Da trekløveren mødtes for første gang- Anna og Percy

Sted: I skoven
Tid: Omkring kl. 12
Omgivelser: Træer og nogle dyr
Vejr: Varmt, med en smule vind
Pålædning: http://4.bp.blogspot.com/_HPfjEFhwTYk/S_yHx_oOMkI/AAAAAAAAAqw/cdWXY591uPI/s1600/004.jpg

Lamia sad på en bænk inde i skoven. Det var et mærkeligt sted at placere en bænk, men det passede hende nu meget fint.. Hun sad og kiggede på alle træerne og lyttede til alle dyrene der bevægede sig. Fuglene der pippede og sang, Dådyrene der græssede et stykke derfra og Egernet der samlede nødder ind. Hun lyttede også til vinden, der fik bladene på træerne til at vifte roligt i luften. Hun nød den kolde brise mod hendes kind, og følte sig fuldstændig afslappet og rolig. Det var sjældent at hun kunne slappe ordenligt af. Hun var ikke så god til at være afslappet. Hun var altid på vagt og meget opmærksom. Hun ville være sikker på at ingen kunne snige sig ind på hende, eller gøre andet ved hende. Hun havde gennem de mange år, efterhånden lært at passe på sig selv og sin ryg. Hun skulle nødigt komme til skade eller blive dræbt.. Derfor var hun altid på vagt, selv nu hvor hun ellers var fuldstændig afslappet. Det var det dårlige ved at være Vampyr. Og oven i købet en oprindelig.. Det var at man havde så mange år til at få fjender. Og de ville bare følge efter en i al evighed. Det var ikke så rart at vide at der hele tiden var nogle efter én, nogle der kunne komme bagfra og dræbe dig, hvert evig eneste øjeblik. Det var jo ikke så svært at forstå, at Lamia ikke kunne føle sig tryg eller afslappet.. Hun lukkede øjnene ogtømmede sit hoved for tanker. Hun kunne ikke holde ud at tænke mere nu. Der var simpelthen for mange ting at tænke på. Hun havde brug for en lille pause. Fra alt dramaet og fra.. Ja, sit liv. Det var derfor hun var taget herud i skoven. For at kunne få ro til at slappe ordenligt af.. Og det virkede som om det lykkedes rimelig godt. Det var jo altid noget, ikke at behøves at tænke i bare et lille stykke tid.. Hun sukkede og følte sig nærmest som bevidstløs, eller i trance..

Anna var ude og gå en stille tur ude i skoven. Hun sparkede til nogle blade der lå på jorden som vinden ikke gad tage med sig. Hun smilede lidt imens og kom så forbi den bænk hvor Lamia sad på. Hun kendte ikke Lamia men hvorfor ikke lære hende at kende? Hun gik hen til hende og sagde sødt:"Heyz." Og smilede venligt og imødekommende til hende. Hun så faktisk meget sød og flot ud.

På: https://2img.net/h/oi49.tinypic.com/6omkbl.jpg

Gæst

// Så vil jeg da også have et billede ind. XDD
https://2img.net/h/oi41.tinypic.com/16ab6uh.jpg

Percy kom stille gående i skoven. Hans hænder var begravet i bukselommerne. Hans blik var vendt ned imod skovbunden, samtidig med han gik. Han lod et suk undslippe sine læber, inden han bed i underlæben. Han havde brug for noget frisk luft og var derfor taget i skoven. Det var i hvert fald det, han ville sige, hvis det var. Rent faktisk, var han blevet 'smidt ud' derhjemme fra, fordi han brugte for meget tid indenfor. Så straks kom han i tøjet og så havde han forladt huset uden videre.
Han stoppede op og kiggede rundt. Han vidste ikke, hvorhenne han var, men i skoven, det var han i hvert fald. Han trak sine hænder op af sine bukselommer og roede i sit hår med den ene hånd. Han kneb øjnene sammen. Han begyndte lige så stille, at gå videre. Længere henne fik han øje på en bænk, hvor der var to personer. På den afstand, der var mellem dem, kunne han ikke se, hvem det var, men det var to kvinder.

Lamia så op. "Heys.. Du er velkommen til at sætte dig ned.. Mit navn er Lamia." Hun smilte til pigen. Hun kunne fornemme at der var en troldmand i nærheden. Hun kiggede hen mod der hvor hun kunne fornemme ham og smilte til ham. Hun vidste ikke om han kunne se det, men det var altid godt at være venlig mod nye menesker. Hun fornemmede at pigen der stod foran hende var en Oprindelig. Det var lang tid siden hun sidst havde mødt en Oprindelig som hende selv. Og endnu længere tid siden hun havde mødt en kvindelig Oprindelig. Hun kunne blive en god ven og god allieret. Det skulle nok blive godt. Hun var meget køn. Men det var Vampyrer som regel..

//Ikke så meget Krea :-(

Anna smilte. "Tak." Sagde hun og satte sig ned ved siden af hende og fik så øje på en skikkelse formet som en dreng. Hun kunne mærke det var en troldmand og hvor mange små drenge troldmand kendte hun? Hun kendte kun én og det var en hun holdte meget af. Lidt ligesom en lillebror faktisk. Det var Percy som hun havde lært meget godt og kende for ikke ret lang tid siden men alligevel på så kort tid var de næsten bedste venner. Hun smilede så og vinkede til ham selvom han nok ikke kunne se hende. Hun kiggede hen på Lamia og smilede også til hende.

Lamia kunne mærke at Anna kendte troldmanden. Endda meget godt. Nå men det var jo fint, så kunne hun lære ham at kende også. Anna virkede som en rigtig sød person, og selv om hun ikke rigtig havde vidst hvad hun var, kunnne hun stadig godt finde ud af at bruge de fleste af hendes kræfter.

//Igen, ingen Krea, sorry :-(

//Gør slet intet da jeg kender til det alt for godt xD

Anna kiggede på Lamia med et stort smil. Hvad lavede Percy mon herude? Men det var ligemeget. Nu var han her og det var hun rigtig glad for. Hun kiggede tilbage på Percy og smilede også stort til ham. Hun begyndte at tænke over om Lamia og Percy mon kendte hinanden.

Gæst

Percy kneb øjnene sammen. Jo, kendte han ikke den ene? Han kunne ikke se det, så han gik hastigt videre imod bænken længere henne. Hans øjne var knebet sammen. Den ene person, han med sikkerhed mente, han kendte, blev mere og mere tydelig. Ditto hende den anden, men hende havde han aldrig set før.
"ANNA!" råbte han, da han var kommet tættere på hende. Han løftede en hånd som en hilsen og vinkede voldsomt til Anna, som han nu kunne se, var hende. Han smilede over hele ansigtet. Hvad lavede hun dog ude i skoven? Han småløb hen til bænken og stoppede op foran de to kvinder. Han kiggede skiftevis på dem, men hans blik landede hele tiden på den anden kvinde, da han ikke vidste, hvem hun var.

Lamia smilte. Det var tydeligt at de kendte hinanden godt. "Heys. Mit navn er Lamia. Lamia Silverblade." Hun smilte til dem, og undlod med vilje at nævne sine to mellemnavne. Det var bare for besværligt også at nævne dem. Hun kiggede over på drengen da hun præsenterede sig for ham. Så kiggede hun igen på Anna for at se hvordan hun reagerede på drengen, der var en troldmand.

// Tak xD

Anna rejste sig hurtigt op og gav ham et venligt kram. Hun var glad for han lige var kommet forbi hende og Lamia ude i den kæmpe store skov. Det var faktisk underligt at han gik forbi lige præcis dem. Hun holdte op med at tænke over det og gav så slip på Percy og vendte sig om mod Lamia igen og smilede igen til hende.

Gæst

Percy kiggede på kvinden, han ikke kendte til. Udover hun lige havde præsenteret sig. Lamia, som hun hed. Han nikkede til hende og smilede venligt. "Percy." sagde han og kiggede på Anna, da hun rejste sig op og gav ham et kram. Han krammede med, inden han gav slip om hende, ligesom hun gav slip om ham. Han kiggede skiftevis på dem.

"Hvad laver du enlig herude Percy? Har du ingen lektier for?" Spurgte hun og smilede til ham. Det sidste spørgsmål var sikkert ikke nødvendigt men det røg ud og hun kunne ikke ændre på det der allerede var blevet fortid så hun blev bare ved med at smilede og være glad for at han var dukket op.

Lamia smilte til ham. "Heys, Percy." Så kiggede hun på dem begge. "Hvordan mødte i to hinanden? Og har i kendt hinanden længe?" Hun smilte nysgerrigt til dem begge. Gad vide om de havde kendt hinanden længe, eller kun meget kort. Nå, det ragede vel egentlig ikke hende noget, om de havde kendt hinanden længe eller ej. Hun smilte til dem begge. Så rykkede hun sig så Percy også kunne sidde på bænken med dem. "Bare sæt dig ned Percy.." Hun smilte venligt til ham.

Anna satte sig så Percy kunne sidde i midten. "jeg vil ikke sige vi har kendt hinaden ret længe men på den tid er vi blevet næsten bedste venner." Sagde hun med et kæmpe stort bredt smil på læberne. "Vi mødte hinanden på biblioteket for et par dage siden." Sagde hun så og kiggede op på Percy.

Lamia kiggede overrasket på hende. "Nå?? Det er da fedt at i er blevet så nære, så hurtigt." Hun smilte venligt til dem. Hun håbede at det samme ville være tilfældet med de tre. De skulle skam nok blive rigtig gode venner.. Håbede hun i hvert fald.

Anna kunne næsten læse Lamia's tanker og sagde så: "Men der er jo altid plads til en ny i vores venskab" med et smil på læberne. Lamia var virkelig meget sød og meget dejlig at være sammen med. Hun gjorde sådan at Anna følte sig behagelig og tryk. Især fordi hun var oprindelig som hende selv og at der var stor chance for at de kunne være søskende.

Lamia fik en varm følelse inden i, da Anna sagde at der var plads til hende i deres venskab. "Tusinde tak." Lamia smilte virkelig sødt til hende. Hun hørte Annas tanker, og kunne høre at hun tænkte det samme som Lamia. At de højst sandsynligt var søstre.. Det kunne da egentlig være meget fedt hvis de var søstre. Næsten hele hendes familie var blevet udryddet af hendes fjender. Og resten var forsvundet. Gået under jorden og alt sådan noget.

Anna vidste godt at Lamia sikkert godt kunne læse hendes tanker men hun kunne så også læse Lamia's så det var på en måde ret fair synrtes hun. "Det var så lidt man kan aldrif få for mange venner. Og slet ikke nære venner." Sagde hun og sendte hende et varmt smil.

Lamia smilte sukkersødt til hende. "Nej, præcis. Aldrig." Hun smilte også til Percy. Så tænkte hun på hvordan det kunne blive hvis hun fik sig de to som bedste venner. De kunne være en rigtig 'trekløver' og altid være der for hinanden. I tykt og tyndt.

Anna læste Lamia's tanker og sagde så:"God idé" mens hun lo lidt. Hun havde ret og Anna syntes det lød som en brilliant idé med den 'trekløver'. Hvor var hun enlig heldig. Hun havde kun været i byen et par dage men var allerede igang med at lave en trekløver. Hvor heldig kan man være?

Lamia kunne læse Annas tanker og var fuldstændig enig. Hun var nemlig også selv rigtig heldig. Hun havde heller ikke boet i denne by særlig lang tid..

Anna smilede til Lamia. Hun kunne mærke når hun læste hendes tanker og det var bare som om det læste hinandens tanker hele tiden og det fandt hun meget morsomt.

// Ingen Krea -.-'

Lamia smilede tilbage til Anna. Hun kunne mærke at Anna synes det var morsomt at de kunne læse hinandens tanker, og det syntes Lamia egentlig også. Det ville nok også være en god ting at kunne i kamp. Så kunne de lægge kampstrategier uden at modstanderen vidste hvad de planlagde.

//Helt okay. Har heller ikke selv særlig meget Krea xD

Anna hørte igen hendes tanke og grinte da det var sandt. "Det hr du ret i." Sagde hun og smilede så til Lamia men ikke som hun havde gjordt alle de andre gange. Denne gang var det et meget varmt og dejligt smil som hun altid sendte til hendes meget gode venner. Og det var bare som om hun havde kendt Lamia... Altid.

Gæst

Percy kiggede på Anna, da hun kom med spørgsmålet. Han kneb øjnene sammen og rystedep å hovedet. "Øh, nej, det har jeg ikke.. tror jeg da ikke.." sagde han og bed sig lidt i underlæben. Nu hvor hun talte om det, så havde han vidst nok et eller andet for. Mente han. Han slog sig ned på bænken, da de gjorde plads til ham. Han følte sig egentlig ret lille ved dem..

» En dag i skoven ~Percy
» At hoppe i en vandpyt.. godt humør for første gang i lang tid.. ~Dem der vill C:
» Er du min bror? ~Percy