Ældgammel. Præcis ligesom mig. Godt nok er jeg ældre, meen.. - Bonn xD

Sted: Den gamle ruin inde i skoven
Tid: Midt på dagen
Omgivelser: Den gamle ruin
Vejr: Solskin med lidt vind
Påklædning: http://photos.posh24.com/p/807700/l/keira_knightley/we_love_keira_knightleys_relaxed_style.jpg

Lamia kom gående henne i skoven. Hun havde godt hørt om denne ruin. Og nu syntes hun så at hun ville tage ud for at se hvordan den så ud. Hun smilte da hun fik øje på den. Hun elskede at se på gamle bygningsværker og andet gammelt. Eftersom hun selv var ældgammel, havde hun eksisteret før alle de ting var blevet bygget. Og det var så komisk at se og høre på folk der snakkede forundrede om hvor gamle de dersens bygningsværker egentlig var. De skulle da bare lige vide hvor gammel hun selv var! Hun lo stille for sig selv. Og så satte hun sig på en sten. Men hun havde det ikke specielt godt med at sidde der, hvor alle bare kunne komme og angribe hende bagfra. Så hun bøjede en smule i benene og sprang så op i det nærmeste træ. Hun satte sig til rette og kiggede lidt rundt. Nu kunne hun også se hvis der kom nogen. Og holde øje med de folk der kom.. Hvis der altså kom nogen. Hun spidsede sine ører og lyttede efter om der kom nogen.

//Krea er død

//Måske, men det du har skevet er godt! xD

Påklædning:

Bonnie kom forsigtigt gående blandt de gamle ruiner ude i skoven, de havde stået der længere end hun kunne huske, men hun var heller ikke særlig gammel. Faktisk var hun kun 23 i alt, så hun var stadig en ret ny vampyr. Hun gik roligt rundt og lod sine finger glide hen over nogle sidevæge der var tilbage fra de gamle ruiner. De var selvfølgelig lavet af sten. Hun smilte lidt, Matthew havde fortalt hende ret mange gode historier fra disse ruiner. dog fra den tid, hvor de endnu ikke stod tilbage som ruiner, men hvor de var bygget pænt op. Nemlig i hans tid. Bonnie ønskede lidt at hun havde levet den gang, så hun kunne se hvor smukt det havde været. Nu måtte hun jo bare nøjes med et par billeder og ellers myter og historier, som hun kunne vælge at tro på.
Bonnie kunne mærke at der var nogen blandt hende og ruinerne, men hun var ikke bange. Ikke det mindste, hun kunne tydeligt gænkende færten og vidste hvem det var. Hun gjorde som om hun ikke havde set hende, hvilket hun jo heller ikke havde, og gik bare videre og betragtede de gamle smukke ruiner.

Lamia sad stadig og lyttede da hun hørte nogen komme hen imod ruinerne. Hun kiggede ned. Og da fik hun øje på Bonnie. Hun kunne sagtens fornemme at Bonnie godt kunne mærke at hun var der, og derfor så hun ingen grund til at blive siddende oppe i træet. Hun kunne nemlig godt mærke at Bonnie var i nogenlunde godt humør i dag. Og det var jo altid noget. Så Lamia sprang elegant ned fra træet og landede lige foran Bonnie, med begge ben plantet solidt på jorden. Hun stod perfekt oprejst. Hun smilte tilfredst og kiggede så venligt på Bonnie. Hun smilte til hende og sagde så med en sukkersød og meget bvenlig stemme. "Hey Bonn. Hvad laver du her?" Hun så på hende med et letter spørgende udtryk i ansigtet. Egentlig var der jo ikke noget mærkeligt i at hun kom hen for at kigge på ruinerne. De var jo ret flotte. Lamia kunne mærke at Bonnie var fascineret af dem, og ville ønske at hun havde levet dengang de ikke var ruiner, men flotte og prægtige bygninger. Hun smilte lidt over det. Eftersom Lamia jo havde levet dengang. Og meget før dengang endda. Hun smilte til Bonnie. "Jeg levede rent faktisk dengang ruiner som denne ikke var ruiner. Jeg levede før Colluseum blev bygget. Og også alle mulige andre bygningsværker. Og jeg har været hele verden rundt nu, så jeg har fået set stort set alt der er værd at se på.." Hun smilte til hende.

//Taak! Og der var da en smule mere Krea denne gang

Bonnie lyttede kort og roligt til Lamias tanker, hun vidste at hun ville hoppe ned foran hende, og derfor var det heller ingen overraskelse da hun gjorde det. Hun havde også kunne mærke at hun var oppe i træet, så det ville have været umuligt ikke at opdage hun var der. Men mindre man var et menneske selvfølgelig, men det var Bonnie jo ikk.
Bonnie blev forvirret af hendes tanker om at hun var i godt humør, kunne hun ikke lide hende når hun ikke var? Bonnie måtte indrømme at hun heller ikke var så venlig eller udafvendt når hun var ked af det, sur eller vred. Hun mærkede kort efter og fandt ud af at det faktisk var rigtigt, hun havde det ganske godt i dag. Måske var det ruinerne der påvirkede hendes humør? Hun var ikke sikker.
Bonnie fandt det gode og venlige smil frem, som altid var en smule skævt. Hun lod blikket glide vuderende ned over Lamia da hun stod stille foran hende. Hun var også i et godt humør i dag så det kunne være dette måde ville blive sjovt, eller måske endda hyggeligt. Bonnie håbede lidt på det for hun havde ikke alt for mange venner, og hun ville gerne kende lidt flere, som ikke ville dræbe hende eller hede hende, i byen.
Hun vidste at Lamia var Zoey ven, hun vidste ikke hvor gode venner de var, men det kunne jo godt være at de var meget gode venner og at Lamia derfor ikke ville være ven med Bonnie også. Bonnie skød hurtigt tanken væk, hun ville ikke spekulere for meget over dette. Hvis Lamia ikke ville, så skulle hun nok selv sige fra på et tidspunkt.
"Heys Lamia" svarede Bonnie roligt og venligt, hun lagde hovedet lidt på skrå og så over mod ruinerne et kort øjeblik, før hun fortsatte. "Jeg ville lige nye de fine ruiner igen, det er jo det man har dem til ikke?" Hun smilte skævt og begyndte så at gå hen mod en af de stenvæge som stod tilbage. "De skiller dig godt ud, men det er næsten et mysterium."
Bonnie lyttede lidt til Lamia og nikkede kort, hun havde en fasade der sagde at hun var overrasket, men inderst inde var Bonnie det ikke. Overhovedet ikke. Hun vidste godt at Laima var meget ældre end hende, men hun ville gerne lytte til det hun havde at sige alligevel. "Gjorde du? det må have været smukt.." svarede Bonnie hende. Hun tog fat i en mindre hårtot og kastede den over skulderne til alt det andede hår som lå langs ryggen.

//Krea! ^^

Lamia lod være med at høre efter hvad hun tænkte mere. Hun brød sig ikke synderligt om at skulle læse andres tanker. Nok mest af alt fordi hun vidste at hun selv hadede det. Man kunne jo komme til at opdage noget der ellers var højst privat. Og Lamia ville jo ikke snage i andre folks privatliv. Det var jo ligesom ikke særlig fedt vel? Lamia vendte væk fra sine egne tanker og kiggede så hen på Bonnie. "Jo da. Selvfølgelig er det da det!" Hun nikkede smilende. Hun var ret glad idag. Så så hun lidt på ruinerne. Hun svarede ikke. Så nikkede hun igen. "Jep. Det gjorde jeg. Og det tog ret så lang tid at bygge. Men det var nu virkelig smukt i sin storhedstid." Hun tænkte tilbage på den tid med et suk.

//Igen ingen Krea..

» Driiiiiiiiiinks!!!! - Bonn x3
» Godt at se dig igen. Vil du tjekke op på min Prinsesse? :3 ~ Jonathan.
» At hoppe i en vandpyt.. godt humør for første gang i lang tid.. ~Dem der vill C: