Mmmhm....//Grace

Tid: 15:23
Sted: Biblioteket
Vejr: Solskin, skyfrit
Omgivelser: Fredelige? Biblioteks-agtigt..



Meisa stod ved nogle af de bagerste af bibliotekets reoler som var fyldt med bøger. Meisa havde altid hold af at læse og lod tit sine tanker vandre til fantasy verdner som hun skabte ud fra fortællinger og andet som var i de bøger hun læste.
Hun gik tit til biblioteket efter skolen og var der en time eller to, hvor hun gik rundt og læste bøgernes titler og læste nogles bagsider. Hun viftede sit glatte lange brune hår om bag sin skulder og så op på nogle bøger på øverste hylder, en blå bog havde fanget hendes opmærksomhed, men hun var for lav til at kunne nå den, 166 centimeter, høj det var hun ikke, men det var nu også meget normalt for piger fra japan. Hun var adopteret som lille og endt i byen med sine adoptiv forældre da hun havde været omkring de 9-10 år, så hun havde boet i byen i nogle år nu. Godt nok kendte hun ikke mange, hun var typen som tit sad for sig selv og dagdrømte og glemte tit at det var den virkelige verden hun levede i.
Meisa så stadig op på bogen på den øverste hylde "Mmmhm..."sagde hun og hoppede lidt for at kunne nå den.

Meisa stoppede med det sammen sine hop, da en usikker stemme gjorde hende opmærksom på at hun ikke var den eneste på netop denne reol gang. Det lette rødmen steg med det samme op i hendes kinder, hun havde altid haft let ved at rødme og hadede det nogle gange så grusomt meget. Da hun havde gået i de mindre klasser var hun altid blevet drillet med det, og tit havde det fået hende til at rødme endnu mere.
"Ja"svarede Meisa med en venlig stemme, som samtidigt var lav men også utrolig klar. Man kunne ikke høre på hendes stemme at hun var genert, kun på de rødmende kinder, hun havde altid haft kontrol over sin stemme. Hun så kort op på bogen på hylden og derefter på pigen og smilet blev en smule genert, da det forekom hende utroligt pinligt at hun ikke havde kunnet nå der op.

Meisa så på pigen med et lille venligt smil på de små fyldige læber. Kinderne havde stadig en svag rødlig farve i sig, den ville først forsvinde helt om noget tid. Hun tog bogen da pigen rakte den frem mod hende og holde den med begge hænder, og trommede en enkelt gang på dens forside med sine slanke fingre. Hendes hænder var ikke så store igen, men nu var hun heller ikke så stor. 166 centimeter høj og 50 kilo var ikke lige frem noget der fik hende til at se videre skræmmende ud.
"Hyggeligt at træffe dem Grace"sagde hun høfligt og smilede skævt. "Jeg hedder Meisa O'Connell" Mange kunne ud fra hendes efternavn gætte sig til at hun var adopteret eftersom hendes fuldblods japanske udseende ikke helt passede til det amerikanse efternavn.