You are now a vampire. //Everlyn//

Everlyn lyttede opmærksomt til hans ord og nikkede lidt. "Okay, okay," mumlede hun lavmælt og man kunne tydeligt se på hende, at hun var nervøs. Hun lugtede selv kvinden før hun så hende, og hun kunne mærke en stor tørst boble op i hende og hun stod hurtigt foran kvinden med et nysgerrigt blik imens hun lagde hovedet på skrå og så på kvindens hals. Hun væddede langsomt sine læber og lagde sine hænder mod kvindens skuldre inden hun sænkede sine læber ned imod den hvide hals med de bankende blodårer der lå lige under huden. Hun bed sig fast i kvindens hals og mærkede forandringen ske allerede lidt efter at smagen af blod eksploderede på hendes tunge. Hendes øjne blev røde og blodårerne under hendes øje trådte tydeligt frem imens hendes hjørnetænder blev længere og skarpere, og hun bed sig hårdt fast i kvindens hals og holdte hende ind til sig imens hun drak begærligt af den livgivende væske. Blodet slap op hurtigere end hun havde regnet med og hun smed den livløse kvinde fra sig og havde en let ringen for ørene, og det gik op for hende, at kvinden havde skreget hende lige ind i øret. Hun slak sig sulten om læberne for at få alt blodet med og så på Jack med et rødt blik der langsomt blev blåt igen. Hun blinkede forvirret og så ned på den døde kvinde med et overrasket blik. Hun havde aldrig troet at det kunne føles så dejligt at tage livet af en anden, samtidig med at hun kunne mærke skyldfølelsen i sit indre.

Han trak i kvindens hår så Everlyn bedre kunne komme til da hun bed i kvindens hals. Han slap kvinden da det så ud til at Everlyn selv kunne styre det, og oplevede nærmest sig selv dengang han drak fra sit første menneske. Det havde været præcis samme aften/nat han var blevet forvandlet med sin søster. Da Everlyn smed den nu døde krop fra sig, og kiggede på ham smilede han beroligende. "Du er nu en vampyr." Han trak lidt på den ene skulder, og foldede hænderne bag ryggen. "Men hvis du ikke kan lide at dræbe så kan du få fat i blodposer, drikke fra dyr som dog gør dig mere svag, eller bare tvinge folk til at glemme at du har drukket fra dem uden at dræbe dem." Han følte lidt at han måtte forklare hende mulighederne, hvis hun nu ikke kunne lide det.

Everlyn så lidt forvirret på ham over hans ord og følte sig underligt, men rart tilpas i sin krop. Hun lyttede opmærksomt til hans ord imens hun så rundt omkring dem imens alt stod meget klarere for hende. Hun nikkede lidt da han var færdig med at snakke. "Jeg har intet imod det," sagde hun blidt og så på ham med et roligt blik da hun snakkede. Hun smilede let til ham og lo kort. "Det her er vidunderligt! Det hele er klarere, jeg kan se alle farverne, se himlen som var den helt tæt på ..." Hun sukkede længselsfuldt og så op på himlen endnu en gang. Den var så smuk.

Hun kunne lide at dræbe? Det var da dejligt. Han smilede skævt. Han foldede hænderne bag ryggen, og grinede lidt. "Ja, mange ting bliver forandret når man er vampyr..." Pludselig stod han oppe på en klippe. "Foreksempel din hørelse, din hurtighed... Ja, alt det jeg sagde." Han råbte ikke, han regnede med at hun nok kunne høre ham på grund af hendes skærpede høresans.

Everlyn fulgte ham med blikket og lo da han pludselig stod oppe på en af klipperne. "Det er helt ufatteligt, det her," hviskede hun begejstret og kunne ikke lade være med at le. Hun kunne høre ham som om han stod lige ved siden af hende, det var en helt fantastisk oplevelse, og hun lignede nærmest et lille barn på julemorgen. Hun stod kort efter lige ved siden af ham oppe på klippen og lo stadig. Det var vidunderligt! Hun kunne slet ikke beskrive det.

Han kunne høre hende selvom hun hviskede. Det var nu meget sjovt at hun tog det sådan, og en utrolig lettelse. Han ville ingen ballade få, og han havde gjort en pige glad. Win win.... Win. For han havde også skabt en vampyr. Han grinede da hun stod ved siden af ham. "Og hvis du drikker menneskeblod, engle blod, og ja... Bare varmt blod, du ved. Så kan du skifte form til et dyr." Han grinede, og smilede. Han kunne kun forvandle sig til et dyr da han ikke gad andre. En falk.

Everlyn så på ham med et grinende smil og nikkede lidt. Hun tænkte kort på sin fætter, Reifarim, som var engel. "Det ved jeg godt," sagde hun med et lille grin. "Og engleblod er langt mere kraftigt end menneskeblod og giver flere kræfter." Hun smilede sødt til ham og bed sig let i underlæben og blinkede til ham. Hun så rundt endnu en gang og var stadig forbløffet over hvor smuk verdenen var, nu hvor hun kunne se den rigtigt.

Så hun vidste det godt? Det var det meget godt. Han grinede, og foldede hænderne bag ryggen. "Godt." Han smilede skævt. "Nuvel, jeg tror jeg vil... Ja, smutte. Vi ses nok igen, eller... Det er jeg sikker på vi gør." Han klappede hende drillende på hovedet, og forsvandt så.

//OUT ^^ Kunne ikke rigtig se hvad jeg skulle skrive ellers så... //