At nyde vandets rislen og brusen.. Det er noget af det mest beroligende! ~ Kristen! ;D

S: Ved vandfaldet self. xD
T: Eftermiddag.
O: Træer, vand, planet og dyr? Hvad er der ellers i en skov ved at vandfald?
V: Solen skinner og det er faktisk varmt af det vejr vi har haft! ^^
P: http://www.catwalkqueen.tv/kirstenborrell.jpg
H: Glad
Å: Det er lige som nu! Forår! ^^

Solen skinnede og det var en dejlig forårsdag. En næsten sommeragtig dag. Derfor lå pigen i solen, ude i skoven tæt på vandfaldet. Hendes øjne var lukkede og hun lå med hovedet vendt mod vandfaldet. Hendes mørkeblonde hår blev ramt af solstrålerne, så hendes hår gav et let skær fra sig. Hendes lukkede øjne var gemt bag et per mørke solbriller. Hendes hænder lå på hendes mave, oven på den sorte top. Hun havde det hende ben bøjet så det faktisk lignede et omvendt V. Hendes navn kendte stort set hele byen. Hun var nemlig Zoey Black Bird.
Zoey lå og lyttede til da brusende vandfald. Hun var afslappet og rolig. Lige hvad hun havde brug for ligenu. Hun kunne ikke rigtigt holde styre på alt ting efter at Matthew havde kidnappet hende. Hun var blevet fuldstændig revet ud af sin rutine. Så en rolig dag kunne ikke skade for at få styr på det hele. Hun lod lige nu tankerne glide han på Que. Hendes elskede kæreste. Hun havde ikke set ham længe. Men pludseligt dukkede hende og Matthews samtale op i hendes hoved sammen med Hopes ord. Det havde forvirret hende og hevet hende midt over. Havde han virkeligt et svagt punkt var hun indgik under. Hun åbnede øjnene og satte sig op. Hun måtte ikke tænke på det. For jo mere hun tænkte på det, jo mere trist blev hun over hvordan han var blevet overfor hende. Hun vendte sig mod vandfaldet. Hun træk benene ind til sig og lagde hagen på sine knæ. Hun smed alle tanker væk og lod de brusende og rislende lyde indtrænge hendes sind, med en beroligende effekt.

Tøj ::Tøjet. Razz

Humør :: Glad, afslappet og spændt.
Grund :: Nyder det dejlige vejr, mens jeg venter utålmodigt på min lille pige.
Formål :: At gå en tur i skoven, måske besøge en gammel ven (:

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Skovens blade knasede under føderne når man gik, selv når man fulgte stierne kunne man ikke undgå bladene. Det var en varm sommerdag i foråret, alle og alt slappede af på samme tid i naturen. Træerne var stille og tavse og lignede sjove skikelser med bøjede hoveder fra skyggen. Vinden gik let gennem den tætte skov men lod ikke til at være kraftig nok til at feje bledene væk. Solen skød igennem trætoppene og fik et smil til at vokse på læberne af alle dem, som elskede det dejlige vejr og som havde ventet længe på en god dag som denne.
Solen varmede folks rygge, når man gik gennem skoven og lod en gang imellem et meget lille vindpust komme til. Vinden lod Kristens bølgede hår vivle rundt om hendes ansigt og fik hende til at ligne en photomodel. En af dem man ser på forsiden af alle bladene, som sidder i korte shorts og nyder solen fra græsplænen, hvor man så nydeligt har sprædt et tæppe ud. Et par tanker strejfede Kristen, men kun et par, det dejlige vejr ødelagde de fleste og gjorde det umuligt at koncentrere sig. En gammel ven af Kristen boede i skoven, dybt inde i skoven. Skønt at han var en af skovens mange kitsunier, så havde han også valgt skoven af en anden grund. Det var tydeligt at en dag som denne havde været forest i hans hovede, da beslutningen om hvor huset skulle ligge, blev taget. Jeps, det var et helt hus. Ikke så underligt, i disse dage og i denne by, var det meget normalt at folk boede i skoven, det var som regl kitsunier eller vampyrer, hvilket var de blotte modsætninger.
Et lille gult hus midt inde i skoven, en lille fint sted, skønt huset var stort med masser af plads. Kristen huskede huset både udefra og indefra, hun havde dog ikke været der særlig tit, men det kunne hun heller ikke. Hvis hun havde opholdt sig på stedet, med hendes ven, ville han stadig tro at de var mere en venner, men det kunne hun ikke. Desuden havde hun ikke set noget til ham i en evighed.
Vand kunne høres ikke langt fra, men det var ikke den dympende lyd, af vand som sprøjter og gør alt vådt på dens vej. Nej, det var roligt, stille vand, som klart og tydeligt kunne høres, fra vandfaldet. Det faldt langsomt ned til bunden og gled ud i en lille å, som ikke var særlig stor. Et øjeblik var tankerne helt væk fra Kristens hovede, det gode vejr og den dejlige sommerlige natur, med fuglene der sang og frøerne som lagde æg, havde optaget hende og havde lokket hende i retningen af vandets stille lyd. Der var ikke lant fra vandets kilde, det kunne høres bag nogle træer som nu befandt sig, lige foran Kristen. En dæmpende lyd forlod igen skovbunden da endnu et par blade blev trykket mod jorden af en fod, og tvunget bagud af skoen som ivrigt, forsøgte at fortsætte sin fær mod vandet. Kristen stod nu blottet foran vandet, foran den skønne natur, som befandt sig rundt om vandfaldet, og foran den skikelse der befandt sig nær ved. Kristen genkendte hurtigt skikkelsen, det var Zoey.

» Sus i vinden, og rislen i vandet.
» En lille gåtur, for at nyde naturen - Eden
» Er det noget nyt? xD