Kristen lita Diggory n.n x3

Emne: Kristen lita Diggory n.n x3 Lør Dec 03, 2011 11:14 pm

Historien om min far.
- Da klokken var seks en tidlig morgen, stod Kristen ud af sengen. Hun vidste at hendes mor og Jess ikke var hjemme. Jess fordi hun først skulle komme hjem, fra en spejder tur, sådan ca. Nu. - Kristen kunne ikke se hvorfor det skulle være så tidligt om morgenen - Og hendes mor, fordi hun skulle hente hende. Kirsten gad ikke op, men en ubehagelig lyd fik hende nu til det. Hun løb mod stuen da den ubehagelige lyd kom der fra. Da hun kom til stuen var den store rulle-dør lukket, hun stod lidt og undrede sig over hvorfor. Der var jo nok en god grund til at døren var lukket. Hun bed sig nervøst i læben og kaldte på sin far, som var den eneste der var hjemme ved hende ud over deres kat. Da han ikkee svarede hende tog hun hurtigt fat i håndtaget og drejede den om så døren gik op. Døren var lidt stram, men hun kunne med liidt brug af kræfter få den op. Hun skubbede den til siden og stirrede lige ud for sig. Hun stod som var hun stivnet og stirrede, det var ikke det hun havde ventet. Hun kunne mærke gråden og panikken brede sig i hende, men hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun lod kort blikket glide fra stolen som stod alene midt på gulvet, til de blottede føder der hang midt i luften, og tilhørte hendes far. Hun lod blikket glide længere op og kunne efter hånden se hele kroppen der hang i luften. Hun kastede et kort blik på hans ansigt. Hun kunne næsten ikke få sig selv til det, men hun ville være sikker på det ikke bare var noget hun bildte sig ind. Hun kunne mærke at hendes kinder nu var gennemblødte af tåre, som var hendes ansigt en pool. Hendes ben svigtede under hende og fik hende til at vælte om på gulvet, der lå hun så bare og gjorde gulvet helt vådt med hendes tåre. Hun kiggede panisk rundt og rejste sig for at finde en telefon. Hun var lamslået, men hun vidste dog hva hun måtte gøre. Hun tog røret at og tastede nummeret: 112. Hendes finger rystede som resten af hende, og trak derpå tiden en smule ud. Da der endelig var en i den anden ende, begyndte hun hurtigt og med en meget panisk stemme, at forklare så godt hun kunne. Hun lagde hurtigt på da hun havde forstået at der var nogen på vej. Hun løb hurtigt ud af stuen og lukkede døren igen, så hurtigt hun kunne. Lidt bag hende gik døren op og hendes mor og Jess kom ind af døren. Jess med et stort smil der afslørede at hun ikke, kunne vente med at fortælle hvad hun havde lavet. Og Moren med et smil men dog tænksomt blik, hun kunne se at Kristen græd. Hun kastede et bekymret blik på Kristen alt i mens, Jess var på vej ind i stuen med hendes taske. Kristen sprang op og løb hen foran Jess inden hun kunne nå at åbne døren, hun hulkede højlydt mens hun løftede Jess og gik væk fra døren. Jess var forvirret over hvorfor hun ikke måtte komme der ind, og endnu mere forvirret over hvorfor Kristen græd. Hendes mor havde forstået at det havde noget med stuen at gøre, hun gik mod døren og åbnede den med et hårdt ryk. Kristen gik udenfor med Jess og holde hende indtil sig i et kram, mens hun prøvede at forklare hende, at hun skulle holde sig væk fra stuen indtil ambulancen kom. Jess nikkede og fik selv tåre i øjnene da hun forstod at hendes far var kommet til skade. Esme, hendes mor, stod og stirrede på det nu ti-minutter gamle lig der hang i loftet med en lykke op halsen. Hun gav et halvkvalt skrig fra sig og løb hen for at løsne rebet, fra den krog i loftet.

» Frokost tid ^^ ~ Kristen
» Det er mig igen - Kristen
» Her ved søen (Kristen)