Alt hvad jeg kan gøre er... Ingenting! ~ Rei ~

Emne: Alt hvad jeg kan gøre er... Ingenting! ~ Rei ~ Lør Jan 28, 2012 2:31 am

S ~ Dybt dybt inde i skoven.
T ~ Om aftenen.
O ~ Træ, dyre.. Natur?
V ~ Det er okay, i vejret. Blæsten er hård og det er overskyet, men eller okay.
H ~ Opgivende.
P ~ http://www.avenue7.com/MakeThumbnail.ashx?height=500&width=500&&file=~/Images/ComboImages/129031107031562500a64a2ca8-23dc-4733-958e-a3004aa16b4d.jpg&qual=80
_______________________________________

Rose gik gennem skoven. Hun havde gået i mange timer, men havde ikke bemærket det. Hun havde tænkt og gået næsten en hel dag væk! Men hun var ligeglad. Hun havde brug for at tænke. Hendes hjerne var fucked, på grund af alle de ord på hendes sidste dag. Da hun mødte en dreng, som hun havde fortalt en lille del af hendes sidste time til, havde det hele vendt sig på hovedet. Hun havde kunne ignorerer det, men ikke længere. Hun forsøgte at overbevise sig selv om at hun ikke var en morder. Det var hun blevet beskyldt for. Hun satte sig på jorden og lod sit blik glide rundt mellem træene, vis blade var faldet af og lå spredt her og der. Hun lod efter lidt tid blikket falde. Hun kunne intet gør! Stemmen i hovedet gentog sig selv igen. Hun hviskede ordene og så Donkan for sig, som den dag han sagde dem. "Nelly? Jeg hørte noget over på skolen.. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det.. Der var nogen der sagde du havde planlagt at myrde mig!"
Rose mærkede forvirringen kommer tilbage. Hvem havde sagt det? Hvorfor havde de sagt det? Også til ham? Var der overhovedet nogen der havde sagt det, eller var det bare noget han havde fundet på? Masser af spørgsmål hvivlede gennem hendes hoved. "Donkan?! Det ville jeg aldrig gøre!" hviskede hun, uden at reagere på det. Hun var langt væk. Fortabt de sidst par minutter af hendes sølle liv. "Jeg kan bevise det!" Hun opdagede ikke tårerne der trillede ned af kinderne på hende og at hendes hjerte blev knust igen. Hun elskede ham stadig. Selvom han havde myrdet hende. Han havde gjort det af kærlighed. Hun hulkede stille. Hvordan kunne hun nogensinde elske nogen efter det? Ja Reifarim havde sagt at alle kunne finde kærligheden.. Men han havde forelsket sig i hende. Hun var endnu ikke kommet over fortiden. Kommet sig over sin død.. Hun tørrede øjnene og rejste sig hurtigt op. Hun gav sig til at gå. Mens hun gik fiskede hun en pakke cigaretter frem, samt en lighter. Hun tændte cigaretten, pustede en røgsky ud af munden og lagde lighteren ned i lommen. Hun lænte sig op af et træ og lukkede øjnene. Hun ville ikke tænke på det længere.. Hun ville gerne videre.. Men hun blev ved med at dvæle ved fortiden, og hun vidste ikke om hun nogensinde kunne lade vær.

//Krea! ^^' Sådan da xD//

Reifarim gik stille rundt ude i skoven, han havde trængt til at komme lidt ud. Alle var begyndt at spørge til ham derhjemme, om hvem englen var osv. det var irriterende i længden. Han stoppede så op på et tidspunkt da han hørte en stille hulken, og han fulgte hurtigt lyden og fik lidt senere øje på Rose, og han begyndte at sætte farten op da han kunne se at hun ikke ligefrem havde det så godt. "Hey Rose!" Sagde han højt nok til at hun kunne høre det. "Er du okay?" Spurgte han så da han stod ved hende. Han havde en hvid t-shirt på med en tynd jakke udenover, samt et par løse bukser.

//Ikke så meget krea her ^^'

Rose lod en hånd glide gennem sit lyse lidt krøllede hår. Hun havde ikke orket at glatte det. Hun et hive af cigaretten, holdte vejret lidt og pustede ud. Hun var ret ligeglad med at det ødelagde den krop hun lige havde fået. Hun hørte nogen råbte hendes navn. Hun reagerede ikke på ham. Hun stod igen og tænkte mig hvem der mon havde sat det forfærdelig rygte igen om hende, den dag. Hun sukkede og lagde hovedet tilbage med træ stammen. Hvorfor var det rygte blevet sat igang? Svaret slog ned i hende. Det slog luften ud af hende, så hun måtte kæmpe for at trække vejret. Så kom kvalmen. Hun slog armene om halsen og gled ned, så hun sad på den kølige jord. Hun slog øjnene i. Hun kunne i klare tanken. "Der var intet rygte!" gispede hun efter vejret.
Reifarims spørgsmål opfattede hun kun lige. Hendes blik vendte sig op mod ham. Sorte tårer løb ned over hendes blege kinder. Hendes eyeliner havde farvet dem sorte, men det så uhyggeligt ud alligevel. "Han dræbte mig.. Som han dræbte andre.. Den eneste forskel der var, var at han elskede mig. Men jeg havde mig lokket mig selv i døden!" vreden blussede op i hende. Hun blev selv skræmt over det. "Han dræbte mig på grund af lyst! Og så elskede han mig alligevel!" Hun nærmest knurrede det. Hun smed sin cigaret og rejste sig op. "den dag jeg får fingre i det svin, så vil han fortryde at han nogensinde lærte at gå!"

// og men krea forsvandt ^^'//

» Ikke noget som har med Vampire Diaries at gøre... ^^'
» Nogle få steder der vil gøre byen mere livagtig, måske ^^