Sikke smukt dette vandfald er.. - Arielle ^^'

Arielle kom lige så stille gående mod vandfaldet. Hun boede i skoven med hendes søster og opholde sig derfor meget ude i skoven. Hun kede sig let når hendes søster ikke var hjemme og gik derfor tit rundt i skoven, hvis der intet selskab var at finde der, søgte hun som det næste mod byen.
Hun havde dog været i dårligt humør på det seneste og søgte derfor ikke særlig meget selskab. Når hun var i dårligt humør, blev hun altid fjendtlig mod andre og blev let irriteret, hvilket førte til at hun blev sur og vred på vedkommende. Var det ligegyldigheder som hun blev sur over, ville hun ikke være sur på personen resten af livet, bare indtil hun blev i godt humør igen. Hun havde meget voldsomme humørsvingninger.
Arielle lod blikket glide rundt, mens hun fulgte en smal sti som ville føre hende til vandfaldet. Hun kunne godt lide vand, på afstand. Hun brød sig ikke om at svømme, mest fordi hun led en smule af vandskræk og opholde sig altid et par meter fra kanten. At hun havde vandskræk fortalte hun aldrig til folk, hun sagde bare at hun ikke havde lyst til at svømme hvis de ville have hende i vandet.
Det grå øjne fangede en skikkelse længere fremme, da vandfaldet samtidig kom til syne. Hun stoppede ikke op, selvom hun vidste at chancen for at støde på et væsen var stor. Men hun havde indtil videre kun mødt et fjendtlig væsen, så det hun frygtede ikke at møde nogen der ville hende noget ondt.