What am I doing?... Blayne

Tid: 19:23
Sted: Kirken
Vejr: Kold blæst, regn og skyet
Omgivelser: Kirke...agtige..

Kim var nået til kirken, da regnen var trængt skyerne og styrtede ned mod jorden og de som befandt sig udenfor. For engangskyld var det ikke Kim's mor og deres skænderier som havde jaget Kim ud af huset. Hendes mor havde en af sine sene arbejdsdage og ville først være sent hjemme. Huset havde været for tomt, og havde fået Kim til at søge ud. Men regnen jagede hende dog i ly og hun valgte kirken.
Hun blev overrasket over at kirken var tom. Hun havde regnet med at der ville være en præst, noget lignende eller andre besøgende. Men hun vidste ikke rigtig hvordan kirkerne fungerede, hun kunne ikke huske hvornår hun havde været i en sidst. Hendes forældre havde aldrig taget hende med i en og havde aldrig gjort hende troende. Hendes ansigtsudtryk var neautral. Hun mente lidt at hun ikke burde være der eftersom hun ikke rigtig troede på gud, men hun havde dog, efter sit møde med Gideon fundet ud af at der faktisk fandtes noget som hun heller ikke troede på inden. Hun tog den våde sorte vinterjakke af og lagde den ved indgangen. Hun havde et par stramme sorte jeans på, en stram sort top og en beige farvet strikket løs trøje på, som havde så store huller at den blev gennesigtig og afslørede toppen hun havde under. Hendes store hår var blevet tungt af den mængde regn det havde nået at suge til sig inden hun var nået indenfor. Langsomt og så lydløst hun kunne gik hun langsomt op mellem rækkerne af bænke, mens hendes kølige grå øjne gled rundt på kirkens udsmykning.

Kim havde travlt med at betragte døbefonden, at hun godt hørte en komme ind, men først da en velkendt stemme talte til hende at hun reagerede på det. Hun vendte sig om at et stort smil bredte sig på hendes læber og nåede helt op til de kølige grå øjne som strålede af glæde over et velkendt ansigt. Hun gik hurtigt i mod ham og hoppede det sidste stykke, da hendes humør var skudt i vejret. "HEJ GIDEON!" hilste hun med et kæmpe smil, samtidig med at hun hoppede ind i ham for at kramme og give han et kys på kinden.


//Sorry længden til dig også, er ikke så krea lige nu ^^

Kim stivnede da han snakkede og det løb hende koldt ned af ryggen. Først var hun flov, men da han fortsatte med at snakke tændtes der flammer i de ellers så kølige øjne og hendes øjne borede sig ind i hans. Hun havde altid haft temparement og kunne gå fra glad til eksplosion på ingen tid. Hun huskede de få ting Gideon havde fortalt om hans bror, hun havde dog ikke helt troet på ham, da folk tit overdrev da de ikke brød sig om en anden person. Ligesom hun selv havde det med at gøre når hun fortalte om hendes forældre.
"Slip mig" sagde hun skarpt og bestemt, da hans greb i hendes skuldre var for hårdt og hans kolde grin fik hende til at tænke på en dårlig helte film, hvor skurken havde grint på samme måde. Hun var klar på at kradse med hendes lange negle og gå efter beskridte tricks havde hun intet imod når drenge blev for åndsvage. Hun havde i gennem sin tid givet blodtud til tre drenge, selvom de nu havde været påvirket af alkohol.

Kims had voksede i takt med at han fortsatte med at snakke og så også at han ikke gav slip. Hun hadede ham allerede og der skulle meget til før hun så hurtigt hadede folk.
Hun prøvede at skubbe sig fri, da hans hånd gled op til hendes hals og hendes hjerte begyndte at hamre hurtigere. Med det samme han greb hendes hænder, prøvede hun at trække dem til sig, men nåede det ikke. Hendes øjne lynede af vrede da han snakkede videre og nævne Gideon. Hvis hun selv skulle ende på hospitalet skulle han i det mindste have et flot blåt øje som han kunne vise frem til alle og enhver. "Du har da vel ikke tænkt dig at slå en pige!"hulkede hun overdrevent falsk og lavede en flæbende ansigtsudtryk for at gøre nar af ham. Hun vidste at hun nok ikke burde gøre det, at hun faktisk burde holde sin kæft. Men alle som kendte hende vidste at hun ikke ville kunne holde kæft.

Kim stønnede da han bankede hende ind i væggen og hun slog baghovedet ind i væggen. Det dunkede og smerten gjorde det tydligt for hende at han mente alt han sagde. Han var som Gideon havde sagt, og han var endda værre efter hendes mening. Hun så bare på ham med flammende øjne, mens hun ventede på at han skulle holde kæft. Hun lænede hovedet lidt forover så hendes hår faldt ned og hun lod hendes lette latter fylde kirken og live hende selv op.
"Slå du mig, giver du bare Gideon ret" sagde hun med en let stemme og rettede sig op igen og så ham i øjnene. Hun havde intet gjort ham, hun havde endda givet ham et kys på kinden og alligevel havde hun åbentbart gjort nok til at blive truet.

Kim så ondt på ham. Hun vidste at hun ikke ville kunne vinde en slåskamp, hun var ikke fysisk stærk og hun ville nok ikke engang have en chance for at løbe. Hun valgte dog at forsøge, da han havde sluppet hende og da han faretruende gik frem mod hende skrig hendes hjerne; FLYGT! Hun var glad for at hun altid have elsket at løbetræne, så hun kunne i det mindste løbe. Hun spurgtede ned mellem bænkene og lod jakken ligge i kirken, da hun hurtigt fik åbnet døren og løb ud af kirken. Kulden udenfor skar sig ind i hende, men hun ænsede det næsten ikke. Hendes har dansede vildt omkring hende og sugede med det samme mere regn til sig så det blev endnu tungere. Hun så sig ikke tilbage, før hun nåede til fortorvet.