Hvor står vi henne? Betyder jeg stadig noget, eller vil du helst glemme? Jeg kan ikke glemme dig, du er den eneste! ;♥ Justin

Sted: Mystic Falls, Justins hus.
Tid: Sent på aftnen, 00.00.
Omkring: Ikke andet end mig og ham.
Vejr: Rolig aften uden vind.
påklædning: En rød top og en lyseblå nederdel, samt røde højhælede sko, der passer til toppen.
Humør: Ikke helt i top, savner Justin og håber at han vil se mig.
Håb: At være sammen med ham som før.

Bonnie havde det svært, hun vidste ikke hvad hun lavede her, hun havde taget hen til Justins hus. Det var ikke fordi hun kunne holde sig væk, hun manglede ham rigtig meget, og hun havde stor lyst til at opsøge ham, det gjorde hun så også nu. Hun var blevet inviteret ind i hans hjem for længe siden, så hun kunne godt komme ind. Hun gik stille frem for sig, og så rundt i huset mens hun gik. Det var ikke fordi hun ville ind og snage i hans ting, for det kunne hun aldrig finde på. Hun ville bare gerne tale med ham, og hun var så desparart at det fyldte mere i hende end blodtørsten.
Hun fandt ind i stuen og satte sig ned i en stol, mens hun ventede på ham. Hun sad stille og stirrede rundt, mens hun lyttede efter ham. Hun kunne fornemme en svag lygt af ham i alt i huset, det gjorde hende underligt beroligende. Hun lukkede sine brune øjne i og forsøgte at fukosere på ham. Justin.. Hvordan var det også gået til at de var blevet skildt ad? Hun savnede ham meget og hun kunne ikke gøre noget ved den savn, ud over at opsøge ham. Nu sad hun stille med lukkede øjne og håbede på at mærke ham, så hun kunne tale med ham.

Justin befandt sig i sit hus, mere præcist sit badeværelse. Han stod i badet og lod det varme vand løbe ned over hans krop. Han lagde ikke rigtigt mærke til tiden og at det var et underligt tidspunkt at være i bad på, men han havde lige været ude at jage og nu var hans hovede fyldt med tanker, som han havde prøvet at holde på afstand. Han tænkte på Bonnie, hvad hun mod lavede, hvordan hun havde det og om hun mon havde fundet en anden. Han lukkede øjenen og slukkede for vandet. Og hvad med Zoey, hendes søster. Han bedste ven, hvordan havde hun mon det?
Justin havde været væk fra byen i et stykke tid, men selvom han ikke havde befundet sig i byen havde han alligevel holdt øje med den for at følge bare en lille smule med. Han trådte ud fra badet og tog et hånklæde der hang lige ved siden af. Han bandt det omkring livet, da han lige pludselig kunne dufte at en anden vampyr var i hans hus. det tog ham ikke længe at finde ud af at det var Bonnie, han kunne kende hendes færd. Han åbnede døren fra badeværelset og gik ind i stuen kun iført håndklædet, som han havde om livet. Han fik øje på hende i stolen. "Hey Bonnie" var det eneste han kunne få frem.

Bonnie kunne mærke hans fært, stadig ret sløvt men det holdte hende hen i en fantasiverden. Det gjorde hende næsten helt tørstig, ikke efter blod, men efter ham. Hun manglede ham sådan, og selvom der var sket meget ville hun ikke rejse sig nu og gå som en kujon, hun ville finde ham, tale med ham, fortælle ham at han stadig betød meget. Bonnie kunne høre en dør gå op lige i det Justins fært blev meget tydeligere, det fik kort hendes tænder til at komme frem. Hun hørte hans rolige bløde stemme nævne hendes navn, og så slog hun øjnene op. Hun så kort på ham med røde øjne, ikke fordi hun ville. Hun kunne ikke styre det. Hun lod blikket glide ned over ham og et lille smil forlod hendes læber, han var smuk, lige som hun huskede ham.
Bonnie blinkede et par gange og stod hurtigt efter, bagved ham. Hun drejede ham hurtigt rundt, så han stod med ansigtet mod hende igen, så hviskede hun kort i hans øre. "Hej.." Hendes røde øjne forsvandt i det hun lænede sig mod ham og trykkede sine røde læber mod hans. Hun lagde en hånd mod hans brystkasse og kyssede ham blidt. Hun kunne så mærke at hendes tænder forsvandt og hun kunne igen forholde sig en smule normal i hans nærver. Hun slap ham dog ikke, det var hun ikke helt klar til endnu. Hun smilte en smule triumferende til ham og blinkede kort og undskyldene.

Da bonnie stod bag ham kunne han ikke lade være med at smile lidt, men lidt efter da de stod ansigt til ansigt igen forsvandt smilet. Han så bare på hende, hvor var hun dog smuk. Hans tanker fløj stadig rundt, men da hun kyssede ham blev de alle stille. Lige nu kunne han ikke koncentrere sig om andet end deres læber mod hinandens. Han placerede sine hænder på hendes hofter og så lidt som ingenting løftede han hende op og trykkede hende blidt op ad væggen, og langsomt flyttede han sine hænder ned på hendes lår. Han holdt hendes stadig oppe, så hendes ben var rundt om hende. Han slap kysset for at se på hende. "På det her område har du ikke forandret dig" sagde han med et lille smil og derefter lagde han sine læber mod hendes igen og kyssede hende lidt mere ivrigt og sulten. Ikke efter blod, men som hun havde det efter ham. Han sultede efter hende.

Bonnie var glad for hans reaktion, hun kunne ikke forstille sig noget bedre lige nu. Hendes tanker forsvandt og hun koncenterede sig kun om ham, hendes savn var helt fremme nu, så hun næsten fik ondt af den. Hun kunne ikke holde sig tilbage og det havde hun heller ikke lyst til, hun ville gerne mærke han var der igen. Ligesom de gode gamle dage hvor de havde haft det rigtig godt sammen.
Bonnie sukkede en smule af længsel, hun havde virkelig savnet ham.
Hun lod ham løfte hende op og svingede selv en smule ivrigt sine ben rundt om ham. Den følelse af at være hvor man hørte hjemme, havde hun aldrig følt så kraftig før. Hun ville ikke forlade ham mere i nat, selv ikke hvis han blev sur på hende. Det kunne hun ikke. Hun kyssede ham blidt igen og lod ham presse hende op af vægen. Et lille smil kom frem på hendes læber da det mindede hende om deres første møde. Hun pev en smule forpint da han slap kysset, men smilte så ved hans ord.
"Heller ikke dig.." svarede hun med et skævt smil. Hun lagde sine arme om ham og sørede for at hans overkrop var mod hendes, da hun kort efter igen gengældte hans kys. Hun huggede lidt ivrigt ud efter ham, men ikke som hvis hun ville bide ham. Nej, næmere som for at sikre sig at han ikke ville afbryde kysset igen. Hun kunne ikke lade være med at nyde det, da hun stadig elskede ham ret højt.

Justin kunne mærke hvor ivrig hun var blevet og det tændte ham bare endnu mere og gjorde ham endnu mere ivrig. Og han kom til at tænkte på deres første møde, hvor de havde stået på næsten samme måde. Han kunne ikke lade være med at smile lidt, men han sørgede for at han ikke ville komme til at afbryde deres kys. Det faldt ikke i hans interesse lige nu. Han kyssede hende og trykkede hende tæt ind til sig, men han med den ene hånd fik hevet hendes sko af og lod dem falde til jorden. Han havde savnet at være så tæt på hende, at mærke hende mod sin krop og at kunne smage og dufte hende. Det var længe siden sidst.
Justin blev en smule mere ivrigt i sit kys og trykkede hende stadig ind til sig. Men han ville gerne have hendes top og det krævede at han slap deres kys. Så det gjorde han og i mens han hev hendes top op over hovedet på hende, kiggede han hende dybt i øjnene, inden han igen lukkede dem og trykkede læberne mod hendes.

Bonnie smilte en smule mens hendes tanker faldt i et med hans. Hun kunne føle ham, se ham og dufte ham. Hver enkelt lille sans blev brugt her, det havde hun virkelig savnet. Det at kunne være sammen med ham igen, på denne måde, det var det hele vær'.
Bonnie blev mere og mere ivrig efter ham, ikke at hun ikke var det i forvejen, for det var hun virkelig, hun havde bare gemt følelsen væk. Men nu hvor den kom ud og overtog hendes handlinger, kunne hun ikke ønske andet end at hun havde gjort det før. Hun kyssede ham ivrigt igen og lod hendes hænder glide over hans overkrop, inden af hun trykkede sine ben lidt tættere mod ham, for ikke at falde ned. Hun kunne ikke tænke på andet end ham lige i dette øjneblik og hun havde ikke lyst til at slippe ham. Lige nu føltes det som om hun aldrig havde sluppet ham.
Bonnie så ham blidt i øjnene med øjne der selv lyste af savn og nydelse, hun kunne ikke skjule hvor meget hun havde savnet ham. Hun havde måske også brug for dette her, det føltes i hvert fald sådan. Hun smilte skævt og lod ham trakke hendes top over hendes hovedet lukkede selv øjnene kort efter. Hun holdte sig godt indtil ham og legede kort med hans nakke hår.
*Jeg har savnet dig!* sådan lød hendes tanke stemme da hun sandte ham tanken, hun vidste at han ville kunne høre den. Hun sukkede af nydelse og lod sin hånd glide ned til hans håndklæde, som var det eneste han havde haft på. Hun hæv ivrigt håndklædet af ham og hoppede ned så hun kunne åbne sin nederdel. Dog igen uden at slippe ham helt.

Det føltes som om at det var flere hundrede år siden de sidst havde kysset og rørt hinanden, som de gjorde nu. Men alligevel føltes det så naturligt og helt fuldt ud vidunderligt. Han stønnede selv af nydelse, da hun lod sine hænder glide over han overkrop. Han kunne mærke at hver lille berørelse der var i mellem dem, tændte en ild i ham. Han blev mere og mere ivrig og han kunne mærke at hun gjorde det samme.
Da Justin havde fået hevet toppen over hovedet på hende, blev den smed ned på gulvet ved siden af hendes sko. Han smilte lidt da hun rev hans håndklæde af, det havde været ret praktisk bare at havde det om sig i stedet for at tage tøj på. Han hørte hendes stemme i hans hovede og det fik ham til at smile en smule. *Det kan jeg mærke at du har* svarede han frækt tilbage og lod sin tunge glide med ind i kysset. *Jeg har også savnet dig* svarede han så dog også tilbage. Og det var sandt! Hele hans krop skreg nærmest efter hende, og nu var de så tæt på.
Mens Bonnie åbnede sin nederdel lod han hænderne glide op ad hendes mave, om ad hendes side og om på ryggen, hvor han åbnede hendes bh, og trak langsomt hendes stropper ned af hendes arme. Han ventede bare på at hun havde fået åbnet sin nederdel, så han kunne hive bh'en helt af hende.

Bonnie kunne svagt i bagrunden høre, at hendes røde top blev smidt på gulvet. Hun smilte kort over tanken med ham og hende, der nu igen var sammen, sådan rigtig. Hun nød det ret meget og havde svært ved at holde igen, hvilket hun tydeligt kunne mærke, også galte for ham.
Hun åbnede kort sine øjne og så hans smil i det hun hev håndklædet af ham, det fik hende til at smile mindst ligeså stort som han havde gjort. Hun gav en lille lyd fra sig og lukkede derefter igen sine øjne.
Bonnie hørte hans tanker og fniste en smule over dem. Det lød sødt og lokkende med hans perfekte tanke stemme. *Hmm.. jeg tørster efter dig* svarede hun frækt igen, som besvarelse til hans lille sætning, hvilket havde fået hende til at føle at det hele var tilbage ved det gamle igen. Hun hørte lidt efter hans fortsættelse, som mere var et svar til det hun forst havde sandt afsted.
Hun smilte skævt og kyssede ham blidt og ivrigt lige bagefter. Så gav hun sig til at lege lidt med hans tunge, ved hjælp af sin egen tunge. Det føltes godt, igen som om de altid havde været lige hvor de var nu, som et eleskende par uden problemer. Bonnie lod sin tunge overtage og holdte en snav kørende.

Nederdelen var en smule stram så hun måtte slippe ham for at bruge begge sine hænder til at få den op med, men det gjorde ingenting så længe hun stadig havde sine røde læber presset mod hans. Hun fik den åbnet og lod den glide ned til anklerne hvorefter hun hurtigt sparkede den væk. Hun gik tættere på ham igen og lod ham kort tage hende bh af hende, før hun lagde armene om ham og trykkede ham indtil sig igen.

Da han igen hørte hendes stemme smilte han stort. Han elskede det hun sagde og det gjorde ham bare selv endnu vildere efter hende, hvis det ellers var muligt. Han kunne godt lide tanken om dem to igen, for det føltes helt fantastisk sådan som de var lige nu. *Så må vi hellere få slukket din tørst* svarede han tilbage og stønnede lidt af nydelse.
Da Bonnie havde fået sin nederdel af og han havde taget hendes bh af, var der jo ikke meget mere tilbage end hendes trusser. Da hun begyndte at lege med hans tung, blev han nødt til at stønne endnu en gang, inden han selv fulgte med i snavet. Han tog fat om hendes lår og løftede hende op som før, men i stedet for at trykke hende ind i mod væggen, begyndte han nu at gå i mod hans soveværelse, hvor hans store dobbeltseng ventede på dem. Han åbndede let døren uden at tabe hende, og han gik helt hen til senge kanten, inden han slap deres snav for at smile lidt til hende. "Skal vi få gjort noget ved den tørst" svarede han med et frækt glimt i øjet. Han havde snakket normalt og lod hende blidt falde ned på sengen inden han selv lagde sig forsigtigt ovenpå hende. Men derefter gik det forsigtige af ham. Justin pressede sine læber mod hendes og lod igen tungen finde vej ind i kysset, i mens han masserede indersiden af hendes lår.

Bonnie kunne mærke han blev vildere og det gjorde hende kun glad. Hun var ret tændt af ham allerede så der var absolut intet der kunne ødelægge det nu. Hun stod lidt helt roligt op af ham mens hun ivrigt lod snaven finde vej. Hun var tom for tanker lige indtil ham skubbede endnu en tanke ind i hendes hovede. Hun smilte skævt og var lige ved at afbryde snaven med sin ivrige lyd, der næsten lød mere som et glædes hyl.
Hun kunne både mærke og høre ham stønne hvilket gjorde hende mere ivrig efter ham. Hun kunne ikke vente mere nu. Da han tog fat om hendes lår for at løfte hende op, var hun lige ved at blive helt våd ved hans berøring. Hun havde ikke noget imod hans beråring, tværtimod var det så dejligt at hun troede følelsen ville ødelægge hende.
Hun stønnede kort for at vise hendes følelse. Lidt som noget hun gjorde i stedet for at sige det højt. Hun lod ham tage hende med ind i hans soveværelse, hvor hun tydeligt kunne genkende hans seng. Hun smilte skævt ved tanken om at ligge i den med ham igen.
Bonnie sukkede lavt da han satte hende ned og endnu en gang spurgte hende om de skulle slukke hendes tørst. Hun kiggede ivrigt denne gang og tog hurtigt fat i ham og hjalp ham over hende. Bonnie kunne mærke at han gav sig helt da han lå over hende. Det fik hende til at smile stort. Hun gengældte ivrigt snaven og legede en smule med hans tunge igen, af ren lyst. Da hans hånd igen lå mod hendes lår kunne hun ikke holde det mere. Hun trykkede ham ivrigt ned mod sig og slap hurtigt snaven igen. "Tag mig!" stønnede hun mod hans øre mens hun forsøgte at holde fokus. Hun var helt klart tændt nu, og ville bare have ham lige på stedet.

Justin elskede at høre hende stønne, for det betød jo at hun nød det lige så meget som han. Og han nød det rigtig meget. Han havde ventet længe på at dette ville ske, faktisk havde han ikke rigtigt turde håbe på det, for han vidste at han havde ødelagt meget inden han forsvandt igen. Han havde også lidt svært ved at lade hende komme ind i hans liv igen, han havde levet så længe uden hende at han skulle vænne sig til at tænkte på en anden igen. Men det var en tilvænning han gerne ville gøre.
Justin stønnede høj lydt og han var så tændt som man kunne blive det. Han lod hans hænder glide op ad hendes lår op til hendes trusser, og da hun udbrød at han skulle tage hende, stønnede han igen. Han rev trusserne af hende, og dette kunne de desværre ikke holde til, men han var ret ligeglad nu. Han ville bare have hende og det skulle bare være nu.
Justin trængte lidt op i hende og han bevægede sig nu hurtigt frem og tilbage mens han selv stønnede en gang i mellem. Han slap hendes læber og snavet for at kysse hende ned ad halsen, men han stadig var oppe i hende. Han nød det hele så meget at han stadig stønne ind i mellem.

Bonnie vidste godt at det måske ikke var noget hun burde. Hun vidste at der var en vis risiko for at gøre ham sur, men hun kunne ikke holde sig fra hans tanker. Hun blev nød til at vide om han havde det på samme måde som hun havde. Det var ikke fordi hun ville snage i andet, hun ville bare være sikker på at han ikke ville stikke af igen, eller såre hende på nogen måde. Hun håbede stort på at han ville lade det være som om det var og ikke blive sur, for hun ville jo kun vide om han elskede hende. Det kunne hun selvfølgelig også bare spørge om men før den tanke dukkede op i hendes hovede, var hun inde i hans hovede mellem alle hans tanker.
Hun lyttede efter og smilte stort da hun hørte hans tanker. Han ville altså gerne blive hos hende? Hun måtte hellere spørge ham bagefter, men lige nu ville hun ikke resikere mere.
Bonnie trak sig ud af hans tanker og overgav sig igen til ham. Hun kunne mærke at han var rigtig tændt hvilket var dejligt at mærke. Så var det jo ikke kun hende der nød det. Bonnie lod ham rive hendes trusser op men udstødte igen en høj stønnen du hun kunne mærke det. Bare det at hans hænder var et sted mellem hendes ben, gjorde hende helt vild. Hun sukkede et par gange og gav en lille lyd fra sig. Hendes lyd trak sig ud da han trængte sig op i hende, nu mindede det mere op et hyl, men et glædes hyl. Hun kyssede ham ivrigt og trykkede ham ned til sig mens hun kunne mærke han bevægede sig hurtigt i hende. Hun nød det ret meget. Hun kunne slet ikke koncentrere sig om andet end at nyde det nu. Nyde ham. Hun stønnede ivrigt og blottede roligt sin hals da han kyssede hende på halsen. Hun var helt væk i ham og i den følelse af at have ham igen.

Et kort øjeblik føltes det som om at hun var lidt fjern, men det var kun et kort øjeblik for hun var tilbage igen. Han lod sig ikke rigtigt bide mærke i det, for han var helt optaget af hende. Det var svært at tænke på at de nu var her sammen igen, efter alt det han havde gjort i mod hende. det var utroligt at hun overhovedet ville se ham, efter den måde han havde behandlet hende på. Men så længe at hun ville var han glad.
Justin smilte svagt da hun nærmste udbrød et hyl. Han var glad for at hun nød det, for det gjorde bare at han kunne nyde det endnu mere ham selv.
Justin huskede tydeligt den gang Bonnie havde bidt ham mens de stod og kyssede. Han rystede hurtigt de tanker ud af hovedet uden at stoppe med at kysse hende op ad halsen. Han tog fat i hende og rullede om så han lå på ryggen og hun nu lå øverst. Han slap hendes hals og så på hende med et lille frækt smil. Han stønnede igen lidt mere højlydt og lagde hovedet bagover i nydelse. Han havde sine hænder på hendes hofter og han var stadig oppe i hende.

//Jeg smutter ned og spiser nu (: //

Det lod til at han ikke havde taget sag af det med tankerne. Det gjorde Bonnie glad, hun ville ikke ødlægge noget nu, det kunne hun aldrig tilgive sig selv hvis hun gjorde. Hun nød det så meget og ville bare have at det aldrig stoppede.
Hun håbede på at dette betød at han ville blive hos hende, for hun var virkelig vild med ham. Han var den eneste hun havde forelsket sig i hvor hun virkelig havde føldt sig så levende og glad sammen med ham.
Så var der lige den dårlige tid, men det forstod hun godt. Og selvom det havde sat dybe ar i hende, ville hun altid tilgive ham for det. Og selvom hun havde været vred på ham og ønsket hans død, så vidste hun også at det kun var fordi hun ikke kunne styre sig som vampyr.
Hun ville aldrig gøre ham noget, det kunne hun slet ikke, det var bare sorgen der havde talt. Men nu hvor de var så godt som sammen igen, havde hun næsten helt glemt de dårlige tider.
Denne nat betød så meget for hende, for selvom det var startet på grund af hendes mangel på kontrol så havde han også læntes efter hende, og det var alt havd hun ville vide. Så havde hun ikke nogen grund til at tro andet.
Bonnie nød hans kys mod sin hals, hun stønnede af nydelse og gav sig til at blotte sin hals endnu mere. Hun vantede lidt at han ville bide hende, men det gjorde han ikke. Det var en underlig følelse men det var ikke fordi det manglede. Hun var faktisk glad for at han ikke gjorde det, det fik det hele til at virke mere menneskeligt. Så menneskeligt som hun elskede det var. Som om at de efter denne nat kunne regne med at hun var blevet gravid. Denne tanke skar kort i gennem hende, det gjorde ondt at vide det ikke ville ske, og at hun aldrig ville blive "normal" igen. Hun skød tanken væk og så ned på Justin. Hun smilte skævt og fniste kort da han vendte dem om. Hun så på ham med øjne fulde af nydelse og glæde og mødte hans frække smil. Hun bed sig kort i læben og kastede et kort blik på hans hæder der vilede på hendes hofter, inden hun begyndt at trakke sig frem og tilbage over ham. Hun skubbede sig helt hen til ham, så han kom godt op i hende, og trak sig så roligt væk igen med et lille støn. Sådan fortsatte hun så i et roligt men ivrigt tempo.

Justin ville nogengang ønske at han slet ikke havde forladt denne by, at han bare var blevet her med Bonnie. Der var så mange ting der ville have været anderledes. Han ville stadig arbejde på skolen, Bonnie ville stole på ham, han behøvede ikke at frygte at Zoey var sur på ham og han ville slet ikke have denne manglende kontrol over sin blodrus til tider. Han var begyndt at kunne styre sig, men nogengang lod han sig selv gå amok, bare for at glemme alle de fejl han havde begået i sit liv. Det gjorde ikke nær så ondt. Han behøvede ikke at tænkte på Joanna eller Bonnie. Et kort øjeblik gjorde det ondt i ham da han kom til at tænke på Joanna, men hurtigt fik han sine tanker kontroleret væk fra emnet og tilbage til Bonnie.
Justin nød at mærke hende. Han fulgte hendes rytme og stønne ind i mellem. Det var utroligt at han skulle få endnu en chance for at opleve dette med hende, for han regnede ellers med at han havde ødelagt alt sidst han havde været i byen. Justin lod sin ene hånd glide op ad hendes lår. Selvom han var oppe i hende kunne han godt massere hende dernede, og det gjorde han også. Han ville gerne have at hun nød alt, for det gjorde han i hvert fald.

Bonnie forsatte roligt uden at tænke for meget over det. Hun var glad for at han nød det, og det kunne hun mærke at han gjorde. Hun tøvede lidt, ikke med hendes bevægelser, mere med tankerne om hvad hun skulle.
Hun kunne mærke hans hænder mod hendes lår og bed tænderne sammen i nydelse. Hun vidste havd han var ude på og hun gjorde intet for at forhindre det. Hun smilte en smule og rettede blikket op mod ham. Hun smilte skævt og lod så den ene hånd vile mod hans kind mens hun roligt trykkede sine læber mod hans.
Hun nød alt det der var mellem dem lige nu og hun ville ønske at hun kunne opbygge en familie med ham. Hun havde altid kun haft ham, ingen andre. Der var lige Matthew hendes skaber, men det var ren og skær skuespil med ham. Det gjorde ret ondt at tænke på.
Bonnie tænkte lidt den anden vej, han havde sikkert set at hun kunne blive en god vampyr og det var måske derfor? Hun havde gjort ham stolt og det var hun glad for. Men der var stadig en stor del af hende som ønskede at det aldrig var sket, at hun havde været menneske den gang hun møtte Justin og at det hele ville have gået sin gang. Men måske havde hun slet ikke mødt ham hvis hun ikke havde været vampyr.
Bonnie kunne mærke hans hånd og det fik hende til at smile. Hun fortsatte dog lidt med små støn ind i mellem, før hun langsomt stoppede op. Hun skulle lige have noget luft, en chance for at føle sig menneskelig nok til at skulle behøve det. Hun så roligt på ham med et lille smil og kyssede ham blidt før hun bare lagde sig fladt ned over ham.
Hun trak vejret roligt og tænkte kort over tingene. Hun legede med en tot hår fra ham mens hun nussede ham på halsen. "Jeg elsker dig!" Mumlede hun roligt og en smule lavt, hun vidste han kunne høre det og hun ville gerne se hans reaktion på det.

Justin lagde armene om hende da hun lagde sig ned. Han kunne ikke lade være med at smile lidt, men han blidt kærtegnede hende på ryggen. Han hørte hendes stemme og han vidste først ikke hvad han skulle sige. Hun elskede ham og han burde virkelig springe rundt af glædeog lykke, men han kunne ikke lade være med at tænke på hvad der ville ske hvis han pludselig forlod byen igen, ikke fordi at han havde nogle planer med det. Men hvis han gjorde ville hun blive knust igen og det ville alt sammen være hans skyld.
Justin havde allermest lyst til at rejse sig op og forsvinde fra huset. Han var skræmt for det gjorde ondt at tænkte på at hun elskede ham og at han så let som ingenting ville kunne såre hende. Hvad nu hvis han kom til det, han ville aldrig kunne tilgive sig selv. Det bedste for hende var hvis hun forlod huset og aldrig så sig tilbage eller tænkte på ham.
Men bare tanken om det gjorde ondt på ham. Han hadede virkelig det her, han ville ønske at han bare kunne lukke af for alle sine følelser igen og bare gå amok som før han kom til byen, alt var så meget nemmere. Justin valgte i stedet at fortælle hende sandheden, han var egosistisk i dette øjeblik og alt for fortryllet af hende. "Jeg elsker også dig" hviskede han.

//Jeg logger af nu //

Bonnie slappede helt af ved ham, og hun havde den største lyst til bare at putte hos ham for resten af deres dage. Hun tøvede lidt inden hun kunne få sig selv til at trille ned ned siden af ham. Hun lå helt stille et kort sekundt mens hun hørte hans svar. Det fik hende til at smile stort. Hun var så glad sammen med ham så hun kunne slet ikke forstår at de nogensinde havde næret noget andet igennem end dette. Hun smilte sødt til ham og kravlede hen til ham igen. Hun puttede sig ind til ham og lagde sit hovede på hans brystkasse. Så lukkede hun øjnene og sukkede kort af glæde. Hun nussede ham blidt på maven og kyssede ham blidt og roligt.
"Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre uden dig.. Jeg elsker dig så højt" sagde hun med en rolig stemme. Hun lukkede øjnene og puttede sig helt ind til ham. Hun havde aldrig følt sig så hjælpeløs forelsket uden at kunne gøre noget ved det, som hun havde ved ham. Hun holdte sig blidt ind til ham og sukkede næsten lydløst. Hun kunne godt se at hun ikke kunne holde ham tilbage hvis han nu ville afsted igen, det eneste hun ønskede var at hun kunne tage med ham. Hun ville ikke miste ham igen. "Hvor er vi henne?" spurgte hun lavt og meget tøvende lidt efter. Hun havde svært ved at sige det men hun blev nød til at hvide det, så hun spurgte alligevel. "Er vi stadig sammen?"
Bonnie kunne ikke klare det spørgsmål, for hvis han nu ikke havde lyst til at være bundet af hende, men i stedet ville være fri, så kunne hun jo ikke holde ham tilbage. Selvom han så havde talt sandt da han sagde at han elskede hende, så kunne hun ikke bære hvis hun smulle undvære ham.
Hun glemte hurtigt hendes spørgsmål for at få et smil frem. Hun satte sig kort op for at trække dynen over dem. Derefter lagde hun sig lokkende over ham som før igen, bare under dynen og uden at han var oppe i hende. Hun smilte skævt til ham og kyssede ham blidt og inderligt et par gange.

Justin lå stille og kiggede op i loftet mens Bonnie lagde hovedet på hans brystkasse. Han nussede hende stadig blidt på ryggen. Han sagde ikke rigtigt noget, han lå bare og tænkte. Han vidste at han var blevet fanget af Bonnie igen, han ville ikke kunne forlade hende. Det vidste han, og han vidste at hvis nogen prøvede at gøre hende ondt, ville han forsvare hende med sit liv. Han vidste at hun var blevet en af hans svagheder. Hende og Zoey var hans svagheder, hvis nogen ville gjorde ham noget, var Bonnie og Zoey vejen frem. Men han havde lovet sig selv at der aldrig måtte ske dem noget, og desuden var de jo ikke ganske normale mennesker, de kunne også forsvare sig selv.
Justin tænkte på hvordan det havde været i mellem dem, hvis Bonnie havde været menneske. Så havde der slet ikke været noget dem, for så gik hun jo ikke i skole mere, i hvert fald ikke den årgang som han havde undervist. Og Justin ville aldrig havde tilladt sig at forelske sig i hende fordi at hun var menneske. Og hvis Justin havde været et menneske, var de aldrig mødtes for så havde han forlængst været død.
Justin så på Bonnie da han hørte hendes stemme. Ja, hvor var de egentlige henne. Var de sammen? "Vil du virkelig have mig efter alt det jeg har gjort mod dig" spurgte han stille.
Justin smilte lidt da hun lagde sig ovenpå ham igen. Han lagde den ene hånd bag hendes nakke og derefter kyssede han hende blidt.

Bonnie lukkede kort sine øjene hun kunne ikke lide det faktum at han ikke svarede hende. Hun vidste at det var svært for ham, hun havde det heller ikke for let selv, men hun ville gøre alt for at han kunne blive hos hende. Hun ville dræbe for at få ham rigtigt tilbage.
Bonnie nød lidt bare at ligge hos ham, han var så dejlig, så perfekt. Hun havde slet ikke fortjent ham. Hvordan det end var kommet til at han kunne lide hende, vidste hun ikke, men hun var dybt taknemmelig over det.
Hun elskede ham virkeligt og ville bare gerne være sammen med ham.
Bonnie blev helt stille da hun hørte hans svar. Hun holdt vejret og lå kort stille som en veltede statue, som lå på jorden og var for tung til at blive flyttet. Hun tænkte tingene igennem, hun ikke ikke svare nej.
Det var helt sikkert! Hun kunne ikke undvære ham, hun havde brug for ham, brug for at han elskede hende og ville være sammen med hende. Hun havde en lille idé om at det var sådan han havde det, men at han måske bare følte sig skyldig over at være taget af sted så mange gange. Bonnie smilte kort hvorefter hun blev mere livagtig igen.
Hun så roligt på ham med sine brun-gule øjne. Først sagde hun ikke noget, hun så bare kærligt på ham mens hun forsigtigt kærtegnede hans kind, med den ene hånd. "Jeg vil altid have dig!" svarede hun kort og bed sig en smule i læben. Hun var ret usikker på hvordan han ville reagere på dette. "Altid!" Fortsatte hun kort og smilte en smule.
Bonnie lyste op i et stort smil da han kyssede hende. Hun blev helt blød i kroppen og gengældte en smule ivrigt kysset. Hun havde ikke regnet med den reaktion men det gjorde hende så lykkelig. Hun kunne ikke være mere lykkelig nu, det var som en drøm der var gået i opfyldelse.
Han elskede hende. Hun lod blikket vile på ham med et kærligt og sødt smil, mens hun langsomt lod sin hånd glide ned af ham. Hun kyssede ham lidt efter blidt igen, blidt men ivrigt som hvis hun ikke ville se ham igen, hun havde stadig ikke hørt hans svar.

Justin lå stille og ventede på hendes svar, for han kunne godt forstå hvis hun ikke ville være sammen med ham fast, men heldigvis virkede det ikke sådan. Han havde forladt hende alt for mange gang. På et tidspunkt måtte hun da blive træt af ham, men han håbede bare ikke at det ville ske. Han smilte lidt til hende da hun sagde at hun gerne ville have ham og være sammen med ham. Han legede med en tot af hendes brune hår. Han havde virkelig savnet hende.
"Hvis du gerne vil have mig, vil jeg være din" hviskede han og smilte til hende. Han kunne ikke lade være med at føle at alt omkring ham svævede. Han havde oplevet dette en gang før og det var med Joanna og den gang vidste han at han ville gifte sig med hende. Men nu var det her Bonnie og de var begge to ikke helt de samme som den gang de mødtes. Der havde de begge kæmpet for at leve uden at slå ihjel, for at leve et fredeligt og normalt liv. Men det ville aldrig ske og det var nok det der var gået op for dem. Men nu var de sammen igen og han var lykkelig.
Justin så på hende, mens hun kiggede på ham med et kærligt smil. Han kunne ikke lade være med at smile tilbage og nyde hendes berøring. Han gengældte kysset.

Bonnie hørte hans svar.
Først kunne hun ikke tro hendes egne øre, hun var sikker på at hun havde forkert. Derfor havde hun heller ikke reageret på det først. Men da det gik op for hende at hun havde fået lige det svar hun havde ønsket sig, begyndte hun at smile.
Hun blinkede lidt som for at være helt sikker, på det hun havde hørt. Så smilte hun stort til ham som om han lige havde givet hende en enestående gave som hun altid havde ønsket sig. Hun fniste kort og smilte endnu større da hun lagde mærke til hans søde smil.
Hun lukkede kort sine øjne og lagde panden mod hans hals, derefter gav hun sig til at kysse ham. Først på læberne og derefter på halsen, hun lignede hele tiden en alt for sulten vampyr der ville dræbe, men hver gang hun kom helt tæt på hans hals, plantede hun et kys lige over hans blodåre.
Bonnie vidste slet ikke hvad hun skulle sige, hun var så gald som aldrig før. Hun lagde sig bare roligt til rette over ham igen og smilte skævt ned mod ham.
Hun fniste lidt da hun så hans reaktion på hendes berøring. Hun kunne se at han nød det og det var hun glad for. Det var selvfølgelig det der var meningen med det, eller ville hun jo ikke gøre det. Hun lod roligt sin hånd finde vej ned til hans skridt mens hun kyssede ham inderligt igen.

Justin så lidt på hende da hun ikke rigtigt reagerede på hans svar. Men da han kunne se at det var ved at gå op for hende hvad han lige havde sagt kunne han ikke gøre andet end at smile. Han elskede at det at han sagde han ville være sammen med hende kunne gøre hende glad, for det måtte jo betyde at hun hold af ham.
Justin nød hendes kys på halsen. Han legede stadig med en tot af hendes hår indtil hun rørte ham i skridet og han blev hurtigt tændt. Han lagde sin hånd bag hendes nakke og kyssede hende ivrigt tilbage.
Justin kunne slet ikke forstå at han havde været i stand til at forlade hende før, men han havde overhovedet ikke været noget der mindede om ham selv da. Han lovede at han aldrig ville forlade hende igen, han ville i hvert fald hade sig selv hvis han gjorde det. Han vidste at han elskede hende og at han ville ønske at han kunne være sammen med hende for altid uden at der ville ske dem noget. Men den sidste han havde det sådan med døde. Han vidste ikke hvad han skulle gøre, hvis der skete Bonnie noget. Han vidste at han aldrig ville blive sig selv hvis hun ikke var ved hans side.
Justin lod sin tunge finde vej ind i kysset, mens han blidt kærtegnede hendes ryg.

Den gang Bonnie var menneske boede hun hos hendes familie på en gård, hendes far ejede i denne by, for noget tid siden. Hun var altid sammen med hendes søskende og da hun havde det godt havde hun det virkelig godt. Hun hyggede sig med både Zoey og John og de var så tætte som nogle søskende kunne blive. Men da tiderne så ændrede sig og hun begyndte at skændes med, ikke blot John og Zoey, men også hendes forældre, stak hun af.
Hun kunne tydeligt huske den dag hun valgte at forlade dem alle sammen. Den var kort efter det, hun havde mødt Matthew. det store skuespillere som havde trukket hende ind i hans skuespil. Hun havde ikke været glad der og det var hun heller ikke længe efter. Hun vågnede som vampyr, hvilket havde gjort alt være for hende.
Men da hun fandt Justin på kirkegården blev alt godt igen. Han var hendes lys og havde nok altid været det. Hvis hun ikke havde mødt ham, ville hun nok være død nu. Hun ville bare drikke masser af blod indtil en eller anden ville dræbe hende, fordi hun tog det forkerte bytte. Men hun havde mødt Justin og det havde virkelig redet hende.
Bonnie lå roligt ved Justin nu, et sted hun aldrig troede hun ville vende tilbage til, efter deres skænderi. Hun kunne ikke beskrive hvor lykkelig hun var nu og det var også derfor alle de tanker fløj gennem hendes hovede nu. Hun mente det hun havde sagt lige før, hun ville ikke vide hvad hun skulle gøre uden ham.
Bonnie kunne godt mærke at han blev tændt igen, det morede hun sig en smule over. Hun kunne godt lide det, for hun ville ikke slippe ham nu, uden denne lille sene i sengen, hun kunne bare ikke få sig selv til det. Hun Kyssede ham ivrigt igen og pressede sig helt ned til ham. Da hun kort efter flyttede hendes hånd, fik hun vendt dem om så han lå øverst igen.
Hun smilte skævt op til ham flettede ivrigt sine fingere ind i hans pjuskede hår. Hun lod ligesom ham, sin tunge overtage og gav sig helt hen til ham igen.

» Vil du ikke nok lade være... jeg har ikke gjord noget! < Matthew >
» Du troede ikke jeg nogensinde ville glemme dig, gjorde du? (Lucy xD)
» Ikke noget som har med Vampire Diaries at gøre... ^^'