Livet, Døden. Det er alt sammen en del af en helhed. Man lever og så dør man. Bare ikke mig- Zoey xD

Sted: På den gamle kirkegård.
Tid: Midt på dagen.
Omgivelser: Ikke nogle mennesker. Kun dyr og træer.
Vejr: Meget varmt.
Påklædning: http://www.kanavuthozhilsalai.co.in/images7/keira%20knightley%20010.jpg

Lamia sad oppe i et træ og skrev i sin dagbog. Hun havde meget kort tøj på. Både toppen og shortsene. Hun havde været nød til at tage noget af sit arbejdstøj på, fordi hun ikke havde andet der var så kort. Og hvis hun havde taget noget andet på, ville hun bare være død af varme. Hun havde det virkelig varmt. Hun brugte sine heksekræfter til at skabe en kølig brise mod hendes krop. Hun hoppede ned og kiggede rundt på alle gravene. Hun så noget meget mærkeligt. En grav med hendes efternavn på. Den dødes hele navn var; Evalinda Rose Charlotte Helga Silverblade. Det var da mærkeligt. Hun tog sin MacBook frem og søgte på Mystic Falls' historie. Der kom en hjemmeside frem om Mystic Falls' fortid. Det var en side om de hekse der kom fra Salem i den tid før De grundlæggende familier, grundlagde Mystic Falls. Der stod en liste med navne over nogle af de hekse man havde hørt om. Og lige der under E stod der: Evalinda Rose Charlotte Helga Silverblade. Så hun var altså en heks.. Der stod at Evalinda var en heks der var flygtet fra Salem under hekseafbrændingerne. Hun var sammen med sin familie og nogle få andre flygtet til et lille sted, der dengang var ubeboet. De var begyndt at bygge små huse, hvor de havde bosat sig. Men så var Evalinda begyndt at holde sig indendøre. I omkring et halvt år. Hendes forældre havde sagt at hun var meget syg, og blev nødt til at holde sig inden døre i et sykke tid. Men sandheden var at hun var gravid og snart skulle føde. Evalinda døde da hendes barn blev født. For at folk ikke skulle blive mistroiske over det, gav forældrene hendes barn væk til nogen i en by et stykke derfra. Der blev holdt en begravelse og sagt at hun døde af en slem sygdom.. Lamia lukkede sin MacBook ned og satte sig op ad graven. Mærkelig måde at finde ud af sin slægts historie på. Hun skrev det hun havde fundet ud af ned i sin dagbog og lukkede så øjnene. Som om hun ikke havde nok at tænke over i forvejen. Nu skulle hun også finde ud af mere om sin fortid.

Påklædning: http://hotactressesonline.com/wp-content/uploads/2011/03/keira-knightley-wallpaper.jpg

Zoey kom gående ind på den gamle kirkegård. Hun var nået til den dag på året. Hun skulle lægge en rose på hendes slægtninges gravstene. Det plejede hendes bedstemor og hende altid at gør. Hun smilede lidt. Hendes bedstemor var død, men hendes sjæl var hos Zoey hele tiden, for at hjælpe hende gennem livets fare. "Bedste.. Det er ikke det samme uden dig," hviskede hun stille. Folk troede tit hun var sær fordi hun snakkede til luften, men det var kun noget hun lige var begyndt på. Hun så rundt. Det var en står kirkegård. Hun gik hen til den første Black Bird heks. Hun vidste godt at hendes slægtninge gik længere ud, men hun anede ikke rigtigt om hende. Hun knælede ved gravstenen, og lukkede øjnene. Alle lysene omkring gravstenen tændtes. Hun åbnede igen øjnene og lod fingrene glide over navnet og dødsdotaen. Det var mand der var død under borgkrigen. Hans navn var Edward Black Bird. "En kæmpede en brag kamp," sagde en stemme bag hende. Hun vidste det bare var Bedste så hun fortsatte sit lille ritual. Hun lagde buketten af roser på jorden ved siden af sig. Hun tog den visne rose op og smed den væk. Så tog hun en nu rose og satte den i. Hun lagde to fingre mod hende læber - som om hun kyssede de to fingrespidser - og lagde dem på E'et i navnet. Hun smilede, samlede buketten op og rejste sig. "Må vor folk bringe dig lykke i det næste liv," gentog hun Bedste. Zoey var ikke Kristen overhovedet, men hun troede på renkarnation. Hun gik videre til den næste gravsten, uden at bemærke hun ikke var alene på kirkegården.

//Krea!

Lamia sad og kiggede lidt rundt da hun fik øje på Zoey. Hun sprang elegant ned fra træet og landede perfekt på benene. Hun elskede altså at være Vampyr. Selvom hun ville ønske at hun ikke var det nogle gange. Det var jo ikke altid lige fedt at skulle dræbe folk og leve for evigt. Specielt ikke når man ikke havde noget ordenligt at leve for.. Lamia børstede sit tøj og betragtede Zoey lidt. Hun vidste godt hvad det var Zoey havde gang i. Så derfor ventede hun tålmodigt på at Zoey ville blive færdig, så hun kunne gå hen og hilse på hende. Det var ret lang tid siden hun sidst havde set hende..

//Jeg har desværre ikke så meget Krea

» Livet varer ikke evigt. Kun for mig - Matthew xD
» Søs, jeg ved noget du ikke gør ;) *Zoey pigen
» Vil du ikke nok lade være... jeg har ikke gjord noget! < Matthew >