejst sig. Hendes skuldre sankt sammen og hendes hjerte bankede hårdt og hurtigt i hendes bryst. I en hurtig indskydelse rejste hun sig op og gik efter ham ud i køkkenet, hun fik fat om hans skulder, vendte ham om og pressede hurtigt sine læber mod hans. Hendes øjne var lukkede indtil hun lidt efter slap ham og trådte væk fra ham. Hun vædede let sine læber og prøvede så at fange hans blik.

Chase kikkede blidt på Cataleya.
Chase omfavnede Cataleya. han kikkede på hende engang til
før han kyssede hende på kinden.
"Betyder det altså. at... Ehmm. du ved."
Chase kunne ikke rigtigt få ham selv til at sige det.
Han hadet det ord. Hans arme var stadig omkring
Cataleya.

Cataleya rødmede under hans blik og omfavnede ham lidt kejtet igen. Hvis der var noget hun ikke var vant til, var det nærkontakt med andre, når det ikke handlede om at gøre en ende på deres liv. En mørk rødme bredte sig over hendes kinder da hun mærkede hans læber mod den. Hun så op på ham og kunne ikke lade være med at le, men hun svarede ikke, hun lagde bare sin kind mod hans skulder og lukkede sine øjne. Trods hendes opvækst og alle hendes faders og moders advarelser mod vampyrer og alle andre okkulte væsner, havde hun aldrig følt sig så tryg som nu.

//hvordan fik du en til stjerne :O?//

"Hvornår skal du hjem? Hvis du ikke har noget sted så kan du bare bo sammen med mig.
Jeg er ret ensom i mit hjem." Chase boede for det meste alene i sit store hus.
Men ellers var Chase ude af sit hus for det meste af tiden. "Altså hvis du vil?"
Chase følte sig dum efter at have stillet sådan et spørgsmål. Hun har jo helt sikkert et hjem!
Hvorfor kunne han ikke finde på noget bedre end det! Chase var godt sur på sig selv lige nu

Cataleya smilede lidt over ham og puttede sig mere ind til ham. "Jeg har ikke noget imod at blive her lidt, hvis jeg må," tilføjede hun lidt mere tøvende og smilede lidt op til ham. Hun kunne mærke hans sindsstemning og endte med at klukke stille. Hun stillede sig let på tær og kyssede forsigtigt hans hage. Lige så stille prøvede hun at vise sin aura for ham. Hun gjorde det gradvist og ventede på at han bemærkede det. Hendes aura var ret stor og et ret usædvanligt syn, den viste at hun havde flere banlede gener i sig, oprindelig vampyr, heks, engel, varulv, kitsunie og nogle få hybrid gener osse, og skam osse menneske generne. Hun var lidt nervøs for hans reaktion. Alle hendes blandede gener var jo på grund af at hun var et eksperiment, et misfoster.

Chase begyndte at kunne se Cataleya's aura.
"Din aura den er unik. Lidt ligesom dig." Efter Chase
Havde sagt det Undrede han sig over hvordan
Cataleya havde så mange forskellige aura'er
i en. "Hvad er der da sket?" Chase havde prøvet at
se en der lignede engang men det var kun en engel og en
dæmon sat sammen. Det var Lucifer. Den faldene engel.
Chase slap taget på Cataleya og begyndte at gå stille og roligt
hen i mod trappen. "Vil du have værelse for dig selv?"

Cataleya mærkede rødmen brede sig i sine kinder endnu en gang ved hans ord og hun smilede en smule. "Tak," var det eneste hun kunne sige, resten blev til en stor omgang flyvske sommerfugle i hendes mave.
Hun stivnede dog lidt da han spurgte hvad der var sket. Hun tøvede et stykke tid. "Det er ikke sket noget," sagde hun langsomt og lavmælt. "Den har altid været sådan." Hun så ikke på h da hun var bange for hans reaktion, og da han slap hende var hun tæt på at miste balancen. Hun klukkede kort. "For nu, gerne," sagde hun med et lille smil og fulgte efter ham.

Chase fulgte Cataleya op til hendes værelse.
Han åbnede døren. "Der er et toilet til højre."
Chase gik hen til badeværeslet og tog et bad.
"Der er en ny tandbørste i skabet."
Lyden af vandet der faldt begyndte