I ly for blæsten (Genevieve)

Tid: 17:32
Sted: Biblioteket
Vejr: Koldt og meget blæsende
Omgivelser: Rolige og fredeligt
Påklædning: Beige frakke, blå bluse sorte jeans og sorte støvler med kilehæl


Isobel sad ved et bord gemt væk i et hjørne. Bogen Beautiful Creatures holde hun i hænderne og lod blikket langsomt glide ned over den opslåede side. Hun havde været på biblioteket tidligere, hvor hun havde fundet bogen uden at låne den. Men den havde fanget hendes interesse og da blæsten var blevet for meget for hende, havde hun søgt hen på biblioteket for at låne den. Hun havde ikke villet fortsætte sin gåtur, da vejret ikke så ud til at være blevet bedre, så derfor havde hun sat sig til at læse. En ting som hun holde af. Det var altid så fredeligt at sidde med en bog og lade sig blive opslugt af handlingen.
Et bump fik Isobel til at se op et kort øjeblik, og lod blikket glide hen på en ældre dame som havde tabt en bog. Isobel klappede hurtigt bogen sammen, lagde den på bordet og gik hen til damen for at hælpe med at samle bogen op, da det var tydeligt at hun ikke var i stand til at bukke sig efter den. Isobel samlede den op med et fredeligt venligt smil spilende på hendes lyserøde læber. Hendes øjne var venlige, da hun rettede dem mod den ældre dames ansigt og blev opmærksom på det taknemlige smil som damen smilede. "Her"sagde hun med en blid stemme og rakte bogen til hende. "Mange tak" svarede den ældre dame og tog imod bogen. Isobel kom til at tænke på sin bedstemor, da damen snakkede og stemmen havde den samme røst som hendes afdøde bedstemor havde haft. Damen fortsatte med bogen i hånden og Isobel gik tilbage mod sin læse plads, hvor hendes frakke hængte på ryglænet.

Isobel havde sat sig igen, da en ung pige kom gående ind og gjorde opmærksom på sig selv ved hjælp at sine hæle. Selv sørgede hun for at dæmpe sine hæle så meget som muligt, især når det var på biblioteket, men det var dog begrænset hvor meget kilehæle kunne larme. Et venligt charmerende smil spillede ved hendes mundvig, da hun atter lod sin opmærksomhed falde på bogen som lå på bordet. Hun åbnede den langsomt og begyndte at bladre i den, for at finde stedet hun var nået til. Hun vidste egentligt godt cirka hvor langt hun var nået, da inden hun havde lukket kort havde skimtet sidetalet, så hun bladre mest for hyggens skyld.
Da pigen satte sig overfor hende løftede Isobel kort blikket, og sendte hende et venligt smil som en høflig gestus i stedet for at bruge ord. Hun undrede sig kort over solbrillerne, eftersom solen ikke kunne ses for skyerne og vejret ikke var den slags vejr hun selv forbandt solbriller med. Hun bladrede videre og genkendte ordene på siden, som de sidste hun havde læst. Handlingen i bogen var rolig og passede derfor til hendes rolige væsen.

Isobel havde altid taget ting som de kom og forholdte sig altid i ro. Hun gik ikke bare i panik uden at have tænkt tingene igennem. Dog var der undtagelser, men et par øjne kunne hun klare. Hendes lillesøsters øjne skiftede mellem lyseblå og lysegrønne, det havde noget med lyset at gøre. Var rummet meget oplyst var de lyseblå, men var det bere dunkelt fik de en lysegrøn farve i stedet for. Mange havde været facineret af det, også hende selv, hendes øjne forblev nu blå. Men hun havde sådan set ikke så meget imod det.
"Goddag" hilste hun med sin blide stemme, som tydeligt ikke bar nogen accent, som pigen gjorde. Hendes sammensatte accent forekom hende kær, hun havde altid fundet den slags kær, dog sagde hun det ikke til folk, da mange ikke ville blive sat under at være kær.

Isobel lagde bogen fra sig uden at lukke den. Hun ville ikke vøre uhøflig og fortsætte med at læse, da pigen startede en samtale med hende. Hun gav derfor pigen sin fulde opmærksomhed. "Mit navn er Isobel" svarede hun med den blide stemme, som havde fået en venlig imødekommende tone. "Og de? Hvad kan jeg kalde dem?"spurgte hun høfligt, og lod det fredelige venlige smil brede sig til hendes læber. Hun fokucerede på hendes øjne og var faccineret over hvordan de skiftede farve, dog undrede det hende hvor hurtigt de skiftede og at lyset efter hendes opfattelse hele tiden var den samme. Hun mente dog ikke at det havde betydning lige nu, og lod tankerne og hendes øjens farve skubbe om bag hendes andre tanker.


//Det gør intet, mine indlæg skifter også i længden //

Isobel smilede som tak, da hun komplimenterede hendes navn. Hun kunne nu også meget godt lide sit navn, det passede godt til hende efter hendes egen mening.
"De har også et smukt navn Genevieve" sagde hun hun med et charmerende fredsomligt smil. Hun havde altid elsket gamle feminine navne til piger, der var noget charmerende ved det. Hun vidste i hvert fald at hendes egne børn, skulle havde gamle navne, som man ikke gjorde så meget brug af længere.
"Hvad læser de Gen?"spurgte hun venligt og lod kort blikket falde på, den bog som Genevieve for inden havde siddet og læst i. Hun forhørte sig altid med boger som andre læste, måske kunne de være noget for hende og eftersom hun altid havde holdt af at læse, mens andre unge var glade for at gå til fester. Hun havde en gang været til fest med en veninde, og det havde ikke rigtig været noget for hende med den høje musik og de let påklædte piger, men hvis andre kunne lide det, ville hun ikke hindre dem i det.

Isobel bedmærke i Genevieve måde at snakke på, ikke mange unge snakkede på den måde. Selv havde hun det med at snakke ligesådan, på grund af hendes opdragelse. Hendes forældre havde ikke været rige, men de gik meget op i at deres døtre havde snakket og opført sig ordentligt. Dog havde hendes lillesøster fået for meget indflydelse udefra, så hun var mere som de unge nu til dags.
Isobel lyttede intresseret til Genevieves ord om bogens indhold. Hun havde aldrig hørt om Kitsunier, men hun var jo godt klar over at der fandtes mange myter som hun sikkert ikke kendte til. "Jeg må indrømme at jeg aldrig var hørt om dem. Er det nogen som skulle holde til her ved byen?"spurgte hun med et venligt interesseret smil hvilende på hendes læber. Hun regnede lidt med at det måtte være nogle myter som hørte til byen.

Isobel smilede et afdæmpet muntert smil ved Genevieves ord. Hun havde så tit læst fanstasy bøger og denne kitsuni virkede som et væsen som ville passe ind i den verden af bøger. Selvfølgelig troede hun ikke på at sådan nogle væsner ville eksistere i virkeligheden. Men de lød nu til at være interissante væsner.
"Tænk at leve evigt. Det må være ensomt engang i mellem"sagde hun med et venligt smil, som hun puttede ved mundvigen. Selv mente hun ikke at det ville være noget for hende, hun ville ikke havde noget imod at blive gammel og se sine børn få børn. Hvis hun altså ville være så heldig at få et børn. "Tror folk i byen stadig på dem? Det er hyggeligt med myter som fok endnu tror på" sagde hun og lod kort det fredsomlige charmerende smil brede sig på hendes lyserøde læber.

"Havde man en at dele evigheden med tror jeg ikke at det ville være så slemt igen"sagde hun med et lille skævt smil, og gav hende ret i det. Hun ville dog helst blive gammel og lade tiden gå sin gang, men måske ville hun ændre mening med det når hun engang mødte kærligheden.
Hun forholdte sig høfligt stille da Genevieve tog sin telefon, hun lukkede bogen sammen da hun ikke regnede med at læse videre før engang senere i aften. "Takeaway? Er maden da brændt på?"spurgte hun med et lille muntert smil. Hun havde altid holdt af at lave mad og nogle gange når hun eksperimenterede gik det ikke helt så godt, men det plejede nu godt at kunne spises. Hun havde tit lavet mad, da hun havde boet hjemme.

Isobel smilede muntert. Hun forstod ikke hvorfor nogen havde så svært ved at lave mad, havde man en opskrift var det jo ikke svært. Man skulle blot altid starte ud med at læse opskriften igennem, hvis man ikke havde lavet det før.
"Måske jeg kan hjælpe dem?"forslog hun venligt og håbede at hun ikke trængte sig på, hun brød sig ikke om når andre gjorde det så selvfølgelig ville hun selv undgå at gøre det. "Jeg er ikke værst til at lave mad" tilføjede hun venligt og brød sig ikke om at prale, selvom hun altid havde fået at vide at når man var til jobsamtale skulle man finde alle de gode ting ved en og sælge sig selv, selvfølgelig på den civiliserede måde. Hun brød sig ikke om pral. "Så hvis de mangler de en kok, så vil jeg da meget gerne søge det job" fortsatte hun venligt og smilede dæmpet til hende.

Isobel lavede kort store øjne af lønen, men genvandt hurtigt fatningen og smilede så glad for at have fundet et arbejde og et sted at bo for den sags skyld. Hun havde dog aldrig regnet med at hun skulle arbejde for en privat, i deres hjem. "Jeg vil meget gerne arbejde for dem og jeg kan let sørge for måltiderne, jeg skal bare vide hvornår det skal serveres"sagde hun med et dæmpet smil, som spillede på hendes læber.
"Men hvor henne af i byen bor de?"spurgte hun venligt og regnede med at Genevieve boede i byen. Men hun vidste ikke om folk udefra kom for at besøge biblioteket.

"Er det ikke lidt sent at servere aftensmaden kl 22?"spurgte hun høfligt og lod det venlige smil hvile på læberne. Hun havde altid være vant til at aftensmaden blev serveret omkring kl 19, men alle havde vel ikke de samme spisetider.
"Og jeg er skam færdig her, jeg har bare ventet på at blæsten skulle stilne af"tilføjede hun med et venligt lille muntert skævt smil. Hun havde aldrig brudt sig om når det blæste for meget, men når blæsten ikke skubbede hende omkruld havde hun intet imod den. Og nu var hun ikke så stor så hun blæste let væk. Blot 163 centimeter høj og tynd som en pind, som hendes lillesøster altid havde udtryket det. Hun lignede slet ikke sin søster, hvilket kom af at de begge var adopteret i sin tid. Helena var lidt mørkere i sine farver, mens Isobel var så lys som man kunne blive.

hun trak på skulderne "vi har begge ting som vi skal nå, jeg skal træne, det samme skal Tania og hvis vi er virkelig fordybet i det...så ja kan det tage flere timer før vi for taget os sammen til at hente mad" hun trak på skulderne og smilede skævt. hun rejste sig op og trak sin telefon op, hvorefter hun sendte en sms og retur svaret kom ligeså hurtigt igen "jamen, hvis de er klar, skal vi så gå" spurte hun og gik hen for at lægge bogen tilbage "og når vi kommer hjem til mig, vil jeg gerne lige fortælle dem et par ting...der måske kan chokere, men bare rolig det er helt normalt" hun smilede og så ventende på Isobel

"Så må jeg jo sørge for at det står klart til dem da" sagde hun med et venligt smil og overvejede kort at spørge til fridage, men det kunne hun altid spørge om senere for det hastede jo ikke. Hun rejste sig op og tog frakken fra stolen og tog den på, det var tydeligt at den var figur syet og tilhørte vintage, som Isobel havde en kærlighed for. Hun samlede bogen op og gik roligt efter Genevieve da hun ville sætte sin egen bog på plads. Hun stak den ned i lommen på hendes frakke, den kunne ikke være der helt da den var for stor. Men den kunne da sidde der, selvom halvdelen stak op og den tydeligt fyldte hele lommen ud, mere end det var meningen at den skulle kunne.
Et muntert smil voksede frem på hendes læber. "Chokerende, men dog normal? Lyder foruroligende"Sagde hun muntert og tænkte at det sikkert var nogle traditioner.

Isobel nikkede svagt. Eftersom hun var lidt af et ordensmenneske, lå alle hendes ting pænt og ville være lette at lægge i en kuffert, så det ville i hvert fald ikke tage videre længere tid at få ordnet.
Hendes blå øjne faldt på kvinden ved døren, som talte til Genvieve med den samme accent som hun havde bemærket at Genevieve også besad. Hun smilede venligt til hende, men sagde dog intet, da hun ikke nåede det før kvinden igen gik. Hun overvejede kort om kvindens antagelser havde noget at gøre med det chokerende som Genevieve kort inden havde snakket om, måske hvordan hun ville tage det.
"Jeg er sikker på at jeg tager det pænt Genevieve" sagde hun med sit fredsomlige charmerende smil hvilende på de lyserøde læber og fulgte med den ud i blæsten, som så ud til at have taget til og besluttede sig med det samme for at byde Isobels blonde hår op til en dans. Hun korte sin slanke hånd gennem det, for at få orden på det.