Meisa sad på en bænk, uden foran pensionatet. Hun så på det lille blomsterbed ved indgangen. Nogle små hvide blomster som hun ikke kendte navnet på, lyste op i mørket da noget lys fra et vinduet faldt på dem. Hun vidste egentlig ikke hvad hun lavede der, hun kendte jo ingen på pensionatet. Hun lænede sig tilbage og mærkede det kolde ryglæn mod sin ryg. Hun havde ikke fået den varmeste af sine jakker på, hun havde valgt en af sine lange lysebrune sommerjakker, som ikke gjorde så meget andet end at være noget pynt. Hun gøs et kort sekund og lod de brune øjne glide over den tomme vej. Hvad lavede hun dog her? Hun havde været på vej hjem fra biblioteket og var endt her, hvorfor? Hun ville af en eller anden grund hjem og mørket var ved at falde på. Hun havde aldrig været glad for at være ude i mørket, i hvert fald ikke efter hun flyttede til byen med sine adoptivforældre for nogle år siden. Det var somom der altid lurede noget i mørket.
Matthew Oprindelig Vampyr
Fulde navn : Matthew Stone Noil URL Alder : Regn det ud. Er født ca. 5000 år f.kr. Antal indlæg : 93 Geografisk sted : Mystic Falls. Job/hobbies : Blod kommer ikke frit frem af sig selv.. Humør : Dear diary a squirrel asked for my name today, I told him it was Joe.. xD
En grå-sort alt for stor ørn sad i et træ i halv-mørke og sendte onde blikke ud i lyset. Man kunne næsten ikke se den, den sad helt stille som om den var udstoppet. Den lignede enlig også en udstoppet ørn, som kun var sat i træet for at skræmme små børn. Men den var ægte nok, den drejede langsomt sit hovede på den kunne se hvad der skete rundt omkring. Dens blik faldt på En pige som sad på en bænk, den lagde hovedet lidt på skrå og gav et skrig fra sig inden den satte af fra træet og fløj hen over hovedet på den pige der sad på bænken. Den landede i mørket bag et par træer og den lyttede stille til pigens vejrtrakning. Der blev helt stille og en stemme kunne høres, kun lige som en hvisken "Tørstig.." Stemmen døde hen og ørnen satte af igen, den fløj op omkring pigen og skreg igen. Kort efter fjøj den hen på den første gren igen og der blev igen helt stille, ørnen sad ikke længere i træet, istedet stod der en mand i ca. 20'ne i den modsatte ende, som det træ ørnen havde sat i. Det var Matthew, han stod tavst og betragtede pigen.
Aimée Menneske
Fulde navn : Aimée Pearl O'Connell URL Alder : 17 år Antal indlæg : 67 Humør : Laver om ;)
Meisa som havde siddet i sine egne tanker, var blevet godt og grundig forskrækket da en ørn pludselig var fløjet hen over hovedet på hende. Hun havde dukket sig af refleks og set forskrækket i den retning ørnen var forsvundet i. Hun kastede et forskræmt blik rundt og rejste sig op lige som ørnen igen fløj hen over hendes hoved og væk igen. Igen blev hun forskrækket og udstøde et dæmpet forskrækket skrig og mistede balancen og satte sig på bagdelen på de hårde fliser. Hun rystede på hovedet så det lange brune hår dansede omkring hendes ansigt. Hurtigt var hun oppe at stå igen og så i gen retning ørnen var forsvundet, men i stedet for ørnen stod der en mand. Han måtte være i tyverne, men nu havde Meisa aldrig været god til at gætte folks aldre. Den svage rødmen steg op i hendes kinder og hun virkede stadig forskræmt efter ørnen som havde fløjet hen over hende. Hun så på den unge mand og holde om sig selv med sine arme. Meisa var ikke speciel stor, 166 centimeter høj og vejede næsten 50 kilo, hun var tit blevet drillet med sin størrelse. Skræmmende det var hun ikke, hun var altid genert, let at skræmme og ikke speciel modig.
Forumforside 
Søg 
Nyeste billeder 
Tilmeld 
Log ind 
Fre Jan 22, 2016 6:26 pm af 
Emne: Hvide blomster //Matthew 
