New town, new start =Anthony=

Påklædning en sort habit.

han gik rundt ordnede alting, hendes værelse var klar og alle reolerne var perfekte, skabende ryddet og klar til når hun nu engang dukkede op "nej hvor er det spændende din niece, det havde jeg aldrig troet" pludrede Isobel, hendes små udbrud hver halve time, var så småt ved ta gå ham på nerverne og hvis han bare kunne give hende noget bedøvende, så ville det være ti gange mere behageligt. han så strengt på hende og hans blik fik hende straks til at krympe sammen "du opføre dig ordenligt miss Porter" advarede han og rullede med øjnene, da hun klappede i hænderne, bare på grund af dørklokken. han trak vejret dybt og traskede neden under for så at åbne døren "jamen goddag kære Niece" sagde han køligt, som altid var han fattet og vidste ikke en eneste følelse

//undskyld længden

han brummede og stod helt stiv da hun krammede ham, dog trak det lidt i hans mundvige og hans smilede svagt, men smilet var der kun i et par sekunder også var det væk, han trak hendes bagage ind og stillede det på trappen, hvorefter han så rundt "ja det her kommer så til at være deres hjem og nu opføre de dem ordenligt, ma'am" sagde han før han forsvandt op på hendes værelse med alle hendes ting. Isobel, den unge kok på de tyve kom ind og straks hendes øjne faldt på Nala, brød hun ud i et stort smil og styrtede hen mod hende, for at give hende et stort kram, hvorefter hun betragtede hende nøje "han sagde godt nok du kom i dag, men han sagde ikke du var så smuk" grinede hun og strøg hende ned over kinden, selv lignede Isobel en model, smuk og perfekt i hendes træk. bag hende kom James gående med armen omme bag ryggen "Miss Porter, jeg tror teen venter" hvislede han koldt, og da hun var gået gik han stille hen mod hende og lagde en hånd på hendes hage "ja de er så sandelig blevet stor" han smilede og rystede på hoved af hende, før han gav hende et ordenligt kram

han rullede med øjnene af hende "mit arbejde kære Niece gør at jeg skal snakke sådan her, Miss Porter gider du gøre klar til Master Seymours ankomst" bjæffede han af hende og hun nikkede og så ned, tydeligvis i respekt for ham. hun blinkede dog til Nala og grinede "hvis du har brug for at slippe væk fra din onkels tyrani, så kom endelig ud i køkkenet, så kunne vi snakke om alt du har lyst til grinede hun og var endelig helt væk. han stillede sig hen foran hende og hævede øjenbrynet "nåhh ja din kære hest, Louis" råbte han og en ung dreng på hvad 17 år, kom løbende, han havde helt nødebrune øjne og var godt muskuløs "oui James" sagde han med en tyk fransk accent, han tørrede sin pande for sved og nikkede til Nala "er der plas til hendes hest" spurte han og fik straks et nik, han gik kort hen til Nla og kyssede blidt hendes ene kind og derefter den anden "velkommen til galeanstalten mademouselle" grinede han og rystede på hoved

han rynkede brynet og sukkede "det blev du det sekund du trådte ind kære Niece, nu er du i min varetægt, hvilket vil sige jeg skal beskytte dig og derfor...er du mit arbejde" sagde han og rystede på hoved af hende, han så rundt på alle de malerier der fyldte væggene "okay herrens værelse og maler rum er fuldkommen forbudt område, kun medmindre du rent faktisk har fået lov, men du kan vel spørge ham om du må gå ind på biblioteket, vi har et trænings rum hvis du tør lægge dig ud i noget mere hårdt" sagde han og lagde armene over kors. han sukkede over Louis, der jo bare lyste op over hendes ord "deres udtale mademouselle, den er...c'est magnifique" udbrød han og smilede bredt til hende, hvilket kun fik James til at rulle med øjnene "har du ikke et græs der skal klippes mister Durbellière" hvæsede han og rynkede brynet. han rettede dog hurtigt øjnene mod Nala og sukkede "pas på unge pige, jeg har bedøvelses pile på mig...og tror mig når jeg siger jeg er ikke i humør til det her" advarede han og forsvandt igen. Louis grinede "du skal ikke tage dig af ham, han bider værre end han gør" grinede han og smilede skævt til hende

han knurrede advarende af hende og trak sit våben frem, han afsikrede den og så koldt mod hende, det var kun fordi Luis fik stillet sig i vejen inden, ellers ville hun ligge på gulvet, sovende på grund af bedøvelse "rolig nu James, ikke noget forhastet" han prøvede virkelig at berolige den tydeligt vrede James. han så ned på Louis og lagde sit våben væk "Gideon, har haft en meget hård baggrund, hvis du er heldig vil han måske fortælle dig hvordan det er at blive svigtet af hele sin familie også kan du forstå hvorfor du ikke skal nærmer dig de steder" hvæsede han og fik hurtigt styr på den følelseskolde facade.
Louis trak på skulderne "Han har været herrens ven siden han var tyve, så han har lært alt man skal gøre, han kender til Gidéon sygdom og hans hvad kan man sige sindslidelse, så gør det let for ham ikke at snakke så meget om herren, han har haft det hårdt...så jeg tror hvis du bare lader hver med at drille omkring vores chef of venter, så skal han nok kalde dig ved navn" sagdeh na og smilede blidt til hende "men hej, igen velkommen" grinede og gav hendes hånd et blidt kys, før vendte sig om og trak sin t-shirt af, kun for så at gå videre med sit arbejde

Hun så lidt overrasket på hendes onkel, rørte sig ikek rigtigt, da hun nægtede at frygte ham. Hun smilede lidt over Louis og så undskyldende på sin onkel med et forsigtigt smil. "Onkel, jeg tror du misforstår mig fuldstændigt. Jeg har aldrig ment, eller vil mene norget ondt om nogen her i huset. Jeg prøver faktisk bare lidt at lære spillereglerne at kende" sagde hun blidt og med et undskyldende smil. Det var rigtigt nok, hun havde ingen onde intentioner, hun var stort set altid glad, og ville helst have andre var det med hende. Hendes Onkel så dog udtil at blive lidt svær at få med på lige den. "Jeg nærmer mig ikke, okay? Jeg er teenager, ikke oprøre" sagde hun og lagde en smule trodsigt armene over kors, da hun ikke brød sig om at han talte til hende som om hun kunne finde på at gøre noget dybt utilgiveligt.
Louis' forklaring vil lidt mere til at følge med i, i forhold til James' udbrud. Hun nikkede roligt. "Det giver mening. Men igen, jeg prøver ikke at lave sjov med nogen, eller være respektløs, jeg.. Er vare ung og uvidende" sagde hun og trak på skuldrene. Louis forstod hende forhåbenligt en smule bedre en hendes egen onkel gjorde. "Jeg er ikke særlig tålmodig, men jeg skal prøve. Jeg har ikek rigtigt et valg, enten føjer jeg mig eller også får hen gjort en ende på mig" Hun så lidt tænksom ud et kort øjeblik men blev endnu en gang distraheret af Louis. Igen måttehun le over hans måde at opføre sig på. "Mange tak" sagde hun med et smil. Som en hver anden pige på hendes alder betragtede hun ham kort inden han gik. Der var slet ingen tvivl om et hun ville falde til.
Da hun igen var alene så hun sig omkring. "Fedt.. Et forkert skridt og min onkel står over mig og har mig halvt dræbt.. Som om jeg kan finde rundt i det her hus.." Hun snakkede tit med sig selv, en vane hun havde når hun var alene og ikke helt vidste hvad hun skulle gøre.

han nikkede og så længe på hende, faktisk overvågede han hende, for at sige det mildt "bare pas på, jeg måtte faktisk næsten tigge Gideon for at få dig her over, han mente at en teenager var for hektisk oven på alle hans skader og hans mentale nedsmeltning, så hvis du overhoved ser ham så burde du takke ham meget" hvislede han koldt, lige nu var han virkelig sur, han brød sig ikke om andre skulle nedgøre hans ven, hans chef, de to havde faktisk hjulpet hinanden på måder man ikke skulle tro.
Louis grinede og rystede på hoved "nej James vil aldrig gøre det af med dig, han vil højst tænkeligt give dig et par omgange i trænings salen, hvor det gør ondt, en lærestreg tror mig jeg har været der, jeg har stadig ondt i armen efter han rev den af led, så gør dig selv en tjeneste, for ham ikke til at panike, den sidste der gjorde det, endte op med at blive bedøvet" han trak på skulderne og vinkede til hende, før han forsvandt væk ud i til sit arbejde.
døren gik op og en mand på 23 trådte ind, han havde halvlangt blondt hår, de mest blå øjne man overhoved kunne have også var hna meget muskuløs, han tog sig til ribbene og støttede sig til en stok, det samme sekund han fik øje på hende stivnede han og rynkede brynet "undskyld mig men hvad laver de i mit hjem, James kom lige her kaldte han og hans stemme var nok den smukkeste, den var som en engels, hæs og præget af en meget stærk britisk accent. James var hurtigt ved mandens side "master Seymour sagde han og bukkede respektfuldt for ham

Gideon så længe på hende, målte hende næsten af med øjnene, de øjne der var for blå til at kunne være ægte, ved siden af stod James og fortrak ikke så meget som en muskel, men alligevel forstod de to mænd hinanden meget godt, Gideon kunne se lige igennem de onde og så hvad han virkelig mente når han sagde forskellige ting "dette er min Niece Nala, hende jeg fortalt dig om tidligere" han hævede øjenbrynet og Gideon flyttede blikket fra hende også på James og et smukt smil brød frem på hans perfekte læber "nåh ja, det husker jeg godt" han gik hen til hende og fjernede sin hånd fre ribbene, lagde den mod hendes hage og drejede hendes hoved "sjovt som i har samme øjenfarve, men ikke komme direkte fra samme familie" grinede han hæst og rystede på hoved "jeg hedder Gideon, det er mig der ejer huset her og du er meget velkommen" hviskede han og blinkede drillende til ham

Gideons smil blev større og bredere, det var helt ufatteligt så meget varme han rummede, men selvfølgelig hvis man kendte han ud over ind, ville man vide at han også bar mere smerte end man havde godt af "det var så lidt kære barn, måske skal alle have chancen for at have en teenager i huset" grinede han drillende, ved denne kommentar, hostede James og tog sig til brystet, men Gideon værdige ham ikke et blik. James rettede sine kolde øjne mod hende og kneb øjne sammen, en ting der havde gjort det hele bedre, var hvis hun havde tiltalt ham som de, deres og dem, så var han helt klart sogt, men nu så det ud til at gå godt med hende. han lod sin hpnd glide blidt op og ned af hendes kind "sikke en skønhed du er" han prikkede hende drillende på næsen "jeg tror jeg har tænkt mig at tegne dig en af aftnerne, selvfølgelig med din accept" han hævede øjenbrynet og så længe på hende, før han trak et bundt tussen kroner frem, han lagde dem i hendes hånd "gå ud og shop lidt, James vil køre dig overalt du ønsker" grinede han og gik ind i stuen "Miss Porter, teen" kaldte han fornøjet og grinede stille. James sukkede og åbnede døren for hende, nu var han jo tvunget til at opføre sig respektabelt overfor hende og lyde hendes mindste bud som en tjener "hvor vil de hen ma'am" spurte han stille og gik hen mod den sorte bil der holdte foran døren, han åbnede igen døren for hende og så længe på hende

han klukkede og rystede på hoved "tænk hvis jeg havde været sådan der som barn, så var jeg blevet smidt ud i kulden, så hver du glad for at du lever som du gør min pige" han klappede hendes kind og så over på James der straks igen skiftede fra sur til blottet for følelser "hun er da nydelig synes du ikke grinede han og James skar en grimasse og trak på skulderne, ellers stod han helt stille "jeg forstår at du har lyst til at tjene lidt kontanter, men okay så, jeg står op hver dag klokken halv seks, klokken syv er jeg hjemme igen fra min løbe tur også vil jeg meget gerne have min morgen avis klar til lad mig se tyve minutter over syv, også kan du jo eller hjælpe Miss Porter til du skal i skole og selvfølgelig køre James dig" grinede han og strøg hende over kinden, han nikkede og så længe på hende "alle er smukke og ja jeg vil med glæde male dig" sagde han og gik hen for at sætte sig til rette i stolen.
James sukkede og lukkede bildøren efter hende, hvorefter han satte sig op på forsædet "det kan jeg ikke ma'am, måske senere men lige nu er jeg som en tjener for dem, jeg skal...gøre alt hvad de siger" sukkede han og trak vejret dybt, før han tændte bilen og igen rettede sine øjne mod hende "ja det er der, og så gætte jeg er det er der de vil hen" sagde han og kørte mod centerede, som altid kørte han alt for meget, han var faktisk henne ved centerede på hvad 10 minutter hvor det ville tage alle andre 30, hurtigt var han ude af bilen og henne ved hendes side dør, han åbnede den og rakte hende sin hånd, i ren respekt, som han var tvunget i at skulle gøre

han standsede bilen og hamrede hånden mod rattet, hurtigt havde han taget sin pistol frem og endnu hurtigere lå skarfet mellem hendes øjne "økay hør her, barn!, dette er ikke for sjovt, okay, Gideon er en respektfuld person, hvis bror er fuldkommen sindssyg, sindssyg nok til at stikke ham ned og ødelægge hans barndom fuldkommen, men nej jeg leger ikke tjener, hvis du ikke har bemærket det så er jeg en fucking tjener, så et forkert ord mere og du ligger og sover på vej hjem og så er jeg aller helveds ligeglad med hvad Gideon siger til det" råbte han og kneb øjne sammen, han fjernede sikringen "er vi fuldkommen enige" han fjernede pistolen fra hendes ansigt og tændte igen bilen, en mand kom hen og bankede på ruden, hvorefter han fik hans FBI id stukkede op mod ruden, denne lille ting fik ham hurtigt til at bakke og forsvinde.
ude foran centerede, talte han til ti "bare et skud og hun er på vej hjem i seng" hvæsede han og trak vejret dybt, dette var virkelig en fejl det opdagede han nu, hun ville aldrig falde til i den finnere kreds, hun kunne ikke engang fatte hvordan man snakkede til husets leder og hun var for helved en gæst, så tiltalte man herren de og ikke du, det er fuldkommen respektløst og han kunne ikke fatte hende "da jeg var i din alder, kendte jeg mere til respekt ogen anden, prøv at vokse op uden at kunne huske din rigtige familie eller din første adoptiv familie, jeg vågnede op på en gåde som 16-årig uden nogen hukommelse" hvislede han og gik lige bag hende, alle de drenge der bare så meget som kiggede på hende, skyndte sig at kigge væk efter at havde fået et koldt dræber blik af ham

han snerrede af hende og var englelig pisseligeglad med hvad folk tænkte om dem, om de så troede det ene eller det andet "ja han er virkelig rar, men sørg du bare for at det fortsætter sådan, for jeg kan skam sige at selv jeg vil aldrig være så ond, men hold kæft hvor er det fristende at give dig til hans sindssyge tvilling bror og hans dulle af en vampyr, hun vil sikkert elske at bide lidt i dig" råbte ham og rystede på hoved af hende, hold kæft hvor kunne hun gøre ham vred.
da hun gik imod bilen, greb han fat i hendes skulder, han skulle lige til at svinge hende over skulderen, men stoppede i sidste øjeblik, lod hende sætte sig ind i bilen, hvorefter han selv gjorde det samme, han talte til ti og kørte hende hen mod huset. denne gang var han hurtigt ude af bilen og hamrede døren i, han var opp ved huset og åbnede døren, ligeglad medo m hun kom med eller ej. Gideon så op fra sin avis, men udtrykket i James øjne fik ham til tie stille, hvorefter han sukkende rejste sig op og gik hen mod Nala "nåhh i er nok surer på hinanden, har du lyst til at tale om det" spurte han blidt og smilede skævt til hende "jeg tror du trænger til en masse forklaring om hvorfor folk pulre så meget om mig" hviskede han blidt og førte hen mod stuen

Gideon smilede blid til hende og lagde en hånd på hendes kind, blidt flyttede hendes ansigt for at hun kunne se på ham "James elsker dig, det gør han virkelig ellers ville han ikke stå og råbe af dig, hvis han var ligeglad med dig, havde han ikke taget sig den tid at vise nogen følelser overhoved. men James har ligesom mange her ikke været sig selv efter min kære brors sidste møde, kom med så skal jeg forklare det hele for dig" han tog hendes hånd og gav den et blidt klem, hvorefter han tog hende med hen mod en blød smuk sofa, han satte sig ned og stønnede kort af smerte "kom sæt dig med mig kære" han bankede på pladsen ved siden af sig og smilede bredt til hende