Mathews hus (Åbent emne) jeg skriver kun som mathew her XD

Zoey fattede ingenting. Det hele gik så stærkt. Hun kunne godt mærke hans læber, men det hele var så forvirrende. Der gik lidt, inden hun opdagede noget. Han kyssede hende! Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Helt uden at tænke over det lade armene om han, og pressede ham tættere på. Hun glemte alt om Bonnie, alt om at hendes tøj var totalt gennemblødt, og alt om at det var ham som havde bidt hende....

//Hvad skal jeg skrive??//

Mathews mundvig trak sig lidt op, da hun trak ham tætere på.
Han var tilsyneladene glad for det, han trak sig lidt væk og et
smil bredte sig på hans læber....

//ander det ikke?! jeg skrav bare det vi snakkede om Shocked

Zoey smilte ubevist til Mathew. Hun så ind i hans smukke mørke øjne. Hun spekulerede på hvorfor han havde kysset mig, men kunne ikke komme på grunden. Kunne han... Nej hendes blod kunne da ikke have det virkning på ham... eller kunne det? Endnu et spørgsmål dukkede op. Hungede han efter hendes blod?

//Jeg indprovisere lidt, men jeg prøve også at holde mig til det vi snakkede om xD//

Mathews smil blev større "jeg hugger ikke efter dig mere" han smilte undskyldene til hende, han havde læst hendes tanker.
Nu stod han bare lidt og kiggede på hende, så drejede han hende pludselig
rundt og lagde hende bagover i sine arme...

//cool, jeg inproviserede også bare Neutral

Zoey tænkte lidt over det.
"Det rør mig faktisk, om du gør eller ej, bare du sig det til mig," Sagde hun, og lo kort over at det lød som om hun rimede. Hun gav et lille overrasket gisp fra sig, da han lagde hende bagover i hans arme. Det havde hun ikke lige regnet med. Hun smilte undskyldene til ham. Et spørgsmål faldt hende ind.
"Mathew hvorfor råbte Bonnie af dig til festen?" spurgte hun, og så nysgerrigt på ham....

//For helved jeg har ingen kreativitet!!//

Mathew hev hende straks op igen, zoey fik et chok og udstødte et lille skrig.
Mathew gik bare videre hen og satte sig i den stol zoey før havde lagt i, og
så ud af vinduet...

Zoey gik uden at tænke over det hen til ham. Hun satte sig på hans skød.
"Hvorfor?" Spurgte hun, og drejede han hoved.
"Jeg vil altså vide det!" sagde hun bestemt. Hun var ligeglad om han så overfaldte hende. Hun ville vide det! Hun kiggede ham i øjnene, og satte et beskyttende skjold på, så han ikke kunne hypnotisere hende. Hun lagde hovedet let på skrå, så hun så meget mere spørgende ud. Hun ville gøre alt for at vide det!

//Hihi Jeg skriver bare //

Zoey smilte men mathew forblev hård, det tog lidt tid for ham at svare "hvorfor kan det ikke være lige meget...?" spurgte han. Zoey kiggede surt på ham, men han lagde ikke mærke til det. Han lod blikket vile på gulvet, og sørede for ikke at se på hende....

"Fordi du ikke kan slippe uden om! Jeg vil vide det!" sagde Zoey, og blev mere og mere bestemt.
"Sig det!" insisterede hun, og kiggede på ham. Han prøvede sikkert at undvige hendes blik, men han kunne sikkert mærke det.
"Du kommer ikke uden om," sagde hun, og lad en hånd på hver siden af hans hoved (hænderne på hans kinder).
"Sig det!" sagde hun, og tvang han til se hende i øjnene...

Mathew kiggede på hende da han ikke havde andet valg, han tøvede lidt "hun læste mine tanker..." sagde han, zoey så helt fustreret ud "og?" spurgte hun så. Hun var ved at dø af nisgerighed. Mathew tøvede igen "hun ville bare ikke have mig til at sige noget jeg var lige ved...." han sukkede og følgte han havde talt over sig. Han kiggede igen ud af vinduet...

Zoey slap ham, og et undrende udtryk.
"Noget du var ville ved...." Hun forstod det ikke rigtigt. Havde han været ved at kaste sig i armene på Hope eller havde han ville sige noget... Zoey tænkte over det, og følte at det ikke var nogen af delene. Hun sukkede opgivende, og rejste sig op. Hun så ned af sig selv, og tog fat med to finger i sin våde bluse.
"Lorte vejr," hviskede hun, og vendte sin mod Mathew. Hun begyndte at kede sig.
"Nå..." sagde hun, og kiggede rundt...

Mathew forsvandt, og dukkede op bag hende. Han smilte stort og vende hende om, så presede han sine læber mod hendes. Zoey var ikke helt med, og hun var virkelig træt af de forsvindings nummere, nu vidste hun hvor bonnie havde det fra...

Zoey sukkede dybt. Hun hade når Bonnie gjorde det, og nu havde hun fundet den som havde lært hende det. Hun lagde armene om hans nakke, og kyssede ham tilbage. Hvorfor vidste hun ikke....

//Jeg aner ikke hvad jeg skal skrive!! //

Natalie havde hentet popcorn.
De to var god underholdning.
Hvad så hvis hun var blevet smidt ud af vinduet?
Nu havde hun jo den bedste plads.
Natalie sad og kiggede ind mens hun spiste popcorn.
Uh uh uh... De blev ved med at kysse.

//Må jeg godt høre hvad i har snakket om??? For det er som om der sker en masse med Zoey og Mathew for tiden//

Zoey kunne mærke at nogen holdte øje med dem. Hun slap Mathew læber, og lyttede. Hvem var det? Nu var der helt stille. Hun kiggede ham i øjnene, men kunne ikke holde øjnekontakt. Hendes øjnene begyndt at flakke rundt. Hun vendte sig rundt, og så ud af det første vindue. Hun tænkte ikke over at der var flere. Hun kunne ikke se nogen, men hun ville ikke tage nogen chance. Hun lade en meget lille bevægelse, som rullede det ene gardin for. Så vendte hun sig rundt, og smilte undskyldene til ham...

Natalie var glad for at Zoey ikke opdagede hende.
Hun begyndte at fnise lyløst.
Natalie havde også fundet en stol.
Så nu sad hun og knaskede popcorn i sig.

Mathew smilte til zoey og rykkede lidt på hende for at få hende til
at kigge på ham, han tog hendes hånd da hun igen så på ham, og
begyndte at svinge hende rundt......

Zoey lo, og dansede med. Mathew kunne man virkelig ikke regne med. Hun smilte til ham, og prøvede at fortælle ham via øjnekontakt, at nogen så på dem. Hun gættede på at det var Natalie som morede sig, ved at se på dem...

//No krea >.<//

Natalie fik lyst til at synge.
Men hun tog det i sig.
Ellers ville hun bare få tæsk af Mathew.
Natalie syntes det var så sjovt at drille Mathew.
Hun kunne godt forstå at han var begyndt at blive træt af hende.
Natalie kunne være meget barnlig.
Og Zoey prøvet bare at finde sig i Natalie.
Hmm... Var det ikke alle der bare prøvet at finde sig i hende.
Var hun virkelig så slem.
Nåh det kunne være lige meget.
Natalie havde ikke tænkt sig at lave om på sig selv.
Hun havde altid været sådan lige siden hun blev 17 og ikke blev ældre.

Zoey ignorrede følelsen, af at nogen kiggede på dem. Hun smilte til Mathew, og forsvandt. Hun dukkede op bag ham. Nu var det hendes tur til at drille ham. Hun lagde hænderne på hans skuldre, og stilede sig på tære bag ham.
"Nu vil jeg have det sjovt," hviskede hun, og lo stille i hans ører. Hun forsvandt igen, og dukkede på foran ham. Hun lagde hovedet på skrå.
"Hvad tænker du på?" spurgte hun, i et blidt tonefald. Så forsvandt hun igen, og dukkede op i sofaen.
"Du skal sige hvis jeg er for nysgerrig!" sagde hun, og smilte venligt til ham...

//Venter lige til at Bonnie/Mathew svare XD//

//BONNIE/MATHEW SVARE NU PLEASE JEG KEDER MIG //

//Jeg er enig Zoey T__T//

// Tak //

//Alle elsker Zoey XD//

» Jeg fortryder alt. (Et åbent emne ^^ )
» Vand ¤åbent emne x3¤
» Brevene - Åbent Emne