i'm not normal...i'm a freak //Luzy//

Luzy var gået ind på biblioteket for at finde lidt ro. Ikke fordi at hun var den store læsehest, de eneste bøger hun egentlig læste var historie bøger og bøger om kunst og dens historie. Men endnu en gang fik hun et skævt blik fra alle andre, især bibliotokaren, som endnu en gang stemplede hende som en ballademager, bare på grund af hendes sorte og stramme bukser, den våde lædderjakke, på grund af regnvejret, og det lettere fugtige hår der var farvet kulsort som havde et blåt skær og mørkeblå striber i de nederste lokker. Hendes øjne var klare og blå, men en mørk eyeliner og øjenskygge omkræsede dem og gjorde dem mørke og dystre, dét sammen med hendes mørkmalede læber og piecingen i det venstre øjenbryn fik hende til at se rebelsk ud, hvilket trods alt, også var meningen. Det de færreste dog vidste, var, at under hendes kolde og hårde attitude og sarkastiske bemærkninger, var der en sød og kærlig pige, som gerne ville have andres accept, men hun turde ikke vise, hvem hun virkelig var da hun var bange for hvordan andre ville reagere, og så turde hun ikke at stole på andre da hun var forhadt af sine forældre og var blevet mobbet hele sit liv.
Af en eller anden grund stoppede hun op da hun så den unge kvinde sammen med barnet, en lille dreng på nok de to år, plus/minus. Hun måtte virkelig være en ung mor, måske havde hun kun været et par år ældre end den 17-årige Luzy. Langsomt gik Luzy over imod den unge mor og så på hendes lille dreng. "Hvad hedder han?" spurgte hun med en blidere stemme end normalt, og et lille halvt smil spillede om hendes læber, et smil der kun trak op i den venstre mundvige.