Ensommelig dag, tah ~ Toris

Tid :: Klokken var omkring 14:35, da jeg forlod lejligheden.
Sted: Skoven, Mystic Falls.
Omgivelser: Skov-omgivelser. >,<
Vejr: Solen skinner rent faktisk, men der er køligt.
På: En hvid jakke, hvor man kan skimte en rød trøje indenunder ved jakkekanten. Et par lyse slimjeans med huller i, hist og her. Sorte Converse sko med neonpink snørebånd. Håret er som på avataret. Accessories hist og her, som man så ikke kan se for jakken. ._.

Evie trådte varsomt henover den lettere matte skovbund. Hun var på vagt. Hun brød sig ikke om skove, overhovedet ikke, men hun var altså vovet sig ud i den alligevel. Hun kneb øjnene lidt sammen, idet hun trådte forbi et kæmpe stort træ, hvor det lignede, det var blevet flænset af et vildt dyr. Hun gøs lidt ved tanken om dette dyr.
Hun havde sine hænder godt begravet i jakkelommerne, da hun frøs dem og hun havde selvfølgelig glemt handsker. Så typisk hende. Hun slog en usynlig hånd for panden, idet hun lukkede øjnene. Hun åbnede dem dog hurtigt op igen. Hun bed sig lidt i underlæben.
Hun stoppede op, idet hun kastede sit blik rundt. Hun undersøgte hver og én ting, hun kunne få øje på. Alt kunne gå galt i en skov. Hun hadede dem! Det var hyggeligt om sommeren med picnic og alt det der halløjsa med familien, men alene og så om vinteren, det var forfærdeligt.

Toris rendte lidt rundt i skoven. Han var næsten lige kommet til byen, og ville gerne lige se sig lidt omkring. Han elskede skove, det var et sjovt sted. Der kunne ske alt muligt. Han hoppede ned på jorden fra en væltet træstamme så hans klassiske sorte converse lavede et aftryk i det kolde græs. Hun smilede lidt for sig selv. Han hyggede sig tit med et gå rundt alene og lege som om han var barn igen. Han gik videre gennem skoven, og holdte sig egentlig ikke til nogen sti. Han gik op på træstubber og ned i huller i jorden. Han kunne godt lide at føle terrænet under hans fødder. Det var sjovt. Han havde lavtaljede sorte bukser på og en t-shirt der kun lige var lang nok på. Ud over det hvade han en åben jakke og et sort halsterklæde på. Han drejede lidt rundt om sig selv og lod hænderne kører langs an træstamme. Han stoppede op ved træet da han fik øje på en blond pige. Han smilede ved synet. "Halløj!" sagde han højt nok til hun ville hører det. Han trådte et par skridt tættere på hende.

//Jeg prøver mit bedste xD

Evie lod et suk undslippe sine læber. Hun anede ikke, hvorhen hun skulle gå. Turde hun overhovedet, at gå videre nu? Hun var faktisk ikke helt sikker. Hun kneb øjnene lidt sammen. De blå øjne spejdede virkelig varsomt omkring. Hun brød sig virkelig ikke om skove.
Hun krøb lidt sammen. Hun skulle lige til, at tage et skridt, måske for, at komme ud af skoven, da hun straks standsede op. En drengestemme. Mandestemme, whatever. Hankøn. Hun snurrede hurtigt rundt, idet hun fik øje på en sorthåret person af hankøn. Hun stirrede på ham. Det var tydeligt, hun var blevet forskrækket, da han havde udbrudt. "Du må aldrig liste dig sådan ind på mig en skov!" Det røg ud af hende. Hun talte, som om hun vidste, hvem drengen var, men det gjorde hun slet ikke. Overhovedet ikke. Hun havde aldrig set ham før.

// I know, I know .. xD

Toris så lidt på hende og lo. "Undskyld, det var virkelig ikke min mening!" sagde han venligt og gik hen til hende. Han vidste ikek hvem hun var, men han ville sikkert snart finde ud af det, hvis hun ville lade ham. Han rakte en venlig hånd frem mod hende, og så ind i hendes blå blik. "navnet er Toris. Og hvad er dit navn?" sagde han blidt til hende. Han ville gerne gøre et godt indtryk for hende. Det var trods alt førstehånds indtrykket det gjorde alt. Han smilte skævt og venligt til hende. Han havde sine piercinger i underlæben, det havde han næsten altid, og det fik ham til at se lidt gavtyvs agtig ud. Det kunn han ret godt lide.

//det var så ikke så langt.. xD

Evie kiggede på drengen, da han trådte nærmere. Han havde et lidt.. anderledes udseende, men hun kunne godt lide det. Hun kunne faktisk rigtig godt lide det. Hun smilede lidt mere roligt og mindre uroligt. Hun tog imod hans hånd, da han rakte sin hånd imod hende.
"Evelyn," præsenterede hun sig og gav hans hånd et klem, "men kald mig Evie. Jeg gider ikke Evelyn." sagde hun lidt efter og sendte ham et skævt smil. De blå øjne kiggede op og ned af ham. Hun kunne faktisk rigtig godt lide hans udseende. Hun rystede kort på hovedet over tankerne. Hun tog det som om, han var den eneste, der havde sådan et udseende i hele den store verden. Måske var han, måske var han ikke. Det var også lige meget. Så længe ens udseende var specielt og unikt, var det bare altid godt.