i just love the water..but i would love to know who you are //Desmadonna//

Tid 12:00.
Sted Drowning Creek.
Omgivelser Faktisk kun ren skønhed og ro.
Vejr solen skinner, der er ingen skyer og se og det er vel bare et paradis.
Påklædning En smuk sort bikini og et par store sorte solbriller, der gør man ikke helt kan se hendes øjne.

Solen, den bringer varme, men drager også folk til sig, præcis som den havde gjort ved den unge kvinde, hendes humør var normalt i top, men efterhånden som hun ikke havde været i kontakt til sin bror, var det efterhånden også ved at tage på hende. hun havde taget sin gennemsigtige slåbrok på og stod nu ved et træ, betragtede det smukke Drowning Creek. i takt med at hun gik mod den store sø, trak hun sin slå brok af, afslørede hendes perfekte slanke krop, der var dækket af fire synlige tatoveringer, nogle der faktisk gav hende en mystisk skønhed. forsigtigt satte hun sig ned i vandkanten, lod sine ben glide ned i vandet, hvorefter hun lænede sig tilbage på albuerne, nød solen på sin krop, selvom hun ikke var på toppen, kunne hun vel alligevel nyde en smule sol, hun satte solbrillerne i panden til rette på næsen og lagde hoved tilbage.
//undskyld længden .

Desmadonna svømmede rundt i Drowning Creek iført sin sorte bikini, som stod smukt til hendes gyldne hud og hendes ildrøde hår, som flagrede bag i hende da hun dykkede ned under vandet, hvor hun blev under længere end man skulle tro, hvilket kun var muligt på grund af øvelse igennem mange år. Hun blev under vandet i et par minutter hvorefter hun kom op til overfladen utrolig tæt på bredden, hvor hun kort efter gik op og over til sit håndklæde og taske. Hun kunne godt mærke en anden kitsunies tilstedeværelse, men hun sagde intet til den anden kvinde da hun gik op og tørrede sit hår med et lille håndklæde hun tog op ad sin taske. Et lille smil spillede om hendes læber og hun satte sig ned på sit håndklæde og lænede sig tilbage, støttende på hænderne.

//Helt okay Smile

hun lod sin fod glide op over vandet, vand dryppede ned af den af den og landede smukt i vandet, dette var virkelig irriterende, hendes liv var så irriterede...og ingen så ud til at faktisk at kunne forstå det, ingen ville kunne forstå det, hvilket i virkeligheden var hendes største sorg, ikke engang Tania, hendes bedste og eneste veninde forstod hvordan hun havde det...det ville hun aldrig kunne. en anden kvinde fangede hendes opmærksomhed og hun hævede øjenbrynet, også selvom man kun kunne se toppen af det, dog tog hun solbrillerne af og lagde dem op i panden, sp hendes øjne kom til syne, de var lyse, brune, og havde rester af noget blå tilbage, som dog forsvandte efter få sekunder, efterlod dem helt blå "jamen jeg ser jeg er ikke den eneste som har valgt at søge flugt til denne sø" lød det melodisk fra, den sjove, men smukke accent der var en underlig blanding mellem britisk og australsk, bar en stor prægning i hendes stemme, men den var også med til at gøre den smukke. hun smilede svagt og hævede igen øjenbrynet, betragtede hende svagt.

Desmadonna så mod den anden kitsunie og smilede både venligt og drilsk. "Søen er et de bedste sted at flygte hen," sagde hun med en accent man ikke rigtig kunne placere, måske nok fordi at den var så gammel og udød at ingen snakkede sådan længere. Hendes øjne var krystalblå og med en rød, orange ring omkring pupillen, og som skinnede af slet skjult morskab og drillerier. Donna havde selv ikke så mange venner over de århundrede, eller måske årtusinder, hun havde levet. Hun havde altid holdt sig for sig selv da hun i en ung alder havde lært, at glæde eller sågår kærlighed var en flygtig ting, som aldrig holdte særlig længe. Så hun var kold overfor alle andre, men varm udenpå. Hun var generelt bare svær at komme ind under huden på.

hun nikkede "de har ret, det er det så sandeligt" hun fortrak ikke en mine, var nu ligeglad med alle andre, måske så hun velig ud, men hun var i sandhed ligeglad, hendes eneste mision var at finde sin bror, ham som havde været væk...siden...ja lang tid, han var kun to da han forsvandte, hun lagde sig ned og lagde armene om bag hoved, dog før tog hun igen solbrillerne på "de siger at diamanter er en piges bedste ven" hun fnyste og rystede på hoved "det brude snarer være solen" hun lagde benet over kors og trak vejret dybt

Desmadonna smilede drilsk for sig selv og nikkede let. Hun så ud over vandet som gjorde hendes blå øjne endnu mere blå og hun nød det varmen imod sin hud og hvordan det langsomt tørrede hende. Hun kørte langsomt en hånd igennem hendes halvtørre hår og rystede og puffede lidt op i det imens hendes bølger og krøller langsomt kom mere frem i det ildrøde hår. Hun klukkede stille og smilede stille. "Så sandt, så sandt," sagde hun med et smil og så stadig over vandet og strakte sig inden hun lagde sig ned på håndklædet og nød bare varmen.

Hun nikkede og lagde sig bedre til rette, hun havde bemærket at denne pige, som nol var ældre end hendes selv, brugte håndklæde, hvilket hun ikke selv ville, men efter de år hun havde brug levende i skoven, var dette ingen sag for hende. hun satte sig dog op og klukkede smukt "åhh søde jeg har altid ret, men må jeg spørge hvad deres navn er" spurte hun og hævede spørgende det ene øjenbryn, mens hun tog sine solbriller af, lagde dem ved siden af sig selv.
//undskyld længden

Desmadonna smilede overbærende over den unge kitsunie. "Der, min kære, tager du fejl," sagde hun med en blid og mystik stemme. Hun havde selv levet i skoven det meste af sit liv, men hun satte nu dog pris på hygiejne, det havde hun altid gjort, det var et tegn på rigdom og status. "Det må du skam," sagde hun med en blid stemme og så på kitsunien. "Mit navn er Desmadonna." Hun så roligt på den unge pige. "Og dit navn, om jeg må bede?" spurgte hun med et venligt, men drilsk smil.
//Undskylder selv for det :3

hun grinede stille og rystede på hoved "uhh det er en hemmelighed" hun blinkede og lagde hoved tilbage, lukkede kort øjnene for at nyde solen, en smuk sol, magtfuld og en hel del mere. hun rettede igen sine brune øjne mod hende "jamen mange tak" hun vendte sig om og så ned på hende "hyggeligt at møde dem Desmadonna, jeg hedder Genevieve" hun kørte en hånd igennem sit lange brune hår, hun betragtede kort Desmadonna, med en smule varme i sine øjne

Desmadonna rystede stille på hovedet over den unge pige, selvom hun uden tvivl var ældre end hun så ud, så var hun stadig utrolig ung i hendes øjne, da hun jo var fra før Jesu fødsel, og derfor så de fleste som unge og børn. Hun smilede roligt og venligt til pigen og nikkede kort til hende. "Det er skam også hyggeligt at møde Dem, Genevieve," sagde hun venligt og bøjede sig kort fremover, som et siddende buk, hun var trods alt høflig. "Det er morsomt at møde en anden en af min egen race, så kort efter at jeg er kommet til byen." Hun smilede roligt til Genevieve og blinkede muntert til hende. Hun så trods alt livet som en leg, et spil, som hun bestemt havde forstand på at spille

hun lagde hoved på skrå og hævede øjenbrynet "jeg kender det godt...interessant by, man føler sig ikke ligefrem alene på de faktorer at man ikke er menneske, men de er dog den første af egen slags jeg har mødt" hun trak på skulderne og vendte sig igen mod vandet "sikke en smuk sø, den minder helt om mit hjem, vi havde en sø magen til denne" en smule sorg kom frem i hendes stemme, hun havde trods alt mistet alt derhjemme, den hun elskede blev brændt på bålet, hendes familie slagtet...nu havde hun stort set ingen, ingen at gå til med sine problemer, hvilket hun nok ikke troede på at hun nogensinde igen ville få, helt ærligt hendes lillebror havde hukommelses tab, han ville ikke engang vide hvem hun var...der var ingen der virkelig holdte af hende...så hun var helt alene.

Desmadonna kom med en lille kluklatter og så på hende med blive øjne. "I lige måde," sagde hun med en blid stemme og smilede roligt til den unge Genevieve. "Der er mange kraftfelter under byen, det er derfor der er så mange væsner som os der bliver tiltrukket af det." Hun så på pigen med et roligt blik og lagde hovedet let på skrå over sorgen i hendes stemme. "Søen er skam smuk," sagde hun med en stille stemme og så tomt ud over vandet. Hun havde vokset op i det land der nu hed Spanien, men det hed noget andet den gang, på et sprog der for længst var glemt og udødt. "Du har mistet din familie," sagde hun, mere som en konstatering end et spørgsmål, og hun så på pigen endnu en gang med et medfølende blik. Hun havde selv ingen familie tilbage, af det hun vidste af, men hun var blevet ligeglad med det, det blev man med årene.

hun nikkede stille "ja det er nu meget tydeligt men det gør vel ikke man føler sig som en freak eller hvad siger man et monster" sagde hun stille, hun rynkede brynet og så ud over søen, tingene kom ligesom op til hende, alt gjorde ondt et sted. da Desmadonna konstaterede hendes tab af forældrende, nikkede hun stille "de blev slagtet for øjnene af mig, nu har jeg kun min bror, men han husker mig sikkert ikke" hun rystede på hoved og bed sig i læben, Desmadonna kendte det sikkert også, men hendes forældre var som hende selv, så de burde da leve evigt, så i den forstand ville de stadig havde levet idag hvis det ikke havde været for deres mord...et minder der stadig jagtede hende

Desmadonna lo stille over den andens betegnelser. "Vi er alt andet end freaks eller monstre, vi er generelt bare en anden og mere overlegen race end mennesker," sagde hun roligt og så blidt på pigen. Hun nikkede kort og så bare på Genevieve med hovedet let på skrå og et nysgerrigt blik. "Det er jeg ked af at høre, men ja, det sker jo somme tider," sagde hun roligt og nærmest uden følelser i stemmen, dog med et lille smil spillende om læberne. Hun sagde intet om hendes egne forældre der var også var blevet myrdet, for ja, for at sige det kort for sig, det ravede ikke Genevieve. Desmadonna fortalte ikke bare sådan nogle ting til hvem som helst, det skal der mere til end bare det.

hun nikkede "sådan har jeg nu aldrig tænkt på det...men de har ret, vi er bedre end dem" hun nikkede og rejste sig op, strakte sig kort, hvorefter hun stille gik ned mod vandet, lod det stille omringe hende, vandet var nok det eneste sted hun kunne føle sig fri. hun smilede, lukkede øjnene og lod vandet indhyllede hende "ja folk dør hver dag" hviskede hun og lod vandet glide op af hendes arme, hendes "gave" som hun kaldte det, en ting hun værdsatte meget.

Desmadonna lo blidt. "Det har jeg sørme," sagde hun med et blidt smil og så på hende med et blik det glitrede af morskab og indestængt latter. Hun fulgte pigen med blikket og nød hvordan hendes hofter vuggede imens hun gik. For ja, Desmadonna var så heldig at hun kunne nyde begge køn, og hun var heller ikke genert eller forsigtigt af sig, eller for den skyld genert over hendes seksualitet. "Så sandt, så sandt," sagde hun blidt og så på pigen med et varmt blik. "Aah, vandet er dit element, kan jeg se." Hun smilede muntert til pigen og rejste sig selv og gik ned i vandet, som let begyndte at dampe om hende, bare for en kort stund inden hun stod ved siden af Genevieve. "Du er blevet tildelt et meget smukt element," sagde hun blidt og så på hende med et varmt og roligt blik. Genevieves krop var så sandelig velskabt.

hun følte svagt Desmadonna's blik på sig, ikke noget hun følte sig frastødt af, Desmadonna så da meget godt ud, øjne fangede hende nok først, de var så smukke, men også måden de røde hår indrammede hendes ansigt. nok havde hendes første kærlighed været en mand, men hvem sagde at kvinder ikke kunne være tiltrækkende, hvis hun blev spurt ville hun ikke skame sig over at sige hun spillede på begge køn. hun lod hånden glie ned i vandet og da hendes hånd forlod vandet, gled det ligesom med hende, videre op, indrammede hendes krop "je ser de har ilden, en meget stærk en...min kære broder har det samme sm de har" hun trak på skulderne og vendte sig mod hende, betragtede hvordan hun fik vandet til at dampe af, hvilken skønhed hun dog var "mange tak...deres er også en meget smukt...ilden er både farlig men også smuk, ja man kan sige sensuel" hun trak på skulderne og grinede stille.

Desmadonna blev ved med at betragte Genevieves krop og ansigt. Hun var en utrolig smuk kvinde og hun misundede en anelse hendes øjne, den måde de skiftede farve på, sikkert påvirket af hendes humør, det fascinerede hende utrolig meget. Hun nikkede kort. "Aah, ilden er mit ynglings element og jeg elsker dets styrke og skønhed," sagde hun med en blidt stemme og et varmt blik da hun vendte det imod hende igen. Hun nikkede blidt til hende da hun takkede hende, og hun smilede blidt og drilsk til hende. "Det er lige præcis det ilden er," sagde hun blidt og roligt. "Ens element spejler normalt ens personlighed." Hun nærmede sig langsomt og roligt Genevieve med hovedet let på skrå og et indsmigrende smil. Hun nød den unge piges latter og vædede kort sine læber uden selv at være helt bevist ved det.

hun nikkede og hævede øjenbrynet, hun nød næsten hvordan Desmadonna betragtede hende, ja hun elskede skam sine egne øjne, men hun ville hellere have et par der forblev den samme farve, i stedet or pludselig at blive grønne eller så blå, hvorfor kunne de ikke bare forblive brune. hun lagde armene over kors "jeg elsker vandet, ja det siger sig selv, de kender det vel, man kan være trist men ligeså snart man kommer i kontakt med sit element, så bliver man rolig, men er hjemme" hun rystede på hoved og betragtede vandet, efter hendes forældre døde, var hun konstant ved vandet, sammen med Tania tilbragte de næsten hver vågen time ude i det fri. hun vendte sit blik mod Desmadonna og klukkede "okay hvis deres sjæl er hemmeligheds fuld, sensuel og farlig som ilden, hvad forslår de så min er" spurte hun og tog et mine skridt mod hende, hun bed sig i læben og betragtede hende nøje

Desmadonna smilede varmt til hende og kunne se at Genevieve nød hvordan hun selv betragtede hende. "Præcis, min kære," sagde hun blidt og smilede til hende. "Når man bliver ligesom ét med sit element bliver man rolig." Hun klukkede blidt og betragtede roligt Genevieve, dog med et skjult begær. Hun havde ikke været sammen med nogen i utrolig lang tid. Og denne unge pige kunne måske blive hendes næste elsker, hun ville selv intet have imod det, Genevieve var en smuk og yderst tiltrækkende ung kitsunie.
Hun smilede drilsk og legende imens hun langsomt gik rundt om hende imens hun betragtede hende for alle vinkler og sugede alle de små detaljer ind til sig. "Du er ... blid og venlig som søen her, men du som jeg altid har sagt, aldrig skue hunden på hårene," sagde hun med et blidt og varmt blik. "Men du kan være ligeså vild og farlig som en tsunami, hvis det er det du vil." Hun smilede til den yngre pige og stoppede op foran hende, utrolig tæt på hende og smilede varmt og drilsk til pigen overfor hende.

hun nikkede og blev ikke et sekund nervøs, hvorfor skulle hun, nok var Desmadonna ældre end hende selv, men hun var også i det forkerte element, plus der var noget over Desmadonna som hun godt kunne lide, hun var farlig og smuk, hendes skønhed overgik mange hun havde set før "i vandet føler jeg at ingen kan skade mig...at jeg aldrig vil være alene" hviskede hun og kørte noget hår om bag øret, dog fangede en lok hår, der havde fundet vej ned foran hendes øjne, hurtigt hendes opmærksomhed.
hun fulgte hende med øjnene og smilede skævt, lyttede til alle ordende hun sagde, som var det en velsignelse "hvor er de dog god til at opfange detaljerne, har nogen nogensinde sagt" hun tav og så hende dybt i øjnene "at de har verdens smukkeste øjne" hvskede hun og trådte selv mod hende i takt med at Desmadonna selv gik frem.

Desmadonna smilede drilsk til hende og nikkede stille. "Jeg kender følelsen, min kære," hviskede hun blidt og så den lille lok der undslap hende, og tillod sig selv at stryge den om bag hendes ører, så hun bedre kunne se Genevieves smukke ansigt. Samtidig lod hun sin hånd kærtegne hende ned ad kinden, halsen og ned til hendes skulder. Hun lo blidt og muntert over hendes ord og gengældte hendes dybe blik. "Nej, og jeg takker" sagde hun med en blid stemme og lænede sig langsomt ind imod hende. Hun smilede og lænede sig det sidste stykke frem imens hun lod sine læber presse sig imod Genevieves bløde læber og bevægede dem blidt imod hendes. En lille behagelig gysen løb ned igennem kroppen på hende og hun nød at mærke den unge piges læber imod sine egne.

hun grinede og bed sig i læben af nydelse da Desmadonna berørte hendes kind og ned mod hendes skulder, ingen rørte hende sådan, ingen måtte røre hende sådan...men Desmadonna var speciel, anderledes bare det stykke tid de havde været sammen var anderledes, speciel.
hun brummede og nydelse og lukkede svagt øjnene og idet hun åbnede dem var hendes øjne helt i krig mod hinanden med alle farverne, pupillen udvidede sig og blev lille samtidig med at hendes øjne var en stærk blå.
hun lænede sig mod Desmadonna samtidig med at hun gjorde det samme, så deres læber mødte hinanden på halvvejen, blidt lagde hun sin hånd på Desmadonna's kind, nød kysset samtidig med at hun selv gengældte det "det burde folk gøre" hviskede hun mod hendes læber, hendes øjne lå på hendes og hun grinede "for de er virkelig smukke" hun bed sig i læben der næsten brændte op efter kysset

Desmadonna smilede over at hun kunne se Genevieve nyde hendes berøring, og hun sukkede selv stille. "Dine øjne er nu smukke, min kære," hviskede hun blidt og sensuelt imens hun langsomt lod sine fingre følge hendes kraveben og så lade sin hånd glide langsomt ned over hendes kavalergang og imellem hendes bryster og vider den ad maven og langsomt sen samme vej op igen.
Hun nød selv kysset og mærkede hvordan det kildede skønt i hendes mave. "Jeg takker, min smukke og skønne Geneveive," sukkede hun sensuelt inden hun lod sin hånd, som havde været på eventyr på hendes krop før, finde om i hendes nakke og så presse sine læber imod hendes endnu en gang, mere ivrigt imens hun blidt lod sine tunge glide ind i den andens mund og finde hendes med sin egen. Hun trådte tættere på hende og fjernede afstanden imellem dem fuldstændig. Hun sukkede stille over at mærke pigens bryster imod sine egne og hendes varme og nøgne hud imod sin. Hun lod sin frie hånd glide ned ad hendes arm og lod langsomt sine fingre strejfe hendes bryst og så videre ned af hendes side og om på hendes røv, som hun blidt tog fat i og begyndte at massere blidt med hænder der vidste præcis hvad de skulle gøre.

hun smilede og lukkede igen øjnene, svajede i ryggen. hun nød hver enkel berøring og hungrede næsten efter mere "mhh" hviskede hun og lagde armene om hendes hals, bare for at kunne holde sig på benene..dette var virkelig fremmed for hende, men på en god måde var det nye...dette nye også behageligt.
Hun grinede og rystede på hoved "det var så lidt min gude smukke og perfekte Desmadonna" hun brummede da Desmadonna's læber igen på prsset mod hendes, hun tog med glæder imod hendes tunge og lod sin egen møde hendes, mindst ligeså ivrig efter kysset, trykkede hun sig mod hende, lod sine egne hænder glide som en blid berøring ned over hendes krop, ned af ryggen. helt ubevidst lod hun vandet glide med op, en enkel lille kanal af vand glid rundt på Desmadonna's som en kærtegn af den blide og pirrelige af slagsen. hun gispede og kyssede hende blidt ned af kæben, ned af halsen og ned på kravebenet, nok var hun ikke den bedste med sine hænder, men kysse det kunne hun sgu da. blidt nappede hun hende i kravebenet før hun igen kyssede hendes hals og til sidst hendes læber

» i'm happy to see you again -Desmadonna-
» Does she love me or not..? ~Zoey