Frikvarter alene.. Måske? (Alle der går på skolen og har lyst)

S: Skolens udendørs areal
T: det store frikvarter
O: en masse elever.
V: sol og lunt. blå himmel.

Lupus sad udenfor. Han var som han plejede at være alene. De andre gad vist ikke helt snakke med ham. Han havde aldrig været en rigtig del af skolens elever. Han fik høje karaktere og lærerne kunne ikke engang lide ham. Han havde det faktisk ikke særlig godt i skolen. Men han ville gerne ha' en uddannelse. Så det var nødvendigt, desværre. Han sad ved et bord med en bog i hånden. Et par af de populære drenge passerede ham mens de gjorde nar af ham, men han var ligeglad. Kommentarene omkring hans forældre og søster havde han lært ikke at tage personligt. Han læste roligt i sin bog og lod som om idioterne ikke fandtes. Der plejede også at følge nogle piger med drengene, men de havde sikekrt travlt med at ødelægge en andens liv. Han fortsatte roligt hans læsning. Eller det ville sige han synes det var roligt. Hans læsetempo var hurtigt, hvilket også gav grund til mobning. Der var faktisk ikke noget af det han gjorde, som nogen i skolen synes var rigtigt. Han hadet det, men han ville kæmpe for sin uddannelse. Også mod fodboldt idioterne. Han var langt stærkere end dem, men mere afdæmpet og stille. Så ingen kendte hans styrke. Han slåssede aldrig hvilket idioterne udnyttede. Men lige nu fik han lov til bare at sidde og læse i fred.

Aiko kom gående ud fra skolen, og smilede op mod solen da hun nåede udenfor. Det var vist her alle eleverne og formodentlig også lærene, hang ud i frikvarterene. Selvom hun var ny, var hun ikke den mindste smule sky, for at møde eller tale med andre elever. Hun elskede at møde nye mennesker, og mulige venner. Ofte var det nok det der skræmte andre væk, samt hendes hypper og barnlige væremåde. Hendes lyserøde nederdel, og hvide top sad perfekt på hende, uden at det så for manisk ud. Hun holdte bogen 'Mystic Falls planter og urter' indtil sig, som hun lige havde lånt på biblioteket. Det var lige noget for hende. Hun så sig omkring efter et sted, hvor hun kunne læse lidt i den nye bog, samt måske finde nogle søde mennesker at snakke med. Hun kendte stadig ikke særligt mange på skolen, og ville gerne komme lidt i gang. Hun fik øje på en fyr, der sad alene og læste for sig selv. Hun smilede for sig selv, og satte ivrigt kursen mod hans bord. Før hun var npet helt derover, så hun nogle fra fodboldtholdet passere ham, med nogle spydige bemærkninger. Hun så trist over mod dem, og var lige ved at råbe efter fyrene, da de gik igen. Selvom han stadig bare læste, og så upåvirket ud, hadede hun at se folk sådan. Hun satte farten lidt ned, og stansede lidt foran ham. "Ikke nogle af dine venner gætter jeg på?" Hun knugede bogen ind til sig, og så på ham med et smil, der var lidt mindre end det hun normalt rendte rundt med.

Lupus nød det da idioterne fandt en anden at drille med noget, bare fordi personen fik højere karaktere end ham. Han koncentrerede sig om hans bog og nød solen der gjorde det dejligt at sidde udenfor. Som altid havde Lupus en helt normal t-shirt på. Han gik altid med t-shirt, ikke bevidst. Han kunne lugte en kitsuni i nærheden og blev lidt nysgerrig, menfor hans egen skyld læste han videre i hans bog. Det var ikke smart at begynde og gå rundt nu og ligne en idiot. Han så op da kitsunien stod ved siden af ham. Han smilte venligt til hende og rystede på hovedet. "Bare ignorer dem, de er bare idioter" sagde han til hende. Han rykkede så der var plads til hende hos ham. Hun så venlig ud. Faktisk mindede hun ham lidt om hans søster. "For din egen skyld, så bør du nok ikke være særlig meget sammen med mig. Min familie er ikke ligefrem populære her på skolen" sagde han til hende. Han ville helst ikke give hende problemer bare fordi han var som han var. Han så lidt over nogle fodbold drenge da de så over mod ham og Aiko. Hans blik fik dem til at se væk igen. Lidt respekt havde de da. Han vendte igen sit blik mod Aiko og smilede. "Jeg hedder forresten Lupus" sagde han venligt itl hende.

Aiko gav ham god tid til lige at læse færdig, inden hun skulle forstyrre ham. Hun glattede sin nederdel, mens hun stadig knugede bogen ind til sig. Nærmest som et beskyttende skjold, hvilket hun egentlig ikke behøvede. "Ja, videre flinke virkede de ikke" Hun smilede til ham, og var glad for at han ikke tog det så tungt. Men det måtte desværre betyde, at han var vant til det. Eftersom hun havde mødt en del ulve på det seneste, var hun blevet lidt vant til deres fært, og havde ikke svært ved at gennemskue hvad han var. Det skulle dog ikke ændre på noget, eftersom ifølge hende, at alle skulle have en chance, uanset racen. Desværre have hun haft et lidt uheldigt møde med én, men alle var sluppet uskadte afsted. Hun satte sig taknemmeligt ved hans side, og lagde bogen i skødet, da han var en gentlemand og rykkede lidt. "Tak" Hun vendte sig lidt, så det var nemmere at tale til ham. "For min egen skyld? Du virker ellers som en der kommer fra en flink og velopdragen familie, hvad kan folk have imod det?" Hun spurgte oprigtigt nysgerrigt, eftersom hun ikke kunne se hvad der var galt i det. Og så virkede han jo rigtig flink. Ikke som de fyre der ovre. Hun så kort over mod dem, og skuttede sig lidt under deres blikke. Hun havde ingen kendt status her på skolen, og selv ikke 10 elever vidste hvem hun var. Ak ja, sådan var det at være ny og usynlig. Hun smilede til ham, og nikkede ivrigt da han præsenterede sig. "Jeg har mange navne, men du kan bare kalde mig Aiko. Og for resten godt at møde dig Lupus" Hun smilede ivrigt, og hendes tone var ren venlighed.

Han smilte til hende. "De er ikke flinke.. De kan ikke fordrage mig.." Lupus så kort mod dem igen. Han lagde sin bog fra sig og så på hende med en venlig smil. Han så på hende og tænkte endnu engang på hans søster. Hun gik ikke på skolen, hvilket var godt nok, selvom han savnede hende. Lupus rystede lidt på hovedet for at glemme Luna lidt. Han nikkede. "Det vil ikke gavne dig at være sammen med en med så dårligt ry som mig. Jeg er ikke sportstypen, og hvis man ikke er det her på stedet er man udstødt" smiler til hende. Vil gerne være sammen med hende, men vil ikke skabe flere problemer end nødvendigt. Hun virkede rigtig flink, og hun skulle ha' en chance på skolen inden han ødelagde hendes ry, hvilket han var godt i gange med nu. Bare fordi de snakkede. "Aiko.. Det lyder sødt. Velkommen til skolen. Ikke for noget, men du minder mig altså om min lillesøster.." sagde han smilende. Han kunne ikke lade vær med at tænke på det. Normalt ville han nok ikke sige den slags til fremmede. Han skulle til at sige noget da de tøser han havde tænk på manglede tidligere kom bagfra. Han kunne lugte dem men tænkte ikke over det før de stod bag ham og hældte en slags klistret substans over ham. Han sukkede opgivende over det. Det var koldt og vildt klistret, men han kunne ikke gøre noget. Han lod pigerne gå grinene derfra og så på Aiko. "Se. Jeg sagde jo jeg var et dårlig valg som ven" sagde han roligt. Han rystede på hovedet for at få den saft der sad i hans hår ud. Han tænkte lidt over hvad han skulle gøre.

"Når de ikke kan fordrage dig, kan jeg godt se de ikke er flinke" Hun fnes over sin kommentar, men fortrød straks. Det var ikke fair, for hun havde jo lige set hvordan de var. "Det må du virkelig undskylde, det var ikke min mening at sige det sådan.." Hun så bedende på ham, og håbede virkelig han ikke blev ked eller sur. Så ville hun ikke tilgive sig selv, eftersom han havde det svært i forvejen. Hun var jo kendt, især blandt sin søster, for at lave rav i ting og sager. Så hvorfor ikke også her? Hun smilede dog, da hun fandt ud af det med sporten. "Det betyder intet for mig hvad man er, bare jeg kan lide personligheden. Og desuden er jeg heller ikke lige til at det der baksetbold, og fodbold" Det var sandt, men der hvor hun kom fra, havde de heller ikke haft muligheden for den slags sport. Kun diciplineret sportsgrene var tilladte, og det var på den måde at hun og Nao var blevet utroligt dygtige til Aikdo. Men det nævnet hun ikke lige. Hun rødmede og fnes uvilkårligt igen "Tusind tak. Det betyder barn af kærlighed" Hun smilede stolt, og lagde hovedet en anelse på skrå "Tusind tak, og nej hvor sjovt! Hende må jeg møde så. Men du skulle for resten se min søster Naomi, så kan man da tale om at minde om hinanden!" Hun smilede stort til ham. De var komplet ens, udover i væremåden. Aiko var lidt mere sprælsk, og Naomi diciplineret. Aiko så forskrækket på ham, og på pigerne bag ham der pludselig stod der og hældte noget udover ham. Da de gik grinende derfra, og han kom med en lille undskyldning fik hun nok. Og hun blev normalt ikke gal. Hun rejste sig, og gik lidt efter pigerne "Hey! I glemte noget! Kan i så se at få det tørret op!" Hun vidste ikke hvorfor hun gjorder sådan, og da pigerne vendte sig mod hende følte hun sig lidt mindre modig. Hun blev dog hvor hun var, og stirrede en smule vredt mod dem.

Zoey kom gående. Hun gik i ret hurtigt. Hun havde været på andensal og kigget ud over udendørs arealet, da hun havde set nogle piger overhældte en dreng over med noget. Hun kendte de piger. Meget snobbede og de var alle chearleader. Hun små løb ned af gangen og udenfor. Hun kunne ikke lade være at komme pigen der havde stilt så i vejen for dem. Hun stillede sig ved siden af hende. "I skylder ham i hvertfald et undskyld," sagde hun bestemt, men hendes atitude virkede snobbet. det var hun ikke, men det gjorde bare at hun nærmest var på deres level. Hun satte hænderne i siden og så lidt på dem. "Kom så," sagde hun, da hendes tålmodighed var ved at blive brugt op. "Vi er hele 3 personer der venter på jeres undskyldning!" Hun lagde armene over kors, for at se endnu mere utålmodig ud.

//No krea men jeg ville lige være med, håber det er okay ^^

Lupus så på de to piger der stod op for hans retfærdighed. Han var selvfølgelig taknemmelig, men ville helst ikke have flere problemer end højest nødvendigt. Han ville helst være usynlig. Han lod hurtigt en hånd få det værste klister ud af håret. Det var rødt og ulækkert, og han kunne mærke hans skjorte klistrede ind til kroppen på grund af væsken. Han ville helst hjem i bad, men vidste godt han ikke kunne det. Lærerne ville ikke kunne lide det. Han samlede hurtigt hans ting og så over på Zoey og Aiko. "Piger det er virkelig ligemeget.. Bare lad dem være.." Han rejste sig op og ville helst væk fra alt det her. Alle andre elever havde vendt øjnene mod dem og havde stoppet deres samtaler. Der var ubehageligt meget opmærksomhed på det her, og de irriterende cheerleaders dullede smil gjorde bare det hele værre. Han hankede op i hans taske og så på Zoey og Aiko igen. "Lad dem nu bare være.. Jeg går ind og fikser det her.." sagde han lavt. Han ville helst ikke have alle hørte ham. Han gik mod døren ind til skolen. Lige nu trængte han virkelig til at få sin skjorte af og få vasket sig.

Der gik ikke ret langt tid, før Aiko godt kunne se, at det måske ikke var det smarteste. Dem hun lige havde stillet sig op imod kendte langt flere her, end hun nok nogensinde ville komme til. Plus de havde godt ry, og kunne svare igen 10 gange bedre end hende selv. Hendes selvsikre og vrede ydre, smuldrede lige så langsomt, samtidig med at hun krøb en smule sammen og bakkede lidt bagud. Ikke smart. Hun kunne godt se i deres blikke, at de vidste hun var svag. Men tja, hellere venner end fjender. Hun var lige ved at komme med en undskyldning, da hun spjættede forskrækket over en anden ved sin side. De andre grinede af hende, men hun prøvede at ignorere der. Hun troede det var en chearleder, der var sneget sig ind på hende. Men i virkeligheden var det bare.. Lamia? Hun stod et øjeblik, og gloede udvidne. Ej, det var simpelthen løgn. En vampyr der gik i skole? "Lamia.. Hvad laver du her?" Hun havde glemt de andre, men blev vækket af Lupus' stemme. "Vent.. Undskyld, Lupus, jeg går med" Hun kastede et kort blik mod denne såkaldte 'Lamia'. Hun lød lidt anderledes, og opførte sig anderledes. Men.. hvad? "Undskyld, jeg bliver nødt til at gå med ham" Hun smilede undskyldende til hende, og krympede sig under de hoverende blikke fra de populærer, inden hun vendte om, og satte i en lille lunten hen mod Lupus. Hun dukkede sig flovt, da de begyndte at grine af hende, og råbe om at hun skulle løbe ind og tude. Sådan var hun ikke, men ordene gjorder ondt. Hvis de havde haft mere, havde de sikkert kastet det efter hende. Hun nåede op på siden af Lupus, og så bedende på ham. "Undskyld.." Hun hviskede det nærmest, og fulgte ham ellers bare med blikket ned i jorden.

//Du er velkommen for min skyld :3

Gæst

Chase kom gående ud og kikkede sig omkring. Der var en masse andre mennesker men Chase kendte ingen af dem. Han ledte bare efter nogen han kunne blive venner med.
Han var kommet fra England og nedslægtet fra en rig familie. Han havde mistet en del af sin familie og levede nu kun alene her. Chase boede alene i en villa og håbede på at få en ven han kunne delle sin store villa med. Han så en gruppe på 4 mennesker. Chase gik hen til dem og spurgte " ved i hvor den næste time forgår? jeg er ny på skolen og jeg ville blive glad hvis i kunne hjælpe mig."

» På druk alene - igen (Alle der har lyst)
» Car Wash!! - For alle, om de går på skolen eller ej xD
» Bøger til skolen~ Marlisa x3