Jeg føler mig vild xD Hmm.. PARTY!! :D ALLE ER INVITERET, SELV DE SLEMME PIGER OG DRENGE :D

Elena ville have blandet sig mellem de dansene mennesker, men nogen trak i hende. Hun kunne valgt at have gået videre og ignoreret det forsøg, men i stedet gjorde hun noget der mange gange kom bag på folk. Hun greb personen om halsen og presser hende op mod det nærmeste træ. Hun stod nu med Katherine i et stramt kvælertag. Et ondt smil var planet på hendes læber. "er det bare dig?" sagde hun uden af slippe det mindste. Hendes blik var fyldt med ondskab og hån. Hun strammede ekstra til så hun vidste Katherine ikke kunne få vejret. Sådan holdt hun hende i et lille sekundstid, så hun vidste Katherine ville falde gispende til jorden. Der slap hun. Hun smilte hånligt. "Spar mig for dine små taler, om hvad jeg må og ikke må kære Kath. Du spilder krafter og tid på det," sagde hun hadsk og så mod Lamia. Hun sendte hende et køligt smil og vendte sig. Hun forsvandt ind blandt de dansene mennesker. Ingen af dem lod til at have bemærket noget overhovedet.

Jonathan havde hørt at der ville være en fest i skoven, hvilket han ikke havde været udefor før. Det var derfor han havde bestemt sig for at smutte forbi et lille øjeblik, for at se hvordan det ville løbe af sig. Han havde været lidt usikker på om han overhovedet skulle deltage, for han ville sikkert ikke kende nogen der, trods at han havde boet i byen lidt over en måneds tid. Han var vidst ikke den bedste til at skaffe sig masser af venner på kort tid, men han skulle nok klare sig.
Jonathan havde taget et par almindelige sorte bukser på, sorte converse og en hvid langærmet trøje. Han havde ikke gjort alverdens ud af sig selv, men han gik hellere ikke vildt meget op i det. Han boede selv i udkanten af skoven, så det ville ikke tage ham meget mere end 10 minutter på gå-ben at tage hen til festen. Og da han ankom var de fleste unge allerede godt i gang med at drikke, så han greb en øl og lænede sig op ad et af træerne lidt væk fra hvad der åbenbart var dansegulvet. Han havde vidst haft ret. Ingen bekendte, men han havde hellere ikke regnet med andet. Han tog en slurk af sin øl, og lidt efter fik han øje på Zoey, eller hvem han troede var Zoey. Han kendte intet til vampyr, hekse, dobbeltgænger eller noget, så han havde ingen chance for at vide det ikke var hende. Han tog endnu en slurk af sin øl inden han gik i hendes retningen. "Hey Zoey" sagde han, da han var et lille stykke fra hende.

Kath havde ikke set det komme, men på den anden side kom det ikke bag på hende. Hallo, hvem regnede man med det var, den forudsigelige vampyr? Nej, det var jo Elena hun stod overfor. Da hendes ryg ramte træet, slog det al den luft hun havde i sine lunger ud. Hun tog fat i Elenas underarm og prøvede at få hende væk, men lige meget hjalp det. Kath var fastlåst mellem træet og Elena. Luftmanglen meldte hurtigt ind. Hun hev alt hvad hun kunne en lille smule luft ned og op igen. Elenas ord var ligegyldige, da hendes opmærksomhed var i det greb der var ligget om hendes hals. Da Elena begyndte at stramme sit greb om Kaths hals, kunne Kath ikke længere tvinge luften ned i lungerne og op igen. Hun stammede selv sit sølle greb om Elenas underarm. Hvad nyttede det overhovedet at kæmpe? Elena var en million gange stærkere end hun var, så det var bare spild af kræfter at kæmpe. Da grebet blev løsnet fald hun til jorden. Hendes ben havde ikke kræfterne til at holde hende oprejst. Hun hostede over alt den luft, der lidt for ivrigt, blev trukket ned i hendes lunger. Hun så op på Elena og gnubbede sin hals. Hun ønskede igen, at hun ikke kendte til alt det overnaturlige. At hun kunne være i blandt de mennesker som ikke vidste, at der fandtes en anden side fyldt med overnaturlige væsner, som de egentligt bare levede i blandet. Hun fik sat sig ordenligt på jorden. Lige sådan som hun sad da Justin havde hjulpet hende op. Hun gnubbede sin og gav stille et par gispende lyde fra sig.

Aiko nikkede smilende mod Justin, da han høflig som han var, gjorde tegn på hendes tilstedeværelse. "Jeg kan da kun sige i lige måde." Hun sendte ham et bredt smil, men rettede så sin opmærksomhed mod Kath der talte. Hun nikkede stille til hendes ord, og satte endnu et prøvende smil op. "Ja, det er dig der er Katherine. Beklager, at jeg mixede jer." Hun trak let og undskyldende på skuldrende, da hun faktisk havde lidt svært ved at se foreskel på dem. Men hvad pokker. Hvis man så Aiko og hendes tvilling Naomi stå side om side, var der ingen der ville kunne se foreskel. De lignede hinanden, som to dråber vand! "Ja.. Jeg har skam set, hvad hun gør ved folk. Men.. jeg sagde fra." Det sidste sagde hun med et skævt smil, ved tanken om hende selv der gik amok for en gangs skyld, for at redde et menneske, og hamrede løs på Elena med kæp og tænder. Hun nikkede til Kath, og så kort efter hende. Men da Lamia trak hende ind i endnu et kram, muligvis efter at have opdaget Jonas, sagde hun ikke fra, men gengældte krammet. Lamia var en af de eneste vampyrer, hun virkelig stolede på. I hendes selskab, var hun virkelig tryg. Aiko fulgte forvirret Lamias blik, da det blev rettet mod en fremmede kvinde. Hun så langt fra glad, eller specielt venlig ud. Hvem var hun? Endnu mere forvirret rettede hun blikket tilbage mod fyren der nu stod foran dem, og kaldte Lamia for Zoey. Hvad var nu det for noget?! Hun kunne næsten ikke holde en fnisen inde, men holdt sig i stedet høfligt for munden, og nikkede til Jonathan som en hilsen. Da de to nok havde en del at snakke om, så hun tilbage mod den forsvundende Kath i stedet. Hendes øjne blev forskrækket spærret op, da hun så hende falde til jorden, efter Elena havde været der. Hurtigt kastede hun blikket mod Lamia og Jonathan, hvorefter hun løb hen til Katherine. "Er du okay?!" Hun satte sig forsigtigt ned på hug, og lagde forsigtigt en arm på hendes skulder.

Roxanna der efterhånden var halvt færdig med sin drink, der så bedre ud end den smagte for hendes vedkommende, bemærkede godt følelsen af, at en masse blikke var rettet mod hende. Fyren der for et øjeblik siden var ankommet og havde grebet en øl, var allerede spadseret over til Lamia og hendes lille flok. Hun kendte hverken Justin, Aiko, Katherine eller Jonathan specielt godt. Men det var ikke svært at vide, hvem der var overnaturlig, siden de havde bemærket hende. Hendes opmærksomhed blev dog helt fanget, da en hvis pige pludselig forlod flokken med en hvis vilje. Hun fulgte pigen med blikket, og blev en kende overrasket over at se hende konfronterer.. sig selv? Hun vidste at dobbeltgængere eksisterede, men alligevel kunne hun ikke lade være med at finde noget underholdende ved situationen. Det slog hende først da vampyren reagerede som hun gjorde, at der måske var noget ved pigen. Skrøbelig.. og nu alene. Nem at lokke væk og 'trøste? Et lusket smil bredte sig, da hun tømte sin drink, og rettede lidt på tøjet, inden hun satte kursen frem af mod dem. Hun kastede kort et hurtigt blik mod Lamia. Det var ikke til at vide, om hun ville stoppe hende, hvis hun opdagede noget. Pludselig dukkede en ny fremmede skikkelse op. Kitsuni? Den var faktisk ny. Hun strakte fingrende lidt, inden hun knugede dem sammen igen. Den skulle nok blive let at fjerne.

Daniel havde taget en af de tidelig vagter denne aften på baren. Han skulle bare tage imod varer der ville komme omkring middag og så skulle han passe baren alene om eftermiddagen, men derefter kunne han smutte hjem, så han kunne tage nattevagten den næste uge, noget han ikke ligefrem så frem til, eftersom han stadig var bagud med søvnen. Han var på vej ud til sin bil da han havde hørt nogle ung snakke om en fest i skoven. Et kort øjeblik ærgede han sig over at han havde haft så travl med at skulle være voksen og ansvarlig, med jobbet, så han var gået glip af alle de fede fester der blev holdt i byen. Og han havde slet ikke hørt at der var nogen der holdt fest i skoven, så det blev en hurtig beslutning at han ville tage med. Han manglede lidt hygge i sin hverdag.
Han lod bilen så, for hvis han skulle drikke kunne han bare gå hjem og så måtte han hente bilen senere den næste dag. Så han begyndte at gå i retning af skoven. Og da han kom tættere på kunne han sagtens høre musikken og en del unge der snakkede. Det så ud til at der var mødt en del frem, hvilket glædede ham, for så var der en stor mulighed for nogle af hans venner befandt sig der. Han greb en øl og bevægede sig langsomt ind i mellem en flok med unge der stod og dansede. Ikke fordi han havde tænkt sig at dans, for det var bare ikke hans ting og han var bange for at nogen ville komme til skade hvis han prøvede på det, men fordi han ville se sig om efter hans venner.

//Syntes ligesom at I så ud til at have så meget sjov at jeg ville joine jer

Kath gned sin hals. Ingen mærker var at se, men det gjorde ondt alligevel. Hun trak benene indtil sig, så hendes hæle lavede en tynd streg i jorden. Hun så op ved lyden af en stemme. Hun så på Aiko og smilte lidt. "Det... Det tror jeg nok.." sagde hun og hostede kort. Hun rystede på hovedet og så efter Elena, men kunne ikke se hende i mængden på 'dansegulvet'. Hun lænede sig tilbage af det træ hun egentligt næsten op af. Hun så ned i på sine hænder, som hun havde lagt på sine knæ. De rystede. Hun bed sig svagt i læben og så på Aiko. "Hvorfor?" spurgte hun dumt.

Lamia kiggede hen mod fyren der var kommet hen til hende. Han kaldte hende for Zoey. Ikke nu igen.. Hvordan skulle hun dog forklare dette? Hun mærkede efter for en sikkerheds skyld. Han var helt klart et menneske. Og han kendte ikke til overnaturlige væsner. Nå.. Den var jo ikke så nem.. Skulle hun sige at hun var Zoey's tvillingesøster? Nok ikke.. Hvis Bonnie fandt ud af at hun havde sagt det ville hun bare blive vildt sur. Selvom Lamia ikke var den mindste smule bange for Bonnie, var det stadig ikke ligefrem fordi hun ønskede sig flere fjender. Eller havde brug for flere fjender. Hun havde igennem årene skabt sig ret så mange fjender. Nu ville hun bare gerne starte på en frisk og få sig nogle venner i stedet. Hvilket hun heldigvis også havde fået. Skulle hun bare lade som om hun var Zoey? Nej. Det gik heller ikke.. Nå. Skidt med at han måske blev lidt forvirret.. "Hey. Og jeg er ked af at sige det men du må forveksle mig med en anden. Mit navn er Lamia." Hun smilte venligt og rakte hånden til ham. Hun vidste ikke engang om han ville tro på hende.. Der begyndte pludselig at ske ret mange ting på én gang. Elena kvælte næsten Kath. Aiko løb hen for at hjælpe hende. Lamia fik øje på Daniel der åbenbart lige var kommet. Hun stod stadig sammen med Justin og nu også denne fyr. Hvad var hans navn?

Justin havde set alt hvad der var sket mellem Katherine og Elena. Han vidste ikke hvordan han skulle reagere, men han blev stående som før uden at røre sig ud af stedet. Istedet vendte han blikket mod en nye kommen menneske som snakkede til Lamie, men åbenbart havde forvekslet hende med Zoey. Et lille smil gled over han læber, de lignede jo også hinanden på en prik, ikke noget under at mennesket ikke kunne finde rundt i det. Han lyttede til Lamias forklaring inden han lodt sit blik følge pigen, Akio, han lige havde snakket med forsvinde. Det så ud til at hun ville hjælpe Katherine.
Det var nu Justin fik øje på Roxanna, der gik i retning af Katherine og Aiko, og han vidste at det var ikke sikkert så længe hun var der. Og igen overvejede han om han skulle hjælpe Katherine og nu også Aiko. Normalt ville han ikke hjælpe mennesker, for det ville kunne gå ud over ham i sidste ende og han var jo ikke selv bedre når han drak af mennesker. Så hvorfor skulle han selv fratage andre retten til at drikke, når han ikke var bedre selv? Men eftersom han lige havde snakket med dem begge og han vidste at de var venner af Lamia, forbarmede han sig over dem. Han ville blot advare dem. Justin sendte Lamia et blik og nikkede hurtigt i retning af Roxanna. Bare så hun ville være opmærksom på hende, for som sagt vidste han ikke hvad hendes plan var, men det var helt sikkert ikke for godt for pigerne at hun nærmede sig dem. Justin gik med hurtige skridt over mod dem, hvor efter han satte sig på hug ved siden af Kathrine, ikke overfor hende da han ikke ville turde at vende ryggen til den mulig fare. "Er du okay" spurgte han lidt efter.

Aiko sad stadig på hug, og gav Katherine god tid til at komme sig. Det lignede heldigvis ikke noget alvorligt, men hun regnede næppe med, at det havde været en rar oplevelse. "Det var godt" Hun smilede venligt, men måtte hæve stemmen en anelse, for at overdøve, den dunkende musik. Hun fulgte Katherines blik, men kunne ikke få øje på Elena heller. Til gengæld fik hun øje på, Daniel. Hun kendte ham ikke rigtigt, men hele hans kropssprog virkede meget venligt i sig. Hun vinkede kort som en hilsen, før Katherines spørgsmål rev hende ud af tankerne. "Hvorfor?.. Ehm.." Hun kunne ikke lade være med at le en smule, imens hun fjernede kjolen lidt fra jorden. "Fordi jeg ville se om du var okay. Om du var kommet til skade, eller der generelt var sket noget. Du ved.. Hjælpe dig. Som en ven." Hun sendte hende et skævt smil, og håbede lidt, at forklaringen var nok i sig. Spørgsmålet var kommet lidt uventet. Uvidende om at Roxanna ikke var mange meter bag ved dem, smilede hun lettet til Justin, da han måske kunne afbryde den akavede stemning. Hun så roligt på dem begge to, og studere kort Katherines hals. Hun havde god forstand på lægekunst, dog mest via urter, eftersom hun havde læst en del om det, på sin gamle skole.

Kath gned sin ømme hals. Der var svagt kommet et lille spor efter Elenas stramme greb. Et let mærke fra hendes fingre var svagt synligt på siderne af hendes hals. Hun sukkede lidt og lod den hånd hun havde gnedet sin hals med falde. Hun begyndte fraværende at pille ved sin kjole. Hun fik kort et glimt af en velkendt fyr blandt de dansende personer. Daniel. Hun kunne kende ham bare på det kort glimt. Hun havde ikke snakket med ham siden første gang hun mødte ham på skolen. Hun havde egentligt også mødt Aiko og Lamia den selvsamme dag. Utroligt at hun havde glemt det.
Hendes blik vendte sig mod Justin da han kom hen til dem. Hun sendte ham et lidt stille smil, da han spurgte. "Jah.. Det.. Det tror jeg nok," sagde hun. Hun lød ikke særligt overbevisende, faktisk lød det hun sagde overhovedet ikke overbevisende. Hun træk hurtigt på skuldrende for at rede det lidt. Hun så ned i sin kjolen og bed sig svagt i underlæben. Hun rettede blikket mod Aiko da hun forklarede. Hun sendte hende et venligt smil. "Okay" Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige. Hun havde ikke så mange venner da hun egentligt holdte sig meget væk fra andre. Jeremy var nok det tættere hun var kommet på at havde en rigtig god ven. Ellers vidste hun ikke hvem hun kunne regne med når det gjaldt og hvem hun ikke kunne. Som det så ud nu var der muligvis to der ville hjælpe hende. Hun så forsigtigt på dem. "Jeg.. Ehm.. En af jer kunne vel ikke hjælpe mig op at stå igen? Jeg er stadig bange for at brække en hæl hvis jeg prøver," sagde hun lidt tøvende, med et lidt bedende smil.

Daniel skyndte sig væk fra det område, som blev brugt til dansegulv, da en pige havde spurgt om han ville danse. Men han havde venligt afslået med en undskyldning om at han ikke dansede. Derefter så han sig søgende om i nogle af de andre grupper af unge, der befandt sig rundt omkring. Han havde fået øje på et par stykke som han kendte. Han havde fået øje på Lamia der stod lidt væk, og så var der Aiko og Katherine som han havde mødt på skolen igen. Han havde snakket kort med dem, men han havde ikke hørt fra dem siden. Nu stod valget i mellem hvem han skulle gå over til. Det så ud til at begge hans "venne grupper" befandt sig i samtale med andre mennesker, så der var ingen hjælp at hente. Men efter lidt tid besluttede han sig dog at gå over til Lamia. Han kendte hende trods alt lidt bedre, plus de to andre var sammen med en anden vampyr. Han havde hørt lidt om ham og derfra vidste han godt at han var vampyr. Men Daniel gik ud fra at der ville befinde sig en del vampyrer i skoven i aften.
Daniel tog hurtigt en lille slurk af sin øl inden han hilste på Lamia. "Hey Lamia. Det er vidst ved at være længe siden" sagde han venligt og sendte hende et smil.

» Wills polderarben ~Alle drenge der er inviteret
» Sidder bare helt for mig selv - Chris
» Nytårsfesten er her!! :D Alle er inviteret! ^.-