Lidt at spise måske? ~ Aleck

Tid - Klokken er omkring 18-tiden.
Sted - Restauranten, Mystic Falls.
Omgivelser - Andre, der også er på restauranten.
Vejr - Det smådrypper udenfor og himlen er overskyet.
Dag - Lørdag.
Påklædning - En stor, sort hættetrøje, der er lynet lidt ned, så man kan se den lyserøde T-shirt indenunder. Et par tætsiddende mørkeblå jeans og et par plateausko i sort og hvid. Det mørke, korte hår er der ikke rigtig gjort noget ved, udover det er pjusket og rodet.

Amber trådte ind på restauranten. Hun var blevet sulten, og siden hun var taget ud i byen for at se sig lidt omkring, så orkede hun ikke til, at gå tilbage til sin lejlighed for at spise aftensmad. Hun var derfor taget ind i byens restaurant. Hun fik et bord, et tomandbord, hvor hun satte sig ned. Hun smøg ærmerne op og lynede sin hættetrøje ned. Hun frøs stadig en smule fra at gå rundt udenfor i et par timer, så hun beholdte lige hættetrøjen på.
Hun kiggede menukortet igennem, der lå på bordet foran hende. Der gik lidt tid, inden hun fandt ud af, hvad hun gerne ville have, men hun besluttede sig til sidst + drikkelse. Hun tilkaldte en tjener, der tog imod hendes ordre og tog menukortet.
Nu skulle hun bare vente på, at hendes mad kom. Men hvad gjorde det? Der var rigtig hyggeligt inde på restauranten, og der var heldigvis også varmt. Det fandt hun snart ud af, så hun tog sin store hættetrøje af og hang den over ryglænet bag sig på stolen.

Amber kiggede rundt med et tænkende blik. Hun kunne nu godt lide at være der, der var rigtig hyggeligt, men der var bare et eller andet underligt. Hun vidste ikke, hvad det var, men det var også lige meget. Hun havde fået varmen, det var det vigtigste. Jo, og nu ville hun snart få sin mad, det var også vigtigt. Den underlige følelse var nok, at hun var alene, og hun ingen kendte i byen. Hun måtte snart lære nogen at kende. Det komiske var, at hun endnu ikke kendte sine naboer. Det virkede lidt sært, mente hun selv.
Amber kiggede op på tjeneren, da han kom med hendes mad og drikkelse. Hun sendte ham et venligt smil og tog så en slurk af sit vand. Det var dejlig koldt og der var endda isterninger i. Hvor lækkert! Hun stillede glasset på bordet igen. Hun samlede gaflen og kniven op og gik i krig med sin kylling, som hun den aften havde bestilt. Hun havde været på junkfood på det seneste, pga. hun lige var flyttet til. Dét eller bare noget brød med noget enkelt pålæg. Hun havde ikke rigtig fået et ordentligt måltid i flere dage.

Amber spiste fortsat. Hun nød hver enkelt bid. Hun ville give sig god tid, da hun alligevel heller intet havde, som hun skulle nå. Hvorfor så ikke give sig god tid? Hun var rigtig glad for, at hun havde holdt sig i gang de seneste par gange, hvor hun bare havde levet af junkfood. Hun dansede. Det havde hun gjort i mange år. Hvis hun ikke dansede, og af og til løb sig en tur, så ville det have gået galt. Hun var også blevet ret så træt af junkfood, så det passede fint, at hun ikke skulle have det de næste par år.
Hun kiggede rundt i restauranten, imens hun nu var i gang med sine kartofler med sovs til. Det smagte fuldstændig himmelsk! Hun fik øje på en dreng, der sad selv. Han hverken spiste eller drak. Mon han lige havde bestilt? Ellers virkede det underligt, at han bare sad der. Desuden, så lignede han en, der var totalt optaget af sine egne tanker. Han så helt væk ud, og på den anden side, så så han også ret utilpas ud.
Hun trak let på skuldrene over sine tanker. Hun kendte ham jo ikke, så hvad skulle hun også bruge det til? Hun skulle ikke blande sig, det havde hun lært. Hun drak lidt mere af sit iskolde vand, og fortsatte ellers bare med sin kylling, salat og kartoflerne med sovs. Hun kunne dog ikke undgå, at kigge, af og til, over på drengen, men dog kun i smug.