Some things never change - All who wanna meet me.

Sted; Fell's Church.
Tid; Middag.
Omgivelser; Der er helt øde.
Vejr; Ikke en vind rør sig, kun en bagende sol mange vil finde dejlig.
Årstid; Som nu, sen forår.
Påklædning; Ser på billedet til venstre.

Fell's Church, en gammel kirke, lå øde hen. Den var nu ikke så meget kirke over det mere. Det var mere bare en gamle histories ruin. Solens lys ramte de tilbagestående vægge og kastede nogle lange, dystre og mørke skygger. Et par vinduer uden glas lavede at brud i det dystre skygger og gjorde at nogle steder var der lys på jorden. Vinden ruskede ikke i træende, selvom det ville gøre stemningen rigtigt. Dette sted var ikke et sted mennesker opholdte sig mest. Der var for dystert, men alle de historie der var. De fleste historier var opdigtede.. De rigtige historier om stedet hang i luften. Uhørt og Usagt.
En skygge gled ind i en af skyggerne af ruinen. Den var menneskelig. Skyggens ejer gik langsomt i den kølig og mørke skygge. Efter lidt tid kom ejeren frem fra mørket. Der var en kvinde. Hendes ansigt var indrammet af smuk, langt, bølget, brunt hår. Hendes hud var olivenfarvet, som en hver anden bulgarisk kvindes hud ville være. Hendes brune øjne så næsten lilla ud i skæret fra solen. Hendes udseende var perfekt. Det havde tiltrækket masser af hankøn i årenes løb. Ikke sært at nogle følte sig truet angående deres kærester i nærheden af denne dame. Hun var klædt som en hver anden teenager, med undtagelse for en ting.. Hun havde ingen sko på. Denne kvindes navn var kendt af stort set alle magiske væsner. Hun var ikke en man bare skulle undervurdere. Hendes navn havde været plantet på alle hendes ofres læber. Elena var hendes navn nu.

Elena tog et skridt til. Hun gik langsomt i forhold til hvad hun plejede. Hendes fastighed var skåret ned til langsomere end et menneske. Hendes ansigtsudtryk var fjernt og koldt. Hun tænkte. Tænkte på alt hvad hun havde lavet i alle de år hun havde været på jorden. Alle de kampe hun havde haft. Alle de mord hun havde begået. Hun fortrød intet. Ikke engang at hun gang på gang havde såret folk hun holde af. Og hvis hun havde fortrudt det, så var der intet at gør. Sket var sket.
Elena lod sig dumpe ned på jorden i en glidende bevægelse. Hun satte sig i skrædderstilling og lod sit brun/lilla blik glide rundt. Kom der mon nogen til ruinen i dag? Hun vidste det ikke, men ville kunne høre hvis der gjorde.

Jeremy havde igen ikke følt at han kunne være derhjemme. Han stedsøster var kommet fordi og valgt at overnatte et par nætter. Hun var egentlig flink nok, men nogle af de veninder hun havde inviteret over, var ikke til at holde ud. De var larmende og påtrængende efter hans mening, men hendes far elskede når hun kom på besøg. Og hvis der var noget der gøre hans stedfar glad, var hans mor også glad. Derfor fik hans stedsøster stort set altid sin vilje. Jeremy havde ikke rigtigt lyst til at sidde på sit værelse og høre på alt deres tøsepladder, der nemt kunne høres igennem væggen. Derfor havde han bevæget sig ned mod den gamle kirke. Han havde ikke rigtigt nogen forklaring på hvorfor han havde besluttet sig for at tage derned.
Jeremy havde taget sin ipod med, så han gik og lyttede til musikken og lagde ikke så meget mærke til omgivelserne. Hans bukser var sorte og hans t-shirt hvid. Selvom det var varmt havde han alligevel iført sig bukser, men han gav ikke varmen en tanke. Når han havde musik i ørerne var han glad.
Jeremy standsede op da han kom til den gamle ruin. Det var først rigtigt nu havde gav sig til at undre sig over, hvorfor han havde valgt dette sted af alle mulige steder i byen. Det var vel ikke fordi at der var nogen han kendte i nærheden, eller bare nogen. Men det var bare noget han troede. Han fortsatte med at gå lidt, da han fik øje på et velkendt ansigt. Et ansigt der fik ham et at smile stort. Lige hende han havde brug for at snakke med. Hvad han ikke vidste var at denne person slet ikke var Katherine, men i stedet Elena. Han kunne jo ikke kende forskel og havde kun mødt Katherine en gang før, og hun havde præsenteret sig som Katherines søster.
Jeremy begyndte at gå i hendes retning og han kunne mærke hvordan hans smil voksede. "Hey Katherine!" sagde han halv højt, da han jo ikke vidste at hun ikke var menneske.

//Håber at det er okay jeg svarer //

Stille som en livløs statue sad Elena med blikket vendt mod jorden. Hendes havde stoppet sit åndedrag og koncentrerede sig om at lytte. Lydende omkring hende var tydelige. Hjerterytme var over alt, men kun en rytme tiltrak hendes opmærksomhed. Hun havde hørt den før. Men hvem var ejeren. Hun kunne høre skridtene og musikken. Jeremy. Navnet kom til hende som et lynnedslag. Det var Katherines kære dreng. Et smil plantede sig på hendes rosa læber. Hvorfor han begav sig herud, vidste han vist ikke engang selv. Hendes blik løftede sig og ansigtet vendte hun i retningen af skridtene. Hendes blik mødtes hans og et skævt smil fandt hendes læber. Hun følte sig ikke rigtigt i humør til at være i rollen som Katherine idag og så havde han jo mødt hende, hvor hun havde givet sig til kende. Hun rejste sig langsomt op og børstede sine shorts af.
Elena slog en legende latter op da hun tydeligt hørte navnet Katherine. Han kunne virkeligt ikke kende forskel på dem. Hun gik ham roligt i møde. hendes bevægelser var nærmest dovne. Hun stoppede op lidt fra ham og satte en hånd i siden. "Hey, Jeremy." Hun lagde hovedet på skrå. "Længe siden." Hendes stemme var klar med en lidt forførende undertone. "Hvad laver du herude i ruinerne? Ledte du efter nogen?" Personligheden mellem Elena og Katherine trådte tydeligt frem i ord og stilling. Elena stod afslappet med en hånd i siden, hvor Katherine mere ville stå lidt anspændt eller måske lidt uroligt. Elena snakkede altid forførende til hankønsvæsner, hvorimod Katherine var mere genert. Hun lagde hovedet på skrå, for at afgøre om det var gået op for ham hvem han var sammen med.

Jeremy tog musikken ud af sine ørere og puttede ipoden tilbage i lommen, mens han nærmede sig Elena med hastige skridt. Hans smil var stadig at se på hans læber og det voksede jo tættere hans kom på hende. "Det er alt for længe siden" svarede han hende, men da hun fortsatte og spurgte ham og om noget, blev hans smil mindre. Lige pludselig var han ikke sikker på at det faktisk var Katherine han stod overfor, normalt ville hun havde givet ham et kram og eller noget i denne stil. Pigen overfor ham var en smule flirtende i det, på en måde Kathrine ikke var. I hvert fald ikke den del han kendte. "Elena" spurgte han lidt usikkert efter. Han havde hørt at Elena elskede at lege med folk og gøre dem helt usikre på sig selv.
Jeremy betragtede Elena, der stod foran ham. Han var stadig overvældet over at Katherine ikke havde fortalt ham, at hun havde en søster. Han havde mødt Elena til en fest på skolen, hvor hun lige pludselig var dukket op og Jeremy var helt rundt på gulvet. For hvordan kunne der stå en pige og ligne Katherine så meget, men stadig ikke være i familie med hende, men derefter havde han fået forklaret at det var Elena, Katherines tvillingesøster.
Jeremy smilede lidt igen. "Det er utroligt hvor meget I ligner hinanden. Er jeg virkelig den eneste der ikke kan kende forskel på jer" spurgte han efterfulgt af en lavmælt latter.

Elena nikkede let. "Det var du hurtig om. Hvad fik dig til at se det?" Et lumsk smil fandt hurtigt hendes læber og hendes blik vandrede roligt over hans ansigt. Han var nuttet. Hun forstod hvorfor Katherine kunne falde for en som ham. Han var jo en perfekt fyr for en teenager. Havde han levet den gang Elena havde været menneske, havde hun sikkert været i Katherines sted.
En lille latter gled over hendes læber. Den var fin og var helt magen til til Katherines. Hun kunne sagtens forstå at det var svært for ham at kende forskel på dem. Faktisk havde det også overrasket både Katherine og Elena, da de første gang havde mødt hinanden på baren. Elena havde så vidst at de lignede hinanden, så hun havde ikke fortrakt en mine over det.
Da han nævnte det, rørte hun fraværende ved sit armbånd, som hun altid gik med. Det var et hun altid havde på. Det var en af de få ting der var forskelligt fra hende og Katherine. Også racen på dem var forskellig. Hun var en af mørkets skabninger for imod Katherine var som Jeremy. Et ganske normalt menneske. Hun smilede lidt. "Det er du egentligt ikke. der er mange der ikke kan kende kende forskellen. Måske fordi det er umuligt." Hun trak skødesløs på skulderne.

Jeremy smilede da hun spurgte hvordan han havde regnet det ud denne gang. "Tja, Katherine havde gjort mig opmærksom på at de ligner hinanden meget, men at jeres personlighed er meget forskellige" sagde han stille uden at tage blikket fra hende. Det var skræmmende hvor meget de lignede hinanden. "Du virker lidt flirtende i din tale, så jeg tænkte at det måske kunne være dig" afsluttede han hans kort forklaring.
Jeremy var glad for at han ikke var den eneste, der ikke rigtigt kunne kende forskel på dem. Specielt nu hvor han var forelsket i Katherine ville det ikke være for godt hvis han ikke kunne se hvem der var hvem, så det trøstede ham lidt at andre hellere ikke kunne finde rundt i dem.
"Men som jeg sagde, så er det længe siden vi sidst så hinanden" sagde Jeremy og smilede venligt til hende. "Jeg tror sidste gang også var første gang til en fest, hvis jeg ikke tager meget fejl" Han var ret overrasket over at se at Elena, for Katherine sagde at hun ikke havde nogen søskende, og deres dækhistorie var at de var tvillinger.

//Undskyld jeg ikke lige har skrevet så meget (:

En trist mine dukkede op i Elenas ellers altid så strållende ansigt. Det var selvfølgelig ikke en rigtig mine, mere en trist rolle hun tog på. "Så kan jeg ikke drille dig længere," sagde hun, hvorefter et lumsk smil dukkede op på hendes læber "Er der andet hun har fortalt dig om mig?" Hun var ikke bange for at Katherine ville afsløre sin hemmelighed, da hun vidste, at det ikke var noget Kath ikke ville trække Jeremy ind i. Det var ikke noget Elena havde tænkt sig at gøre. Ikke med mindre at hun var i humør til at skræmme livet ud at Jeremy. Det overraskede kort Elena det han sagde. "Flirtende?" Spurgte hun med overdramatisk overraskelse. "Er Katherine ikke flirtende? Slet ikke overfor dig?" En latter så klar som sølvklokker og så fin at et menneske bare ville finde den barneagtig, var hvad hun diskede op med. "Tænk, det havde jeg ikke regnet med," sagde hun og sendte ham et skævt smil.
Med et lille medgivende nik satte Elena sig på jorden, som om hun var blevet træt af at stå op. Efter mange år på jorden, havde hun lært at mennesker hele tiden skiftede position og det var hvad hun nu gjorde. Bare for at være venlig mod sin dobbeltgænger, for en enkelt gangs skyld. Hun satte armene bag sig og kiggede op på ham. "Det var det, ja. Første gang jeg måtte møde dig. Katherine er ikke vild med at jeg måde nogen af dem hun står nært. Hun siger, at jeg skræmmer dem væk med vores ens udseende. Og så tror jeg ikke hun kan lide, at vi er beslægtet." Med vilje brugte hun ordet beslægtet istedet for søstre eller tvillinger, da de ikke var det og Elena i bund og grund ikke brød som om at kalde et menneske for søster. Hendes blik søgte rundt omkring før hun atter så på ham igen. "Hvad laver du egentligt herude?" spurgte hun igen og sendte ham et lokkende smil.

//Det er okay. Jeg har stadig lidt kreativitet ;}

» Someone who really wanna?
» If you wanna make a topic with me, so give me hint!!
» it's very nice to meet you -Vampira-