Fulde navn : Christoffer URL Alder : Han ligner en på 20 år. Antal indlæg : 1 Geografisk sted : Mystic Falls Job/hobbies : Do you care? Humør : Fine, thanks for asking.
Emne: The forest... Fre Mar 30, 2012 8:03 pm
Sted- Skoven Tid- Klokken er 23.58 Vejr- Det er lettere køligt, nu da solen er gået ned. Omgivelser- Et par enkelte dyr hist og her, Christoffer.
De halvtørre blade knasede let, da Christoffer gik hen over dem. Mystic Falls. Hvad var det dog for en by, han var kommet til? Den selv samme aften var han ankommet, og nu var han igang med at undersøge området. Det var noget han altid gjorde, når han kom til et nyt sted. Undersøgte sine omgivelser. Eller jagtmarker, som det også kunne opfattes. Et lavt suk undslap ham. Det var besværligt at gå. Ret besværligt. Men han havde endnu ikke lært at forvandle sig til et dyr. Det irriterede ham grænseløst, for han kendte andre vampyrer, som kunne netop dette. Men nej... Ikke ham.. Var det en bygningsfejl? Kunne det overhovedet opfattes på den måde? Heldigvis havde han hurtigt fundet sig et sted at bo. Pensionatet havde et værelse ledigt. Det havde han nu lejet. Pff... Tænk at leje et værelse.. Og så kun et enkelt værelse? Normalt manipulerede han bare sine flirts, så de lod ham overnatte. Det virkede hver gang, og havde aldrig nogensinde været et problem for ham. En del personer betragtede ham som en skidt fyr. Hjerteknuser, blev han også kaldt. Egentlig irriterede det ham på ingen måde. Hjerteknuser var bedre end ingenting, og så vidste han også, hvor han havde folk henne. Lige i øjeblikket var han ikke sulten... Han havde næsten lige spist.. En smuk pige havde 'frivilligt' doneret lidt blod. Eller... det var måske ikke helt sandt.. Christoffer gik hen til et træ tæt ved, og lænede sig op af stammen. Hans mørke blik gled hen over omgivelserne. For at være helt ærlig, kedede han sig lidt. Det irriterede ham. Han burde ikke kede sig. Han var vampyr! Hele verden lå åben foran ham.. Men alligevel... kedsomhed.
Kristen Menneske
Fulde navn : Kristen Lita Diggory URL Alder : 18 år Antal indlæg : 683 Geografisk sted : Er flyttet tilbage til Mike! Bor der sammen med ham og min lille datter. Job/hobbies : Model & Mor. Intet andet i fritiden, er ret deprimeret lige nu. Humør : You killed me, so fuck you!
Emne: Sv: The forest... Søn Apr 01, 2012 12:09 pm
Bill havde været meget rar som altid denne aften, men der var noget forandet over Hannah. Hun virkede mere glad på mine vejne uden at tage hensyn til Matt, eller køteren, som hun ellers havde kaldt ham. Det fik Kristens hjerte til at blive lidt varmt. Hendes søster Hannah, havde endelig droppet den iriterende had, til hendes kæreste Matt. Det hjalp Kristen, for hun havde ikke tænkt sig at gå fra Matt, eller bare det der lignede. Hun var stadig helt væk i ham, nyforelsket, og hun kunne heller ikke tillade sig at gøre det overfor Tatiana. Så det var helt og adeles udelukket. Kristen havde svært ved at holde et lille smil tilbage. Hun var rigtig glad for sig søster og det at hun bare kunne overleve med hendes forhold til Matt, gjorde hende rigtig glad og rørt. Hannah, var normalt ikke den type der ville have medfølese med nogen, ikke en gang sin egen familie, hvis det kum til hendes fjender. Ulve. De tøre blade gav lyd fra sig under Kristens føder da hun rolig gik gennem skoven med disse tanker. Hun blev dog ganske kort revet ud af hendes tanker ved den lille lyd. Hun havde ikke lagt mærke til hvor hun var gået hen, og var derfor chokket over at hun allerede var midt i skoven. Hun lod sit dels trætte og dels lysende og glade blik, glide rundt omkring, for at bedømme hvor langt der ca. ville være til hun igen var på den anden siden af skoven. Hendes tøj, var ikke lige det varmeste hun havde haft bagerst i skabet, inden hun havde klædt sig på. Men det holdte hende da en smule varm. I hvert fald hendes mave, som var dækket at en bluse og hendes varme jakke, som gik ned over og stoppede lidt under hendes hofter. Hendes bluse var dog en smule stor og måske ikke helt så varm som jakken på den måde, men det gjorde alligevel lidt for at beskytte Tatiana. Kristen gik videre eftersom hun havde et overblik over hvor hun var og hvor langt der var endnu. Hun gik med en beskyttende hånd mod sin mave, som hun også havde gjort inden hun stoppede op. Hun ville ikke lade noget, eller nogen skade hendes lille pige.