en ny ven ~Stacy

Drengene som fjollede rundt, vendte sig om og begyndte at skubbe til hende i stedet for. "Hey Stacy, har du mine penge med?" Drengens øjne var forvredet i ondskab.
"Det er mine penge, ikke dine Brad." sagde Stacy og trak sig væk fra hans hænder. Han tog fat i hende igen, og skubbede til hende - denne gang hårdt. "Det er derfor jeg vil have dem!" grinede han.

Stacy så på Bonnie, med et par meget tavse og meget mørke øjne. Hun ville gerne takke hende for at have taget hendes parti over for drengene, men hun viste ikke rigtigt.
Brad tog fat i Stacys krave, og trak hende hen imod sig. Stacy skreg. "Slip mig så, dit dumme svin!" hylede hun, og slog ud imod ham. Hendes knytnæve ramte ham lige i ansigtet, og han vaklede tilbage.
Hendes hænder fløj op til hendes ansigt, imens hun stammende begyndte at mumle en undskyldning.

Stacy lod sine hænder falde ned langs kroppen, og bed sig i læben. "Jeg er okay. Mange tak." Hun så på Bonnie og prøvede ikke at skjule sin taknemmelighed.
Det havde været lidt mærkeligt at hun havde fået Brad til at gå, bare ved at kigge på ham. Han havde været på hypnotiseret.
Hun rakte sin hånd frem imod hende. "Mit navn er Stacy. Jeg er ny."

Hun trykkede blidt Bonnies hånd, og stak så sine hænder i lommen. "Hvad var det du gjorde før? Hvordan fik du ham til at smutte? Jeg har prøvet massere af gange, men han følger bare efter mig."
En beundrende grød var mulig at se i Stacys øjne, og hun smilede svagt. Hun havde ikke noget imod Bonnie, hun var rent faktisk ret sød.

Stacy opfattede løgnen - en af de mærkelige ting som var sket efter hendes genopstandelse - men sagde ikke noget. Hvis Bonnie ikke ville (eller kunne) fortælle hende sandheden, så ville hun ikke sige noget. Alle havde deres hemmeligheder.
Hun vendte sig lidt væk fra hende, og så ud over skabene og alle de andre elever.

"Jeg har seriøst ikke lyst til at have engelsk nu." klagede Stacy pludselig. Hun var personen som klagede hele tiden, men hun var virkelig træt for tiden. Hun var ikke sikker på at det var en af bivirkninger ved at være genopstået.
Hun kløede sig i nakken og stak så hænderne i lommerne. Hun var en smule bange for at hun ikke ville passe ind i klassen.